Nasjonalgalleriet

Museum. Oslo, Norge

Personer tilknyttet institusjonen

Les mer

Brev fra Nasjonalgalleriet til Edvard Munch

I det digitale arkivet finnes det 11 brev fra denne avsenderen. – Hvis lenkene nedenfor er aktive, er brevene publisert.

Munchmuseet, MM K 674.   Brev. Datert 09.01.1934 . «Jeg har påtatt mig å holde «The Studio» under- rettet om hvad som foregår i norsk kulturliv og har bruk for å kunne reprodusere Deres utkast til Arbeiderbilled for Rådhuset. Det vil natur- ligvis fremgå av teksten at billedet er på et forberedende stadium. Jeg tillater mig derfor å be om Deres tillatelse. Kan De gi mig den venter jeg ikke å høre noget fra Dem. I motsatt fall vil De kanskje være» 
Munchmuseet, MM K 1155.   Brev. Datert 29.03.1928 . «Vi har mottat følgende skrivelse fra Det Kgl. Utenriksdepartement:» 
Munchmuseet, MM K 1445.   Brev. Datert 16.03.1909 . «Wasteson fortalte De havde bedt mig se paa Deres billede «Dagen derpaa», for muligens trængte det restaurering.» 
Munchmuseet, MM K 1446.   Brev. Datert 02.04.1910 . «Olaf Schou har nu git mig svar. Han er villig til at erhverve «Døden i værelset» og «Livets dans» og samtidig beholde «Skrik» for at skjænke disse 3 billeder til Nationalgalleriet – forutsat, at han får dem for kr. 6000. – seks tusen kroner – hvorav den ene halvpart betales straks, mens resten utbetales om et år.» 
Munchmuseet, MM K 1447.   Brev. Datert 21.11.1915 . « Maleren \Moss/  Edv. Munch  Adr. Grimsrud  \Poste restante/  \Kjøbenhavn./  Moss  \Stockholm/» 
Munchmuseet, MM K 1448.   Brev. Datert 17.02.1914 . «Ønsker di at vere med paa den udstilling som Nordhagen anordner av Gravyrer, saa ver saa venlig at anvis mig hvorledes jeg skal faa fat i nogen gravyrer. (i Moss eller Hvitsten). Ligeledes vem di ønsker at blive representeret med paa Udstil- lingen.» 
Munchmuseet, MM K 1449.   Brev. Datert 23.05.1934 . «Komiteen for Vandreutstillingen har planlagt en utstilling på 8 forskjellige steder i Telemark i juni måned. d å. Utstillingen vil på basis av ca. 25 deltagende malere såvidt mulig få karakteren av et tversnitt gjennem dagens norske kunst. For det tilfelle De skulde ønske å delta med et billed, bedes De innsende dette til Nasjonalgalleriet. Samtidig vil man være takknemlig for å få opgitt forsikringssum samt året billedet er malt. Billedene vil ikke bli frem- budt tilsalgs på utstillingen. Innlevering må skje innen den 27 ds. Når fristen er så kort skyldes det, at det først nu har lykkedes komite- en å sikre sakens økonomiske side, dels at det er om å gjøre å kunne av- vikle utstillingen før høionnen begynner for alvor i Telemark.» 
Munchmuseet, MM K 1450.   Brev. Datert 15.01.1931 . «Maleren Edvard Munch ringte mig op idag 10 minutter paa ½ 4 og bemyndiget mig til aa meddele advokat Nørregaard at han – Edvard Munch – var fornøiet med den ordning som fremgaar av advokat Næsers brev til Nationalgalleriets raad paa fru Krohgs vegne av 24. desember ifjor sammenholdt med raadets beslutning av 10.d.m. Jeg er altsaa enig i – sier Munch – at galleriet faar første-utgaven som henger hos Nørregaard og at fru Krohg faar det som nu er i galleriet.» 
Munchmuseet, MM K 1451.   Brev. Datert 23.11.1931 . «Desværre må jeg få lov å bry Dem med et spørsmål. Som De kanske vet er Nasjonalgalleriet begyndt utgivelsen av en serie småhefter med en kort tekst og mange billeder om de viktigste kunstverk i museet. Ett dobbelthefte om Edvard Munch I malerier II grafikk er planlagt å utkomme før jul. Det sidste – om grafikken – har jeg fått i opdrag å skrive. Heftene omfatter bare det som finnes i museets samling, og som De vet er her ingenting av Deres grafik fra de sidte 20 årene.» 
Munchmuseet, MM K 1452.   Brev. Datert 21.10.1935 . «To ord for å si Dem at jeg reiser fra Oslo slutt i denne uken og blir borte til ut i neste. Forinnen ville jeg gjerne vite hvilke billeder De vil la mig få med til Amerika. Jeg må få lov å la de hente såsnart jeg kommer tilbake til byen.» 
Munchmuseet, MM K 1453.   Brev. Datert 02.11.1935 . «To ord for å si at jeg er tilbake i Oslo og håper å høre fra Dem, med det første. De fem billeder vi sist så på danner såvidt jeg kan se en god samlet ophengning, som i høi grad vil prege utstillingen. Det var den lyse utgave av Syk pike, Selvportrettet, Modellen med korslagte armer, Strand- bredden og Pikene på broen» 

Nasjonalgalleriet er omtalt følgende steder

Munchmuseet, MM K 26.   Brev fra Andreas Aubert.
««Skrik» er igjen hentet til Nationalgalleriet.»
Munchmuseet, MM K 138.   Brev fra Carl Dørnberger.
«Tja – Du har rett vi er gamle det er glisent i rekkene nu – meget glisent. Og så, sidder jeg her i min ensomhed tænker, og ordner op mine mange papirer. Du kann tro jeg finder mange mærkelige ting – og mange tanker og erindringer dukker op i min erindring. Jeg har en fin colection – hele Jens – omtr. complett –. Kampene i 80årene og allt omtr hvad der er forefalt på tryk i vort liv – nuja da vi levet, håbet, trodde! – og frem foralt kjæmpet. Blant andet fandt jeg dette udklip – og da det muligens kunde interessere Dig, så sen- der jeg den. Herregud hvormeget tull og tøis er det ikke bragt til torv’s hertillands om kunst – å Gud. At Jens fremdeles er directeur for Nationalgalleriet er det – eller noget af det morsomste jeg har oplevet. Det er et kunststykke\!/ denne affecterede og uvi- dende arogance!. Det er da logiskt at når et menske gang på gang går i vannet! – han sjønner pinedød ingen ting – men slumper at trekke et fornuftigt valg iblandt, og så frekhedens nådegave. Han er som lusa i et svenskeskjeg! og Gud ved om han ikke er svenske. Jeg sendte til generalforsamling et epigram til J.T. – «Intrigant og arrogant Du åndelige snobbefant er og blir en Ignorent.» Men nu er jeg gammel, og usigelig tret det har gåt svært inpå mig da Jappe døde! – det har det. Et fint menske! vi har såmend truffet nok af pøbelsjæle og jeg husker forbandet godt. Jeg får af og til breve fra Frankrig Tyskl. Engl. Finland. Jo, i Finland lever endnu Emil Wikström skulpteuren og Ero JernfeltGebhardt o andere men disse kjendte vel Du også. Gallén er død – – ja han»
Munchmuseet, MM K 267.   Brev fra Axel Heiberg.
«Et Exemplar skal gaa til Nationalgalleriet, et beholder jeg, Resten kan De sælge. Hvis De har Lyst paa dette Arbeide, kan De jo begynde med Fritz Thaulow; de øvrige finder De nok herhjemme – heldigvis; Thaulow burde ogsaa være her; ligesaa Munch. Harriet Backer og Kitty Kielland hører egentlig med sammen med disse Mandfolk; vi faar kanske tage dem med. –»
Munchmuseet, MM K 269.   Brev fra Axel Heiberg.
«Efter hvad jeg hører kommer Diriks til Paris om 14 Dage; af Raderingerne vil jeg have et Exemplar; hvordan De skal faa mest Udbytte af dette Arbeide maa De selv overveie; Kanske Nationalgalleriet kjøber dem, hvis ikke vil Blomquist maaske kunne sælge, under enhver Omstændighed bør De udstille herhjemme. Jeg hadde tænkt at forære Nationalgalleriet et Exemplar,»
Munchmuseet, MM K 270.   Brev fra Axel Heiberg.
«Det ser ud for mig som om denne Raderingsaffaire vil skaffe Dem mange Vanskeligheder; jeg skulde være mere tilbøielig til at kjøbe et Billede af Dem foruden det bestilte.      Kunstnere er ikke lette at faa Tag i; det kan tænkes at De maa foretage flere Reiser; hertil kommer at min Plan om at forære disse Raderinger til National- galleriet, gaar i Vasken. Jeg forærer ikke noget til Galleriet for det Første, thi min Gave af «Valdrisvisa» har jeg havt liden Glæde af. –      Det er muligt at jeg kommer til Paris til Høsten. –»
Munchmuseet, MM K 353.   Brev fra Sigurd Høst.
«Jappe var det mig en særlig glæde at tale med; jeg synes han saa pen og ungdommelig ut, næsten saa pen som det sidste portræt. Jeg var et par gange oppe i galleriet, og jeg jo maa jo sige det er en fin Munch- væg de har. Allikevel kunde jeg trøste vor ven Meyer med at han har en side av Munchs produktion som Nationalgalleriet ikke har, og at saaledes fremtidens kunsthistorikere maa indom Bergen for at studere Munch. Det er jo hans store ambition.»
Munchmuseet, MM K 720.   Brev fra Gerhard Munthe.
«For øieblikket ved jeg hverken Nationalgalleriets Status eller Direktionens Stemning, men jeg vilde gjerne foreslaa til Indkjøp et eller andet (eller begge) af disse Billeder.»
Munchmuseet, MM K 734.   Brev fra Paul Ingebretsen.
«Oprindelig havde Herr Meyer tænkt at kjøbe baade «Dagen derpaa» og «Nat» («den nøgne Pige paa Sengekanten») og for disse to Billeder havde jeg faaet fuldmagt til at byde Kr. 6000.– Imidlertid kom det til min Kundskab, at Kunstmuseet ogsaa tænkte paa dette Billede, og da vi ikke vilde gaa Kunstmuseet iveien, forespurgte jeg»
Munchmuseet, MM K 746.   Brev fra Jappe Nilssen.
«Såvidt vi husker, har galleriet kjøbt for kr. 800, og Rasmus Meyer for kr. 850, foruden de enkelte salg.»
Munchmuseet, MM K 750.   Brev fra Jappe Nilssen.
«Departementet har nu approbert indkjøbet af de 5 billeder til galleriet for kr. 10000. Gratulerer! Som du ser, er Krohg allerede på tilbagetog i Verdens Gang \for/ idag, som jeg sendte dig. Heyerdahl ligeså. Jeg kommer fra udstillingen, hvor der var ufremkommelig for folk. Men hvor skal billederne sendes hen. Nogle få til Trondhjem ikke sandt? Men hvilke? Og resten? Til Bergen?»
Munchmuseet, MM K 810.   Brev fra Harald Nørregaard.
«Ingeniør Hartmann vil gjerne bytte sit bilde med et av dine andre, fordi det viser sig at det ikke hænger godt sammen med hans andre bilder. Hvad han ønsker at faa, er en kvindelig akt, – en pike som bøier sig ned og tørrer sig paa læggen – hun staar i profil, og sollyset falder ind gjennem et vindu paa gulvet foran hende. Det er et deilig bilde, og jeg vilde ikke foreta noget med saken, før jeg hadde latt Thiis faa se det, da jeg vet, han gjerne vil ha et bilde av dig til galeriet. Ved nærmere eftersyn viste det sig imidlertid at bildet er sørgelig ødelagt. Foruten en stor rift, er malingen skallet av paa store partier, saa der er kommet en hel del skjæmmende flækker paa bildet. \Thiis kaldte det en sørgelig ruin av et bilde./ Av den grund kunde han ikke kjøpe det til galeriet. – Jeg har gjort Hartmann bekjendt med dette forhold, men sagt ham, at Harald Bruun vel i alle fald vil kunne opnaa at bildet ikke yderligere ødelægges, og Hartmann ønskede da fremdeles at tilbytte sig det. Jeg mente tidligere at han maatte betale et mellemlæg, men eft hvortil han ogsaa var villig. Men efter den tilstand hvori bildet befinder sig synes jeg ikke du kan forlange mere end 600 kr. for det, og jeg sa ham at jeg vilde foreslaa for dig at bytte det uten noget mellemlæg, da han vil faa noksaa store omkostninger med dets restaurering og bildet alikevel aldrig vil bli hvad det har været.»
Munchmuseet, MM K 825.   Brev fra Harald Nørregaard.
«Din advokat nedla i den tidligere sak paastand bl.a. paa at du i forhold til Krohgs skulde kjendes berettiget til, ved salg til National- galleriet eller andre, at disponere over «Sykt barn», og at Krohgs skulde kjendes uberettigede til ved salg, gave eller paa anden maate at disponere over bildet uten dit samtykke.»
Munchmuseet, MM K 830.   Brev fra Harald Nørregaard.
«Som du vel har sett i T.T. har Oda Krohg tilbudt Nasjonalgaleriet å utbytte «Sommernatt» med et annet bilde, mot idet hun mener at jeg da vil være forpliktet til å levere tilbake «Sykt barn» mot å få «Sommer- natt» igjen, og hun vil da overlate «Sykt barn» til galleriet mot å få dettes gjentagelse.»
Munchmuseet, MM K 849.   Brev fra Aase Nørregaard.
«nu skulde vort bilde af Oda til Nationalgalleriet. Vi blev aldeles fortvilet kan De skjønne, og et par dager efter kom et brev fra Oda, hvori hun ber os afstaa det og saa skal vi istedet faa Deres syge pige som hænger hos fru Heiberg. Ja, da blev vi jo atter glade da. Hun lægger til at siden det er os, tror hun ikke Munch har noget i mod, hvilket vi jo ogsaa haaber.»
Munchmuseet, MM K 931.   Brev fra Ludvig Ravensberg.
«Igaar var jeg med ham i Nationalgalleriet; dit vilde han ene og alene for at se Munchs Væg – det var umuligt at faa ham til at se paa noget andet – og han blev»
Munchmuseet, MM K 931.   Brev fra Ludvig Ravensberg.
«Han vilde endelig kjøbe det(!) – jeg maatte bruge alle mine \(tyske)/ Talegaver for at forklare ham at Galleriet ikke solgte sine Billeder.»
Munchmuseet, MM K 1144.   Brev fra Jens Thiis.
«Fortæl lidt fra din barndom og studieår. Når malte du på Krohgs atelier? Har du malt med Heyerdahl? Når var du første gang i Paris? Var ikke\du ikke på/Bonnats atelier en tid? og hvorlænge? Fra hvilket år er Det syge barn? «Vår» i Galleriet? Hans Jæger? Dit selvportræt? Måneskin (hos Nørregård)? Maurers billede? Mand og kvinde ved stranden? Jalousi? Din søsters portræt i Galleriet do. hos Hammer Billedet fra som Sandberg eiet? Tittel på dette?»
Munchmuseet, MM K 1159.   Brev fra Jens Thiis.
«Jeg har ikke hatt noen tro på en slik historisk utstilling i Paris av vor sterkt tyskpregede gamle kunst, som i tilfælde vilde måtte grundlægges helt på Nasjonalgalleriet og i måneder blotte dette for alle sine hovedverker. Jeg har holdt på en ut- preget moderne utstilling og drøftet denne plan med ledende kunstnere her hjemme som Per Krohg, Sørensen, Revold, Jean Heiberg, men vi kom på det tidspunkt til det resultat, at det hastet ikke. Det var bedre å vente et år eller to og la den unge begavede unge generasjon, som vi burde og måtte ha med, vokse sig litt fastere i sadlen. Og en slik utstilling med Munch som deltager og spissfigur har jeg vært imot, først og fremst fordi jeg ikke hadde noen tro på at du var villig til å delta på denne måten, men også fordi jeg er av den mening at en slik utstilling ikke vilde få det riktige enhetspreg.»
Munchmuseet, MM K 1159.   Brev fra Jens Thiis.
«Denne min plan vandt også malervennenes tilslutning. Men vi var som ovenfor nævnt, enige om at det hastet ikke med å sætte den i verk. Bl.a. var de kunstpolitiske forhold med en eventuell jury \for/ utstillingen uklare og ugunstige, ifald utstillingen skal være officiel, hvad den absolut må være, ifald den skal finde sted under Louvre-museets ægide og med Nasjonalgalleriets deltagelse. Disse kunstpolitiske forhold har senere betragtelig bedret sig efter at den «faste jury» er kommet istand.»
Munchmuseet, MM K 1160.   Brev fra Jens Thiis.
«4. «Vinterbillede» med granstammer som kaster skarpe slagskygger i månelys, halvstor størrelse. Et billede som jeg har hatt med på flere utstillinger, tror jeg å huske, bl.a. Helsingfors og i Wien. Hvor og når er dette malt? – Er det samtidig med mitt vinter- billede med bjerkestammen? Hvor og når er dette malt? Er det samtidig med de to vinterbilleder i Galleriet, «Hvit natt» og «Under trærne», når er disse malt.»
Munchmuseet, MM K 1162.   Brev fra Jens Thiis.
«Så kommer vi til «boken». Jeg har arbeidet meget med den og under høipress. Jeg har lagt den stort an, med l slekts- historie og kunstnerisk tidsmiljø, kanskje for stort. Men jeg hadde store ambisjoner med denne bok, som jeg lenge har foresat mig å skrive. Det skulde bli «boken om Munch». Desværre er tiden blitt så knapp at det henger på dagene å få den ferdig. Jeg har avsagt alt annet, fåt fritagelse fra forelesinger ved Universitetet, og Nat. Gal. administrerer jeg med min kjære ven og pligt- opfyldende sekretær Johan Langaard pr. telefon. Jeg går i det hele tatt ikke ut, avsier selskaper og lar som Harald Hårfager skjegget vokse, inntill jeg blir færdig med mitt verk.»
Munchmuseet, MM K 1166.   Brev fra Jens Thiis.
«Vil du tenke dig, at imorgen er jeg og Ragna 67 år og tilsammen 134 år, meget eldre end Nasjonalgalleriet. Men vi lever endda og synes at livet er ganske tålelig, ialfald ikke forkastelig. Der er vår, det er grøn grønt, der er farver. Der er vekst og der er er barn og det \er/ er værd å lev\e/er. Jeg er endu ikke død. Der en foreløbig tilfredsstillelse.»
Munchmuseet, MM K 1167.   Brev fra Jens Thiis.
«Om vel et år, mars 1937, er Nasjonalgalleriet hundre år. Det vil jeg jo gjerne opleve. Men noen år et par år derefter fylder jeg 70 år og må vel da træ tilbake  …  fra mitt embede og leve som en forarmet pensjonist, gå fra mitt kjære og \altfor/ dyre hus, skrive videre for dagsens brød, ute av dansen og slett betalt. Hvad skal jeg gjøre det efter? Bedre da å få dø. Alderdom- men er ikke den priselige alder som Cicero har villet forsøke»
Munchmuseet, MM K 1167.   Brev fra Jens Thiis.
«– – Jeg håper at du nu, efter at vi har mottatt Nørregaards værdifulde gave, er fornøid med ophengningen i Munch-salen i Galleriet. Den kan jo ikke rumme alt, og noen overlesselse skal vi fremfor alt ikke ha, derfor måtte enkelte ting skytes ut til andre rum. Som den egentlige Munch-sal nu er, tror jeg den kan sies å ha vunnet meget i enhet, ro og værdighet.»
Munchmuseet, MM K 1168.   Brev fra Jens Thiis.
« Skrivelserne er desværre blitt liggende i N.G. uten å komme mig i hende før nylig.»
Munchmuseet, MM K 1170.   Brev fra Jens Thiis.
« Men en gang har jeg vært i Nasjonalgalleriet og op i 2.etage under hendes hjelp og ledsagelse, jeg hadde lovet hende det. En svær tørn forresten i de fæle trappene, jeg måtte ligge et par dager efterpå. Jeg viste hende da de forskjellige salene og orienterte hende litt. Den norske impressionisme interesserte hende ikke synderlig, nok Karsten og Thv. Erichsen, men absolutt ikke Henrik Lund, og hun syntes at hans store sommerlandskap  …  med figurer fra Skåtøy var «det styggeste i hele galleriet». [Dette blir selvfølgelig mellem oss, at jeg har fortalt dig det.] Det er selvfølgelig et uutviklet kunn standpunkt, men jeg hørte på hende som «folkets røst» og hun er meget selvstændig og åpenhjertet.»
Munchmuseet, MM K 1171.   Brev fra Jens Thiis.
«Såvel legene som jeg selv er på det rene med at en operasjon i min alder er en alvorlig fare, men den er blitt nødvendig. Og jeg går til «slak- terbenken» med fuldkommen sindsro. Har ordnet mine affærer, både i museet og privat, forberedt på alt. Underholder mig med musikk på min lille, men udmerkede gramofon. Spiller Palestrina og Bach, «Veni Creator» og «Gloria in exelcis Deo». Det gir mig ro og skjønhet i sindet.»
Munchmuseet, MM K 1172.   Brev fra Jens Thiis.
«Du har vel lest i avisene om museets omordning og om Hundreårsjubileet, om hvorledes kongen åpnet det omordnede ombyggede og omordnede museum i Munchsalen, og hvordan alle, fremmede gjester og folk her av byen, tilmed kunstnerne, var imponeret og tilfreds med omordningen og særlig Munch-salen.»
Munchmuseet, MM K 1173.   Brev fra Jens Thiis.
«Ja, nu er Nasjonalgalleriets 100års jubileum lykkelig overstått og jeg tror at det på mange måter har styrket Galleriets posisjon i det almene omdømmne.»
Munchmuseet, MM K 1175.   Brev fra Jens Thiis, Ragna Thiis.
«Men dernest takk for litografiet av «Døde-doktoren» som jeg synes er noet av det beste du har gjort: psyko-fysjologi – jeg vet ikke hvad det heter ellers ‹skrives›\kalles/. – Jeg takker bare for en stor og monu- mental menneskeskildring, som har nådd sitt tydelige mål og \i klarhet og pregnans/ derfor har nådd mesterskapet. Jeg anser dette lithografi av Schreiner for å være et av de ypperste av dine karakter- portretter i din kunst og jeg takker dig meget for det. – Men nu har jeg bare en ting å tenke på, at bombene kan være over oss, og vi redder i all hast fra vort Nasjonalgalleri, det som vi kaller vore nasjonal-klenodier, J.C. Dahl, Fearnley, Krogh\Krohg/, Munch, De vek De større billeder, bl.a. «Vår», evakueres fra museet \straks/. Nærmere senere.»
Munchmuseet, MM K 1178.   Brev fra Jens Thiis.
«Nå skal jeg 1. juli gå av fra min stilling som Nasjo- nalgalleriets direktør og dermed også som Universitets- lærer. Dermed synker jeg økonomisk ned fra en an- stendig lønn til en fattigmands-pensjon, som ikke er tredjedelen av hvad jeg har hatt å leve av, og med min syke datter, Eva, som nå i to år har ligget på hospital!»
Munchmuseet, MM K 1222.   Brev fra Erik Werenskiold.
«Så har det været adskillig røre blandt kunstnerne ianl. indkjøb til Galleriet af Wergelands dårlige billede: fisker i havsnød. Det var allerede besluttet, at det skulde kjøbes, men de skulde naturligvis prutte (thi Skramstad var jo blandt dem som var indkaldt for at supplere galleribestyrelsen – sammen med Barth, Skredsvig og Munthe).»
Munchmuseet, MM K 1224.   Brev fra Erik Werenskiold.
«Kanske du alt ved at dit billede – Nat i Nizza, – kjøbtes til galeriet for kr. 200. Jeg overtog ansvaret for prisen, da jeg anså det for givet at du heller vilde gå ned end ikke få billedet ind i galeriet.»
Munchmuseet, MM K 1235.   Brev fra Erik Werenskiold.
«7. Vår, galleriet. Ansøgning indleveret om udlån.»
Munchmuseet, MM K 1245.   Brev fra Erik Werenskiold.
«Som Du kanske vet, skal der være en norsk utstilling i Stock- holm Marts næste år. Svenskene har spurgt mig tilråds om ord- ningen, og jeg har foreslåt dem at gå den officielle vei, ellers får vi ikke statsbidrag og hellerikke ut- lån fra Nationalgalleriet. Lokalet er nyt og de skryter svært av det, vældige saler og små saler, over- flødig plass. Jeg skulde skrevet til Dig før, men jeg håber det er tids nok, for at be Dig være»
Munchmuseet, MM K 1408.   Brev fra Departement for Kirke og Undervisnings-Væsenet (og andre stipendier).
«Det bemærkes, at den bildende Kunstnere, der erholder Stipendium, hidtil paabudende Forpligtelse til at afgive et Kunstværk til Nationalgalleriet, nu er bortfaldt.»
Munchmuseet, MM K 1413.   Brev fra Julius Middelthun, Departement for Kirke og Undervisnings-Væsenet (og andre stipendier).
«Det glæder mig at kunne underette Dem om, at De i Nationalgalleriets Bestyrelse igaaraftes, er bleven indstillet som N 1 til 400 Kroner af Toldkasserer Schæffers Legat.»
Munchmuseet, MM K 1437.   Brev fra Kunstnerforbundet, Fredrik PareliusOle Jonsrud.
«Det som vilde være det aller beste var om vi kunde møte Dem nede i byen, f. eksp. på trappen utenfor Nasjonalgalleriet eller på Nationaltheatrets balkong. Det siste vilde være å foretrekke da plassen foran teatret muliggjør det tekninske arrangement ved en slik plan. På denne måten kommer vi jo ikke til å legge så meget be- slag på Dem personlig som man kanskje ellers måtte gjøre.»
Munchmuseet, MM K 1446.   Brev fra Jens Thiis, Nasjonalgalleriet.
«Olaf Schou har nu git mig svar. Han er villig til at erhverve «Døden i værelset» og «Livets dans» og samtidig beholde «Skrik» for at skjænke disse 3 billeder til Nationalgalleriet – forutsat, at han får dem for kr. 6000. – seks tusen kroner – hvorav den ene halvpart betales straks, mens resten utbetales om et år.»
Munchmuseet, MM K 1450.   Brev fra Nasjonalgalleriet.
«Maleren Edvard Munch ringte mig op idag 10 minutter paa ½ 4 og bemyndiget mig til aa meddele advokat Nørregaard at han – Edvard Munch – var fornøiet med den ordning som fremgaar av advokat Næsers brev til Nationalgalleriets raad paa fru Krohgs vegne av 24. desember ifjor sammenholdt med raadets beslutning av 10.d.m. Jeg er altsaa enig i – sier Munch – at galleriet faar første-utgaven som henger hos Nørregaard og at fru Krohg faar det som nu er i galleriet.»
Munchmuseet, MM K 1549.   Brev fra L. Y. Frölund.
«I Juni Md. købte jeg i en Antikvitetsforr. i København en Tegning i Sortkridt og Blyant, og genkendte Billedet som Selvportræt af Hr. Munch. For at være sikker i min Sag, at Tegningen at var udført af Dem, henvendte jeg mig paa Kunstmusæet og hos Direktør Carl Madsen Privat; og begge Steder sagde De, at jeg burde sende det til National- galleriet i Oslo, ligesom jeg ogsaa henvendte mig til Redaktøren af »Samleren« Hr Alexander Fugl, som ønskede, – at Hr. Munch skulde signere Billedet. Da Tegningen er afsendt d 29 Juni, og jeg endnu intet har hørt, er jeg, som af Naturen er meget nervøs, blevet urolig; og tilleg i 18 Aar har samlet 70 gode Billeder – ved Flid- og Sparsommelighed – paa Grundlag»
Munchmuseet, MM K 1570.   Brev fra Linke Jørgensen.
«Egentlig er jeg ganske nysgjerrig efter at vide, hvorved Danskerne har forskertset deres Gunst, siden De saa sjældent er Gæst hernede hos os; for det skulde da vel ikke være deres Mening, at lade deres nuværende Udstilling fra Christiania gaa ned til København bagefter; for som det er nu, tvinges man jo til at rejse til Norge eller Tyskland for at se deres Kunst; og kom man saa, ja saa var maaske Direktør Thiis i en eller anden fjern Verdensdel med det bedste, som Kunstmu- sæet ejer! Og dog trænger vi saa haardt til at rystes af vor Dvale,»
Munchmuseet, MM K 1900.   Brev fra William Molard.
«Jeg er meget glad at høre at Du har solgt til Nationalgal- leriet så Du kan tage en Tur hid over Berlin, jeg venter til Du kommer for at tale om mine egne Sager. Kun et vil jeg sige at jeg ingen Opførelse har havt af noget og ikke nærer jeg noget stort Håb at høre»
Munchmuseet, MM K 2385.   Brev fra Curt Glaser.
«Ich möchte Ihnen nun etwas sagen, was auch Sie angeht. Ich habe zum Andenken an meine Frau Ihr Bild „Musik auf der Karl Johann-Straße” der Nationalgalerie hier gestiftet. Ich wollte, daß ihr Andenken mit einem hervorragenden Werke von»
Munchmuseet, MM K 3181.   Brev fra Gustav Schiefler.
«Wie schön müssen Ihre Bilder im Museum in Christiania sich ausnehmen, nach den Karten!»
Munchmuseet, MM K 3199.   Brev fra Luise Schiefler.
«er trotz einer Erkältung die Nordlandsfahrt so ungetrübt hat geniessen können. Wir haben uns so gefreut, von Ihrem Leben zu hören, mein Mann erzählt immer wieder, welch starken Eindruck ihm Ihre Bilder machten, namentlich die grossen in der freien Natur und die Reihe in der Gallerie zu Christiania.»
Munchmuseet, MM K 3351.   Brev fra Hans Joachim Soltau.
«Mein erster Weg in Oslo führte mich zur Universität. Wie groß war mein Bedauern, als ich hören mußte, daß die „Sonne” fortgeschafft wurde, dieses Werk, das für uns Deutsche die höchste Offenbahrung nordi- schen Geistes bedeutet? Man sagte mir noch, daß auch die Nationalgalerie zum großen Teil geräumt sei und ich weiß nicht, was tun?»
Munchmuseet, MM K 4402.   Brev fra Karen Bjølstad.
«Jeg skriver saa snart igjen, fordi jeg iaften læste, at dit «Nat i Nizza er indkjøpt af Nationalgalleriet, – saa ville jeg skynde mig med at bringe Dig denne Efterretning. – –»
Munchmuseet, MM K 4435.   Brev fra Karen Bjølstad.
«har lidt Haandarbeide. – Endnu Nu haaber jeg at faa noget Arbeide, hvorved jeg muligens skal kunne tjene 40 Kr maanedlig; sammen med Ingers Fortjeneste vil vi da kunne greie det bra. – Jeg vil lære Slipssøm og faaer da fra Fabrikken Arbeide, som jeg tager hjem. – Jeg er meget fornøiet over den Udsigt, da saadant Arbeide er let. – – Du skal ikke da have bekymrede Tanker for vor Skyld, – det gaaer nok. – Vi har alle havt svære Vanske- ligheder, – og følt med hverandre disse, – hvor jeg skulde være lettet naar jeg vidste Du arbeidet under lettere andre bedre Penge forhold, – men ogsaa her kan der komme en Løsen. – Jeg ærgre- de mig ved at see, da jeg var oppe i Nationalgalleriet, alle de talentløse Billeder, der var indkjøbt ;– medens og tænkte paa flere af dine der skulle havt sin Plads der. –»
Munchmuseet, MM K 4477.   Brev fra Karen Bjølstad.
«Nettop læste jeg om Kunstmuseet i Morgen- bladet, og fik jeg saa dan Lyst til at skrive til Dig. – Nu er der Liv og Rørelse i Museet, det aabnet jo nettopp nu – det skulle have været morsomt at see dette blandede Publicum., – (sat ubemærket i en Krog) –»
Munchmuseet, MM K 4481.   Brev fra Karen Bjølstad.
«Mange mange Tak for Kortet, vi fik ifra Dig igaarmorges.. Det er ordentlig oplivende at se din kjendte Haandskrift. – Og saa har Du jo nylig været i Telefonen desværre er min Trommehinde borte, saa det blir bare «sur» men jeg maa jo være for- nøiet med, at jeg ellers hører godt. – –      Tænk at Du har været i Kristiania, og saa har Du været paa Museet og»
Munchmuseet, MM K 4484.   Brev fra Karen Bjølstad.
« Jeg synes det var saa morsomt at Jørgen Sørensens Portrait er indlem- met i din Samling paa Nationalmu- seet. – Jeg talte med ham noksaa kort Tid før hans Død og da sagde han, «Jeg længes saa efter at see Munchs Stjernebillede».»
Munchmuseet, MM K 4486.   Brev fra Karen Bjølstad.
«Haaber Du har det godt og er rigtig frisk, Søen staar jo lige ind. – Jeg synes det er godt, Du er borte fra al den Strid mellom Kunstnerne, nu er det jo om Diriks, – det er ikke godt for Direktøren heller, – besynderligt at Svogeren, som vel ikke forstaaer sig videre paa det, vil staa op mod ham, – Det var hyggeligt at O Schou forærte til Nationalgalleriet sin Samling, det var jo storartet. –»
Munchmuseet, MM K 4923.   Brev fra Inger Munch.
«Du må endelig ikke sende mig så meget, så kostbar transporten er, og du kan selv sterkt trenge hvad du har. Jeg får en halv liter melk hver dag, og det er ikke så lite. Regnværet har vel gjort skade på avlingen. Ved leilighet sender jeg flaskene, min kone, fru Haugen synes det er en landtur å gå med dem. Jeg hadde forleden visitt av skolebestyrerinne, frk. Thorsen, hun og jeg var de første lærerinner på Nordstrand. Jeg traff henne på gaten, også bad jeg henne å komme opp å se på mine bilder. Hun har aldrig kjent noe til maling med mig, så hun blev forbauset. Jeg fikk brev fra henne nettop, hun sier det er fenomenalt hvad jeg har fått utrettet. Hun er særlig begeistret for eplene. Det er dine epler som lå på det sorte flygel som går igjen, og alle de eplesendinger vi i mange år har fått. Hun sa at en frise av epler rundt en spisestue vilde være utmærket. Jeg har en masse eplebilder, så jeg tilslutt kan selge dem til det. Hun sa de overgår noen epler hun så i nationalgalleriet. Det er leit ikke Thiis kan komme til mig. Jeg har malt et birketre som er nydeligt. Alle sier det. Jeg har det utmærket.»
Munchmuseet, MM K 5110.   Brev fra Karen Bjølstad.
«han især, ærget sig over at ikke Nationalgalleriet havde indkjøbt Dr Arentz Billede eller Maaneskinnet fra Aasgaardsstrand – Det er en snil blid Fyr lille Sørensen, han seer nogenlunde ud som i detn første Tid han vanket hos Dig. –»
Munchmuseet, MM K 5126.   Brev fra Inger Munch.
«der. Det er et deiligt sted for de unge syke. Der var også Ella Emanuelsen; det blev kjempet for henne, med operationer og alt som gjøres kunne, men forgjeves. Hun døde nylig. Jeg er oftere sammen med Marie Engebretsen Ståttum. Hun har en forkjærlighet for dig. Hun husker at hun var med dig og Andreasnational galleriet. Jeg gjør imellem ture med henne, da hun ikke tørr gå alene på grunn av svimmelhet. Jeg håper Du er frisk og ikke har for mange vanskeligheter.»
Munchmuseet, MM N 49.   Notat av Edvard Munch. Datert 1938 . Se bl. 1v
«Billederne er malt som alle mine billeder og billederne i  …  Nationalgalleriet»
Munchmuseet, MM N 58.   Notat av Edvard Munch. Datert 1931–1934 . Se bl. 1r
«Den vår jeg solgte vår til Galeriet jeg tror det var 1899 reiste jeg til Italien og senere tidligsommer over Paris tilbake til Aasgaardstrand Da malte jeg Livets dans –»
Munchmuseet, MM N 86.   Notat av Edvard Munch. Datert 1939 . Se bl. 1r
«Jeg skal samtidig omtale at A …            i sin bok fortæller at jeg de sidste 20 år har været tilbagegående og sier at { … }den lille udstilling på 15 billeder i høst hos Holst Halvorsen var et oplussen af geni – så skal jeg si at 5 af billedene var  …  malt for 30 år siden ‹Ca› (og netop de han liker bedst er malt for 12 år siden 10 og 15 år siden og resten den sidste tid Mine store udstillinger i utlan og indland ved han intet om og heller ikke den store udstilling for circa 12 år siden i Nationalgalleriet»
Munchmuseet, MM N 138.   Notat av Edvard Munch. Datert 1909 . Se s. 1
«Dagen derpå har jeg stadi holdt i 5000 Kr. – Det holdt på at kjøbes til Kjøbenhavns Musæumhv og havde slået Prisen ned til 3,500 – Til ‹det› Norske Galleriet blev Prisen sat ned  …  til 3{8}000 som sidste Bud –»
Munchmuseet, MM N 151.   Notat av Edvard Munch. Datert 1927–1933 . Se bl. 1r
«Det var det dameportræt i sort som hænger hos Chr. Mustad – det var noget i lighed med dameportrættet i Nationalgaleriet og malt omtrent i samme tid – og det ansees jo nu som noe af de fineste jeg har gjort»
Munchmuseet, MM N 159.   Notat av Edvard Munch. Datert 1917–1940 . Se s. 2
«af den meget gode begynnelse der blev gjort af otti årenes malere og m Det er  …  jo ikke Thiis der har grundlagt mussæet – De bedste  …   …  Det gode og  …  Et meget stort og u{ … }dmærket grundlag blev gjort af { … }otti årenes malere og Andreas Aubert – – Vi er enig om den gode at den moderne franske kunst skal have en  …  fremskudt plads i vor Nationalmusæeum – – Men den skal ikke knægte os –»
Munchmuseet, MM N 162.   Notat av Edvard Munch. Datert 1938 . Se bl. 1r
«Keilhau har vist ikke set mine store udstillinger eller min sal i { … }Nationalgalleriet»
Munchmuseet, MM N 285.   Notat av Edvard Munch. Datert 1935–1940 . Se bl. 1v
«Desværre har jeg ladet mig overtale til at sælge bort de nye viktige billeder af livsfrisen til Bergens musæum og Oslo musæum – De{ … }le av frisen «de badende mænd» til Helsingfors musæum og Bergens musæum – – Så dele af den såkaldte arbeiderfris til forskjellige samlinger»
Munchmuseet, MM N 344.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1v
«Ingensomhels restaurering og attest fra konservatoren ved Nasjonalgalleriet sender en erklæring som forestod rensningen sender en erklæring»
Munchmuseet, MM N 414.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 3
«{ … }Dr. Wartmann var her hele 10 { … }dage og det lykkedes ham blot at  …  få se ganske litet – han måtte tilbringe sin tid på gader og stræder og på kedelie cafeer Forat { … }Nationalgalleriet interesserte ham meget – både den norske kunst og den franske indkjøbt  …  – og fandt at Thiis havde udrettet meget storartet meget»
Munchmuseet, MM N 457.   Varia av Edvard Munch. Datert 12.1943 . Se bl. 1r
«Roser ‹{ … }Zü› Aufträge meiner Schwagers Dr Carl Georg Heiss  …  Heisse (früher Museumsdirektor in Lübeck) H. M. Neumann Ingenieur Per Munch Juleglæde Nationalgalleriet Juleglæde Kultur og Folkeoplysnings- departement. R … . Fuglesang Juleglæde Kunstforeningen Stor Juleglæde med stor sløife»
Munchmuseet, MM N 492.   Brevutkast fra Edvard Munch til Harald Nørregaard. Datert 1909 . Se bl. 1v
«forat redde Billedet fra Krohgs la {D}dem få Salgsoverskuddet til Galleriet – en 1500 Kr. Send Brevet strax tilbage med ‹D›ine ‹B›emærkninger – og gjør selv Dine Notater»
Munchmuseet, MM N 495.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert person. Ikke datert. Se s. 1
«Det gir jo Anledning til Betraktninger – {H … }Jeg paastår jo at { … }Kohg ikke har Ret til det eller ikke at bytte det med Dig – Og hvis Krohg havde hat det kunde han ikke ha undslået sig for en Overenskomst med mig – Hvis det sælges til Galleriet for en stor Sum vil det gå pecuniært»
Munchmuseet, MM N 495.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert person. Ikke datert. Se s. 2
«– Først er det for mig jo at redde Billede – og det er jo rimeligere at jeg helst har det i Galleriet – hvor det selvfølgelig for Tiderne»
Munchmuseet, MM N 531.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Sælger til galeriet «vår» og og søsterportrættet om våren –»
Munchmuseet, MM N 531.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Får en stærk influenca eller bronchit – Efter et ophold på vor Frues hospital bor jeg 14 dage på Nordstrand som rekonvalesent og maler reiser vinterbilledet i skoven der er i galeriet»
Munchmuseet, MM N 570.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 17
«– Noen av billedene kom til Bergen i Rasmus Meiers samling – noen til Oslo Nationalmu- sæum. Det blev mig ikke forundt noen støtte til værkest fuldendelse i den tid, jeg var op- tatt med det. – Det blev knust av kav og motgang.»
Munchmuseet, MM N 713.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert mann. Ikke datert. Se bl. 1r
«{ … }Her forleden {v}fik jeg næsekastet af en Model at jeg havde været forstrækket med Penge af Pigen – Dette har den elendige udspredt af Hævn – Sligt Rygte kan ikke rykkes op – – Jeg hverken lånte eller bad om Penger { … }af denne Pige som jeg kostet mig alle de Penge jeg havde af fået af Galleriet for»
Munchmuseet, MM N 1379.   Brev fra Edvard Munch til Inger Munch. Datert 1937 . Se bl. 1v
«Det glæder mig at Du trives i Dit slid – Det er jo for begge storartet at Du  …  har funnet en havn – Det vil berolige os begge Du får se på Dit portræt i galeriet som Mustad har skjænket – Jeg tar mig god hvile nu og det er osså nødvendigt hvis jeg skal få malt noget og tjent noget»
Munchmuseet, MM N 1449.   Brev fra Edvard Munch til Inger Munch. Datert 1930–1944 . Se bl. 1r
«For  …  circa 50 år siden blev jeg af gamlefrua Kinck næsekastet at jeg ikke malte publikumsbilleder så jeg kunde hjælpe Andrea efter min fars og min brors død. Jeg havde da malt vår og de fleste billeder i galleriet som jeg ikke kunde få solgt da jeg bød dem frem for 100 kr og 50 kr stykket –»
Munchmuseet, MM N 1467.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Billederne er malt med min vanlige teknik ‹og› på samme måte som alle billeder jeg har i G galleriet og annetsteds – Jeg benytter terpentin delvis og bruger farver på en en særegen måte som jeg ikke gidder forklare – Mine bille{ … }der har holdt sig godt»
Munchmuseet, MM N 1672.   Brevutkast fra Edvard Munch til Frøen. Ikke datert. Se bl. 1v
«I den store sal hænger studier og utkast til livsfrisen – Det er en enhed og kan ikke sælges enkeltvis – De er ikke færdige og kan derfor ikke sælges – – { … }Ligningsvæsenet har tjent alligevel enormt på dem da det er disse utkast der har frembragt Freiabillederne og andre billeder til mussæer – Det meste af disse billeder er ufærdige studier efter de billeder af denne fris som jeg desværre har solgt til Nationalgalleriet i Oslo, Mussæer i Bergen – Kjøbenhavn og Berlin –»
Munchmuseet, MM N 1704.   Brevutkast fra Edvard Munch til Pola Gauguin. Datert 1932–1933 . Se bl. 1r
«De skriver at \i/ Amor og Psyche havde jeg benyttet noget af pointilismen – Dette er ikke ri{ … }gtigt og bringer forvirring i en nokså viktig periode – I begynnelsen af århundredet følte jeg trang til at bryde fladen og linien – Jeg følte det kunde blive maner – Jeg tog da 3 veie {–}\:/ Jeg malte nogle realistiske billeder som barna fra Warnemünde – Så gjennemtogoptog jeg tekn en del af teknikken til {s}Sygt Barn    Jeg kopierte dette billede for Olaf Schou, senere kom det til vort gallerie og dertil til Göteborgs.»
Munchmuseet, MM N 1704.   Brevutkast fra Edvard Munch til Pola Gauguin. Datert 1932–1933 . Se bl. 1r
«Dette er som man kan se på \«/Sygt Barn\»/ i galeriet bygget op på horisontale og verti{g}kale linier og diagonaleindg{ … }ående strøg –»
Munchmuseet, MM N 1707.   Brevutkast fra Edvard Munch til Pola Gauguin. Datert 1932–1933 . Se bl. 1r
«De skriver at Amor og Psyche havde jeg benyttet noget af pointilismen – Dette er ikke ri{ … }gtigt og bringer forvirring i en nokså viktig periode – I begynnelsen af århundredet følte jeg trang til at bryde fladen og linien – Jeg følte det kunde blive maner – Jeg tog da 3 veie – Jeg malte nogle realistiske billeder som barna fra Warnemünde – Så gjennemtog jeg tekn en del af teknikken til {s}Sygt Barn    Jeg kopierte dette billedet for Olaf Schou senere kom det til vort gallerie og dertil til Göteborgs.»
Munchmuseet, MM N 1707.   Brevutkast fra Edvard Munch til Pola Gauguin. Datert 1932–1933 . Se bl. 1r
«Dette er som man kan se på {s}Sygt Barn i galeriet bygget op på horisontale og verti{g}kale linier og indg{ … }ående strøg –»
Munchmuseet, MM N 1708.   Brevutkast fra Edvard Munch til Pola Gauguin. Datert 1932–1933 . Se bl. 1v
«opbygges af vertikale og horisontale { … }og diagonale linier – Det vil syge {B}barn i galleriet kunne vise – Omkring barnets hoved vil forøvrigt osså pointilisme finnes.»
Munchmuseet, MM N 1785.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert person. Datert 1925–1936 . Se s. 1
«Maleren Laureng har gjort indsants i Norsk Kunst – malt flere { … }billeder – med adskilligt talent – og han har et { … }godt billede i vort Nationalmusæum»
Munchmuseet, MM N 1905.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jappe Nilssen. Datert 1906–1910 . Se s. 5
«Her forleden fik jeg næsekastet af en Model at jeg havde været forstrækket med penge af Pigen – dette har den elendige udspredt af Hævn – Sligt Rygte kan ikke rykkes op – Jeg hverken Lånte eller bad om Penger af denne Pige som kostet mig alle de Penge jeg fik af Galleriet for mit Syge Barn og Portrætet af min Søster. – Hun lod mig lange Tider betale for sig – I et år forhindret hun mig fra at arbeide – og passet mig så op på Gaderne at jeg ikke kunde få skaffet tilveie et lidet Lån på 200 kr. Da jeg så syg og elendig ligger oppe i Gulbrands- dalen får jeg et Brev fra Tyskland hvori hun fortæller mig at hun er på det sidste af Tæring og af 3 Læger er opgivet, og strax må reise til Davos – Et tårevædet Brev slig du ved de forstår at skrive – – Jeg syns det er en pligt at trøste hende i hendes sidst Øieblikke – – og reiser så syg jeg var – Jeg havde de værste Hjerteanfald på Reisen nedover og var søvnløs og elendig – Jeg lod dengang selvfølgelig Pigen betale Reisen – da jeg jo ikke eiet en Øre – og det faldt mig ikke et Øieblik ind at når det gjaldt hendes Liv og jeg for hendes Skyld resikerte mit Liv at Pengespørsmålet kunde spille nogen Rolle. – Jeg var blot en amule sindt derfor at jeg var nødt til at skrive til hende herom. Jeg skrev bare – at hun måtte sende Reisepengene – og har aldrig betragtet disse Penge hverken som Lån eller Gave – tværtimod var det jeg som dengang gav – ikke alene min Sundhed men osså alle de Penger jeg ellers kunde skaffe – den Tid flere År måtte min Søster og Tante undvære mine Pengebidrag – hvilket vel var slemt for en gammel Dame, som min Tante der i 30 År har slidt for os – det viste sig altså senere at det hele med Tæringen var opspind – hun var tvertimod helbredet og havde turet i Berlin med alle mine Bekjendte – som min Forlovede (hvorfor ikke G. H.’s og udspredte at jeg havde levet af hendes midler under Påskud af Egteskabsløfte. –»
Munchmuseet, MM N 1926.   Brevutkast fra Edvard Munch til Harald Nørregaard. Ikke datert. Se s. 2
«{be}udtale for Dig følgende i Anledning National- galleriets { … }Direktørpost – Jeg finder det meget uheldigt at sætte Krohg til denne Post – mest på Grund af hans Omgangskreds der består af snobbete Rigmands f børn – eller»
Munchmuseet, MM N 1927.   Brevutkast fra Edvard Munch til Harald Nørregaard. Ikke datert. Se s. 1
«{D}Jeg tror Du faar skrive til Rasmus Meyer at 1500 Kroner selvfølgelig er for lidet for det store Billede – Det har hele Tiden været frembudt for 5000 Kroner – Her var det nær bleven solgt for 5000 Kroner til Galleriet – { … }Man valgte {forresten}tilslut Aftenpassiar for { … }5,500 Kroner. Det er blit en Vane eller nærmest Uvane at i Norge at»
Munchmuseet, MM N 1927.   Brevutkast fra Edvard Munch til Harald Nørregaard. Ikke datert. Se s. 3
«fra Kristiania. Dette får Du si ham – 4000 Kroner for Billedet er igrunden det mindste han kunde gi – Vil Du være så snil ikke at nævne foreløbig Salget til {N}Galleriet her – man ønsker det foreløbig ikke nævnt»
Munchmuseet, MM N 1927.   Brevutkast fra Edvard Munch til Harald Nørregaard. Ikke datert. Se s. 3
«Du kan naturligvis fortælle Meyer at et omtrent ligestort Billede her er solgt for 5,500 Kr. og at det Dagen derpå nær var solgt til Galleriet for { … }4000 Kr eller muligt 5000 Kr»
Munchmuseet, MM N 1950.   Brevutkast fra Edvard Munch til Harald Nørregaard. Datert 1934 . Se s. 2
«Du vil vist forstå mig når jeg syntes mit første syge barn skulde komme til g Nationalgaleriet – Det er kanske mit viktigste billed og ihvertfald mit gjennembrud til  …  expretionistisk maleri – – Min senere kunst er v{ … }æsentlig bygget på det og jeg slet en hel vinter på det – Virkeli malt med mit blod –»
Munchmuseet, MM N 2001.   Brevutkast fra Edvard Munch til Ludvig Ravensberg. Datert 1922 . Se s. 2
«sine  …  billeder – og her i Zürick Schweiz er for det første jeg personlig dernæst skulde Mustad forstå at i det fredelige Schweiz ophører retten til panik – I det store monumentale Kunsthaus der svarer til Lilewalcks udstilling i Stockholm er måtte man forstå at billederne var ligeså sikre som i Nationalgalleriet i Kristiania – Der hænger 50 af Hodlers største værker – og det er selvsagt at Kunsthaus ikke vilde undlade at assu{ … }rere billederne – Dr Wartmann sender nu al garanti – Mustad har blot ret til ængstelse når billedene om 4 måneder sendes tilbake – Men selvfølgeli får han atter fuld garanti og skulde uroligheder opstå i Tyskland kan De jo sendes på annen måte eller blive her»
Munchmuseet, MM N 2045.   Brevutkast fra Edvard Munch til Olaf Schou. Datert 1893–1894 . Se s. 2
«Jeg kan trygt si at jeg skal kunne betale det igjen – Blan Jeg har to billeder – et til 600, Storm» som Munthe og Werenskjold i høst foreslog til Galleriet»
Munchmuseet, MM N 2045.   Brevutkast fra Edvard Munch til Olaf Schou. Datert 1893–1894 . Se s. 3
«samt et som {d}De mulig husker fra min h udstilling en {b}Pige ved et vindue og i måneskin – Dette har jeg allerede temmelig sikker garanti for vil blive solgt til galleriet når det kommer til Kristiania – Disse to billeder altså skal stå til de penge blir dem tilbagebetalt som jeg mulig får lånt af Dem»
Munchmuseet, MM N 2049.   Brevutkast fra Edvard Munch til Rolf Stenersen. Datert 1936–1938 . Se bl. 1v
«I det hele taget må jeg nu få forhindret at Thiis tømmer alle privatsamlinger for mine malerier til gunst for { … }galleriet – En gang kan billederne sælges eller hva værre er komme i kjælderen –»
Munchmuseet, MM N 2051.   Brevutkast fra Edvard Munch til Fritz Michael Treschow. Datert 30.4.1937 . Se bl. 1r
««Vår» i Nationalgalleriet som Erik Werenskiold nylig udtalte var det bedste billede i galleriet b{ … }ød jeg for 40 år siden forgjæves tilsalg for 100 kr Portrættet af min søster som Mustad nylig forærte galleriet kjøbte han af redaktionssekretær Hammer for 20,000 k Denne havde kjøbt det af mig for 60 kr «Sygt barn» forærte jeg bort da det ikke blev noget værdsat – Jeg blev budt 40,000 kr for det nylig i London.»
Munchmuseet, MM N 2051.   Brevutkast fra Edvard Munch til Fritz Michael Treschow. Datert 30.4.1937 . Se bl. 1r
««Vår» i Nationalgalleriet som Erik Werenskiold nylig udtalte var det bedste billede i galleriet b{ … }ød jeg for 40 år siden forgjæves tilsalg for 100 kr Portrættet af min søster som Mustad nylig forærte galleriet kjøbte han af redaktionssekretær Hammer for 20,000 k Denne havde kjøbt det af mig for 60 kr «Sygt barn» forærte jeg bort da det ikke blev noget værdsat – Jeg blev budt 40,000 kr for det nylig i London.»
Munchmuseet, MM N 2051.   Brevutkast fra Edvard Munch til Fritz Michael Treschow. Datert 30.4.1937 . Se bl. 1r
««Vår» i Nationalgalleriet som Erik Werenskiold nylig udtalte var det bedste billede i galleriet b{ … }ød jeg for 40 år siden forgjæves tilsalg for 100 kr Portrættet af min søster som Mustad nylig forærte galleriet kjøbte han af redaktionssekretær Hammer for 20,000 k Denne havde kjøbt det af mig for 60 kr «Sygt barn» forærte jeg bort da det ikke blev noget værdsat – Jeg blev budt 40,000 kr for det nylig i London.»
Munchmuseet, MM N 2052.   Brevutkast fra Edvard Munch til Fritz Michael Treschow. Datert 1937 . Se bl. 1r
«Det er en sag for sig priser på { … }malerier og efter vore forholdet var det en stor pris – men jeg får nu slige priser for mine billeder og med de svære utgifter jeg har til mit store apparat må jeg næsten holde disse priser – Det Billedet «vår» i Nationalgalleriet kunde De for 40 år tilbage fåt for 100 kr og jeg havde været gla til»
Munchmuseet, MM N 2069.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1932–1933 . Se bl. 1r
«De skriver at til Amor og Psyche havde jeg benyttet noget af pointilismen – Dette er ikke rigtigt og bringer forvirring i en nokså vigtig periode –I begynnelsen af århundredet følte jeg trang til at bryde fladen og li{ … }nien – Jeg følte det kunde blive man\i/er – Jeg tog da 3 veie{–}\:/ {J}\J/eg malte nogle realistiske billeder som barna i Warnemünde – Så gjenoptog jeg tekn en del af teknikken {til}\i/ «Sygt Barn» Jeg kopierte dengang dette billede for Olaf Schou; senere kom det til vort galleri og dertil til Göteborgs»
Munchmuseet, MM N 2069.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1932–1933 . Se bl. 1r
«Dette er som man kan s{e}\e/ på \«/Sygt Barn\»/ i galleriet bygget op på horisontale og vertikale linier – og indgaaende, diagonale strøg»
Munchmuseet, MM N 2075.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1r
«Jeg har skrevet til Dig og forklaret Dig at et Munch mussæum på Tullinløkken ikke vil tilfredstille de krav jeg har havt til et sli sådant – Jeg måtte have et stort mussæum i tilfælde, hvor mine friser og monumentale arbeider kan få plads – Der er nok af steder i Oslo hvor et sligt mussæum kan få plads – Nationalgalleriet behøver til sin udvidelse gjennem årene ‹fuldelig› Tullinløkken ubeskåret»
Munchmuseet, MM N 2079.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1909 . Se s. 1
«Det {vilde}er vel dumt af mig at blande mig i Kjøbet til Galleriet – – Jeg vilde have sagt at den Side af { … }min Produktion der jo er stor – hvor jeg { … }mine Farve- experimenterer og min Farvekraft kommer mest frem – ikke er repræsenteret ved de Billeder som i Tilfælde kommer i Galleriet»
Munchmuseet, MM N 2079.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1909 . Se s. 1
«Det {vilde}er vel dumt af mig at blande mig i Kjøbet til Galleriet – – Jeg vilde have sagt at den Side af { … }min Produktion der jo er stor – hvor jeg { … }mine Farve- experimenterer og min Farvekraft kommer mest frem – ikke er repræsenteret ved de Billeder som i Tilfælde kommer i Galleriet»
Munchmuseet, MM N 2087.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1r
«Send en mand { … }fra galleriet ned med de usignerede arbeider. Jeg skal signere dem.»
Munchmuseet, MM N 2088.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1r
«Du får sende en mand fra galleriet ud med de usignerte arbeider af mig.»
Munchmuseet, MM N 2099.   Brevutkast fra Edvard Munch til Axel Romdahl. Ikke datert. Se bl. 1r
«Jeg skal nævne de billeder De har kjøbt av mig til Göteborg mussæum – Sygt barn { … }blev solgt af mig til Schou for 500 eller 1000 kr – Wampyr for 300 Mrks og det lille hode har jeg intet fåt f{ … }or Slig er det med min søsters portræt i mit galleri (det mindre billede) Det solgte jeg for 60 kr og det blev af Mustad kjøbt for 20,000 kr – «Sygt barn» i vort galleri fik jeg intet for. Der forberedes nu her kunstnerret til procenter Ligedan med grafikken som i tusindvis er solgt for 10 kr og 20 kr stykket»
Munchmuseet, MM N 2116.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1v
«Det har vist sig at man er ikke så nøie nu tildags med hva de skriver og kalder det norske folks historie eller norsk monumental kunst    Her I det sidste værk fortæller Nygaard-Nilsen at mine Aula billeder Kommentar måtte tas ned forat restaureres – Det er usandhed og billederne er ferniseret som b mine billeder i galleriet»
Munchmuseet, MM N 2137.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1r
«Ja jeg skal nok se på  … nationalgalleriet når jeg blir bedre – Det har været en strabadsiøs vinter med farlige forkjølelser for mi{ … }ne bronchier –»
Munchmuseet, MM N 2145.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1v
«Vår i galleriet bød jeg forgjæves frem for 100 kr»
Munchmuseet, MM N 2146.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1r
«Det lille billede Nat (måneskin) i galleriet blev i sin tid forgjæves byd til galleriet for 100 kr –»
Munchmuseet, MM N 2146.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1r
«Det lille billede Nat (måneskin) i galleriet blev i sin tid forgjæves byd til galleriet for 100 kr –»
Munchmuseet, MM N 2146.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1r
«Vår blev solgte jeg til galleriet jeg for for 2500 kr – {D}Jeg var da henimod 40 år og billedet var blitt berømt i utlannet»
Munchmuseet, MM N 2349.   Brevutkast fra Edvard Munch til Mogens Lorentzen. Datert 1933 . Se s. 1
«Desværre kan jeg ikke modtage denne inbydelse – Jeg har de sidste par år helt trukket mig tilbage og dette kommer jeg endnu en tid at fortsætte med – Hvilen har styrket mig slig at jeg foreløbig vil fortsætte hermed – Desuten blir her ingen større udstilling af – muli en liden grafisk udstilling i Galleriet»
Munchmuseet, MM N 2355.   Brevutkast fra Edvard Munch til Julius Meier-Graefe. Datert 1897 . Se s. 2
«Das Portrait von Hans Jaeger habe ich zu unsere Ga National- gallerie verkauft –»
Munchmuseet, MM N 2461.   Brevutkast fra Edvard Munch til Gustav Schiefler. Datert 1925–1926 . Se bl. 1v
«W …  Im Summer muzsen Sie uber Oslo fahren nach Bergen – { … }Es ist die schönste Stadt Norwegens – Die Saal wo meiner Gemalden ha …  dort in Rasmus Meiers Samlung hangen ist  …  eigentlich besser wie die Saal in Oslo – Musæum»
Munchmuseet, MM N 2470.   Brevutkast fra Edvard Munch til Gustav Schiefler. Ikke datert. Se bl. 1r
«Der Anzug hat 70 RM gekostet und in 3 Wochen war es zu 300 RM gestiegen. Alle meine Gemälden waren zu Auktion bestimmt. Wenn nicht ‹Norwegische›  … Freund zufallig gekommen war ‹und› mich geholfen hat waren alle meiner Gemalden fur alle Winde geflohen – Es waren Gemalden wie Fruhjahr und krankes Madchen – und die meisten Gemalden in unsere Nationalgalleri und in Rasmus Meyers Samlung»
Munchmuseet, MM N 2637.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert mann. Ikke datert. Se s. 1
«Die Ausstellung in National- Galleri Oslo ist jetzt geoffnet – Hier sind 7 grozse Oberlicht- saale – und die passen ja viel besser fur meine Gemälden in Berlin – Es war Ich musz ja fur meine Gemalden gutes Licht haben – Besonders wirkt die sehr grozse Oberlichtsaale ausgezeichnet – Im Fond»
Munchmuseet, MM N 2648.   Brevutkast fra Edvard Munch til Gustav Schiefler. Ikke datert. Se bl. 1r
«Wahrend die Ausstellung k kam plotzig ein leichte hellgraue Summeranzug eine Rolle zu spielen – Ich Der Schneider in Berlin hat in {3}4 Monaten Geld bekommen und ‹nun› war ‹es› ‹da›. Ein Rechtsanwalt Landau oder Landauer hat und die Sache war in schones Ga …  Der Anzug hat 70 RM gekostet und in 3 Wochen war es zu 300 RM gestiegen. Alle meine Gemälden waren zu Auktion bestimmt. Wenn nicht N …   …  Freund zufallig gekommen war ‹und› mich geholfen hat waren alle meiner Gemalden fur alle Winde geflohen – Es waren Gemalden wie Fruhjahr und Krankes Madchen – und die meisten Gemalden in unsere Nationalgalerie und in Rasmus Meyers Samlung»
Munchmuseet, MM N 2659.   Brevutkast fra Edvard Munch til Max Linde. Datert 1909 . Se s. 1
«Ich musz {w}Ihnen {d}\d/och \erzahlen/ dasz ich jetzt in Norden ein grosze Sucess gehabt ha{be}\be/ – {a}\a/n { … }sammtliche de\n/ Kunstmuss{æ}een in { … }Kopen- hagen, Helsingfors und Kristiania habe ich viele Gemalden verkauft – – In Kristiania habe ich an die Gallerie für 10,000 Marks verkauft»
Munchmuseet, MM N 2659.   Brevutkast fra Edvard Munch til Max Linde. Datert 1909 . Se s. 2
«der Franzose, «der Tag danach» und «Puberte» ist in Christiania Mussæum geblieben – In Helsingfors und Kristiania habe ich Gravuren fur 8000 Mrks verkauft – In ein Jahre habe ich alzo für 11000 Marks verkauft – Ich habe fur die Gravuren Preise von 40 Mrks bis 1{ … }60 Marks erhalten – – Ich verlasse jetzt der Klinik – Ich bin thatsachlich besser geworden – und daran»
Munchmuseet, MM N 2694.   Brevutkast fra Edvard Munch til Max Linde. Datert 1910 . Se s. 2
«– Er freut sich einmal Ihnen {zu}bei sich zu sehen – Bergen hat sehr viel mit Lubeck ahnlich – alte Kultur – – Ich schiecke Ihnen Fotografien aus der Gallerie in Kristiania – – Hr Direktor Schiefler wird vielleicht einmal mir besuchen – vielleicht werde { … }Ich einmal { … }Die { … }Freude haben Ihnen und Ihre Frau Gemahlin auch in Norwegen zu sehen – haben»
Munchmuseet, MM N 2816.   Brev fra Edvard Munch til Ludvig Ravensberg. Datert 25.11.1904 . Se s. 2
«svenske Penger – Ligeledes vilde jeg gjerne få Beskjed om Galleriet kjøber Billedet –»
Munchmuseet, MM N 2831.   Brev fra Edvard Munch til Ludvig Ravensberg. Datert 11.8.1905 . Se s. 1
«Vil Du forsøge om Du kan få solgt Billedet som står i National- galleriet? Det vilde være vel- komment da jeg pludselig er kommen i Forlegenhed ved Hjælp af at Dr Linde først vil betal{ … }e mig hvad han skylder mig»
Munchmuseet, MM N 2831.   Brev fra Edvard Munch til Ludvig Ravensberg. Datert 11.8.1905 . Se s. 2
«– Jeg må mindst h{ … }ave 500 Kr. (Galleriet må betale {7}700 Kr der er Prisen) – Jeg skal gjøre Dig en Tjeneste igjen –»
Munchmuseet, MM N 2854.   Brev fra Edvard Munch til Ludvig Ravensberg. Datert 12.3.1908 . Se bl. 3v
«Hvordan er mine Billeder i Galleriet ophængt –»
Munchmuseet, MM N 2924.   Brev fra Edvard Munch til Ludvig Ravensberg. Datert 1927 . Se bl. 1r
«Indbydelse til Aabningsdagen af Munchudstillingen i Nationalgalleriet»
Munchmuseet, MM N 2939.   Brev fra Edvard Munch til Ludvig Ravensberg. Ikke datert. Se bl. 1r
«La mig i al { … }hast skrive til Dig at jeg går med på at sælge ‹Stjerneskin› for 1000 Kr. men det bør holdes hemmeli – på Grund af Galleriet»
Munchmuseet, MM N 2956.   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 25.8.1937 . Se bl. 2r
«Jeg har skrevet til dig og forklart dig at et Munchmuseum på Tullinlökken ikke vil tilfreds- stille de krav jeg stiller til et museum. Jeg måtte i tilfelle ha et stort museum, hvor mine friser og monumental arbeider kan få plass – det er nok av steder i Oslo hvor et slikt museum kan få plass. Nasjonal- galleriet behöver jo til sin utvidelse grunnarealene omkring Tullinlökken ubeskåret.»
Munchmuseet, MM N 2968.   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 19.6.1941 . Se bl. 1r
«Send en mand ut fra galleriet og la ham ta de usignerte arbeider med så skal jeg signere dem – Og så får vi håbe at det kan ta en vending til det bedre for os begge»
Munchmuseet, MM N 3101.   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 29.12.1932 . Se bl. 1v
«Jeg kjøbte det i 1{9}899 men igrunden har jeg først nu i ro tat det i brug såsnart jeg havde hus og solgt vaar til galleriet så kom mandlige og kvindelige  …  snyltegjæster med uro og krig – og det blev bare til de spetakkelsener jeg nu maler Nu jo enkelte hyggelige timer havde jeg jo i fred men de var osså de hyggeligste jeg har havet»
Munchmuseet, MM N 3102.   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1.1.1933 . Se bl. 1v
«at fred der. { … }Fra jeg kjøbte huset for 800 kr og solgte vår til galleriet fik jeg blot int inryk af mandlige og kvindelige urostiftere»
Munchmuseet, MM N 3111.   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 29.9.1933 . Se s. 4
«Apropos «Det syge Barn» Jeg har malt det (under min udstilling i Nationalgalleriet) for 5te gang Da jeg måtte ha den til den altid ribbede livsfris Det blev tat ut af Lerolle til Carnegieudstilling og er gjengit i Katalogen – Jeg synes det virker med en naiv & enkel kraft midt oppi al den blege glatte klacisisme der er kommet op efter Picasso. Billedet blir osså i pressen fremhevet – Man skriger over sig over at jeg maler det flere gange. Men et billede og motiv som jeg et helt år har kjæmpet med er ikke afgjort med et billede – Hvorfor skal ikke et sligt så for mig vigtigt motiv kunne males og varieres 5 gange når man ser hvordan malere maler æbler, palmer – kirketårn og høisåter i det uendelige –?»
Munchmuseet, MM N 3114.   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1933–1940 . Se bl. 1r
«I Berliner Arkitektenhaus var udstillet Sygt barn, Vår, begge portrætter av min søster Inger, det i galeriet og det hos Mustad –,  …  Inger i hvid kjole på stranden (Rasmus Meyers samling) Min søster Laura (som Seierstad Bødtker har – Hans Jæger, Ludvig Meyer Puberte og første udgave af {d}Dagen derpå var vist bræn\d/t dengang – Jarlsberg kommer – Nat – Første exemplar Kys – Paralelbillede til Skrig malt i Nizza 1891 blorød luft (nu i Thiels samling) Mand og Kvinne på stranden – B Min søster og Bødtker i Aasgaardstrand (Musæet i Kjøbenhavn) Gunnar HeibergJappe på stranden de Nizzabillederne i galeriet»
Munchmuseet, MM N 3114.   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1933–1940 . Se bl. 1r
«I Berliner Arkitektenhaus var udstillet Sygt barn, Vår, begge portrætter av min søster Inger, det i galeriet og det hos Mustad –,  …  Inger i hvid kjole på stranden (Rasmus Meyers samling) Min søster Laura (som Seierstad Bødtker har – Hans Jæger, Ludvig Meyer Puberte og første udgave af {d}Dagen derpå var vist bræn\d/t dengang – Jarlsberg kommer – Nat – Første exemplar Kys – Paralelbillede til Skrig malt i Nizza 1891 blorød luft (nu i Thiels samling) Mand og Kvinne på stranden – B Min søster og Bødtker i Aasgaardstrand (Musæet i Kjøbenhavn) Gunnar HeibergJappe på stranden de Nizzabillederne i galeriet»
Munchmuseet, MM N 3121.   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1932–1933 . Se bl. 1r
«Jeg synes Du burde benytte anledningen til at kjøbe til galeriet af den tyske utstilling – Det blir ikke så let at finde slig anledning – Det er jo naturligt når vi tænker på hva vi skylder tyskerne gjennem 100 år – Fra Dahl og nedover.»
Munchmuseet, MM N 3261.   Brev fra Edvard Munch til Sigurd Høst. Datert 29.5.1909 . Se s. 2
«500 Kroner – Du kan si til Meyer at hvis han som Galleriet vil kjøpe for en større Sum vil jeg strække mig meget langt ned – Hvis han vil kjøbe for en 10,000 Kr vil jeg som til Galleriet i Kristiania gå langt ned i Priserne –»
Munchmuseet, MM N 3262.   Brev fra Edvard Munch til Sigurd Høst. Datert 1909 . Se s. 2
«på Billederne – men det går jo ikke når f Ex Meyer byr 1500 eller 2000 Kr for Dagen derpå der overalt ellers har kostet 5000 Kr. Selvfølgeli hvis han byr en større samlet Sum f Ex som Galleriet i Kristiania strækker jeg mig langt –»
Munchmuseet, MM N 3423.   Brevutkast fra Edvard Munch til Curt Glaser. Datert 1912 . Se s. 2
«Es hat Frau Forster-Nietzsche auch damals in Weimar sehr intressiert und ich habe auch der Direktör in Kristiania Mussæum Jens Thiis versprochen ihm es zu zeigen –»
Munchmuseet, MM N 3510.   Brevutkast fra Edvard Munch til Bjarne Falk. Datert 1882 . Se s. 3
«anderledes end os. Har du seet i bladene hvilken ros ros Heyerdahl har fået for sit «døende barn»? og har du at seet at han får solgt stykket til et musee i Paris? Det er  …  virkelig sørgelig at det ikke kunde blive an- skaffet for vort nationalmusée. Sådanne billedere og ikke disse brune sausede billederne malerier som som det der er så fuldt af kunde det være nyttigt og lærerigt at se på for yngre kunstnere. Skredsvig har nylig sendt op i national- galleriet et rigtigt storartet billede; som {E}enkel i kompositionen og fuldeste natur i gjengivelsen. Man glemmer næsten at det er malt når man står foran det, man in kan indbilde sig at man ser  …  hele scenen gjennem et vindue To heste en sort og en hvid den sidste med en mand på ryggen står på en vei til på den venstre på den anden side holder græsser en saueflok med en pige imellem si{d}g; altsammen badet i sols{i}kin. Du»
Munchmuseet, MM N 3510.   Brevutkast fra Edvard Munch til Bjarne Falk. Datert 1882 . Se s. 3
«anderledes end os. Har du seet i bladene hvilken ros ros Heyerdahl har fået for sit «døende barn»? og har du at seet at han får solgt stykket til et musee i Paris? Det er  …  virkelig sørgelig at det ikke kunde blive an- skaffet for vort nationalmusée. Sådanne billedere og ikke disse brune sausede billederne malerier som som det der er så fuldt af kunde det være nyttigt og lærerigt at se på for yngre kunstnere. Skredsvig har nylig sendt op i national- galleriet et rigtigt storartet billede; som {E}enkel i kompositionen og fuldeste natur i gjengivelsen. Man glemmer næsten at det er malt når man står foran det, man in kan indbilde sig at man ser  …  hele scenen gjennem et vindue To heste en sort og en hvid den sidste med en mand på ryggen står på en vei til på den venstre på den anden side holder græsser en saueflok med en pige imellem si{d}g; altsammen badet i sols{i}kin. Du»
Munchmuseet, MM T 204.   Skissebok av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 14v
«desværre lat mig overtale til at sælge billeder til galleriet i Oslo Meyers samling i Bergen – Kjøbenhavn galleri og Berlin galleri – Jeg holder med stort Ligeledes har besvær på at arbeide den op igjen ved kopier –»
Munchmuseet, MM T 232.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1937 . Se bl. 4v
«Går man op i Nationalgalleriet og ser mine billeder og læser man om mine triumfer i utlannet skulde »
Munchmuseet, MM T 232.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1937 . Se bl. 10r
«Om 20 år har Nationalgalleriet brug for begge fløie på Tullinløkken – og om 20 år vil de ha brug for en sidefløi»
Munchmuseet, MM T 2703.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932 . Se bl. 13v
«I Nationalgalleriet i Berlin hænger en fris, af disse tre {–}større billeder.»
Munchmuseet, MM T 2703.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932 . Se bl. 14v
«Det havde været al grund til at vente at hvis jeg i rette tid havde fået opgaven og efter erfaringen med Aulabilledene Kommentar havde det blevet mit  …  sto bedste værk – Det var jeg det mest gjennemarbeidede i 30 år gjennemtængte og gjennemlevede arbeider. Nu godt var at jeg ingen bestilling fik på arbeider – Man kan komme til formeget at la folk tråkke op i ens hjerte  …  nyrer og indvolde. Og Michelanchelo var ikke så lysten på at modtage bestillingen – Det var ‹lidelse› – Med hensyn til de i Dagbladets artikkel foreslåede planer om at samle  …  mine billeder vil jeg si at jeg ikke finder det heldigt at lave en stor samling af mine billeder (et slags musæum i Nationalgalleriet) – Galleriet er for norsk og udenlands kunst og det passer sig ikke at dominere det slig – Der vil desuten blot aligevel måtte blive et ganske litet musæum –»
Munchmuseet, MM T 2703.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932 . Se bl. 14v
«Det havde været al grund til at vente at hvis jeg i rette tid havde fået opgaven og efter erfaringen med Aulabilledene Kommentar havde det blevet mit  …  sto bedste værk – Det var jeg det mest gjennemarbeidede i 30 år gjennemtængte og gjennemlevede arbeider. Nu godt var at jeg ingen bestilling fik på arbeider – Man kan komme til formeget at la folk tråkke op i ens hjerte  …  nyrer og indvolde. Og Michelanchelo var ikke så lysten på at modtage bestillingen – Det var ‹lidelse› – Med hensyn til de i Dagbladets artikkel foreslåede planer om at samle  …  mine billeder vil jeg si at jeg ikke finder det heldigt at lave en stor samling af mine billeder (et slags musæum i Nationalgalleriet) – Galleriet er for norsk og udenlands kunst og det passer sig ikke at dominere det slig – Der vil desuten blot aligevel måtte blive et ganske litet musæum –»
Munchmuseet, MM T 2703.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932 . Se bl. 19v
«Istedet lod jeg mig overtale til at skille mig af med flere af de vigtigste arbeider forarbeider til livsfrisen – De kom til Nationalgalleriet og Rasmus meiers samling»
Munchmuseet, MM T 2703.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932 . Se bl. 24r
«og hvorfor skal der kjæmpes så for at få et kunstens hus – Fattige malere har skaffet byen ved iarb ‹slit› i et halvt århundrede – et kunstnerhus som skaf gave der har gjort byen til en større by – Her er det såvidt kunstnerne får lånt 100,000 kr – og hva får Nationalgalleriet til inkjøb og annet? – Al ære være min gamle ven {v}Vigeland men for meg der har fåt føle hvor vanskeli det er at få penge til sit arbeid svimler det for ved at høre om deres Milionbidrag –»
Munchmuseet, MM T 2703.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932 . Se bl. 29r
«For tiden kan jeg altså ikke tænke på et musæum – så ærefuldt forslaget er mig At en så stor samling billeder samles i Galeriet finder jeg umuli – Galeriet er for  …  alle f Norsk Kunst og fremed Kunst – og en maler bør ikke dominere»
Munchmuseet, MM T 2703.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932 . Se bl. 29r
«For tiden kan jeg altså ikke tænke på et musæum – så ærefuldt forslaget er mig At en så stor samling billeder samles i Galeriet finder jeg umuli – Galeriet er for  …  alle f Norsk Kunst og fremed Kunst – og en maler bør ikke dominere»
Munchmuseet, MM T 2734.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1909–1911 . Se s. 6
«Det skal { … }stor Kunst til at male store Billeder så man lægger Mærke til dem – Mange bilder er gjort så store at de ikke sees – som flere af Krohgs bilder i Galleriet»
Munchmuseet, MM T 2734.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1909–1911 . Se s. 16
«Atter stod i Kristianiablad om det store Salg til Galleriet { … } …  Tid Fra 1884–1909 – har jeg i alt solgt i Norge for 20,000 Kr det er Halvparten af hvad Udgifter pr Aar er til Farver Lærred Atelie og Modeller – Derimod solgte Derimod kom en hel Del Mennesker i Besiddelse af mine Billeder på forskjellige Maader – For et Par Sko (Karl Johansgade som solgtes til Tydskland senere) for 80 – 20 – 5 Kr En middag på Grand til 2 Kr for Portrættet af Jensen 40 Chateaubriand af Ulberg han betalte bedst forresten Billedet jeg fik 5 Kr for solgtes til en fremmed Mand der senere solgte det til et Galleri i Bergen for 1500 – Et Billedet Pigen på {s}Sengekanten fik jeg 60 Kr for det sidste solgtes senere for 2500 til et Galleri.»
Munchmuseet, MM T 2734.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1909–1911 . Se s. 17
«de samme sig naturligvis over at jeg overhovedet tillader {a}mig at sælge direkte – Desforuten er de { … }så ivrige til at forklare at mine tidligere Billeder er de beste naturligvis – og at jeg stadi som Krebsen går fremover baglængs – – og forhindrer osså derved direkte Salg – – Og så hyler m{ … }an over Priserne til Galleriet. Der hyles ikke I { … }Anledning af Frits T. når { … }småbilder af af mig der sælges for 1500 – a 2000 Kr – når de selv har kommet i Besiddelse { … }af det for ingenting – Al‹l› Slags Bestillinger er jeg holdt utenfor – Medens Bestillinger Portrætter er givet mig fra Stockholm – Kjøbenhavn – Berlin, ligetil Chemnitz – er først på 20 År givet mig en Portrætsbestilling { … }som jeg nu vanskeli kan modtage på G{ … }rund af Helsen –»
Munchmuseet, MM T 2797.   Skissebok av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 273
«Da jeg samtidig brød igjennem her og og i Tyskland blev der efterspørsel efter mine billeder og jeg solgte meget til  …  Rasmus Meiers samling til g Oslo galleri til private samlinger – Det var delvis nye og delvis gamle arbeider»
Munchmuseet, MM T 2800.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1908 . Se s. 41
«Ja nu skulde ventet han snart Penger fra Galleriet så skulde vilde han reise ud – Lidt Selskab»
Munchmuseet, MM T 2913.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1879–1882 . Se s.
«{n}Nationalgalleriet. Klou- man spenderte brus.»
Munchmuseet, MM T 2924.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1878 . Se bl. 19v
«

Søndag den 10de. I Formiddag var {J}jeg og An- dreas i Trefoldighedskirken, gik der- fra til Universitetet og saa paa den Zoologiske Samling, derefter var vi paa Nationalgalleriet. – Jeg fik idag laan{e}te { … }Papas Sølvuhr { … }til Brug. Dette Aars Grøde sees af Aviserne at blive meget godt – ‹T›Vi spillede i Aften Gnav.

»
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 32 (PN 184).   Brev fra Edvard Munch til Andreas Aubert. Datert 12.1901 . Se s. 2
«for d …  1200 Kr. sammen med de øvrige) at Billedet har Værdi af 600 Kroner – Så kan Kj …   …  Billedet bero hos Wang da han jo har panteret – Det kan vistnok ordnes osså at det blir i Galleriet – Med {h}Hensyn til mit og Olaf Schous tidligere Mellemværende»
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 32 (PN 186).   Brev fra Edvard Munch til Andreas Aubert. Datert 7.2.1902 . Se s. 2
«på Broen og som jeg altså har stillet til Schous Disposition gjør megen Lykke blandt Malerne her – Og Jeg har allerede på Atelieret afslået et Kjøb foreslået af Wa Maleren Walter LeistikowLib Liebermann finder det er mit bedste Billede og det er et Spørsmål om ikke Galleriet skulde ha …  vovet at tage noget af der repræsenterer min Farvekunst – D …  Parken med Studenterlunden som De husker med de elskende Par en Tidligsommernat syntes Liebermann også udmærket om – og disse med en 10 andre Billeder  …  er udtaget til en Kollektiv udstilling i Berlinersecessionen … »
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 32 (PN 186).   Brev fra Edvard Munch til Andreas Aubert. Datert 7.2.1902 . Se s. 2
«Komiteen vil spørge National- galleriet om Udlån af Hans Jægers Portrait – Da dette blir et større Slag jeg nu kommer til at slå må jeg bede Dem støtte dette Forslags imødegåelse. Vil De være så snil at tage { … }vare på «Skrig». Det er mulig dette»
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 32 (PN 188).   Brev fra Edvard Munch til Andreas Aubert. Datert 1901 . Se s. 4
«Munthe og Andre har jo ønsket at Galleriet skal { … }have med Tiden en af disse Billeder i Art med «Skrig» – Jeg skal gjerne bestemme mig til i Løbet af et År ikke at sælge {h … }d «Skrig» eller det lignende «Angest» som har været i München og nu repræ- senterer Norge i Wiener- Sessesionen sammen med Werenskiold og Krohg»
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 48 (PN 190).   Brev fra Edvard Munch til Fridtjof Nansen. Datert 1902 . Se s. 2
«garantere at for E.X.‹l› en 20 Billeder har Værdi af 1{0}200 Kr – eller et mindre Antal Billeder har Værdi af 700 Kr – (altså efter hvad De synes De kan garantere) Jeg har solgt til Galleriet for 1200 Kr men hvis jeg udbetaler noget af disse Penger kan jeg ikke få gjort hvad jeg er min akt at reise til Berlin – ordne der en Udstilling»
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 334 (PN 252).   Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1909 . Se s. 1
«Jeg syntes det så stora{ … }rtet bra ut D …   …  Galleriet – – Mine Billeder var vistnok blit noget gule – Især Franskmanden – Dagen derpå havde vunnet i Form»
Staats- und Universitätsbibliothek Hamburg, PN 398.   Brev fra Edvard Munch til Gustav Schiefler. Datert 16.4.1906 . Se s. 1
« Es ist schwierig für mich genau zu sagen was Hrr Kollmann für Arbeiten hat – Er hat vor einige Jahren whelche Drucke bekommen aber whelche sind schwer ‹sz› sagen – In unsere Gallerie in Norwegen sind auch etwa – 60 Drucke – »
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 604 (PN 708).   Brev fra Edvard Munch til Jappe Nilssen. Datert 22.1.1908 . Se s. 2
«Jeg skulde fældes af denne Bande af den frie Kjærligheds Dydsmønstre Fordi jeg havde vovet en solblank Vårdag (efter i et Aar at h{ … }ave sultet på {g}Gulvet i Universitetsgaden) og solgt «Vår» til Nationalgalleriet – i en Champagnerus lavet af en aldrende Jomfru – havde vovet ikke at spilde Josef – Jeg solgtes af Brødrene; og tiltrods for ikke at være en Josef blev jeg Kriger i Fharaoernes Land –»
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 604 (PN 714).   Brev fra Edvard Munch til Jappe Nilssen. Datert 22.1.1909 . Se s. 2
«Portrættet av Franskmanden burde være i Galleriet – det {er et a … }Jeg har overalt holdt Billedet i 10 000 Kroner så jeg syns 2000 er lidet  … »
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 604 (PN 716).   Brev fra Edvard Munch til Jappe Nilssen. Datert 4.2.1909 . Se s. 9
«Forat tale om noget annet: Jeg vil altså sælge så billigt som muligt til Galleriet – men ikke tror jeg Galleriet taber på at kjøbe af mig Priserne stiger jo stadig – I Helsingfors fik jeg 2000 Kr for et Landskab 1m Kvadrat og 3,500 for et Portræt i Knæbilled – Franskmanden er et almindeli berømt Billede –»
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 604 (PN 716).   Brev fra Edvard Munch til Jappe Nilssen. Datert 4.2.1909 . Se s. 9
«Forat tale om noget annet: Jeg vil altså sælge så billigt som muligt til Galleriet – men ikke tror jeg Galleriet taber på at kjøbe af mig Priserne stiger jo stadig – I Helsingfors fik jeg 2000 Kr for et Landskab 1m Kvadrat og 3,500 for et Portræt i Knæbilled – Franskmanden er et almindeli berømt Billede –»
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 604 (PN 724).   Brev fra Edvard Munch til Jappe Nilssen. Datert 24.3.1909 . Se s.
«Med Hensyn til Indkjøbet er jeg jo meget tilfreds – Dog synes D …  ikke det min Samling i Galleriet gir mer {i}Indtryk af hva jeg har magtet end hva jeg har vovet og villet – Man får ikke Ind Efterverdenen vil ikke få Indtryk af { … }hvad jeg har villet og experimenteret med i Farvekraft og Farve- renhed –»
Nasjonalbiblioteket, Brevs. 604 (PN 724).   Brev fra Edvard Munch til Jappe Nilssen. Datert 24.3.1909 . Se s. 8
«Min Menig er at efter min S{ … }ucess vil de virkelig Fiender – blive enn hadefuldere – Apropos hvorfor foreslog ikke Kavli Mordersken til Galleriet»