Carl Dørnberger

Carl Johannes Andreas Adam (Pallen) Dørnberger (1864–1940)
Norsk maler. Bror av Charlotte Dørnberger.

Relaterte personer

Omtalt i følgende kommentarer

Les mer

Brev og brevutkast fra Edvard Munch til Carl Dørnberger

I det digitale arkivet finnes det 9 brev/brevutkast til denne mottakeren.

Munchmuseet, MM N 690.    Brevutkast. Datert 1937.
«Takk skal Du ha for brevet Jeg har holdt på at miste synet så jeg har har måttet skåne øinene – Derfor liten brevskrivning og lite{n}t maling –»
Munchmuseet, MM N 1668.    Brevutkast. Datert 1931.
«Tak for kortet. Det var morsomt at høre fra Dig – – Portrættet jeg malte af Dig hænger i Leipziger statsmussæum – ikke langt fra Dit kjære Rothenburg»
Munchmuseet, MM N 1669.    Brevutkast. Datert 1902–1903.
« Tak for Brevet. Her er rigtignok for ligeslå slette Tider som i Norge nu for Tiden – men jeg tror nok det at Du vilde kunde få solgt her; Men der er jo ikke sikkert at Du fik solgt første Gang Du udstiller – Med Hensyn til Lokale kan jeg fortælle Dig hvordan det er g{ … }ået mig. En Ven af mig var hos»
Munchmuseet, MM N 1670.    Brevutkast. Datert 1937.
«Hjertelig takk for brevet – Ja det går småt med svarskrivning – For 7 år siden ødelagde jeg mit bedste øie    i våres blev mit venst annet øie truet – Men denne gang reddet jeg det – Men jeg tåler lite at arbeide og skrive og læse og jeg trues jo stadig med gjentagelse og blindhed –»
I privat eie, PN 1311.    Brev. Datert 14.12.1938. [Teksten er ikke tilgjengelig ennå.]
I privat eie, PN 1312.    Brev. Ikke datert. [Teksten er ikke tilgjengelig ennå.]
I privat eie, PN 1313.    Brev. Ikke datert. [Teksten er ikke tilgjengelig ennå.]
I privat eie, PN 1314.    Brev. Ikke datert. [Teksten er ikke tilgjengelig ennå.]
I privat eie, PN 1315.    Brev. Ikke datert. [Teksten er ikke tilgjengelig ennå.]

Brev fra Carl Dørnberger til Edvard Munch

I det digitale arkivet finnes det 11 brev fra denne avsenderen. – Hvis lenkene nedenfor er aktive, er brevene publisert.

Munchmuseet, MM K 135.   Brev. Datert 10.01.1902. 
«Først min hjerteligste tak for Dit brevkort. Jeg ønsker Dig et godt år med fremtidigt held. Jeg blev så glad over dette brevkort – jeg lever så rent bortrustet og forglemmt. Jeg vilde gjerne bede Dig om nogle oplysninger over forholdene i Berlin. Tror Du at jeg kunde have change at sælge sneebilder» 
Munchmuseet, MM K 136.   Brev. Datert 20.05.1917. 
«Sig mig nu engang – Du har en motorbåd – bruger du den? eller hvorledes. Tilfældet gjorde at jeg hørte om disse ting idag da min lille pige havde været i Hvidsten – hun bragte også en buket vilde blomster – bei Munchs Willa in Hvidsten gepflückt, som hun sagde. Altså jeg vilde i det tilfælde Du vil skille Dig af, og ingen brug har for den motorbåd eventuelt kjøbe den af Dig. Vil Du nu være så snild at svare mig på dette og så hvis, Du vil sælge den opgive mig Din pris er Du snild.» 
Munchmuseet, MM K 137.   Brev. Datert 22.10.1921. 
«Jeg takker Dig for Dit venlige brev, og for den frugt Du sendte mig. Du kann ikke gjøre Dig en ide om hvorledes det føles, når man som jeg bag bolt og slå får en hilsen der udefra – fra en gammel ven. Ja – gammel – vi er blit gamle Du og Jappe og jeg, og vi har hver vort at plages af her i livet. Jeg er jo lig- som den der oplever mest! – men jeg tror at jeg oplever og gjennemlever mere sorg end Dere begge, tiltrods min gebreklighed. Jaha Munch det er sådan en egen sag når man som gammel mand – blir tvungen til at skyde ned, en sjofel fyr som trængt sig ind i Dit\ens/ liv – og ødelagt Dit\ens/ fredelige tilbagetrukne lykkelige liv, med Dit sit barn ved din side\n/ – jaha – men! så gement og fortvivlet kan sjebnen arte sig. Nuvel jeg jo se hvilken ende det tager – jeg – jeg er ligsom død – hele mit lifshåb er knekket sammen – hele mit strev og allt mit håb til livet er jo forbi – det er tungt for mig – og dog må jeg føre allt til slut! thi efter \denne/ min sag – kommer min sag imod disse mensker som har forvolt all denne ulykke. Barnet mit forstår endnu ingenting af det hele – hun ser bare at jeg har skudt – og at jeg nu sidder fængslet, og disse mensker influerer fremdeles på hende – og har hende i sin magt. Det sjofleste af det hele er at der er pecuniere motiver til grunden og at barnet mit kun har været – et middel – som forsøgtes forat nå dette «sjønne håb» – at berige sig. Å Gud Munch – ved – eller aner Du hvad en mentalundersøgelse vil sige? – hvad det er for sjælequaler man gjennemgår ved at vide – nu – søger de motiv til at slette dig åndelig ud – og fratage Dig Dine menskerettigheder? – det er forfærdelig – Gud ske tak – Prof Vogt lod mig ane at han var af samme mening som Dr Lofthus –! og at snart kunde sag be- gynde – men endnu sjelver jeg ved tanken på allt dette – jeg med mine ståltrådnerver.» 
Munchmuseet, MM K 138.   Brev. Datert 26.01.1933. 
«Tja – Du har rett vi er gamle det er glisent i rekkene nu – meget glisent. Og så, sidder jeg her i min ensomhed tænker, og ordner op mine mange papirer. Du kann tro jeg finder mange mærkelige ting – og mange tanker og erindringer dukker op i min erindring. Jeg har en fin colection – hele Jens – omtr. complett –. Kampene i 80årene og allt omtr hvad der er forefalt på tryk i vort liv – nuja da vi levet, håbet, trodde! – og frem foralt kjæmpet. Blant andet fandt jeg dette udklip – og da det muligens kunde interessere Dig, så sen- der jeg den. Herregud hvormeget tull og tøis er det ikke bragt til torv’s hertillands om kunst – å Gud. At Jens fremdeles er directeur for Nationalgalleriet er det – eller noget af det morsomste jeg har oplevet. Det er et kunststykke\!/ denne affecterede og uvi- dende arogance!. Det er da logiskt at når et menske gang på gang går i vannet! – han sjønner pinedød ingen ting – men slumper at trekke et fornuftigt valg iblandt, og så frekhedens nådegave. Han er som lusa i et svenskeskjeg! og Gud ved om han ikke er svenske. Jeg sendte til generalforsamling et epigram til J.T. – «Intrigant og arrogant Du åndelige snobbefant er og blir en Ignorent.» Men nu er jeg gammel, og usigelig tret det har gåt svært inpå mig daJappedøde! – det har det. Et fint menske! vi har såmend truffet nok af pøbelsjæle og jeg husker forbandet godt. Jeg får af og til breve fra FrankrigTyskl.Engl.Finland. Jo, i Finland lever endnu Emil Wikström skulpteuren og Ero JernfeltGebhardt o andere men disse kjendte vel Du også. Gallén er død – – ja han» 
Munchmuseet, MM K 139.   Brev. Datert 08.09.1933. 
«Jeg sidder her og ordner gamle papirer – jeg er jo så elendig efter en alvorlig påkjending ifjor (mishandlingerne i Oslo) og tænker på den store reise. Så fant jeg denne kritik af Oda Krogh, og så tænkte jeg, at det muligens kunde glæde Dig, og derfor sender jeg Dig den ilagt.» 
Munchmuseet, MM K 140.   Brev. Datert 18.12.1933. 
«Jeg har, og er fremdeles så nedfor at jeg ikke har magtet at sende Dig mine hilsner og lykønskninger til Din fødselsdag. Jeg kann ikke sige Dig hvor jeg har glædet mig på Dine vegne. Jo Munch Du fik laurber medens Du levet. Erindrer Du dit stadige omkvæde Du i Din ungdom reci- terte? «Moder jeg laurbær mens jeg lever – eller jeg laurbær når jeg dør» Gud ske lov Du fik glæde af Dit arbeide, og Du så dette mod- bydelige samfund som i Dine kampens dage – spyttet på Dig og Din idé – Nu ligger de flade kjære ven – og dog er det så få som virkelig har opfattet Din tanke, Dit lifs nerve. Kjære gamle ven – jeg kan kun ønske Dig sunhed og Dine gamle dages forløb uden smærter. Du har opnået hvad Du vilde, måtte nu naturen give Dig det den formår – sundhed og tilfredshed med de lifs dage Du har rundet ved de syvti år. Måtte vor gud velsigne Dig og i rigt mål give Dig ro – og tilfredshed –» 
Munchmuseet, MM K 141.   Brev. Datert [??].12.1934. 
«Først vil jeg takke Dig for Din venlige lykønskning til min syvtigårige dag. Jaha, vi blir eller rettere er blit gamle, hvem skulde trodd sligt? vel neppe nogen af os. Tynt er det blit i rekken – vel, det er alderens forban- nelse hadde jeg nær sagt – og ensomme er vi – det skall Gud vide. Herregud slig kamp det har været! og jeg – jeg må endnu forsøge = stille min mand – men det er vel forgjeves, som jeg forøvrigt synes hele livet og dets ar- beide har været for mit vedkommende. Haukeribbet gam- mel og fordærvet – mishandlet så jeg bare kan kreke omkring fy fanden for en medfart. Og Du, jeg tænker svært ofte på Dig Munch – ja også Du er allene, men Du har jo Dine dyr og anden adspredelse – og det vil sige meget – for vi trænger så lite når vi er gamle, og tenker – og Du er jo i full vigør i Dit arbeide – en velsignelse! det er værre når, også dette svigter. Og Du er uaf- hængig og kan isolere Dig – værre er det når pøbel og pak forstyrrer Din arbeidsro – Å ja Du har forvist haft nok af åndelig uforstående pøbel omkring Dig i Din ungdom. Tja – og nu – jeg er altså færdig med livet – og har endnu aldrig kunne lave et bilde som jeg har været tilfreds over at have malt – og dette er meget kjære ven.» 
Munchmuseet, MM K 142.   Brev. Datert 30.08.1935. 
«Å Gud så gammel slidt og elendig jeg er blit – Ja Du har rett! det er blit glisent i vennerekkene – og jeg er ensom å ja voila la vie. Du, sig mig engang, Du har jo en have – og der faller megen frugt ned altså falebler – Min vesle haves trær er ødelagt af tørken iår – og så vilde jeg spørge Dig om ikke Din gartner kunde samle op og sende mig et par sekke p. S/S Alpha. Jeg pleier nemlig lave Cider og nu ja – svar mig med to ord kjære gamle ven.» 
Munchmuseet, MM K 143.   Brev. Datert 20.09.1938. 
«Tja – Det blir forbasket tommt i geledene! nu er også Dr Thomas Bodum strøket af listen. Du husker ham nok lange Bodum, vi kalte ham, samtidig med Hans JægerCalle Løken o. s .v. Nuvel jeg er meget tilfreds med snart at rusle bort. Jeg er træt, jeg forstaar ikke denne tiden, med funkis og drit og lort! jeg synes det er tøv. En dum upersonlighed, det er en tid af copister og ikke caractairer i person og i arbeide. Jeg har så ofte tænkt på Dig, og jeg har ved Gud ventet at se Dig her, Du som kjører, har bil og er rask og rørig! og bra er det. Seer Du også jeg lever helt tilbagetruken og i femten år har intet menske seet mig på Soon’s gader. Ofte går mine tanker tilbage, og da jeg så nogen illus- trationer af Dine siste billeder med motiver fra Aasgårdstrand «Faust» o.s.v. se da gik den herlige tid, med all dens indhåld klart frem i erindrin- gen. Ja såmend Fru v Hano, Dritten eller v Ditten og det hele Kristian og Oda – Hans J. Kristians tak til Dig for den gule båten, motiv Jappe ved stranden og svært meget andet – ja ja de minner! «våre beste venner og våre verste fiender» som Jappe sagde» 
Munchmuseet, MM K 144.   Brev. Datert 15.12.1939. 
«Tak for Dine ønsker til min 75 årsdag. Jeg er svært nedfor og har store smerter, så derfor har Du ikke hørt ifra mig tidligere. Kann nesten ikke gå og kryper op til verkstedet mit, og med arbeidet går det småt – vont at bli gam- mel og ensom. Tja det kjenner Du vel til også. Jeg sjønner ikke tiden og menskene mere, og sligt er ondt. Synes konsta går ad helvete til – de kann ikke sit hånverk disse fyrene det hele er grinagtig nu. Jeg hører spredte ord om Dig og Dit og så tænker jeg mig resten. Vi blir bolcheviker, nei disse såkaldte unge – som efter min mening er plagiatmagere efter dette eller hint mønster! og uden personlig mening og opfatten af alvoret i metieren! – men dem om det.» 
Munchmuseet, MM K 5231.   Brev. Datert 12.12.1923. 
« edv. munchskøien kria» 

Carl Dørnberger er omtalt i følgende tekster

Munchmuseet, MM K 116.   Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger. Datert 1888–1888. Se s. 4
«endelig ikke med arbeide nu, så er du inderlig snil. – De gamle tror nok, jeg skriver til en mand om en newfoundlän- der hund. Moderen trodde vist, du vilde skrive til Pallen en af dagene, de er nok ræd for, at du ikke har tålt reisen. – Pallen fik nok en drabelig overhaling af S., jeg hørte det hele, du kan tro Pallen var spag, muk- kede ikke et ord. Nu må du leve inderlig vel, min kjære, hvis du engang har lyst så skriv lidt til mig, det er så inderlig morsomt at høre fra dig. Bliv endelig ikke syg!»
Munchmuseet, MM K 117.   Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger. Datert 01.03.1889. Se s. 2
«resten så deilig som man kan tænke sig nogen. Ja, du ved jo, jeg synes det. – Hvor rar den Jurien er; det holder jeg rigtig med dig, at du aldeles ikke bryder dig om dem. Hvorfor kunde ikke billedet dit ligeså godt komme til Paris som til Kjøbenhavn? De kommer na- turligvis til at ærgre sig forfærdelig, når dere udstiller alene. Det er så morsomt, at du gjør som du selv synes, ikke bryder dig om dem eller går på akord med dem. Carl har malt på bildet sit, borttaget manden og udført mange ting, penslet på det. Han skrev igår»
Munchmuseet, MM K 119.   Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger. Datert 11.03.1889. Se s. 1
«Se så, nu har da jeg også været på carneval. Så det er slig det! Det var forresten mor- somt. Palle var rent gal af al champagnen; ja, for du kan tro, der vankede meget af den, vi drak svært, synes jeg»
Munchmuseet, MM K 121.   Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger. Ikke datert. Se s. 2
«Carl vil vel forhindre det. Han er meget vrang og in- trigant overfor mig om dagen. Så du skal til Paris, det var rigtig morsomt for dig, bare du ikke blir syg, du glæder dig vel fælt. Ja, jeg kan umulig la dig reise uden at få se og tale med dig. Jeg har det altfor kjedelig om dagen, lægger mig sedvanlig kl 9 om aften, den ene fuldstændig lig den anden. Du må være så snil at skrive til mig lidt snart, for da blir jeg så forfærdelig glad.»
Munchmuseet, MM K 122.   Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger. Datert 22.03.1889. Se s. 2
«Hvor jeg glæder mig til det ny- delige fotografiet, efter beskrivelsen må det jo blive deiligt, stillin- gen naturlig og udtrykket bedå- rende! – Kjære, vær ikke så flittig. Jeg mener, det ligger i den dei- lige vårluften. Malerne fra Sla- gen var også så opskjørtet, så du kan ikke tro det. Palle vil jeg slet ikke tale om, han er uhyre productiv. 3 Pallebilder på to dage, færdige (landskaber) – han påstår, det kommer af at forlo-»
Munchmuseet, MM K 124.   Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger. Ikke datert. Se s. 3
«Carl havde vist ikke umaget sig at få det ind, han er i det hele meget uheldig i det sidste. Jeg er svært misfornøiet med ham i enhver henseende – Nu må jeg nok undvære dine breve længe, min kjære; fru F. reiser til xania2dn Påskedag, og bliver borte til lørdag efter påske. Jeg håber dog at få et brev før hun reiser og så håber jeg, du skriver til Carl engang i den ækle ugen, du kan jo takke ham fordi han var så flink at sende bildet! – Det var rigtig leit, at du ikke er»
Munchmuseet, MM K 125.   Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger. Datert 21.04.1889. Se s. 4
«ud til Arnesen og er der nogle dage, det vil fblive for kjedeligt her, når jeg ikke har dine breve at trøste mig med. Tak fordi du vil være så snil at skrive til Pallen. Nu du ikke være dårlig da, deilige bassen min! – Fru F. skal komme på udstillingen din, så skal hun siden fortælle mig om alt, hun ser der. Lev vel da, bliv nu ikke syg for mig; hele denne lange, stygge ugen, da jeg ikke får brev, skal jeg bare gå og tænke på dig og ønske at du må have det riktig godt.»
Munchmuseet, MM K 126.   Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger. Datert 30.04.1889. Se s. 4
«Palle er henrykt i hende og reiser sandsynligvis sammen med hende til Kristiania idag. Han vil ind og se udstillingen din, gid jeg var i hans sted. – Jeg var hele forrige uge hos Arne- sens, det var så deilig og stille der på landet; bare vi kunde komme til Gudbrandsdalen, du kan tro, vi skulde få det bra! Jeg skulde være så snil mod dig, især hvis du ikke var frisk – men det kan der na- turligvis ikke være tale om, jeg kan nok ikke slippe bort. Jeg må da få se dig før du reiser til Paris, når tænker du, du reiser? Ja nu får jeg nok slutte, da Nini er her.»
Munchmuseet, MM K 134.   Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger, Maria Fredriksen. Datert 11.08.1889. Se s. 1
«Jeg var ude og reiste da Deres Breve kom hertil, og da jeg kom hjem laa Meisse syg, og har ligget hele Tiden, saa hun har ikke kunnet skrive heller møde Dem hvorover hun har været me- get lei. – Karl reiser til Kristiania imorgen og kommer sandsynligvis ikke tilbage før Onsdag – I den Tid han er borte, troede Meisse det var heldigst di mødtes; men hvorhen? Hun tror at komme op»
Munchmuseet, MM K 145.   Brev fra Gro Dørnberger-Wünsch. Datert 1940. Se s. 1
«
En hjertelig hilsen fra Pallen’s datter»
Munchmuseet, MM K 864.   Brev fra Haakon Nyhuus. Ikke datert. Se s. 1
«– Du har det vel godt nu elendige maler. Jeg misunder dig. Jeg må læse til ½ 12 om natten. Nu skal du fremføre min bedste hilsen og en respektfuld tak til fru Dørnberger for hendes gjæstfrihet en do do med et elegant buk til frøkenen og et nævetak til Kalle og au revoir til dig selv.»
Munchmuseet, MM K 1188.   Brev fra Jo Visdal. Datert 14.01.1891. Se s. 1
«Jeg fik dit Brev igaar Eftermid- dag. Jeg beklager meget at jeg selv ikke kunne sende dig 20 franc. Jeg søgte Dørenberger tre Gange igaar; men jeg traf ham ikke. Idag skal jeg forsøge igjen. Jeg har spurgt min Kamerater om de har Penger; men ingen af dem har. Jeg»
Munchmuseet, MM K 4365.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert [??].[??].1889. Se s. 1
«Da Du siger i dit Brev, at Du kommer om otte Dage, tør jeg ikke andet end sende Dig noget «Rent» igjen, for at Du ikke skulde komme til at laane for meget af Dørnberger. – Derfor, kommer der en Vadsæk, hvori også dine gamle brune Benklæder medfølger restaureret og Veste som skulde være til Beskyttelse på Reisen. – – Vadsækken kan senere tjene Dig til at gjemme alt «Skiddent», naar Du pakker sammen til Reisen. –: – Vi havde nok helst ønsket det havde været Velvære, som havde bundet Dig saalange til Dørnberger. – Hvor de har været snille, disse Folk, – og hvor»
Munchmuseet, MM K 4500.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 17.07.1903. Se s. 2
«Vi har havt en noksaa kold Sommer, om Aftenen især; men jeg synes det er er værre at være generet af for stærk Varme. – Her er kommen flere Badegjæster, deriblandt Kunstnere Bloch, en Gude, ‹Ottar› Holmboe boer her Sommer og Vinter og Dørnberger. – – Vi boer hos Damskibsexpeditør Johansen, Broder af «Mor Sletten». – ugenert, har pen Udsigt over Søen og Huset ligger saa vidt langt nede. – Forresten er her meget forfaldent, det er vist meget smaat for Befolkningen, da den egentlige Drift er ophørt. – Engang har her været Liv med Skibfart og Trælastudførsel. – Aasgardsstrand er dog meget vakrere By. – ligger saa vakrere til. –»
Munchmuseet, MM K 4541.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert [??].[??].1897. Se s. 2
«– Igaar hørte jeg, at Dørnberger har brukket sit Laarben, der er Frygt for at det maa afsættes, han hoppet ned fra 2den Etage i Drøbak etsteds; var fuld naturligvis –»
Munchmuseet, MM N 37.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1933–1934. Se bl. 3r
«Ære være være de elskelige to Dør fru Dørnberger og datter – Men jeg kan ikke nægt nægte at nævne at min gode ven Dørnbergervar skyld i sygdommen En vinterdag vi gik { … }til Tønsberg fra Slagen efter en s stormfuld nat hos Jørgensen der af mig fik et s blåt øie – puffetaf atDørnberger af kaadhed og venskab puffet mig ut i en {s}isdam så jeg {k}gik våt og iskald 2 timer – Jeg dat da pludseli sammen da jeg kom til Dørnbergers – og blev liggende en måned»
Munchmuseet, MM N 37.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1933–1934. Se bl. 3r
«Ære være være de elskelige to Dør fru Dørnberger og datter – Men jeg kan ikke nægt nægte at nævne at min gode ven Dørnbergervar skyld i sygdommen En vinterdag vi gik { … }til Tønsberg fra Slagen efter en s stormfuld nat hos Jørgensen der af mig fik et s blåt øie – puffetaf atDørnberger af kaadhed og venskab puffet mig ut i en {s}isdam så jeg {k}gik våt og iskald 2 timer – Jeg dat da pludseli sammen da jeg kom til Dørnbergers – og blev liggende en måned»
Munchmuseet, MM N 409.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert person. Ikke datert. Se s. 1
«Jeg fik indbydelse sammen med Dørnberger og en hel del unge malere til at besøge Sven Jørgensen der bodde i Slagen omtrent en mil borte – Han var gift –»
Munchmuseet, MM N 409.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert person. Ikke datert. Se s. 4
«På veien puffet Dørnberger»
Munchmuseet, MM N 409.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert person. Ikke datert. Se s. 5
«Det var bare kaadhed af Dørnberger»
Munchmuseet, MM N 409.   Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert person. Ikke datert. Se s. 5
«Mærkeligt jeg stod det over Jeg har aldrig  …  hentydet til dette hverken til Dørnberger»
Munchmuseet, MM N 736.   Brev fra Edvard Munch til Karen Bjølstad. Datert 13.7.1888. Se bl. 1v
«Jeg befinder mig nu i Tønsberg hos Maleren Dørnberger – Hansteen er frisk og er reist sydover. Kommer antagelig om et par dage. Min { … }Adresse  Enkefru Dørnberger Tønsberg»
Munchmuseet, MM N 737.   Brev fra Edvard Munch til Karen Bjølstad. Datert 8.1.1889. Se s. 2
«Maleren Dørnberger har»
Munchmuseet, MM N 1670.   Brevutkast fra Edvard Munch til Carl Dørnberger. Datert 1937. Se bl. 1v
«Ja kjære Dørnberger. {n}Nu har dette brevet ligget i over 3 uger – Jeg skulde renskrevet det. Men heller sende det så får jeg senere skrive lidt til.»
Munchmuseet, MM N 2929.   Brev fra Edvard Munch til Meisse Dørnberger. Ikke datert. Se s. 3
«Pallen var her for en tid siden og satte hele Aasgårdstrand på hodet – han holdt et forskræ{gg}kkeligt leven – og forarge{t}de mange.»