Carl Dørnberger
Carl Johannes Andreas Adam (Pallen) Dørnberger (1864–1940)
Norsk maler. Bror av Charlotte Dørnberger.
Relaterte personer
Omtalt i følgende kommentarer
Les mer
- Store norske leksikon. Carl Dørnberger (http://snl.no/Carl_D%C3%B8rnberger)
- Norsk biografisk leksikon. Carl Dørnberger (http://snl.no/.nbl_biografi/Carl_D%C3%B8rnberger/utdypning)
Brev og brevutkast fra Edvard Munch til Carl Dørnberger
I det digitale arkivet finnes det 9 brev/brevutkast til denne mottakeren.
Munchmuseet, MM N 690. Brevutkast. Datert 1937.
«Takk skal Du ha for brevet Jeg har holdt på at miste synet så jeg har har måttet skåne øinene – Derfor liten brevskrivning og lite{n}t maling –»
«Takk skal Du ha for brevet Jeg har holdt på at miste synet så jeg har har måttet skåne øinene – Derfor liten brevskrivning og lite{n}t maling –»
Munchmuseet, MM N 1668. Brevutkast. Datert 1931.
«Tak for kortet. Det var morsomt at høre fra Dig – – Portrættet jeg malte af Dig hænger i Leipziger statsmussæum – ikke langt fra Dit kjære Rothenburg»
«Tak for kortet. Det var morsomt at høre fra Dig – – Portrættet jeg malte af Dig hænger i Leipziger statsmussæum – ikke langt fra Dit kjære Rothenburg»
Munchmuseet, MM N 1669. Brevutkast. Datert 1902–1903.
« Tak for Brevet. Her er rigtignok for ligeslå slette Tider som i Norge nu for Tiden – men jeg tror nok det at Du vilde kunde få solgt her; Men der er jo ikke sikkert at Du fik solgt første Gang Du udstiller – Med Hensyn til Lokale kan jeg fortælle Dig hvordan det er g{ … }ået mig. En Ven af mig var hos»
« Tak for Brevet. Her er rigtignok for ligeslå slette Tider som i Norge nu for Tiden – men jeg tror nok det at Du vilde kunde få solgt her; Men der er jo ikke sikkert at Du fik solgt første Gang Du udstiller – Med Hensyn til Lokale kan jeg fortælle Dig hvordan det er g{ … }ået mig. En Ven af mig var hos»
Munchmuseet, MM N 1670. Brevutkast. Datert 1937.
«Hjertelig takk for brevet – Ja det går småt med svarskrivning – For 7 år siden ødelagde jeg mit bedste øie i våres blev mit venst annet øie truet – Men denne gang reddet jeg det – Men jeg tåler lite at arbeide og skrive og læse og jeg trues jo stadig med gjentagelse og blindhed –»
«Hjertelig takk for brevet – Ja det går småt med svarskrivning – For 7 år siden ødelagde jeg mit bedste øie i våres blev mit venst annet øie truet – Men denne gang reddet jeg det – Men jeg tåler lite at arbeide og skrive og læse og jeg trues jo stadig med gjentagelse og blindhed –»
I privat eie, PN 1311. Brev. Datert 14.12.1938. [Teksten er ikke tilgjengelig ennå.]
I privat eie, PN 1312. Brev. Ikke datert. [Teksten er ikke tilgjengelig ennå.]
I privat eie, PN 1313. Brev. Ikke datert. [Teksten er ikke tilgjengelig ennå.]
I privat eie, PN 1314. Brev. Ikke datert. [Teksten er ikke tilgjengelig ennå.]
I privat eie, PN 1315. Brev. Ikke datert. [Teksten er ikke tilgjengelig ennå.]
Brev fra Carl Dørnberger til Edvard Munch
I det digitale arkivet finnes det 11 brev fra denne avsenderen. – Hvis lenkene nedenfor er aktive, er brevene publisert.
Munchmuseet, MM K 135. Brev. Datert 10.01.1902.
«Først min hjerteligste tak for Dit brevkort. Jeg ønsker Dig et godt år med fremtidigt held. Jeg blev så glad over dette brevkort – jeg lever så rent bortrustet og forglemmt. Jeg vilde gjerne bede Dig om nogle oplysninger over forholdene i Berlin. Tror Du at jeg kunde have change at sælge sneebilder»
«Først min hjerteligste tak for Dit brevkort. Jeg ønsker Dig et godt år med fremtidigt held. Jeg blev så glad over dette brevkort – jeg lever så rent bortrustet og forglemmt. Jeg vilde gjerne bede Dig om nogle oplysninger over forholdene i Berlin. Tror Du at jeg kunde have change at sælge sneebilder»
Munchmuseet, MM K 136. Brev. Datert 20.05.1917.
«Sig mig nu engang – Du har en motorbåd – bruger du den? eller hvorledes. Tilfældet gjorde at jeg hørte om disse ting idag da min lille pige havde været i Hvidsten – hun bragte også en buket vilde blomster – bei Munchs Willa in Hvidsten gepflückt, som hun sagde. Altså jeg vilde i det tilfælde Du vil skille Dig af, og ingen brug har for den motorbåd eventuelt kjøbe den af Dig. Vil Du nu være så snild at svare mig på dette og så hvis, Du vil sælge den opgive mig Din pris er Du snild.»
«Sig mig nu engang – Du har en motorbåd – bruger du den? eller hvorledes. Tilfældet gjorde at jeg hørte om disse ting idag da min lille pige havde været i Hvidsten – hun bragte også en buket vilde blomster – bei Munchs Willa in Hvidsten gepflückt, som hun sagde. Altså jeg vilde i det tilfælde Du vil skille Dig af, og ingen brug har for den motorbåd eventuelt kjøbe den af Dig. Vil Du nu være så snild at svare mig på dette og så hvis, Du vil sælge den opgive mig Din pris er Du snild.»
Munchmuseet, MM K 137. Brev. Datert 22.10.1921.
«Jeg takker Dig for Dit venlige brev, og for den frugt Du sendte mig. Du kann ikke gjøre Dig en ide om hvorledes det føles, når man som jeg bag bolt og slå får en hilsen der udefra – fra en gammel ven. Ja – gammel – vi er blit gamle Du og Jappe og jeg, og vi har hver vort at plages af her i livet. Jeg er jo lig- som den der oplever mest! – men jeg tror at jeg oplever og gjennemlever mere sorg end Dere begge, tiltrods min gebreklighed. Jaha Munch det er sådan en egen sag når man som gammel mand – blir tvungen til at skyde ned, en sjofel fyr som trængt sig ind i Dit\ens/ liv – og ødelagt Dit\ens/ fredelige tilbagetrukne lykkelige liv, med Dit sit barn ved din side\n/ – jaha – men! så gement og fortvivlet kan sjebnen arte sig. Nuvel jeg jo se hvilken ende det tager – jeg – jeg er ligsom død – hele mit lifshåb er knekket sammen – hele mit strev og allt mit håb til livet er jo forbi – det er tungt for mig – og dog må jeg føre allt til slut! thi efter \denne/ min sag – kommer min sag imod disse mensker som har forvolt all denne ulykke. Barnet mit forstår endnu ingenting af det hele – hun ser bare at jeg har skudt – og at jeg nu sidder fængslet, og disse mensker influerer fremdeles på hende – og har hende i sin magt. Det sjofleste af det hele er at der er pecuniere motiver til grunden og at barnet mit kun har været – et middel – som forsøgtes forat nå dette «sjønne håb» – at berige sig. Å Gud Munch – ved – eller aner Du hvad en mentalundersøgelse vil sige? – hvad det er for sjælequaler man gjennemgår ved at vide – nu – søger de motiv til at slette dig åndelig ud – og fratage Dig Dine menskerettigheder? – det er forfærdelig – Gud ske tak – Prof Vogt lod mig ane at han var af samme mening som Dr Lofthus –! og at snart kunde sag be- gynde – men endnu sjelver jeg ved tanken på allt dette – jeg med mine ståltrådnerver.»
«Jeg takker Dig for Dit venlige brev, og for den frugt Du sendte mig. Du kann ikke gjøre Dig en ide om hvorledes det føles, når man som jeg bag bolt og slå får en hilsen der udefra – fra en gammel ven. Ja – gammel – vi er blit gamle Du og Jappe og jeg, og vi har hver vort at plages af her i livet. Jeg er jo lig- som den der oplever mest! – men jeg tror at jeg oplever og gjennemlever mere sorg end Dere begge, tiltrods min gebreklighed. Jaha Munch det er sådan en egen sag når man som gammel mand – blir tvungen til at skyde ned, en sjofel fyr som trængt sig ind i Dit\ens/ liv – og ødelagt Dit\ens/ fredelige tilbagetrukne lykkelige liv, med Dit sit barn ved din side\n/ – jaha – men! så gement og fortvivlet kan sjebnen arte sig. Nuvel jeg jo se hvilken ende det tager – jeg – jeg er ligsom død – hele mit lifshåb er knekket sammen – hele mit strev og allt mit håb til livet er jo forbi – det er tungt for mig – og dog må jeg føre allt til slut! thi efter \denne/ min sag – kommer min sag imod disse mensker som har forvolt all denne ulykke. Barnet mit forstår endnu ingenting af det hele – hun ser bare at jeg har skudt – og at jeg nu sidder fængslet, og disse mensker influerer fremdeles på hende – og har hende i sin magt. Det sjofleste af det hele er at der er pecuniere motiver til grunden og at barnet mit kun har været – et middel – som forsøgtes forat nå dette «sjønne håb» – at berige sig. Å Gud Munch – ved – eller aner Du hvad en mentalundersøgelse vil sige? – hvad det er for sjælequaler man gjennemgår ved at vide – nu – søger de motiv til at slette dig åndelig ud – og fratage Dig Dine menskerettigheder? – det er forfærdelig – Gud ske tak – Prof Vogt lod mig ane at han var af samme mening som Dr Lofthus –! og at snart kunde sag be- gynde – men endnu sjelver jeg ved tanken på allt dette – jeg med mine ståltrådnerver.»
Munchmuseet, MM K 138. Brev. Datert 26.01.1933.
«Tja – Du har rett vi er gamle det er glisent i rekkene nu – meget glisent. Og så, sidder jeg her i min ensomhed tænker, og ordner op mine mange papirer. Du kann tro jeg finder mange mærkelige ting – og mange tanker og erindringer dukker op i min erindring. Jeg har en fin colection – hele Jens – omtr. complett –. Kampene i 80årene og allt omtr hvad der er forefalt på tryk i vort liv – nuja da vi levet, håbet, trodde! – og frem foralt kjæmpet. Blant andet fandt jeg dette udklip – og da det muligens kunde interessere Dig, så sen- der jeg den. Herregud hvormeget tull og tøis er det ikke bragt til torv’s hertillands om kunst – å Gud. At Jens fremdeles er directeur for Nationalgalleriet er det – eller noget af det morsomste jeg har oplevet. Det er et kunststykke–\!/ denne affecterede og uvi- dende arogance!. Det er da logiskt at når et menske så gang på gang går i vannet! – han sjønner pinedød ingen ting – men slumper at trekke et fornuftigt valg iblandt, og så frekhedens nådegave. Han er som lusa i et svenskeskjeg! og Gud ved om han ikke er svenske. Jeg sendte til generalforsamling et epigram til J.T. – «Intrigant og arrogant Du åndelige snobbefant er og blir en Ignorent.» Men nu er jeg gammel, og usigelig tret det har gåt svært inpå mig daJappedøde! – det har det. Et fint menske! vi har såmend truffet nok af pøbelsjæle og jeg husker forbandet godt. Jeg får af og til breve fra FrankrigTyskl.Engl.Finland. Jo, i Finland lever endnu Emil Wikström skulpteuren og Ero Jernfelt – Gebhardt o andere men disse kjendte vel Du også. Gallén er død – – ja han»
«Tja – Du har rett vi er gamle det er glisent i rekkene nu – meget glisent. Og så, sidder jeg her i min ensomhed tænker, og ordner op mine mange papirer. Du kann tro jeg finder mange mærkelige ting – og mange tanker og erindringer dukker op i min erindring. Jeg har en fin colection – hele Jens – omtr. complett –. Kampene i 80årene og allt omtr hvad der er forefalt på tryk i vort liv – nuja da vi levet, håbet, trodde! – og frem foralt kjæmpet. Blant andet fandt jeg dette udklip – og da det muligens kunde interessere Dig, så sen- der jeg den. Herregud hvormeget tull og tøis er det ikke bragt til torv’s hertillands om kunst – å Gud. At Jens fremdeles er directeur for Nationalgalleriet er det – eller noget af det morsomste jeg har oplevet. Det er et kunststykke–\!/ denne affecterede og uvi- dende arogance!. Det er da logiskt at når et menske så gang på gang går i vannet! – han sjønner pinedød ingen ting – men slumper at trekke et fornuftigt valg iblandt, og så frekhedens nådegave. Han er som lusa i et svenskeskjeg! og Gud ved om han ikke er svenske. Jeg sendte til generalforsamling et epigram til J.T. – «Intrigant og arrogant Du åndelige snobbefant er og blir en Ignorent.» Men nu er jeg gammel, og usigelig tret det har gåt svært inpå mig daJappedøde! – det har det. Et fint menske! vi har såmend truffet nok af pøbelsjæle og jeg husker forbandet godt. Jeg får af og til breve fra FrankrigTyskl.Engl.Finland. Jo, i Finland lever endnu Emil Wikström skulpteuren og Ero Jernfelt – Gebhardt o andere men disse kjendte vel Du også. Gallén er død – – ja han»
Munchmuseet, MM K 139. Brev. Datert 08.09.1933.
«Jeg sidder her og ordner gamle papirer – jeg er jo så elendig efter en alvorlig påkjending ifjor (mishandlingerne i Oslo) og tænker på den store reise. Så fant jeg denne kritik af Oda Krogh, og så tænkte jeg, at det muligens kunde glæde Dig, og derfor sender jeg Dig den ilagt.»
«Jeg sidder her og ordner gamle papirer – jeg er jo så elendig efter en alvorlig påkjending ifjor (mishandlingerne i Oslo) og tænker på den store reise. Så fant jeg denne kritik af Oda Krogh, og så tænkte jeg, at det muligens kunde glæde Dig, og derfor sender jeg Dig den ilagt.»
Munchmuseet, MM K 140. Brev. Datert 18.12.1933.
«Jeg har, og er fremdeles så nedfor at jeg ikke har magtet at sende Dig mine hilsner og lykønskninger til Din fødselsdag. Jeg kann ikke sige Dig hvor jeg har glædet mig på Dine vegne. Jo Munch Du fik laurber medens Du levet. Erindrer Du dit stadige omkvæde Du i Din ungdom reci- terte? «Moder jeg laurbær mens jeg lever – eller jeg laurbær når jeg dør» Gud ske lov Du fik glæde af Dit arbeide, og Du så dette mod- bydelige samfund som i Dine kampens dage – spyttet på Dig og Din idé – Nu ligger de flade kjære ven – og dog er det så få som virkelig har opfattet Din tanke, Dit lifs nerve. Kjære gamle ven – jeg kan kun ønske Dig sunhed og Dine gamle dages forløb uden smærter. Du har opnået hvad Du vilde, måtte nu naturen give Dig det den formår – sundhed og tilfredshed med de lifs dage Du har rundet ved de syvti år. Måtte vor gud velsigne Dig og i rigt mål give Dig ro – og tilfredshed –»
«Jeg har, og er fremdeles så nedfor at jeg ikke har magtet at sende Dig mine hilsner og lykønskninger til Din fødselsdag. Jeg kann ikke sige Dig hvor jeg har glædet mig på Dine vegne. Jo Munch Du fik laurber medens Du levet. Erindrer Du dit stadige omkvæde Du i Din ungdom reci- terte? «Moder jeg laurbær mens jeg lever – eller jeg laurbær når jeg dør» Gud ske lov Du fik glæde af Dit arbeide, og Du så dette mod- bydelige samfund som i Dine kampens dage – spyttet på Dig og Din idé – Nu ligger de flade kjære ven – og dog er det så få som virkelig har opfattet Din tanke, Dit lifs nerve. Kjære gamle ven – jeg kan kun ønske Dig sunhed og Dine gamle dages forløb uden smærter. Du har opnået hvad Du vilde, måtte nu naturen give Dig det den formår – sundhed og tilfredshed med de lifs dage Du har rundet ved de syvti år. Måtte vor gud velsigne Dig og i rigt mål give Dig ro – og tilfredshed –»
Munchmuseet, MM K 141. Brev. Datert [??].12.1934.
«Først vil jeg takke Dig for Din venlige lykønskning til min syvtigårige dag. Jaha, vi blir eller rettere er blit gamle, hvem skulde trodd sligt? vel neppe nogen af os. Tynt er det blit i rekken – vel, det er alderens forban- nelse hadde jeg nær sagt – og ensomme er vi – det skall Gud vide. Herregud slig kamp det har været! og jeg – jeg må endnu forsøge = stille min mand – men det er vel forgjeves, som jeg forøvrigt synes hele livet og dets ar- beide har været for mit vedkommende. Haukeribbet gam- mel og fordærvet – mishandlet så jeg bare kan kreke omkring fy fanden for en medfart. Og Du, jeg tænker svært ofte på Dig Munch – ja også Du er allene, men Du har jo Dine dyr og anden adspredelse – og det vil sige meget – for vi trænger så lite når vi er gamle, og tenker – og Du er jo i full vigør i Dit arbeide – en velsignelse! det er værre når, også dette svigter. Og Du er uaf- hængig og kan isolere Dig – værre er det når pøbel og pak forstyrrer Din arbeidsro – Å ja Du har forvist haft nok af åndelig uforstående pøbel omkring Dig i Din ungdom. Tja – og nu – jeg er altså færdig med livet – og har endnu aldrig kunne lave et bilde som jeg har været tilfreds over at have malt – og dette er meget kjære ven.»
«Først vil jeg takke Dig for Din venlige lykønskning til min syvtigårige dag. Jaha, vi blir eller rettere er blit gamle, hvem skulde trodd sligt? vel neppe nogen af os. Tynt er det blit i rekken – vel, det er alderens forban- nelse hadde jeg nær sagt – og ensomme er vi – det skall Gud vide. Herregud slig kamp det har været! og jeg – jeg må endnu forsøge = stille min mand – men det er vel forgjeves, som jeg forøvrigt synes hele livet og dets ar- beide har været for mit vedkommende. Haukeribbet gam- mel og fordærvet – mishandlet så jeg bare kan kreke omkring fy fanden for en medfart. Og Du, jeg tænker svært ofte på Dig Munch – ja også Du er allene, men Du har jo Dine dyr og anden adspredelse – og det vil sige meget – for vi trænger så lite når vi er gamle, og tenker – og Du er jo i full vigør i Dit arbeide – en velsignelse! det er værre når, også dette svigter. Og Du er uaf- hængig og kan isolere Dig – værre er det når pøbel og pak forstyrrer Din arbeidsro – Å ja Du har forvist haft nok af åndelig uforstående pøbel omkring Dig i Din ungdom. Tja – og nu – jeg er altså færdig med livet – og har endnu aldrig kunne lave et bilde som jeg har været tilfreds over at have malt – og dette er meget kjære ven.»
Munchmuseet, MM K 142. Brev. Datert 30.08.1935.
«Å Gud så gammel slidt og elendig jeg er blit – Ja Du har rett! det er blit glisent i vennerekkene – og jeg er ensom å ja voila la vie. Du, sig mig engang, Du har jo en have – og der faller megen frugt ned altså falebler – Min vesle haves trær er ødelagt af tørken iår – og så vilde jeg spørge Dig om ikke Din gartner kunde samle op og sende mig et par sekke p. S/S Alpha. Jeg pleier nemlig lave Cider og nu ja – svar mig med to ord kjære gamle ven.»
«Å Gud så gammel slidt og elendig jeg er blit – Ja Du har rett! det er blit glisent i vennerekkene – og jeg er ensom å ja voila la vie. Du, sig mig engang, Du har jo en have – og der faller megen frugt ned altså falebler – Min vesle haves trær er ødelagt af tørken iår – og så vilde jeg spørge Dig om ikke Din gartner kunde samle op og sende mig et par sekke p. S/S Alpha. Jeg pleier nemlig lave Cider og nu ja – svar mig med to ord kjære gamle ven.»
Munchmuseet, MM K 143. Brev. Datert 20.09.1938.
«Tja – Det blir forbasket tommt i geledene! nu er også Dr Thomas Bodum strøket af listen. Du husker ham nok lange Bodum, vi kalte ham, samtidig med Hans JægerCalle Løken o. s .v. Nuvel jeg er meget tilfreds med snart at rusle bort. Jeg er træt, jeg forstaar ikke denne tiden, med funkis og drit og lort! jeg synes det er tøv. En dum upersonlighed, det er en tid af copister og ikke caractairer i person og i arbeide. Jeg har så ofte tænkt på Dig, og jeg har ved Gud ventet at se Dig her, Du som kjører, har bil og er rask og rørig! og bra er det. Seer Du også jeg lever helt tilbagetruken og i femten år har intet menske seet mig på Soon’s gader. Ofte går mine tanker tilbage, og da jeg så nogen illus- trationer af Dine siste billeder med motiver fra Aasgårdstrand «Faust» o.s.v. se da gik den herlige tid, med all dens indhåld klart frem i erindrin- gen. Ja såmend Fru v Hano, Dritten eller v Ditten og det hele Kristian og Oda – Hans J. Kristians tak til Dig for den gule båten, motiv Jappe ved stranden og svært meget andet – ja ja de minner! «våre beste venner og våre verste fiender» som Jappe sagde»
«Tja – Det blir forbasket tommt i geledene! nu er også Dr Thomas Bodum strøket af listen. Du husker ham nok lange Bodum, vi kalte ham, samtidig med Hans JægerCalle Løken o. s .v. Nuvel jeg er meget tilfreds med snart at rusle bort. Jeg er træt, jeg forstaar ikke denne tiden, med funkis og drit og lort! jeg synes det er tøv. En dum upersonlighed, det er en tid af copister og ikke caractairer i person og i arbeide. Jeg har så ofte tænkt på Dig, og jeg har ved Gud ventet at se Dig her, Du som kjører, har bil og er rask og rørig! og bra er det. Seer Du også jeg lever helt tilbagetruken og i femten år har intet menske seet mig på Soon’s gader. Ofte går mine tanker tilbage, og da jeg så nogen illus- trationer af Dine siste billeder med motiver fra Aasgårdstrand «Faust» o.s.v. se da gik den herlige tid, med all dens indhåld klart frem i erindrin- gen. Ja såmend Fru v Hano, Dritten eller v Ditten og det hele Kristian og Oda – Hans J. Kristians tak til Dig for den gule båten, motiv Jappe ved stranden og svært meget andet – ja ja de minner! «våre beste venner og våre verste fiender» som Jappe sagde»
Munchmuseet, MM K 144. Brev. Datert 15.12.1939.
«Tak for Dine ønsker til min 75 årsdag. Jeg er svært nedfor og har store smerter, så derfor har Du ikke hørt ifra mig tidligere. Kann nesten ikke gå og kryper op til verkstedet mit, og med arbeidet går det småt – vont at bli gam- mel og ensom. Tja det kjenner Du vel til også. Jeg sjønner ikke tiden og menskene mere, og sligt er ondt. Synes konsta går ad helvete til – de kann ikke sit hånverk disse fyrene det hele er grinagtig nu. Jeg hører spredte ord om Dig og Dit og så tænker jeg mig resten. Vi blir bolcheviker, nei disse såkaldte unge – som efter min mening er plagiatmagere efter dette eller hint mønster! og uden personlig mening og opfatten af alvoret i metieren! – men dem om det.»
«Tak for Dine ønsker til min 75 årsdag. Jeg er svært nedfor og har store smerter, så derfor har Du ikke hørt ifra mig tidligere. Kann nesten ikke gå og kryper op til verkstedet mit, og med arbeidet går det småt – vont at bli gam- mel og ensom. Tja det kjenner Du vel til også. Jeg sjønner ikke tiden og menskene mere, og sligt er ondt. Synes konsta går ad helvete til – de kann ikke sit hånverk disse fyrene det hele er grinagtig nu. Jeg hører spredte ord om Dig og Dit og så tænker jeg mig resten. Vi blir bolcheviker, nei disse såkaldte unge – som efter min mening er plagiatmagere efter dette eller hint mønster! og uden personlig mening og opfatten af alvoret i metieren! – men dem om det.»
Munchmuseet, MM K 5231. Brev. Datert 12.12.1923.
« edv. munchskøien kria»
« edv. munchskøien kria»
Carl Dørnberger er omtalt i følgende tekster
Munchmuseet, MM K 116. Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger. Datert 1889. Se s. 4
«endelig ikke med arbeide nu,
så er du inderlig snil. – De
gamle tror nok, jeg skriver til
en mand om en newfoundlän-
der hund. Moderen trodde vist,
du vilde skrive til Pallen en af
dagene, de er nok ræd for, at du
ikke har tålt reisen. – Pallen
fik nok en drabelig overhaling
af S., jeg hørte det hele, du
kan tro Pallen var spag, muk-
kede ikke et ord. Nu må du
leve inderlig vel, min kjære,
hvis du engang har lyst så
skriv lidt til mig, det er så
inderlig morsomt at høre fra
dig. Bliv endelig ikke syg! »
«
Munchmuseet, MM K 117. Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger. Datert 01.03.1889. Se s. 2
«resten så deilig som man kan
tænke sig nogen. Ja, du ved jo, jeg
synes det. – Hvor rar den Jurien
er; det holder jeg rigtig med dig, at
du aldeles ikke bryder dig om dem.
Hvorfor kunde ikke billedet dit
ligeså godt komme til Paris som
til Kjøbenhavn? De kommer na-
turligvis til at ærgre sig forfærdelig,
når dere udstiller alene. Det er
så morsomt, at du gjør som du
selv synes, ikke bryder dig om dem
eller går på akord med dem. Carl har malt på bildet sit, borttaget
manden og udført mange ting,
penslet på det. Han skrev igår »
«
Munchmuseet, MM K 119. Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger. Datert 11.03.1889. Se s. 1
«Se så, nu har da jeg også været
på carneval. Så det er slig
det! Det var forresten mor-
somt. Palle var rent gal af
al champagnen; ja, for du kan
tro, der vankede meget af
den, vi drak svært, synes jeg »
«
Munchmuseet, MM K 121. Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger. Ikke datert. Se s. 2
«Carl vil vel forhindre det.
Han er meget vrang og in-
trigant overfor mig om dagen.
Så du skal til Paris, det
var rigtig morsomt for dig,
bare du ikke blir syg, du
glæder dig vel fælt. Ja, jeg
kan umulig la dig reise uden
at få se og tale med dig. Jeg
har det altfor kjedelig om dagen,
lægger mig sedvanlig kl 9 om
aften, den ene fuldstændig
lig den anden. Du må være
så snil at skrive til mig
lidt snart, for da blir jeg så
forfærdelig glad. »
«
Munchmuseet, MM K 122. Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger. Datert 22.03.1889. Se s. 2
«Hvor jeg glæder mig til det ny-
delige fotografiet, efter beskrivelsen
må det jo blive deiligt, stillin-
gen naturlig og udtrykket bedå-
rende! – Kjære, vær ikke så flittig. Jeg mener, det ligger i den dei-
lige vårluften. Malerne fra Sla-
gen var også så opskjørtet, så
du kan ikke tro det. Palle vil jeg
slet ikke tale om, han er
uhyre productiv. 3 Pallebilder på
to dage, færdige (landskaber) – han
påstår, det kommer af at forlo- »
«
Munchmuseet, MM K 124. Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger. Ikke datert. Se s. 3
«Carl havde vist ikke umaget sig
at få det ind, han er i det
hele meget uheldig i det sidste.
Jeg er svært misfornøiet med
ham i enhver henseende –
Nu må jeg nok undvære dine
breve længe, min kjære; fru
F. reiser til xania2dn Påskedag, og bliver borte til lørdag efter påske. Jeg håber dog at få et
brev før hun reiser og så håber
jeg, du skriver til Carl engang
i den ækle ugen, du kan jo
takke ham fordi han var
så flink at sende bildet! –
Det var rigtig leit, at du ikke er »
«
Munchmuseet, MM K 125. Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger. Datert 21.04.1889. Se s. 4
«ud til Arnesen og er der nogle
dage, det vil fblive for kjedeligt
her, når jeg ikke har dine breve at
trøste mig med. Tak fordi du vil
være så snil at skrive til Pallen.
Nu må du ikke være dårlig da,
deilige bassen min! – Fru
F. skal komme på udstillingen
din, så skal hun siden fortælle
mig om alt, hun ser der. Lev
vel da, bliv nu ikke syg for mig;
hele denne lange, stygge ugen, da
jeg ikke får brev, skal jeg bare gå
og tænke på dig og ønske at du må
have det riktig godt. »
«
Munchmuseet, MM K 126. Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger. Datert 30.04.1889. Se s. 4
«Palle er henrykt i hende og
reiser sandsynligvis sammen
med hende til Kristiania idag.
Han vil ind og se udstillingen
din, gid jeg var i hans sted. –
Jeg var hele forrige uge hos Arne-
sens, det var så deilig og stille der
på landet; bare vi kunde komme
til Gudbrandsdalen, du kan tro,
vi skulde få det bra! Jeg skulde være
så snil mod dig, især hvis du ikke
var frisk – men det kan der na-
turligvis ikke være tale om, jeg kan
nok ikke slippe bort. Jeg må da få
se dig før du reiser til Paris, når
tænker du, du reiser? Ja nu får jeg
nok slutte, da Nini er her. »
«
Munchmuseet, MM K 134. Brev fra Charlotte Marie (Meisse) Dørnberger, Maria Fredriksen. Datert 11.08.1889. Se s. 1
«Jeg var ude og reiste da
Deres Breve kom hertil, og
da jeg kom hjem laa Meisse syg, og har ligget hele Tiden,
saa hun har ikke kunnet
skrive heller møde Dem
hvorover hun har været me-
get lei. – Karl reiser til
Kristiania imorgen og
kommer sandsynligvis ikke
tilbage før Onsdag – I den
Tid han er borte, troede
Meisse det var heldigst di
mødtes; men hvorhen?
Hun tror at komme op »
«
Munchmuseet, MM K 145. Brev fra Gro Dørnberger-Wünsch. Datert 1940. Se s. 1
«
En hjertelig hilsen fra Pallen’s datter
«
En hjertelig hilsen fra Pallen’s datter
Munchmuseet, MM K 864. Brev fra Haakon Nyhuus. Ikke datert. Se s. 1
«– Du har det vel godt
nu elendige maler. Jeg
misunder dig. Jeg må læse til
½ 12 om natten. Nu skal du
fremføre min bedste hilsen og en
respektfuld tak til fru Dørnberger for hendes gjæstfrihet en do do
med et elegant buk til frøkenen
og et nævetak til Kalle og
au revoir til dig selv. »
«
Munchmuseet, MM K 1188. Brev fra Jo Visdal. Datert 14.01.1891. Se s. 1
«Jeg fik dit Brev igaar Eftermid-
dag. Jeg beklager meget at
jeg selv ikke kunne
sende dig 20 franc. Jeg
søgte Dørenberger tre
Gange igaar; men jeg
traf ham ikke. Idag skal
jeg forsøge igjen. Jeg har
spurgt min Kamerater
om de har Penger; men
ingen af dem har. Jeg »
«
Munchmuseet, MM K 4365. Brev fra Karen Bjølstad. Datert 08.01.1889. Se s. 1
«Da Du siger i dit Brev, at Du
kommer om otte Dage, tør jeg ikke
andet end sende Dig noget «Rent»
igjen, for at Du ikke skulde komme
til at laane for meget af Dørnberger. –
Derfor, kommer der en Vadsæk, hvori også
dine gamle brune Benklæder medfølger
restaureret og Veste som skulde
være til Beskyttelse på Reisen. –
– Vadsækken kan senere tjene Dig
til at gjemme alt «Skiddent», naar
Du pakker sammen til Reisen. –:
– Vi havde nok helst ønsket det havde
været Velvære, som havde bundet Dig
saalange til Dørnberger. – Hvor de
har været snille, disse Folk, – og hvor »
«
Munchmuseet, MM K 4500. Brev fra Karen Bjølstad. Datert 17.07.1903. Se s. 2
«Vi har havt en noksaa kold Sommer,
om Aftenen især; men jeg synes
det er er værre at være generet
af for stærk Varme. – Her er kommen
flere Badegjæster, deriblandt Kunstnere
Bloch, en Gude, ‹Ottar› Holmboe boer
her Sommer og Vinter og Dørnberger. –
– Vi boer hos Damskibsexpeditør Johansen, Broder
af «Mor Sletten». – ugenert, har pen Udsigt
over Søen og Huset ligger saa
vidt langt nede. – Forresten
er her meget forfaldent, det
er vist meget smaat for
Befolkningen, da den egentlige
Drift er ophørt. – Engang har her
været Liv med Skibfart og
Trælastudførsel. – Aasgardsstrand er dog meget vakrere By. –
ligger saa vakrere til. – »
«
Munchmuseet, MM K 4541. Brev fra Karen Bjølstad. Datert [??].[??].1897. Se s. 2
«– Igaar hørte jeg, at Dørnberger har brukket sit Laarben, der er
Frygt for at det maa afsættes,
han hoppet ned fra 2den Etage i
Drøbak etsteds; var fuld naturligvis – »
«
Munchmuseet, MM N 37. Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1933–1934. Se bl. 3r
«Ære være være de elskelige to Dør fru Dørnberger og datter – Men jeg kan ikke nægt nægte at nævne
at min gode ven Dørnbergervar skyld i sygdommen En vinterdag vi gik { … }til
Tønsberg fra Slagen efter en s stormfuld nat hos Jørgensen der
af mig fik et s blåt øie – puffetaf atDørnberger af kaadhed
og venskab puffet mig ut i en {s}isdam så jeg {k}gik
våt og iskald 2 timer – Jeg dat da pludseli sammen
da jeg kom til Dørnbergers – og blev liggende en måned »
«
Munchmuseet, MM N 37. Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1933–1934. Se bl. 3r
«Ære være være de elskelige to Dør fru Dørnberger og datter – Men jeg kan ikke nægt nægte at nævne
at min gode ven Dørnbergervar skyld i sygdommen En vinterdag vi gik { … }til
Tønsberg fra Slagen efter en s stormfuld nat hos Jørgensen der
af mig fik et s blåt øie – puffetaf atDørnberger af kaadhed
og venskab puffet mig ut i en {s}isdam så jeg {k}gik
våt og iskald 2 timer – Jeg dat da pludseli sammen
da jeg kom til Dørnbergers – og blev liggende en måned »
«
Munchmuseet, MM N 409. Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert person. Ikke datert. Se s. 1
«Jeg fik indbydelse sammen
med Dørnberger og en hel del unge
malere til at besøge Sven Jørgensen der bodde i Slagen omtrent en
mil borte – Han var gift – »
«
Munchmuseet, MM N 409. Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert person. Ikke datert. Se s. 4
«På veien puffet Dørnberger »
«
Munchmuseet, MM N 409. Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert person. Ikke datert. Se s. 5
«Det var bare kaadhed af
Dørnberger »
«
Munchmuseet, MM N 409. Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert person. Ikke datert. Se s. 5
«Mærkeligt jeg stod det over
Jeg har aldrig … hentydet
til dette hverken til Dørnberger »
«
Munchmuseet, MM N 736. Brev fra Edvard Munch til Karen Bjølstad. Datert 13.7.1888. Se bl. 1v
«Jeg befinder mig nu i
Tønsberg hos Maleren Dørnberger –
Hansteen er frisk og er reist
sydover. Kommer antagelig om
et par dage. Min { … }Adresse
Enkefru Dørnberger Tønsberg »
«
Munchmuseet, MM N 737. Brev fra Edvard Munch til Karen Bjølstad. Datert 8.1.1889. Se s. 2
«Maleren Dørnberger har »
«
Munchmuseet, MM N 1670. Brevutkast fra Edvard Munch til Carl Dørnberger. Datert 1937. Se bl. 1v
«Ja kjære Dørnberger. {n}Nu har dette
brevet ligget i over 3 uger – Jeg skulde
renskrevet det. Men heller sende det
så får jeg senere skrive lidt til. »
«
Munchmuseet, MM N 2929. Brev fra Edvard Munch til Meisse Dørnberger. Ikke datert. Se s. 3
«Pallen var her for
en tid siden og satte
hele Aasgårdstrand på
hodet – han holdt et
forskræ{gg}kkeligt leven – og
forarge{t}de mange. »
«
