Michelangelo

Michelangelo (eg. Michelagniolo Buonarroti) (1475–1564)
Italiensk billedhugger, maler og arkitekt.

Les mer

Michelangelo er omtalt i følgende tekster

Munchmuseet, MM K 2362.   Brev fra Curt Glaser, Elsa Glaser. Datert 26.03.1927. Se s. 2
«»
Munchmuseet, MM K 3737.   Brev fra Ludwig Wilhelm Gutbier, Galerie Ernst Arnold. Datert 20.07.1928. Se s. 1
«beiden Städten so interessant zu verfolgen ist wie dauernd die Künstler den Menschen, sich selbst, oder deren Tun [und] Lassen auffassten und dauernd in neuen Formen darzustellen wussten. Der Veg von CarpaccicoBasaiti zu Titian[und] Tintoretto\in Venedig/ – oder von Philippo LippiGhirlandajo zu Leonardo[und]Michelangelo in Florenz öffnet doch dem modernen Menschen derart die Augen, dass der Beobachter dieser alten Meisterwerke mit besonderer Ehrfurcht [und] Bewunderung an einen Meister Edvard Munch jenseits der Alpen denke. Jedes dieser grossen Museen in Venedig [und] Florenz müsste daher auch ein Paar Beispiele von Ihnen zeigen könnten um dem Publikum klar zu machen, wie auch unsere Zeit ganz grosses geschaffen hat genau wie die Jahrhunderte des Mittelalters.»
Munchmuseet, MM N 32.   Notat av Edvard Munch. Datert 1918–1919. Se s. 3
«Jeg tænker paa det sixtinske kapel. – Det er ingen tapet- virkning i Michel Angelos verker. – Det er dekorative billeder, der er\/sat sammen. – Men alligevel finder jeg salen er nordens skjön- neste. –»
Munchmuseet, MM N 303.   Notat av Edvard Munch. Datert 1934. Se s. 1
«– Pointilismen – symbolismen ellers  …  linjedyrkelsen ( …  (afart { … }jugendstil) og Kubismen var mer rendyrkelse af linie farve linie og form – – Si{ … }gnac og Picasso med andre var genialere lærere – Deres kunst er øvelser – kunstøvelser – { … }revolot{ … }ionerende udtryksmåter malemåter, tegnemåter – Men det er ikke en verdensanskuelse – som Michelangelo – og Rembrandt –»
Munchmuseet, MM N 315.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
« Kan der blive en virkelig vægkunst i stort som i Michel Angelos og  … Tintorettos dage?»
Munchmuseet, MM N 315.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Det er en hv Jeg maler altså staffelibilleder og vægbilleder – Der er en hvis strid mellem dem! – Se Michelangelos glatmalte oliemalerier – ligeledes Rafaels og se { … }de samme maleres lite sødladne store vægbilder»
Munchmuseet, MM N 336.   Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Det er noget romantisk over frescomaleriet Allerede navnet minner om MicMichelangelo og får en antikvar kritiker til at slikke sig om munden – Frescoen har akvarellens fordel det at man må ha sin komposition færdig – Den har osså akvarellens fordelbagdel at det ikke er muligt at få den helt dårlig trods alle anstrængelser»
Munchmuseet, MM N 1757.   Brevutkast fra Edvard Munch til Sigurd Høst. Ikke datert. Se bl. 1r
«Jeg har nu prøvet at være den reisende Leonardo en tid det bekom mig ilde – Jeg ‹bør› nok nu { … }en tid være den svedende liggende Michelangelo»
Munchmuseet, MM N 2113.   Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1r
«Han har en Der er en mærkelig sekretær der Nygård Nilsen    han skriver et monumen såkaldt grunnlæggende værk om Norsk monumental kunst – Jeg stilles en del abseits – Olie maler Virkelig monumental kunst er jo fresco ‹fra› MichaMichelangelo brugte den da h jo oliemaleriet netop var i sin vorden»
Munchmuseet, MM N 2232.   Brevutkast fra Edvard Munch til Curt Glaser. Datert 1927. Se bl. 1v
«Haben { … }Ihre Karte bekommen Viele Dank – Habe jetzt  …  zuletzt wirklich Freude von Italien – Sehr schön – Sollte vieleicht doch früher hier gereist – Bin in Arbeit die { … }schöne protestantische Kirchhof zu malen – Dort ruht mein Onkel P. A Munch – – Michelangelo – und auch Raf{ … }ael! Gehe ein Paar Tage nach Neapel –»
Munchmuseet, MM N 3445.   Brevutkast fra Edvard Munch til Ludwig Justi, Nationalgalerie (Staatliche Museen zu Berlin). Datert 1927. Se s. 1
«Ich bin jetzt in Hotel Russie sehr gut einquartiert – und bin sehr glucklich endlich einmal nach ein sehr kurze Aufenthalt vor 20 Jahren wieder in Rom sein – – Alz ich mit grozseren Arbeiten arbeiten ist es fur mich sehr wichtig der Michelanchelo und Raphael fresken zu sehen –»
Munchmuseet, MM T 157.   Skissebok av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 111v
«– { … }\I/Michelanchelos Stil»
Munchmuseet, MM T 2703.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 14r
«Efter at Aulabillederne Kommentar var ophængte trængte havde jeg brug for at benytte hva jeg havde lært – Jeg havde en 40 udkast til livsfrisen færdig – De var prøvet ute i verden – De var anerkjendte – Det var gjennemførte og gjennemtængte sager – De{t}r behøvedes blot en{ … }‹noen›‹større› væg hvorpå de kunde gjøres færdige. Delvis i dobbelt størrelse – Forskjellig male måte sa noen forskjellig stil – De var for …  det første studier – og i det si{k}xtinske kapel har Michelanchelo udsmykket i baro Renasance og Barok –»
Munchmuseet, MM T 2703.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 23r
«Det er utroli hvor folk står med hellig ærefrygt for alt som heter fresco, høire sidefelt og venstre sidefelt – Det er barnelærdommen omR … Michelanchelo og Rafael der står i hode på de lærde – – Michelanchalo og Rafael malte dekorationerne som de malte sine billeder blot lidt bredere – (og ute af sine hjerter og nyrer) så lod de dem indramme – Det dekorative overlades til det arkitektoniske – Da de dengang var arkitekter gjorde de det selv –»
Munchmuseet, MM T 2703.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 23r
«Det er utroli hvor folk står med hellig ærefrygt for alt som heter fresco, høire sidefelt og venstre sidefelt – Det er barnelærdommen omR … Michelanchelo og Rafael der står i hode på de lærde – – Michelanchalo og Rafael malte dekorationerne som de malte sine billeder blot lidt bredere – (og ute af sine hjerter og nyrer) så lod de dem indramme – Det dekorative overlades til det arkitektoniske – Da de dengang var arkitekter gjorde de det selv –»