eMunch.no | Personer | Henrik Sørensen

Munchmuseet, MM K 1159. Brev fra Jens Thiis. Datert 09.02.1933. Se s. 2
«Jeg har ikke hatt noen tro på en slik historisk utstilling i Paris av vor sterkt tyskpregede gamle kunst, som i tilfælde vilde måtte grundlægges helt på Nasjonalgalleriet og i måneder blotte dette for alle sine hovedverker. Jeg har holdt på en ut- preget moderne utstilling og drøftet denne plan med ledende kunstnere her hjemme som Per Krohg, Sørensen, Revold, Jean Heiberg, men vi kom på det tidspunkt til det resultat, at det hastet ikke. Det var bedre å vente et år eller to og la den unge begavede unge generasjon, som vi burde og måtte ha med, vokse sig litt fastere i sadlen. Og en slik utstilling med Munch som deltager og spissfigur har jeg vært imot, først og fremst fordi jeg ikke hadde noen tro på at du var villig til å delta på denne måten, men også fordi jeg er av den mening at en slik utstilling ikke vilde få det riktige enhetspreg.»

Munchmuseet, MM K 1243. Brev fra Erik Werenskiold. Datert 23.02.1913. Se s. 1
«Endel yngre kunstnere og jeg vil ikke i 1914 være med i Chr. Krohgs og Haugs suppe og laver utstilling for os selv. {Vil}\Går/ Du være med? De mest fræmtredende navne er Wold-Torne, Thv Erichsen, Henrik Sørensen, Jean Heiberg o.s.v. Jeg har længe syntes at det er en skam for norsk kunst at vi styres som vi gjør; et brud må før eller senere komme. Helst straks. Du kan tale med Sørensen om arrangementet.»

Munchmuseet, MM K 1244. Brev fra Erik Werenskiold. Datert 30.03.1913. Se s. 1
«Tak for brevet. Du har vel set at vi får pavillionen eller rettere tomten. Nu er Sørensen og Jean Heiberg, som nærmest steller med disse ting bortreist, men de kommer igjen om 8 dar. Da må vi ha et møte, for så reiser jeg med min søn til Paris og blir borte \til uti mai/. Vil Du da være så snill at gi os endelig besked i løpet av uken? Vi må jo vite hvor stort vi skal bygge og Dine ting tar jo plass. Jeg tror også, at hvis Du blir med, bør vi ha et rum til «Sort og hvitt».»

Munchmuseet, MM K 1244. Brev fra Erik Werenskiold. Datert 30.03.1913. Se s. 2
«Vilde Du tale med Sørensen selv i det samme han kommer hjem, var det likeså greit; han er vist hjemme igjen Mandag, 7de April.»

Munchmuseet, MM K 1247. Brev fra Erik Werenskiold. Datert 20.12.1916. Se s. 1
«Du har vel set at indbydelserne til Stockholmer udstillingen nu blir ordnet gjennem en del av de malere som før dannet «de 14» – altså Torne, Erichsen, Sørensen, Jean Heiberg o.s.v og at det blir høist 30, eller rettere noen og 20.»

Munchmuseet, MM K 1255. Brev fra Erik Werenskiold. Datert 05.06.1928. Se s. 2
«Sørensen og jeg har tenkt å få istann en henvendelse til Kunstner- styret for ialfall å få rettet på det verste. Er Du med? Vi vil bare ha noen få navne, selv- følgelig de vektigste.»

Munchmuseet, MM K 1257. Brev fra Erik Werenskiold. Datert 16.01.1933. Se s. 2
«året, f.eks.\eller så/ eller om de heller vilde gi et beløp én gang for alle. Pengene skulde da utbetales ham portions-vis. Vi har tenkt å be Dig være med på inbyderlisten, sammen med Andresen (Tidemands Tobaksfabrik) Klavenes, Teater- chef Christensen, fru Else Mustad, Hamsun, Bojer, Grieg (Gyldendal) Nygaard (Aschehoug) fru Conrad Langaard, konsul Røwde, Fru Trine Schibsted, Statsminister Mowinckel, Cally Monrad Henrik Sørensen, Gerd Egede Nissen –»

Munchmuseet, MM K 1435. Brev fra Lars Jorde, Kunstnerforbundet. Datert 10.12.1910. Se s. 2
«seg med salg af virkelig kunst og fortjenesten tilfalder kunstnerne uden mellemmænd. De fleste kunsthandlere ser vi jo blir rige. – De kan faa love tilstillet o.s.v. Vil De med deres navn støtte foretagendet ved at ind- sende billeder. Principet er egentlig fransk, i lighed med Bernheims salon hvor man til stadighed kan finde lagre af mere fremstaaende kunstneres arbeider – Dermed forskaanes kjøbere for den generthed som kan komme tilstæde ved at henvende seg direkte paa kunstnerenes atelierer. – 15% svares til forretningen i tilfælde salg. 25 øres entre, og kr 2 ½ partantbilleter. Mange erfarne for- retningsmænd har udtalt sig begeistret om ideen – Paa separatudstillinger har vedkommende kunstner fullt here\r/e dømme over lokalet. Jeg fik i opdrag at spørge Dem, hvad jeg her altsaa i al almindelighed gjør. Bestyrelsen be- staar indtil generalforsamling sammen- kaldes af Herrene Thorvald Erichsen, H. Sørensen Ødegaard og W. Wetlesen. Den sidste er egentlig planens ophav. –»

Munchmuseet, MM N 51. Notat av Edvard Munch. Datert 1928–1929. Se bl. 3r
«Så kommer følgende pudsige udtalelse: «De fire fresco … spidsryttere Fresco (Spits-reitern) er { … }Sørensen, Revold, Per Krohg og Rolfsen»»

Munchmuseet, MM N 51. Notat av Edvard Munch. Datert 1928–1929. Se bl. 3r
««Sørensen maler selv litet fresco (Jeg Han har vist malt et litet fresco billede) men han lar sine venner benytte frescoen»»

Munchmuseet, MM N 52. Notat av Edvard Munch. Datert 1938. Se bl. 1v
««Die Fresco Spitzsen Reiteren heder Sørensen – Revold Per Krohg og Rolfsen» Derefter en længere omtale –»

Munchmuseet, MM N 52. Notat av Edvard Munch. Datert 1938. Se bl. 1v
««Sørensen maler lidet Fresco» (Han har blot malt et litet fresco billede og liker det ikke) «men han overlader dette til de tre andre –» Alligevel er han Fresco-Spitzen-Reiter – Han må da blive Ober-Fresco-Spitzen Reiter Werenskiold må vel da osså regnes som Frescomaler og han blir Ober-Ober Fresco-Spitzen Reiter»

Munchmuseet, MM N 53. Notat av Edvard Munch. Datert 1938. Se bl. 1r
«Jeg skal citere af artikkelen – ovenfor «Die fier Fresco reitern sind Sørensen o.s.v. Sørensen malt wenig Fresco aber er lasst es zu seinen 3 Freunde – Pudsig»

Munchmuseet, MM N 53. Notat av Edvard Munch. Datert 1938. Se bl. 2r
«Det er osså utroligt naivt – De har holdt frem at fresko er den virkelige monu monumentalkunst – Men da Deres høvding Sørensen ikke maler fresko har de funnet på f den naive løsning at Sørensen blot lar sine undergivne male fresko. { … }Han er monumental kunstens skaber her og fører og maler i olie.»

Munchmuseet, MM N 158. Notat av Edvard Munch. Datert 1926–1937. Se bl. 1r
«C{ … }arnegieudstillingen er iår iår ^{for første gang}pludseli bleven aktuel og denne står{ … }omtales ^{for første gang} i lange artikler – i bladene – Det kunde kanske intresere at give noen oplysninger – Jeg var en{ … }for circa 8 år siden sammen med Thiisen slags kom og Lerolle en slags komité for den norske afdeling – Jeg rådet bla til at indbyde Kristian Krogh, Karsten, { … }Revold og flere af{s}Sørensen og flere af kunstnerforbunne – og andre m yngere malere blandt andre Lund – I løb Jeg vidste at Solberg og flere andre malere havde udstillet tidligere – De v I løbet af årene har flere af de opnævnte malere udstillet – Jeg selv havde ikke stor lyst på at udstille men gik efter stærkt påtryk med { … }at udstille for 3 år siden – Jeg rådet G{ … }au … dens som vel de fleste malere har gjort til at hver maler udstiller 5 billeder af gangen – – 192{7}6 begynte den nye ordning og jeg udstillet med 5 billeder – Derefter kom osså Per Krohg og Kavli og så Lund … – ^{Carnegieudstillingen gir efter den nye ordning} Den gir efter hva jeg kan forstå et såvidt g sandt som mulig godt billed intryk af den levende kunst – og der er ypperlige lokaler – Udstillin{ … }gen går efter { … }Pittsburg videre til {3}2 a 3 store amerikanske byer og { … }der er vistno{g}k nu efter at den levende kunst er med stor interesse for den»

Munchmuseet, MM N 340. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«De går alle ut på at fremhæve den at at monumentalkunsten i Oslo er opstået på ‹rettet›måte af a … i denne kres – Mine Aulabilleder

skydes i bakgrunnen så meget som mulig – Freiabillederne blir helt boycottet – Det er de fire «Fresko spitzen reitern» hvoriblandt Sørensen er skaberne –»

Munchmuseet, MM N 340. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Mærkeli nok har Sørensen ikke malt Fresko der stadi fremhæves som den virkelige monumental maler – Han har blot malt i Olie og har blot den sidste tid malt monumentale arbeider»

Munchmuseet, MM N 1898. Brevutkast fra Edvard Munch til Jappe Nilssen. Ikke datert. Se bl. 1v
« Reiser nu fra Leipzig til Berlin og HamLybeck – Kom { … }ufri- villig til Leipzig da jeg i Dresden tog feil tog. – Norge kan være tilfreds med sin plads i Dresden – Vi har den største sal på hele udstillingen – Jeg, Sørensen og Per Krohg har omtrent hele salen blot … en liden del – besat af en svenske – Rigtignok har jeg over halvparten af salen – hvilket vel dere Nord Landsmænd ikke liker – { … }Karsten er der osså – og ‹er› god – Lund er ‹uheldig› – dårlige billeder og dårli plads –»

Munchmuseet, MM N 2003. Brevutkast fra Edvard Munch til Ludvig Ravensberg. Ikke datert. Se bl. 1r
« Jeg skal om en tid sende Fætter Diriks 500 kr – I sligt tilfælde er det en virkelig glæde at kunne hjælpe og jeg har jo osså sendt ham endel som Du ved – Jeg fik jo osså Sørensen til at hjælpe{ … }ordne udstillingen – Men jeg kan ikke si annet end hvis Dyre ikke var helt bra burde han blit længer på Lillehammar – der er bekjendt for at ha den bedste luft for sligt tilfælde efter Davos – Midteuropa er helt ilde for tuberkulose –»

Munchmuseet, MM N 2122. Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1939. Se bl. 2r
«{ … }‹En› dag jeg var oppe i den norske udstilling i Kjøbenhavn, det var vist 1915 kommer den allestedsnærværende SøHenrik Sørensen bort til mig og sier: Tegneren Anton Hansen og journalist N. i Extrabladet vil tale og tegne mig – Jeg svor nei – Sørensen svor jo og dr drog nogle underjordiske små mænd *)Vi har osså en underjordiske i Revold med svære hatter uredt hår bort til mig – Endelig lod jeg Anton Hansen tegne mig men nægtet journalisten svar –»

Munchmuseet, MM N 2272. Brevutkast fra Edvard Munch til Ragnar Hoppe. Datert 1928–1929. Se s. 4
« Jeg vilde gjerne ha fulgt Dem til stationen men jeg sad mellem de vældige meneskebetvingere og politikere Sørensen og Thiis – Disse havde sine vigtige ting at udrette og jeg måtte blive»

Munchmuseet, MM N 2986. Notat av Edvard Munch. Datert 26.9.1930. Se bl. 1r
«Sørensen er atter dukket op efter at have ‹hvilt› sig ut i et halvt år ved fjorden – Han begynner … ‹friskt› at { … }plage livet af folk med sin … pågåenhed og frækhed»

Munchmuseet, MM N 2986. Notat av Edvard Munch. Datert 26.9.1930. Se bl. 2r
«en hest – som Sørensen og mange i Oslo var med på at gjøre med mig – så har hverken hesten eller den annet part nogen nytte av ham – – Ennu mindre passer det sig at sparke til den sprængte hest –»

Munchmuseet, MM N 2986. Notat av Edvard Munch. Datert 26.9.1930. Se bl. 3r
«{ … }Havde jeg blivet boende i Norge havde jeg blit været et ‹sorgen› over e{n}t forulykket talent – og nok knækket af disse typer som Sørensen og lignende – {J}Støtten i utlannet har gjort … at jeg har kunnet stå imod»

Munchmuseet, MM N 2986. Notat av Edvard Munch. Datert 26.9.1930. Se bl. 5r
«Når jeg af elskværdighed gjerne vil forklare folk som Sørensen og andre at det ikke er af tværhed jeg ikke kan gjøre dem en eller annen Tjeneste er det ikke for at gjøre mig … … en … – Jeg { … }burde heller kjende mine landsmænd og bruke det gamle gode udtryk reis til helvete –»

Munchmuseet, MM N 2986. Notat av Edvard Munch. Datert 26.9.1930. Se bl. 5r
«– Jeg får af Sørensen som af andre det kan vi alle si – Jeg har … ‹nyregrus› sier Sørensen –»

Munchmuseet, MM N 3126. Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1934. Se bl. 1v
«Anton Hansen ja! Da vi havde udstilling i Kjøbenhavn og Sørensen først optrådte som udstillingens og den norske kunsts leder kom han med t{ … }o underjordiske mænd med mapper – Den ene skrev og den annen tegnet – Jeg har altid været overbevist om at Sørensen forestilte ^{den ene}han som Anton Hansen –»

Munchmuseet, MM N 3277. Brev fra Edvard Munch til Johan Langaard. Datert 2.2.1934. Se bl. 1r
«Da den store norske udstilling Kjøbenhavn blev holdt i Kjøbenhavn ‹kom›Sørensen op til mig da jeg hængte ‹op› med den bekjendte danske tegner Anton Hansen og en journalist fra Extrabladet der vilde interviewe mig»

Munchmuseet, MM N 3491. Brev fra Edvard Munch til Jappe Nilssen. Datert 17.5.1923. Se bl. 1v
«Skriv hvordan Du har det – og hils Sørensen og sig ham jeg nærmest har lyst til at hænge mig forat undgå foretninger – og handel og deslige breve – men sig det var morsomt at høre fra { … }ham selv –»

Munchmuseet, MM T 2748. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1927–1934. Se s. 46
«Henrik Sørensen bruger talen som magt forat betvinge menneskene til udførelse { … }af sine planer –»

Nasjonalbiblioteket, Brevs. 604 (PN 743). Brev fra Edvard Munch til Jappe Nilssen. Datert 17.10.1926. Se s. 2
«tross mine stoiske forsigtighedsregeler – Ved sidste udstilling i Kjøbenhavn drog Henrik Sørensen mig i en slags kloer – Han begynte interview{ … }et slig: «Det norske Svin Edvard Munch o.s v. Det var extrabladet –»

Henrik Sørensen

Les mer

Brev fra Henrik Sørensen til Edvard Munch

Henrik Sørensen er omtalt i følgende tekster