Tulla Larsen
Tulla (eg. Mathilde) Larsen (1869–1942)
Norsk. Datter av vinhandler Peter Andreas Larsen, og hadde egen formue. Ble kjent med Munch
høsten 1898. De innledet senere et til tider turbulent forhold, som endte med skyteepisoden i
Åsgårdstrand 1902. Gift med maleren Arne Kavli, senere med forretningsmannen Hans Blehr. Portrettert av Munch.
Relaterte personer
Omtalt i følgende kommentarer
Brev og brevutkast fra Edvard Munch til Tulla Larsen
I det digitale arkivet finnes det 81 brev/brevutkast til denne mottakeren.
«Jeg er i dette år blit åndeligt, legemeligt og pecuniært rui{ … }neret – Foreløbi og ser ingen udvei – Jeg har intet moralsk mod til udstille og mo{ … }dtage d{ … }en angreb der af følgende – – følgeligt er kan jeg ikke ‹for{ … }tjene› noget – Min påtænkte udstilling hos Vang til våren ind- stiller jeg og må derfor»
« Jeg sender Dig også idag nogle ord – jeg sier Dig nærmest bare goddag – Enda det bli ikke bliver noen af disse ”åbenbarelser” som det er så vanskeligt for os begge at komme frem med.»
« Jeg sender Dig også idag nogle ord – jeg sier Dig nærmest bare goddag – {Jeg}Enda der ikke bliver noen af disse rare «aabenbarelser» som det er så vanskeligt for os begge at komme frem med. –»
«For f{ … }ørste gang på en måned – har jeg følt lidt { … }appetit – drukket lidt vin – og tænk røgt en cigaret – Det minder mig om dage på mit atelier – { … }lugt af tobak – – Hvor dog livet er deiligt – livet – som jeg tiltrods for alt – for mig er et land kanaaens land jeg aldrig fyldt af druer og honing og som jeg aldrig skal komme ind i – JegMen {hvor det}blot … hvor e{r}t skjønt det maa være naar { … }selv synet har { … }slig magt»
«Hvorfor dette mine arbeider me{ … }d alt – fordi det er det eneste – som skaffer mig en hvis selvagtelse og det eneste som på en jeg synes berettiger mig til at leve –»
« – Jeg har nu været lidt ude – men mærker først nu hvor dårlig jeg har været – Det ser ud til at vare længe inden jeg får kræfter – Det var godt Du kom ifra Florenz – det er et svigfuldt klimat her – igår 22o idag er det kalt – Jeg håber Du kom vel»
«Tvivl om min kjærlighed til Dig og Din kjærlighed { … }til mig. Synd hvad man gjør mod ens om indre stemme»
«Jeg har oftere sagt Dig at jeg ikke kan elske – Det er sådan – Jeg måtte tænke på mit eget liv da jeg v{ … }ar på Fiesole og Florenz lå skinnende { … }hvid i Arnodalen – udenfor mine vinduer – Jeg lå der syg og kunde aldrig nå ned i byen – med alle dens her- ligheder – blo se den for mine øine – sån er mit liv –»
«Jeg kommer vistnok ikke til at reise Lørdag jeg telegraferer under alle omstændigheder imorgen tidlig så Du får det tidsnok – Jeg er oppe men er meget svag. – Jeg er så lei fordi Du har fået regnveir gid Du havde solskins- ansi{k}gtet Dit aligevel»
« Jeg vilde skrevet Dig lidt længere til i anledning af Dine senere breve – men får ikke ro dertil – Jeg må si Dig det { … }som jeg jo oftere har været ind på det – da Du ikke synes at ville sætte Dig ind i min stilling – Anderledes end det er er umuligt – Jeg er nu i min arbeidstid – og da optar det min hele sjæl – Du må vide jeg ikke kan op{give}nå dette mit mål – { … }hvil som jeg har ofret al min lykke her i verden»
«Men husk den lumre elskovsyge luft og {s}kastanje{ … }træerne i blomst og alle de syge vidunderlige vårfølelser er blot for den som er alene – Er man to ser man eller føler man jo intet dertil – Og så er det spørsmaal hvad er { … }bedst den store uendelig længsel der { … }når langt ud i universet, eller den øieblikkelig tilfredsstillelsen –»
« Du er vel nu i Drøbak – og har vel også fundet logi – det kan da ikke være van- skeligt – Det er jo et meget hyggeligt hotel – Du kjender ingen anden i Drøbak sier Du! – å jo – da! – Det skulde være morsomt at se Dig igjen – men jeg gjør alt for ikke at tænke på Dig – Jeg må nu gjøre hva jeg kan for at kunne få male – og blir jeg ikke bra i disse to maander blir jeg aldrig bra – Jeg tar chinin – jern – arsenik piller i massevis det må vel hjælpe – Du har det godt som kan bade – når det er så varmt som det har været – for nu»
« Det er ligeså meget for Din sk{j}yld jeg ikke har skrevet! – Jeg frygtede for brevet skulde blive fyldt formeget af den bitterhed jeg selv var fyldt af – syg og fortvilet som jeg har været siden vi skiltes – … Sommeren er nu { … }slut og omtrent intet har jeg fået gjort – og stort bedre er jeg ikke – \Men sygesnak kjeder mig/»
« Tusind tak for brevene – Du kan da forstå jeg er gla i Dig – det er netop det som er det gale –»
« { … }Tak for telegrammet – Jeg sa nok feil telefonadresse – Du må ringe op … vognmand Nielsen ikke Ekenæs – Prøv igjen imorgen Torsdag eller Fredag kl. 1 ¼.»
« Det er vanskeligt at svare Dig – for enten måtte jeg si op igjen hva jeg før har sagt eller skrive forfærdeligt meget hva jeg nu ikke kan –»
« – Hvad skal jeg svare på Dit brev – jeg måtte jo si de sam- me ting op igjen – … eller det vilde blive så meget at jeg nu simpelt hen ikke kan – Jeg har jo sagt at hvis jeg kan skal jeg se at træffe Dig – et eller andet steds men hverken her eller i Drøbak – Du kan gjerne kalde mig menneskesky – Men jeg vil ikke … nu»
« Jeg har ikke skrevet – da jeg den hele tid syg og i det afskyeligste humør ikke har villet risikere min at slippe mig løs i et brev i sådan stem- ning – Jeg er da nu bedre – for hvor længe? (skrevet før) {–}(Kje er jeg { … }forøvrigt af sygerapporter). – Jeg så det hele i et umuligt lys, idet jeg ikke mer kun{n}de tænke mig»
« Jeg ved næsten ikke hva jeg skal svare – Enten blir det at si de samme ting om igjen eller at skrive forfærdeligt langt – og nu kan jeg det ikke –»
«Skrevet fra Moss i ‹drukkenskab› Afsendt fra ‹Nordstran›»
« Atter må jeg si til Dig det samme – jeg kan ikke sende en hilsen når så meget burde sies – Jeg er fortvilet over det hele. For mig er alt i et fortvilet mørke. Og stadig tænker jeg på at Du har det så vondt uden den mindste mulighed for mig at hjælpe Dig – Jeg har opgivet min udstilling – på bryggen står mine indpakkede billeder – og jeg må renoncere på hva jeg så længe har håbet på og længtet efter –»
« Hvorfor får Du mig sint? – Og dog ved jeg det er mod Din vilje Du piner mig. – Magtes- løs lægger jeg pennen ned i mit forsøg på at forklare Dig umulig- heden af den måde Du tar tingene på –»
« { … }Atter må jeg sig det samme jeg kan ikke sende en hilsen, når så meget burde sies. – Jeg er fortvilet over den vending sagen har tat – – For mig er alt i et absolut fortvilet mørke. { … }Og stadig tænker jeg på at Du har det så vondt uden en mulighed for at kunne hjælpe Dig – Jeg har opgivet min udstilling – under disse omstændigheder»
«give Dig ro – for Du gav mig mangen gang meget at undres over {Det f}Du må forstå mig og ‹få› mit lange brev»
«Hovedsagen er»
« Foreløbig må vi begge – forsøge at få ro – så jeg har ikke tænkt at vil{ … }de gå noget videre ind på – hvad nødvendig senere må fuldstændig bringes klarhed over. – Det gjorde mig ondt at Du i det sidste brev gjorde indvendinger mod det som { … }er den eneste mulighed for et ægteskab{–}: «Du frygter brevet der siger alt» og «Du orker ikke betingelser»»
« Du sier «Du orker ikke betingelser» Det er netop betingelser jeg forlanger og ikke talemåder – Jeg har ofret og \vil/ ofr{er}e så meget for Din skyld at jeg vel har ret til at forlange klarhed og sætte de betingelser der skal forhindre mig fra total ødelæggelse –»
«Her nogle af de { … }små- epistler jeg sender – {og}af og til og som er dele af det store brev der skal forsøge at få Dig til at kjende mig –»
«Jeg må vist sende Dig osså Drachmanns Dig – Den brede Pensel han giftede sig med en rig pige – der elskede ham – – Drachmanns elskede er fattig – der hedte Edith – og han elskede {f}hende fordi h{ … }un pleiet ham i Hamburg, da han var syg –»
«Et samliv mellem os er umuligt – Eller for mig med nogen idetheletaget – er umuligt Jeg har jo hundrede af gange sagt Dig det – Men mindst med dig – H{ … }vordan kunne to så forskjellige træffe hinanden. Du den tankeløse – jordiske en type på jordens moder – og jeg en uddøende slægts slægts sidste led –»
«Det er en ulykke når en som – en {m}jordens moder træffer en som mig – der finder verden for trist til at bringe børn – en uddøende slægts sidste led.»
« Jeg er i Lillehammer og har været i Kristiania for at { … }prøve mig – Jeg er vistnok bedre – men ve jeg blir strax dårlig ved overanstrængelse – og i de byluft.»
«Du har aldrig tænkt Dig, jeg er en som på grund af forhold, sygelighed – min stilling som maler – har er stillet således at jeg netop kan holdne mig oppe fra at gå under – og at mindre enn dette n»
« I anledning af Dit sidste brev havde jeg lyst til at skrive meget – men til hvad nytte? – det meste er sagt uden resultat før så mange gange – Tænke, se, høre kan Du nu ikke. Jeg må dog, da Du forlanger en bestemt erklæring si: Noget { … }bindende, kan det ikke være eller har det ikke været mellem os. Det har jeg forklaret Dig fra første stund og altid ofte senere. Jeg ber Dig blot at erindre for et år siden – Alt hva jeg sa la Du vel ikke mærke til – Vi må føle os begge fri så vi kan gjøre hva vi vil. – Din tankeløshed Din Kjærlighed har skaffet m{a}ig mange onde dage – Du har aldrig forsøgt at { … }sætte Dig ind i min vanskelige stilling i verden Du har blot seet,{ … }Din egen vilie, ‹Din› egen lyst, Din egen kjærlighed – Ved eftertanke tror jeg Du selv vil forstå hvorfor jeg må være alene når jeg skal ha udstilling – prøv at tænke – I hast»
«Jeg synes det er så vondt at Du er ulykkelig Du som har lagt mer ind til mit hjerte end nogen anden»
«Du ved fra først af – i fra en av de jeg først havde en drøm som gjorde et indtryk på mig – de{nn}tte indtryk {a}har ikke forladt mig – Jeg har den hele tid været forfulgt af anel{ … }se – af forudfølelse – som delvis er gået i opfyldelse – kald det hvad Du vil – ånder – eller nervøsitet – men det var dog ‹dem›»
«De underlige ting der er passeret i de sidste måneder har gjort e{n}t {s}forfærdeligt stærkt indtryk på mig – næsten omskabt mig. Jeg synes at se en stærk hånd bag alle disse ting –»
«Jeg skal fortælle Dig et eventyr – husk eller minde Dig om et eventyr – omtrentlig»
«»
« Du kan vel tænke at en tilstand som jeg har ligget under for snart et år ikke repareres på en måneds tid. – {S}Jeg reiser { … }når jeg tror jeg ikke får men af turen – Det er jo ikke egentlig morsomt at ligge heroppe og gå sundhedsture – istedetfor at udstille sine billeder { … }og arbeide – Jeg synes jo jeg er bedre – men det er jo»
«Pengespørsmål har jeg jo i det længste forsøgt at holde borte – så … »
«Jeg må få nu vise Dig – hvor bare i en henseende min stilling er vanskelig og har været vanskelig – Du må jo vide det – Du må jo osså ha tænkt Dig det –»
« Ovenstående motto kan vel stå over både dette og det foregående brev –»
«Du finder mine senere breve uvenlige – Ja det harer { … }noget som sidder i mig fordi jeg fin{ … }der Du ikke har sat Dig noget ind i mine forfærdelig vanskelige forhold – { … }At Du ikke har forstået tat hensyn mit nok forstå f af sygdommen, af f opdragelsen – af stilling som maler oprevne sind – Du sier at det er jeg alene som kan redde Dig – jeg kan si: Det er du som kan bringe det fulde venskab mellem os – og det håber jeg vil vise sig når vi træffes – Jeg tror jeg har vist, jeg har det største lyst – til at hjælpe Dig – når Duhar det vondt – men jeg må osså vente – at Du sætter Dig ind i mine forhold og du Det Hva har Du hele tiden gjort når jeg har sagt – dette orker jeg ikke – dette er over mine kræfter, jeg er henvist til ensomhed?»
« tak for alt det Du har sendt – og at Du ha{t}r husket min fødselsdag – Jeg festligholder selv ikke mine fødselsdage da jeg siden jeg overskred barne- alderen ikke har funnet grund dertil. – Dine foto- grafier er de { … }bedste jeg har seet af Dig – og hva raderingerne angår – har Du jo al grund til at være tilfreds med det n{ … }åede og de må gi Dig lyst til»
« tak for alt { … }det tilsendte – og fordi Du husket min fødselsdag – Jeg festligholder selv ikke mine fødselsdage – da jeg, siden jeg over- skred barnealderen ikke har funnet grund dertil – De»
« Jeg sender idag bare h en hilsen og tak for alt det tilsendte – Jeg holder selv ingen fest på min fødselsdag – i{de}Jeg finder dertil ingen grund siden overskridelsen af barnealderen Det ved Du jo forøvrigt Jeg skriver imorgen angående andre ting –»
« Jeg behøver vist ikke si Dig hvor ondt det gjør mig at Du er dårlig igjen – det skjønner Du vist selv – Bare det nu vilde bringe Dig til lidt alvor og så Du gjør noget ordentlig for Din sygdom – Du må jo selv vide at tar Du ikke de{ … }nslags tilfælde i tide kan det blive vanskeligt senere –»
«Forelskelse – muligvis i begyn{ … }delsen havde troet det {g}kunde blit – Du skjønner – tror jeg har en slags broderkjærlighed – og at jeg vil ofre alt som ofres kan for dig – Men Du må intet fordre –»
« Jeg er i Lillehammer på en tilbagereise fra et kristianiaophold. Det har vist at mine kræfter endnu ikke er komne tilbage. Jeg skal senere svare på Dit brev – jeg er jo enig i at det er bedre en afgjørelse tages – Et kan jeg nu bare sige jeg må ha lang tid ro til mig og mit arbeide – Jeg kan ikke ta op igjen forklaringer – Jeg må s{ … }i Dig – at kj feilen har været \den/{–}: Du har ikke kunnet se, eller høre eller forstå – Vi er så vidt forskjellige at at ingen forstaaelse forøvrigt kan finde sted. – Her må jeg bare hefte mig ved det ene – fordi det er atter en af { … }disse h … stadigt gjentagne ytringer der viser hvor haabløst forklaring er – Du spørger hvorfor jeg ikke vil træffe Dig nu i Tydskland – hvor jeg»
« I anledning af Dit sidste brev – hvor Du sier Du ikke orker betingelser må jeg si Dig noget:»
« Med hensyn til hvad Du i Dit sidste brev taler om at man så de ting på forskjellige måder – må jeg atter si – her er blot en måde min kjære ven – klarhed – Det som sies bør kort – forståes. – Jeg kan gjerne bruge ordet betingelser.»
« Dit brev gjør mig modløs – Du må enten ikke have forstået mine to foregaaende breve eller Du har ikke ment det alvorligt med Dine svarbreve – Når Du allerede nu kommer med indvendinger som – Du «frygter» det brev der skal gj bringe klarhed og Du «orker ikke betingelser» – Du må læse om igjen Dine mine bre sidste breve og … »
« Jeg vilde nok gjerne i disse festlighedernes dage kunnet tale om annet – men virkeligheden må nu frem. – D{et}u må nu osså lære hva jeg har at kjæmpe med. Inden nogle måneder forfalder de vexler jeg fik penge på i høst – En obligation, Høst står på, – er forf{ … }alden forlænge siden og Høst trues med execution –»
« Tak for pengene! Du må ikke sende noget til mig fra Kristiania selvfølgelig – {Du}Jeg skal si Dig hva Du skal gjøre – hæve { … }et par to a tre tusind kroner og { … }få det nedsendt til Dig – al{ … }le kilder er nu stængte for mig og jeg tjener jo intet som sagerne står – den eneste udvei er altså at Du har penger i beredskab. Jeg må ha en hel del penger da jeg sogar skylder min søster – og tante som jeg ellers har hjulpet.»
« – Jeg skjønner nu før vi kan blive Din venner må jeg skrive Dig til et meget langt brev – hvor jeg begynder fra begyndelsen. – Da må Du forstå forholdet og før blir det ikke godt –»
« Tak for alle tilsendte sager og hilsener – Jeg har l{ … }igget i længere tid og har ikke orket at skrive – Du ser det drar ud – hva jeg { … }jo ‹al›tid har tænkt»
«Du spørger hvorfor jeg ikke vil træffe Dig i Tydskland foreløbig – der hvor mit første møde skulde været med min forladte kunst –»
« { … }Jeg fik et brev fra Dig nylig hvor \Du/ beklager Dig over at mine breve ere uvenlige. – Du ved jeg mindst af alt vil være uvenlig mod Dig – jeg har Du ved jeg har ødelagt hundrede af breve af frygt for disse skulde gjøre Dig ondt – og alligevel viste jeg at Du måtte vide disse ting – Jeg vi har vært overbevist om at osså for Dig vilde alt blive lettere når Du fuldt forstod hvordan min stilling er her i verden – For det er slig – og det må Du forstå – at jeg har fået ens særplads på jorden – den som særplads som et liv fuldt af sygdomme»
« I en slags mellemtid fik jeg et brev fra Dig – hvor Du sier mine breve er uvenlige – Du ved da – {s}jeg har jo sagt det at jeg har ødelagt hundreder af brev for ikke at gjøre Dig – vondt – enda jeg har vist at Du måtte have forståelse af en hel { … }del { … }ting – Jeg har følt det at osså for Dig er det nødvendigt at vide disse ting – og at det{er}alt blev lettere for Dig når Du fuldt forstod hvordan min stilling er her i verden – {D>}Jeg vilde Du skulde forstå at jeg har fået en slags særplads – en særplads som»
«Du fortalte mig Du forstod mig så godt i byen jeg trodde det først – men hvilken feiltagelse»
« Jeg sender Dig bare en hilsen; og Du ved vist selv at jeg hos Dig i mine tanker når Du er syg – og Du ved selv hvor ondt det gjør mig at Du lider. – Gi{g}d Du bare nu engang vilde tage det alvorligt.»
«Når jeg kommer er det som ven og læge – For at det ikke skal blive frygtelig for begge – ber jeg Digom at sætte Dig ind i mit og mine forhold – og – For at det kan bli Dig til nogen gavn – og det vilde jeg jo så gjerne – må Du resignere i meget – Dette er ikke bare ord – Du må begribe hva jeg er – det mest oprevede – af sygdom, forhold og sind det mest oprevede menneske som kanske finnes – Dette burde Du have vidst af mine billeder Du må da blot ta mod hva jeg kan – gi – Du må ikke ved noen midler – mod- sætte Dig – Du må ikke forlange forhindre mig i hva jeg gjør»
« Jeg må idag bede Dig sende 1000 kr. Du kan gjerne sende mig dem i to afdelinger – Det betyder jo blot at jeg lar Dig dele { … }med mig de pecuniære vanskeligheder dette forhold har bragt mig i. –»
« Tak for pengene Du må naturligvis ikke sende mig penger fra Kristiania – Det eneste rigtige er at Du får Dig tilsendt nogle tusind Kroner til Berlin. Under disse omstændigheder må man jo ikke være i pengenød – Jeg kan ikke mere opdrive en øre – Du må altså have penger i beredskab – Du forstår vist at jeg vil gjøre hva jeg kan for»
« Atter frisk – sender jeg Dig et par ord – der dog blot er foreløbige – Jeg har ikke mer tid – eller den ro som jeg må have til det lange brev jeg er nødt til at skrive til Dig – det brev som er nødvendig – og som blir grundlag for det forhold – venskabsforhold eller kjærlighetsforhold – som først da kan fortsættes.»
« Jeg har forskjellige planer i hodet – blandt andre den – at når jeg blir så bra reiser jeg { … }sydover etsteds på et sanatorium hvor vi kunde samtale i ro om denne vanskelige sag – Først og fremst må vi nu se at blive friske –»
« – Jeg syns ikke Dit brev forleden var så dumt – det jeg har jo så mange { … }gang ønsket at si Dig så meget – men det går vel mig som med Dig – de mange ting tanker, indtryk stemninger forsvinder for det hvide papir Og hvor begynde? hvordan samle dem? alle disse ting er kommer jo op til forskjellige tider til i forskjellige stemninger – Kanske siden kan jeg vise Dig nogle nedskrevne indtryk»
«Jeg er igjen bra. Jeg forsøger at skrive til Dig – og atter forklare Dig meget – men jeg lægger magtesløs pennen ned – jeg tror Du ved hvorfor –»
« Jeg kunde nok skrevet før men – jeg synes et { … }stort brev var nødvendi{n}gt og så blev det intet – Før jeg får skrevet det lange brev hvori jeg tar op igjen forholdet fra først til sidst tror jeg ikke vi blir de gode venner vi burde være – – »
« når jeg blir roligere, Du roligere kan jeg vel skrive oftere til Dig især når jeg fuldt forstår Du er forandret!»
«Med hensyn til dit sidste brev nærmere når bedre – Har forøvrigt svart derpå sidst i Mendrissio –»
« Dit sidste brev er ikke egentlig … egnet til en rolig { … }venskabelig – samtale – Jeg har jo i Mendrissio allerede svaret Dig – jeg vil ha ro –»
« Bry Dig nu ikke så meget skriftlig om mit befindende. – Det er ikke s{k}lig jeg har villet Du skulde skrive – Skriv sandt om Dig selv – eller da heller om Dig selv – Du skriver da ialfald med følelse –»
Brev fra Tulla Larsen til Edvard Munch
I det digitale arkivet finnes det 190 brev fra denne avsenderen. – Hvis lenkene nedenfor er aktive, er brevene publisert.
« Du kommer velengang her i aften, mød mig da i logen 8 eller 9 – jeg blir i byen inat.»
« Jeg hadde tænkt og spørge dig om, idag da jeg traf dig – om Du vilde være sammen med mig søndag et eller andet sted udenfor byen – men jeg kunde ikke faa noget over mine læber – Du foreslog selv at vi skulde træffe hinanden lidt længere end sædvanlig en gang før du reiser – men det kommer jo an paa dig – den dag kan du vel ikke udføre noget andet alligevel?»
«Det kan ikke nytte at træffes idag. Jeg orker ikke gaa paa en bodega eller kafe. Kan Du ikke komme herop. Du faar telefonere hid ved 4 Tiden, saa jeg faar høre naar Du reiser – Hvis Du ikke reiser før imorgen middag kan vi reise ud i Bækkelaget imorgen»
«Jeg kan ikke reise ud og seile imorgen. Kan Du ikke komme bortover stran- den imorgen, saa faar jeg ialfald snakke lidt med Dig? Kl 12 f ex eller lidt før 12. Du maa gaa saa langt som til ‹Slutta›, fiskeren ved Du –»
«at Du lever, det er saa rædsomt at aldrig at se Dig og aldrig at høre noget om Dig, det maa Du jo kunne forstaa.»
«reise ud som vi har bestemt – da kan hun altsaa følge med os – det ville jo natur- ligvis være det beste – alle kafféer og bodegaer er jo rædselsfulde og umulige.»
«Mange mange hilsener og kys fra»
«du vil ha mig – vide dig herinde og alligevel ikke søge dig – jeg vil stræve efter det – og la dig i fred for mig – undertiden da.»
«andet for mig – Igaar efter- middag sad jeg længe hos Aase – vi snakket naturligvis om dig – hun begynder altid paa det thema – hun skjønner jeg elsker det. Hun vilde skrive idag til dig –»
«Tak for kortet Dit, sørgeligt er det, at det gaar saa langsomt fremad med Dig – Jeg har ikke været bra i det sidste, har ligget ofte halve dagen. Imorgen form. skal jeg formodentlig til doktoren, saa kl 1. kan jeg desverre ikke møde – Skulde jeg ikke være der 5, saa er det fordi jeg ligger, men da kan Du vel komme herbort hvor jeg bor allene og hvor Du ikke ser nogen – Kan Du ikke forsøge at komme – alle disse atterbud gjør mig syg –»
«En hilsen bare – fra sengen – jeg ligger idag – glæder mig over at ha «fyrst Myschkin» – er snart færdig med den.»
« Jeg tænkte og håbet Du vilde skrive til mig strax Du fik mit brev, men jeg har ikke faaet noget brev fra Dig – hvis Du vidste, hvordan jeg har det, vilde Du sende mig et ord – jeg forsøger at holde mig oppe; men jeg holder ikke sammen næsten – og imorgen kommer doktoren til mig – saa skal jeg vel høre min dom – Jeg vilde helst la være at skrive til Dig om dette, men jeg maa og det er ikke forat fremkalde medlidenhed hos Dig – det er er vel Dig ligegyldig kanske, men Du»
« Jo, du havde ret, jeg fik nok gaa igjennem for den nat, ikke af min mor, hende sagde jeg, at jeg simpelthen var hos Nørre- gaards, (som forresten var paa karneval) men af andre uvedkommende mennesker, som havde ringt mig op i telefonen og ikke fundet mig herude hos Ihlens. Hvad skal jeg si til fru N. Jeg bad hende ifor- middag, om og si hvis nogen spurgte, at jeg havde været der i nat, og at jeg skulde senere forklare hvorfor. Hvad skal jeg si hende? Du maa hjælpe mig at finde»
« Tak skal du ha for dit brev som jeg fik igaar i sengen naturligvis, det nytter jo ikke at staa op, naar man ikke eier stemme i livet, men igaar middag gik jeg alligevel ud sammen med Segelckes og fru Mowinckel f. Bødtker – kjender du hende, jeg tror næsten jeg kommer til at flytte over på Segelckes hotel d’Isly, rue Jacob 29, sammen med hende, og siden naar veiret blir bedre ud til Marlotte. Alle her fraraader mig at reise ud der nu. Ja luften er undertiden deilig her, men det øser og blæser indimellem, saa det er en gru. Jeg har været daarlig disse dage, havt feber om natten 110 puls – hvad synes du, men idag føler jeg»
«Endnu ikke hørt et ord fra dig, er du da syg i sengen endnu? Du maa skrive, hører du. – Sidder her med Segelckes og Diriks. Tænk dig, Nørregaards er reist for over en uge siden, fru Hammer skrøner ordentlig. Idag har jeg ingen stemme, du skjønner nok, bevæget dag og – nat igaar. Sammen med Segelckes, Obstfelder, Delius, Gunnar Heibergfrk. Arnesen alle mulige steder og kom hjem 5. Hvad synes du. Men jeg lover bod og bedring. Reiser i næste uge ud til Marlotte til Hauge og Delius ialfald nogle dage.»
«endelig, igaar og saa hele dagen, hvad synes du. Efter den dag og nat jeg skrev til dig om var jeg daarlig af det samme som før og dertil uden stemme; saa efter den middag med fru Segelcke, Diriks (fru D. drog afsted med Segelcke paa en middag som han havde vundet) og Heiberg, og ½ time i olympia for at se paa en liten morsom mand, gik jeg hjem fra de andre, Heiberg fulgte mig, og igaar morges kunde jeg ikke faa frem en lyd og blev i»
«jeg ganske sikkert ud til Grez i slutten af denne uge ialfald for en stund. – Tak skal du ha for det lille ‹view› du sendte mig paa kortet. Ak ja, hadde vi bare vært kloge nok til at reise derop med engang. Ære og tak til fru Wullum, som fik dig derop. Du kan tro du kommer dig ganske anderledes der, men lad ikke som du er kjæk turist og gaa og se paa ruiner og bad m. m. Sid du heller mere paa terrassen – og ta saa mig med derud er du snil. Jeg skal sidde saa pent og stille som en mus og glæde mig allene – først over at være ved siden af dig og saa over al herligheden om- kring. Det var saa deiligt det du skrev. – du gjør mig saa gla ved at si saant til mig; – ak bare jeg kunde være lidt – en liden stund sammen med dig nu – jeg længes»
«Netop nu fik jeg brevet dit – skrevet deroppe fra. Fru Mo- winckel, Hauge og jeg sat og spiste frokost, og han blev gla over en hilsen, som du forresten ikke havde sendt – men som jeg synes, han fortjente. Er du vond paa ham? han kom med nogle hentydninger – stakkar. han har været temmelig uheldig – og det paa veien nedover med Segelckes. I Hamburg kunde han ikke dy sig. men gik ud paa moro en aften – brugte alle sine penge og maa nu ta følgerne. Noksaa slemt»
« Det er jo rent skrækkelig at du er daarlig igjen og har været i sengen, jeg fik netop dit brev nu – er det noget specielt eller er det den samme mathed? Nei du maa naturligvis ikke gaa for meget du har vel overdrevet det – kanske i fru W.s behagelige selskab. Men hun er da en engel, som tar sig saa af dig – jeg elsker hende rent ud sagt –»
« Tog netop dit kort fra høiden sammen med lyset og nøglen, ned fra hylden, tusen tak – jeg har ventet forfærdelig paa noget fra dig de sidste dage, var saa ræd du var blit syg igjen, kjære skriv til mig ofte – om aldrig saa lidet – jeg ber dig – jeg holder ikke ud hvis du ikke lar mig høre hvordan du har det og hvor du er. Du maa ikke synes det er latterligt – jeg har det ofte ondt.»
« MonsieurEdvard Munch Ristorante Bellegio Regresso Maiano, presto Firenze\Fiesoli/ Italia»
«og min livlæge. Jeg er virkelig saa bra, og er alt tykkere, saa du kanske dig næsten ikke vil komme til at kjende mig igjen – naar vi engang i livet træffes! – Kjære vær forsigtig fremdeles du ogsaa – du er vel forresten nødt til det saa længe du har saa faa kræfter – hvor ofte jeg ønsker jeg var oppe hos dig på det fortryllende Fiesole – gid vi havde været der fra først af. – Hundrede gange om dagen ønsker jeg, at du var her eller jeg hos dig – men – det maa vel være saa at vi er fra hinanden – endnu en stund. Hvis du kan saa ved jeg jo, at du gjerne og helst reiser denne vei hjemover. Aa hvor jeg skulde bli gla, om du kom. Jeg vil saa gjerne skrive til dig hver dag min kjære ven, og det er ligesom noget mangler hos mig – naar jeg ikke har gjort det – men saa tænker jeg – nei, kanske han synes det blir for ofte – jeg oplever jo ingenting større af interesse. Hans Jakobsen er vi ofte sammen med. han gjorde mig»
«Arnesen. – Vil du love mig noget Edvard, at hvis du vil ha penge lar du mig sende dig dem – synes du ikke det er det rimeligste i verden – det vilde være lumpent og dumt af dig at synes noget andet. – En anden gang ber jeg kanske dig., svar mig paa dette –»
«stændigheder, som jeg ikke kan si dig nu, som har gjort det ondt for mig. – Jeg hviler formelig ud efter den an- strengende tid i Paris i forrige uge – puster saa deilig ud her i roen og stilheden. Hauge er stadig her – Igaar smurte jeg op et billede – som han og fru Krogh korrigerte – deiligt kan du tro. Her er motivet: Du maa ikke sætte Paris paa mine breve – det forsinker dem 1 dag – bare Frankrig. Gid du vilde sende mig en hilsen pr. telegr. naar du er paa veien fra Florenz.»
«Rom. Hvad slags kur er det du har faaet – diætisk? Haaber jeg faar brev fra dig imorgen tidlig – jeg har saa tydelig snakket med dig isøvne iefter- middag – du var lige ved mig og jeg hørte stemmen tale – fuldstændig hallucination. Skal jeg ikke gjøre spor ved Lemercier?»
«til at være sammen med dem. Det gaar ligesaa ud paa spise og drikke og alt det som fint er. Jeg elsker Quarteret og holder mest til der. Forleden \uge/ var fru Krogh Heiberg og jeg paa din «Café Lilas», som var yndig. Desuden ofte paa Pantheon. Imorgen skal jeg til Paris til doktoren og blir der 2 dage. Fru Krogh skal da følge mig paa salonen mest forat se Rodins Eva, som er vidunderlig. Din kjære fætter Diriks holder udstilling hos Vollard? fra imorgen af. Rædsomt er alt. –»
« Fik dit kort netop – det blev sendt efter mig hid, vilde jo gjerne hørt lidt mere, – fex at du var meget bedre og havde bestemt afreisen – men det kan jo komme imorgen. Nei – her er ikke bra at være. Jeg er saa gla i Grez nu og længes bare derud igjen – kommer nu ikke herind før du kommer – forhåbentlig i løbet af en 8–10 dage. Jeg undres paa om du nu bor i selve staden – eller du fremdeles er deroppe.»
«her bestandig. Han tenker at bli i Italien i sommer. Fru Krogh reiser hjem til Norge om 14 dage. –»
«indstændig om at du vil gjøre ‹mig› den glæde, før du reiser – jeg ‹vil› bli saa forfærdelig fortvivlet ‹hvis du› ikke gjør det – –»
« Med tusen tak for brevet igaar og ligesaa mange hilsener – bare disse ord, fra sengen – været lidt daarlig i den sidste uge – Tror Du jeg kan si Dig hvor gla jeg er over at Du kommer en af dagene, jeg tør næsten ikke tænke paa det – Kanske faar Du ikke dette?»
« Var for sent ude til banken igaar, men var der nu, og kunde ikke faa noe naturligvis, men de telegraferer idag til Paris, til sam- me bank, som akkreditivet lyder paa, og fredag kan jeg sikkert faa penge, – sae direktøren. Kan Du da ikke komme hid, og selv hente pengene, saa jeg slipper at sende dem?»
«træffes, – siden det er saa vanskeligt for Dig at komme herud, forstaar jeg ikke, hvorfor Du ikke kan la mig træffe Dig derinde, hvor Du vel alligevel gaar omkring – paa et eller andet lidet sted. Du skal ha saa megen tillid til mig; at Du skjønner, jeg retter mig efter Dig, saa daarlig som Du er – hjelp da Du ogsaa mig lidt. Jeg venter et kort imorgen»
«Det var saa stille i mig selv saa jeg passet godt til omgivelsene. Den er saa vakker den lille døde by her med grantrær og høie mure omkring, maanen lyser op af alle kræfter og skyerne styrter afsted.»
« en hilsen fra dette sørgelige, ensomme sted, som nu er mange gange værre end før fordi du er derinde.»
«dig – jeg synes du maa kunne være sammen med mig en stund – Hva synes du om Diriks fotografier af mig – de er saa begeistret over dem baade han og hun – men jeg synes han har gjort mig for smilende. –»
«bor her og … men jeg orket ikke – – Nei min kjære ven, jeg skal gjøre som du vil, – vente paa dig – – jeg skal ikke komme før du telegraferer, lover jeg dig – men du har ingen idé om, hvad det vil si for mig at være her nu, det er oftest ikke til at holde ud!»
«Kan du ikke med det samme du faar dette af fru K. skrive nogle linjer før baaden gaar og sende mig og gi mig den lap til Lemercier, som du glemte – i dit brev, eller gi mig ny besked? Her er forresten yndigt idag – ikke saa varmt, men jeg længes efter at kom- me herfra – reiser tirsdag eller onsdag til Grez – og tar saa enten jernbane helt hjem i næste uge eller fra Antwerpen eller Amsterdam.»
«angrer bitterlig paa det nu – men du kan tro, det er ikke saa let for mig heller mangen gang.»
«hvor længe du blir i Kristianssand hos din ven Stang? Lørdag morgen reiser jeg ud til Grez igjen; da reiser min søster hjem. –»
«du faar dette, det er saa kjedelig, at jeg skulde gjøre det saa halvt for dig – men det er trykkerens skyld. –»
«er skyld i hans succes i London. Jeg blev igaar buden bort til dem – du ved han bor hos frk. Rosen – Senere kom ogsaa Hauge – stakkar – nu har han simpelthen ikke en sou – og ved ikke hvad han skal gjøre – tænker at be dr. Rustad – men det tror jeg nok er den sidste som hjælper ham. –»
«eller skrive saa jeg faar\der ligger/ et brev fra dig i Josefinegd. – da jeg vist blir der bare en eller to dage? –»
«ikke blir mest mig selv – hvilket jeg ikke haaber! Men hvor du er – paa landet eller paa Nordstrand. Jeg haaber du lar mig vide det med det samme jeg kommer til byen. Gid du var bedre du – jeg haaber du er det – men mon det er varmt hjemme nu – her er det meget koldere end i Paris. Madame og Monsieur i hotellet var ganske triste da jeg reiste idag. De bad hilse dig. Jeg hadde sikkert ventet brev fra dig igaar og idag – men nei – stor skuffelse. –»
«– saa daarlig endda. jeg er saa bedrøvet over det! Skal hilse dig mange gange fra Stang som jeg opsøgte i Xsand. Min tur var udmærket – Nordsøen som et speil hele tiden – hvad synes du. Jeg forkjølede mig foresten ombord, saa jeg er ikke bra nu. Du maa saa snart som muligt telegrafere eller telefonere til mig. 8174 – Jeg kommer hjem imorgen formiddag.»
«Her i byen kan jeg ialfald ikke være; jeg faar prøve hvordan det er der. Alle som kjender mig stirrer medlidende paa mig – for der sies at jeg har tæring – og ikke staar til at redde – Saan er det her nu – – jeg gaar alle baggader forat undgaa at træffe noen.»
«Hauge paa hans værelse – bl.a. vil han sælge sine nydelige møbler – eller leie dem ud; og Murillokopien venter han sig meget for paa auktion, men den er vel ikke saa meget værdt?»
«Jeg hører at dette ikke kan komme afsted før imorgen eftermiddag – saa jeg aabnet det. – Fru Krogh med 2 barn kom iaften – hun sier at Krohg har sendt 100 kr. til Hauge – saa jeg synes han maa kunne vente lidt ialfald\med møblerne/. Men hvad skal det bety, naar du sier, at Hauge har faat dig til og beholde atelieret – har han skrevet til dig efter at jeg reiste da? hvis han har gjort det maa jeg si han er rar – for han var jo saa bestemt paa at dere skulde si det op. Dette vil jeg gjerne vide – Men du – er det ikke bedst at du skriver til fru Soot og sier hvad du vil om møblerne – for selv om døren staar oppe til dig – vil og tør fru Soot ikke gaa ind der. Vær saa snil og gjør det da – men saa snart du kan, for hun venter saa paa svar. Hendes adresse er St. Halvardts gd. Oslo.»
«du kunde ta dig en tur da – men det gjør du vel ikke naar de er hos fru Krogh.»
«dig – eller vise noen somhelst slags «eiendoms ret» til dig? –»
«saa er det fordi jeg trænger det – fordi jeg da maa ha lidt afvexling i tankegangen som altid altid dreier sig om dig – – det er ikke forlystelses- syge – det er oftest melankoli – jeg tar dette alvorlig – for mig er det det alvorligste og du maa forsøge ikke og mistro mig – Og saa vil du for alvor helst ikke se mig før i marts – mente du det? Vil du da ikke heller aldrig se mig mere – ? Aa du gjør mig ‹svare›»
«hvordan – Iaften gaar jeg en stund op til Nørregaards. Thiis og Obstfelder kommer der – Aase har flyttet billedet nu – det hænger bra – i spisestuen – der hvor Aases portræt hang før –»
«opmuntring af den jeg er gla i gaar det oftest sent og tungt – – Naar du sier du vil skrive et brev til mig fra Berlin, saa gaar det næsten iskoldt gjen- nem mig – aa ‹afsen› alligevel det brevet du – og prøv mig om jeg ikke er mere forstaaende alligevel end du trodde – Jeg ved du har det vondt – og at du maa arbeide for og komme i ligevægt igjen – og for og bli aldeles bra – og tror du noen ønsker det saan som jeg –»
«gid du vilde skrive akkurat fra begyndelsen hvordan det skal gjøres – voxen tørres øyeblikkelig for mig og vil ikke gnies udover. – Haaber du sikkert sender mig noen ord – bare ganske faa – ‹der› – til»
«Jeg sender dig bare en liden hilsen – her er saa deiligt idag – men endnu har jeg ikke badet – begynder imorgen, tror jeg. Jeg er nu installeret hos min sømand oppe paa bakken – og ser ikke et bymenneske, uden fru Dybwad paa afstand og saa naturligvis Diriks, som er utrolig snille og hjælpsomme. Fru D. er nu begyndt og modellere –»
«Bli ikke vond fordi jeg plager dig igjen – først med et brev – og saa med en paamindelse – Nordhagen – jeg gaar saa sløv omkring nu – saa du vilde hjælpe mig forfærdelig, om du kunde faa aftalt noe med ham – naturligvis naar det engang er beleiligt for dig – Jeg tror nok»
« Du ved ikke hvor du glædet mig idag med bøgerne – mange tusen tak fordi du husket det og tænkte paa mig.»
«har jeg vært aldeles allene undtagen en aftenstund hos Diriks’ – Jeg har vært høit oppe og ‹gaat› i Skoven i mange timer ifor- middag – og deretter tegnet – ‹naar› jeg har lidt mere skal jeg sende dig til eftersyn.»
«Fik nu Dit kort, aa det er saa trist at veiret er saan, og at Du er lige daarlig –»
«begyndelsen af vårt bekjendtskab hele min tilværelse har gåt op i at træffe dig,være sam- men med dig saa meget som muligt den tid du var her – og faa brev fra dig. –»
«Det var en stor skuffelse ikke at træffe Dig hverken iformiddag eller eftermid, – og siden jeg ikke har hørt noe fra Dig, er jeg bange, Du er daarlig –»
«Fotograferte mig i går hos en amatørdame her – hun tog en hel mengde billeder – hvoraf et par gode – men den smilende T. er ikke blit god. Jeg tror ikke jeg var i mit smilende hjørne. Tirsdag eller onsdag faar du dem. Husker du ved leilighed at ‹foreskrive› kobberpladerne ellers kan jeg gjøre det selv kanske. ‹c/o› … du gi min adr. – altsaa – Smerud – Faaberg – Gudbrandsdal»
«Jeg er blit forfærdelig skuffet idag over at du ikke sendte mig et par ord – det er jo min geburtsdag – men du har vel glemt den – – ja tænk du, at jeg har gaat og glædet mig i hele dag til noget – kanske du kom selv – det er jo bare fem timer med jernbanen fra byen»
«daarlig luft – det er vist ikke bare malerluften men kommer af at gulvet ikke blir vasket. – Har du endnu ingen til at gjøre rent undertiden – ? Gid du vil sende mig de brev, som du skriver; men beholder – gjør nu alvor af det – du – du – Synes du igrunden ikke at fotografierne er daarlige – de med haaret ut er vist dumme – hun vilde ta dem saan – sig mig hva du synes om hvert enkelt. Kjære du – bli nu stærkere»
«Jeg fik igaar dit maleri af huset – og du kan ikke tænke dig hvor jeg synes det er morsomt at ha det for mig bestandig – jeg hadde tænkt at skrive saa meget til dig idag – men det er umuligt – jeg kan ikke andet end se alt sort og sort – Og du har»
«gjort som du foreslog og malt huset her – desuden har jeg gjort nogle andre ting, hvoraf jeg sender dig 3 – bare forat du skal se lidt paa dem og saa kaste dem ned hvor du ikke kan se dem! Du maa ikke le for meget af mig, fordi jeg forsøger mig, jeg stakkars stymper i den ædle kunst – hadde jeg bare kunnet faa lidt af din aand med – for i mine tanker har du været hele tiden mens jeg smurte løs. Ja – adjø da min stakkars kjære syge ven.»
« Aa hvor du skuffet mig idag fordi du bare sendte et brevkort uden at si et ord om hvordan du har det – jeg havde glædet mig saa, har ligget næsten i hele dag!»
«Jeg ved det er dumt af mig at skrive iaften; for jeg er saa rent fortvilet og længes saa forfærdelig efter dig – men jeg maa alligevel skrive til dig og be dig skrive mig et par ord saa ofte du kan.»
«Vel havde jeg tænkt ikke og skrive først – men – du ved jo af erfaring – jeg har lidt vondt for og overholde visse ting – Tænk – nu faar jeg ikke spor af følge opover – og min mor vil saa nødig jeg skal reise – men noen dage ialfald blir jeg der – allene – reiser imorgen – skriv derfor derop til tirsdag – Hvordan har»
« Nu har du mig endelig her – og imorgen vel paa Lille- hammer – saa mile er lagt mellem os – og du kan faa ro for mig en stund – det du sikkert trænger i høieste grad – du maa ha det – – jeg ved det, men jeg er ulykkelig og fortvivlet over det – og alting er sort og frygteligt – Du sendte mig ikke noe brev søndag – ikke engang hilsen og navn – men du kunde vel ikke – hvordan»
«Sandberg – Jeg hørte af fruen at hun havde truffet dig paa Moss – Traf igen Heiberg – Haaber jeg finder flere breve fra dig paa Faaberg Station – .»
«Her er saa vakkert nu – varmt og lyst og om aftnerne er det godt og sidde om peisen og snakke med folkene her paa gaarden. Er du gla fordi du er hos dig selv igjen – Naar du kan, saa skriver du vel? Naar du gjør det er jeg saa gla – som aldrig ellers! –»
«jeg er saa forfærdelig gla i dig – du synes, ved jeg nok – at jeg bruger stærke udtryk – men du skal tro mig naar jeg sier at jeg elsker dig mere end jeg kan si –»
«for det arbeide du har fore – Du sier du forlanger det – kan du ikke heller tro, at jeg vil det uden trudsler – ? Du ber mig om og være snil og føielig og gjøre som du vil – ja jeg er jo saa egensindig sier du – – Kan du – saa skriv lidt saa jeg faar det tirsdag naar jeg kommer –»
«stund – kanske længe udover – ud til «Madserud» – Skriver du lidt til mig, hvis du kan til byen?»
«og det vil jeg saa nødig være. Gid du ikke maa bli daarlig efter denne turen – og paa gjensyn – Ikke vær vond paa mig – og skriv det til mig – – ?»
«alting – tyndt blod – nervøsitet – svækkelse – du skal ta 1 spiseske tre gange om dagen – helst før du spiser – men regelmessig – Telefoner eller helst skriv et par ord til mig imorgen, saa er du forfærdelig snil med mig.»
«mere og mere og trænge ind i dig – efter bedste evne – Alt dette ved du, og du skjønner det hos mig – men jeg føler trang til og skrive det til dig idag – – skjønt du sier saameget som maa gjøre mig vondt og høre af dig – saa har jeg som en stærk taknemlighedstrang ligeoverfor dig, fordi jeg ved at naar du er saavidt bra, saa gir du mig hva du kan – Ja tak for det du gir mig da – Jeg elsker alt fra dig – selv pryglene.»
«Hvorfor skal du gjøre mig saa ondt og ikke la mig ane hvor du er – hvor stygt af dig – kunde du ikke ha sendt mig 2 ord med en hilsen; jeg har forsøgt ikke at faa rede paa hvor du er – jeg kunde jo ikke vide om du kanske var her – kjære kjære dig»
«Aa, hvis Du kunde forstaa det, hvor grænseløst fortvilet jeg blir naar Du saa længe ikke vil sende mig et ord, for jeg tror Du kan, naar Du vil – Saa meget annet kan jeg forstaa hos Dig og finde rimeligt, og meget ved jeg, jeg skal lære mig til at forstaa. Men jeg lærer aldrig aldrig at forstaa at Du vil la mig være i uvidenhed om Dig saa længe – Du gjør mig saa megen sorg med det – og Du sier selv Du vil gjerne hjælpe mig – Jeg skal ikke gaa videre – jeg skal ikke forlange saa meget – men vis mig, at Du mener, mig det godt – jeg tæres hen af dette – Jeg maa reise herfra –»
«kom igaar aftes – Ja vist fik jeg dit brev deroppe – det ved du nu som du har faaet mit sidste derfra – Jeg sier dig at jeg skal bli bedre – jeg skal gjøre alt hva jeg kan men du maa tro – at det er alvor – Aa nei jeg kunde ikke bli længere der- oppe – men jeg tror nok jeg blir paa landet her inærheden – jeg er kommet mig saa i den sidste uge, er simpelthen blit tyk – skjønt søvnen er lige daarlig –»
« Jeg er saa bedrøvet over at jeg ikke hører fra dig – det er nu over en uge siden vi var sammen, men du arbeider vel – eller er du syg? Jeg skal ikke fordre brev, for du kan vel ikke skrive nu – – men det gjør saa vondt – Er du lei af mine epistler, som vist ikke er oplivende heller – er det en plage for dig og faa dem? Jeg længes saa efter at høre om du har bestemt noget?»
«Jeg blev saa forfærdelig gla over og høre fra dig! Selv gjennem Aase – og saa bedrøvet over at du har vært syg – men gid du kunde ha sendt mig et ord alligevel fex. gjennem Nørregaards – mens du laa –»
«at vise dig raderingen, som jeg hentet –, den er svært svag – syren er vel skyld i det – ! Nørregaards vil ha mig med på høstudstillingen imorgen og dernæst middag – du gaar vel heller ikke paa saant nu tiltrods for din tilbagevenden til livet? og naturligvis ikke hvis jeg er der – vil du, skal jeg mere end gjerne bli hjemme – ? Jeg er imorgen fra 9½ til 12 hos Aase og maler, telefoner da – eller skriv idag, saa er du forfærdelig snil –»
«En hilsen bare fra mig idag – alt er saa trist og mørkt i mig og udenfor. Gid du bare havde det godt.»
«reiser bort for saa længe – Jeg vil se dig – og jeg kom- mer til dig imorgen jeg kan ikke reise herfra før jeg kommer med første baad imorgen torsdag. Hvis du vidste, hvor rent umulig det er for mig at reise før jeg har truffet dig.»
«du ikke kom afsted for det første – og da tænkte jeg jeg kunde bli til du kom – du ved jeg gjør som du bestemmer nu og du maa ikke mistænke mig for at forsøge og være dig nær – hører du ? –»
«men at skrive et par ord tar ikke lang tid, hvis Du vilde –»
«Jeg har tænkt og tænkt og overveiet og tænkt på nyt – og jeg er kommen til det resultat at jeg maa flygte herfra – det er for oprivende for os begge alt dette og mit inderligste ønske er at du maa faa lov at slippe for alt, som er udenfor det væsentligste for dig nu i denne vanskelige tid du har – Derfor pakker jeg sammen og reiser en af dagene til Kjøbenhavn, og jeg ønsker dig min inderlig kjære ven – at det maa lette dig en del af byrden!»
«jeg kjender bryr jeg mig ikke om at være sammen med – og saa sidder jeg allene med alle tankerne paa dig – og længes saa inderlig efter at se et ord fra dig –»
«og jeg tænker saa ofte mon jeg ikke gjorde dig den største tjeneste og gav dig det største bevis paa hvor meget du er for mig om jeg forsvandt helt.»
« Jeg hadde ikke tænkt og skrive til dig, før du lod mig høre fra dig – men da det brev som du har sendt mig ikke endnu er kommet – kan jeg ikke la være – jeg har ikke noe nyt og si dig, jeg bare ønsker at du nu føler dig lettere og glaere end jeg gjør.»
«men kommer vist frem uden bagage, eftersom hun glemte igjen alt, hvad hun tog ud af vadsækker og vædsker. Elise mødte mig paa stationen, og vi kjørte da først hid i pensionen, hvor jeg byttede om min støvede kjole, og saa kjørte vid afsted til E.B. som ventede os med en flot middag – østers, Champagne bl.a. Du har ret, han har mave, og det en ikke ganske liden én, jeg tror, han saa det undersøgende blik, som jeg kastede i den retning; og kanske ogsaa mit lille smil. Han er bedaarende – alligevel – skjønt dere mænd vist ikke kan fatte det. Jeg tror det væsentlige ligger i hans øine, som er ganske forunderlige.»
«at gjøre mig gla – jeg tænker jo altid paa dig og tror du er dødsyg og træt af alt.»
« Jeg sender Dig bare en hilsen idag – tænk nu er det surt og koldt igjen efter disse deilige sommerdage. Formodentlig faar vi nu kulden –»
«vi træffes – tænker Du at komme indom saasnart Du føler Dig stærkere?»
«og forstaa hva jeg mener – – fordi Du staar over mig i alt; – ikke se ned paa mig – men det, Du kan, afse, hjælp mig med; saa skal Du se, det har ikke vært forgjæves – men saa længe alt dette har sneget sig ind mellem os, og vi ikke gaar videre; saa er jeg hjælpeløs.»
«Jeg længes saa efter at høre fra Dig – hvordan Du er – gid Du kunde sende mig et ord – jeg er saa ræd for at Du er daarligere nu – jeg drømte saa inat. –»
«kom til at holde mere og mere af dig – det var ligesom efter hver kamp jeg havde blev det endnu stærkere det jeg følte for dig – men du maa forstaa at det gjør mig fortvivlet at du aldrig vil være ved en følelse for mig og ikke har saa megen tillid at du vil være aaben i alt. Skal vi være fra hinanden og skrive og la det vigtigste være usagt – faar det være det samme – jeg kan ikke skrive til dig paa den maade naar du ikke gjør det samme. Jeg har det forfærdelig nu om dagen – kanske skulde jeg ikke skrive alt dette nu som du er syg, men jeg maatte –»
« Jeg ventet ligesom idag morges at der skulde komme brev fra Dig – men det gjorde ikke – jeg længes efter et ord fra Dig – for at høre hvor Du er og hvordan Du har det? Jeg er saa træt – hadde jeg ikke det bestemte hver dag, ved jeg ikke hvordan jeg holdt ud – men jeg kan heller ikke være fuldt ud interessert i det – mine tanker er andre steder –»
«mig saa meget – men alle vil ha mig for længere tid – og jeg har jo ikke kunnet bestem- me hvor længe jeg kunde bli – naar jeg ikke hørte noe om dine hensigter – Idag skal jeg ned til en maler Gherke – som er villig til at gi mig noen aftentimer i begyndelses- grundene – ellers har jeg tegnet med blyant og pen paa egen haand – men jeg maa ha hele dagen optat – ellers gaar jeg i én rastløshed – Her hvor jeg bor har værtinden ogsaa villet kaste mig ud – fordi jeg ikke kunde si hvorlænge jeg blev – endda jeg tilbød at betale forskud. Jeg leier her et»
«Potsdamerstr 29. Søndag –»
«Kjære er Du daarlig igjen – ? Jeg vilde saa gjerne at Du skulde skrive lidt til mig – og husk den nye adresse.»
«paa med det og trykke det til det blir godt. Gehrke – læreren staar over mig hele tiden og interesserer sig saa for at faa mig flink i det tekniske. Ja hadde jeg ikke dette som optog mig saa ved jeg ikke hva der blev af mig – Du skal sende mig det brev – sier Du – Aa hvor jeg tænker bestandig paa hva Du vil si mig – det kan vel ikke være noe nyt – jeg kjender Dig jo nu og ved hva Du maa si mig – gid Du ikke vilde opstille betingelser – jeg kan ikke like det – Du ved jo alligevel – er jeg sikker paa – at jeg maa altid komme til at gjøre – som Du vil. Ingenting blir noe offer fra min side, jeg holder for meget af Dig –»
«men det har jeg ogsaa gjort aldeles paa egen haand – Si hva Du synes om disse – jeg er saa forsiktig kan du se og har saa liden tiltro til mig selv endda. –»
«og Wysocki kommer her svært ofte, saa jeg aldrig kan ha ro næsten; og jeg vilde saa gjerne radere og spille mere – Si mig hva Du syns, jeg har saa lidet mod paa at trække afsted med kufferten før jeg hører, naar omtrent Du kommer.»
«føler Dig bedre, bedre og bedre for hver dag, først for Din egen og dit arbeides skyld – og saa for min.»
«er alligevel ikke stort bedre end alle de andre – Hva har Du sagt hende – ?»
«hører mig stadig om et sted at reise til. Her existerer ikke en pen liden landsby før 3 timer borte. Obstfelder foreslaar Saaledalen – nedover mod Halle, men der \er/ meget koldere end her ogsaa.»
«Hvordan mon har Du det? Giv Du var bedre! Er Du fremdeles ganske allene deroppe? eller har der været julegjæster?»
«Din udstilling hernede – er det saa? Han har et daarligt ord paa sig af alle, som kjender ham, ureel i alle henseender – Vi er lidt lei af hans paatræng\en/hed –»
«formodentlig blir \vi/ vel sammen med Obstf. osså. Fik Du vort kort fra en kneipe her. En ven af Wigeland var med O.s. Uf, den den aften blev skrekkelig, fru Obstf. prylet som sædvanlig sin mand – saa vi var blit kastet ud. – Hun skal nu ha et barn, saa hun er værre end noensinde –»
«har det nu. Er der ikke snart et resultat efter dit rolige ophold deroppe?»
«og gir mig arsenik for min anæmi – Mon du har faaet mine to sidste hilsener, som jeg sendte til Grand café?»
«vilde sende mig et par ord snart, kjære vennen min – gjør det.»
«Læreren, Gehrke roste den meget.»
«Endelig fik jeg da høre fra Dig, om end lidet – men tak skal Du ha for det alligevel – – og for nytaarsønskerne! Ja det var det jeg ante – at Du var sengeliggende – jeg tror ikke, Du er forsigtig, hva feilte Dig – forkjølet – eller den samme afkræftelse. Det er saa frygteligt for mig at tænke paa, at Du er saa daarlig fremdeles, jeg maa bestandig tænke paa det. – Du maa bli stærk og frisk igjen –»
«Jeg tænker bestandig paa hvordan du har det – om du er lidt bedre – og hvor du idethele er – –»
«Mange hilsener og ønsker om bedring fra»
«Jeg kan ikke tænke, at Du skulde fornægte mig eller ydmyge mig i noen henseende, og jeg vil aldrig tro det om Dig – fordi jeg sætter Dig over alle andre mennesker – og fordi det ville være uligt alt hos Dig –»
«Tak – min kjære ven – for brevet – aa hvor Du kan si mange haarde ting til mig, det er ikke bare Glæde for mig at modta et saant brev. – –»
«Jeg skriver til Dig igjen idag, min kjære ven, for og be Dig om, hvis det er muligt for Dig og hjælpe mig – Jeg har lidt saa grænseløst denne sidste tid – og jeg tror ikke det kan gaa videre med mig – Du sier til mig reis et eller annet sted for din helbred – det er mig saa ligegyldig om jeg blir bra eller ikke, for hvem tror Du jeg vilde bli bra nu, jeg har ingen mere i hele verden, nu som Du opgir mig – Jeg er træt paa legeme og sjæl og jeg vil helst bli i seng som hidtil – kraftesløs som jeg er. Naar jeg ber Dig og hvis Du er bra nok, hvorfor sender Du mig ikke et ord – er det en skam og svare snart – Aa jeg tænker saa paa Dig, hvordan Du er, tror Du ikke det er mest det som plager mig nat og dag – min skyld –»
«jo snilt af Dig at opmuntre mig til at radere, men jeg forstaar ikke hvorfor Du fex ikke heller ber mig om at spille – der har jeg virkelig en liden evne og stor interesse – forresten har jeg ikke ro eller kræfter nok til noen af delene nu. –»
«været paa rangel, ganske stilfærdig forresten – (jeg taaler ikke saanne afvigelser fra mit nøkterne Hospitzophold – ) sammen med din ven Przyb., hvilket Du ser af kortet fra Monopol – Han er her altsaa – meget fortvivlet over konen, som er reist fra ham med en anden –»
«aner – det vil bli medicin for mig mere end alt andet. – Kjære Du, vær ikke vond paa mig fordi jeg skriver lige ud – gjengjæld det – saa gir Du mig mere ro – jeg kan aldrig si Dig, hvor jeg holder af Dig –»
« Jeg skriver forat underrette Dig om at pengene blev sendt igaar. Der var noget ugrei med forseglingen, men jeg haaber, Du faar dem?»
«Jeg læser efterpaa Dit brev og ser at der staar – Hvis jeg reiser til Tyskland – Er du ikke sikrere? – og lar Du mig vente her forgjæves? Jeg som lider ved at være her – Si det lige ud – saa ved jeg da hva jeg gjør –»
«Selv om det gjør aldrig saa vondt –»
«tænker at være, kunde begynde at arbeide igjen – ved jeg ikke noe i verden jeg heller ønsker og haaber – jeg lider fordi du lider – jeg føler dig om mig bestandig; og dit ønske skal komme til og bli mit ønske.»
«Jeg skriver naturligvis ingenting hjem. – Potsdam med sin fugtige luft troede han var skadelig for mig –»
«Jeg ved ikke om Du forstaar hva det vil si for mig dette – det er som en dom over mig, synes jeg – og det er som jeg taber alt mod – – en saa- dan katarrh kan jo godt hel- bredes, men jeg har ingen kraft og lyst til det – jeg skulde strax reise reise herfra til et sted hvor jeg bare skulde være sammen med syge –»
«luft – jeg gikk i Thiergarten – jeg bor ved Bellevue station – og alt var lysegrønt, fuglene sang og solen skinnet, og violer lugter det paa gaderne – blæser gjør det jo bestandig lidt – men det blir vel varmt for alvor snart nu – ?»
«Imorgen sender jeg pengene – men senere,snart sier Du mig vel Din ordentlige adresse? Skriv lidt til mig!! Og bare Du nu kunde ha godt af at være der.»
« Hvorfor hører jeg ikke fra Dig, nu er jeg saa ræd for at Du skal være blit syg igjen – ellers er Du paa veien nedover – Jeg længes saa efter at høre fra Dig – det ved Du, saa skriv eller telegrafer lidt.»
«beholde mine tristeste ting for mig selv – saameget jeg kan – det er saa forfærdelig for mig og høre hvor du har det vondt bestandig – og saa at det er min skyld – jeg som vil saa gjerne, mest af alt gjøre det godt – Hva skal jeg gjøre for ikke at gjøre dig noe vondt – skal jeg da ikke skrive til dig – det kan jeg ikke holde ud – men jeg ber dig ialfald om at du sier mig hva du vil jeg skal vide og ikke lar det gaa gjennem Ns. Det har vi da ikke behøvet før!»
«jeg har ogsaa noen hensyn at ta – jeg har en mor som jeg maa ta hensyn til, saa længe hun lever – de andre er ingen ting for mig mere – Du tror jeg kan gjøre, hva jeg vil fordi jeg har de fillepengene – men jeg føler det ikke saa. –»
«Jeg kan ikke sove – jeg kan bare tænke paa det Du sae og paa at Du tror mere paa andre end paa mig – Det nytter ikke hva jeg sier Dig – Du tviler jo paa mig – at det jeg har kjæmpet mig gjennem i disse maaneder gaar Dig sporløst forbi – Jeg har opgit al tanke paa mig selv og min lykke. – Du sier jeg lover herlig – og tror ikke paa mig – og dømmer mig efter at ha seet mig»
«det er det samme med mig, hvis Du bare blev bedre, men det ser saa trist ud – og alligevel tænker Du jo paa udstilling i D.? sier Du; kanske det vilde hjælpe Dig, som Du selv tror –»
«skrive saan til dig nu, du som maa faa være i fred for denne slags, men jeg kan ikke bære det allene – og jeg maa undertiden snakke ud.»
«Jeg bryder mit ord og skriver til Dig; jeg ber Dig træffe mig, hvor og naar Du vil, men vent ikke for længe! Jeg kommer ikke forat fordre nogenting af Dig – jeg ber Dig bare om at unde mig en forklaring – og la mig forklare og si Dig, hvad jeg dengang mente og hva jeg nu mener. Kan vi ikke snakke som venner – som før – det allerførste. Jeg ved, Du er optat af udstillingen, jeg venter saa gjerne, til Du er færdig med den, men reis ikke væk før Du har truffet mig!»
«maatte jeg jo – og det gjorde mig osså ondt; jeg hadde aldrig en rolig stund. – Jeg var lykkelig, naar jeg fik komme til Dig – og saa oprivende og modsat alt, hva jeg hadde oplevet før; det end var, saa var \det/ netop kanske derfor, at min kjærlighed fra første stund grodde sig saa fast. Og før jeg tilhørte Dig, vidste jeg at det maatte kom- me saa – og dengang jeg spurgte Dig om Du hadde S. som jeg hadde hørt af E.R.; saa var jeg netop da saa bestemt paa at maatte bli Din; at jeg ikke hadde skyd døden eller en dødelig sygdom, som jeg var overbevitst om dengang var den nødvendige følge – Naar Du bebreidet mig, at jeg kunne ville tro, at Du vilde smitte mig – saa kan jeg bare svare Dig, at jeg kjendte ikke intimt noen mand – og jeg vidste ikke, hvor langt en mands ansvar gik – Tror Du»
« Endelig idag hørte jeg da lidt fra Dig – tak for det – jeg kan aldrig komme til at vænne mig fra at være ængstelig, naar Du lar det gaa saa lang tid. Jeg tænker mig da bestandig det værste, og tror Du er dødssyg, saa send et visitkort om ikke andet! Du er vel midt op i udstilling – mon den alt er aabnet – gid Du vilde fortælle mig lidt om den – ! Eftersom jeg kan forstaa af Dit brev, bor Du nu udenfor Dresden – weisser Hirsch, er det ikke en Vorort? men adressen maa Du sende mig – hoteladr –»
« Tak for sidst; jeg er saa ræd, Du er daarlig nu af det Du snakket om, la mig faa vide det? forhaabentlig er det ikke, hva Du trodde –»
«Medfølgende papir maa Du underskrive og datere –, naar Du selv ikke er tilstede her – saa snart Du kan –»
«Hvorfor hører jeg ikke fra Dig? – har Du ikke faaet pengene – Du skulde ikke bedt mig om at sende dem poste rest. da det er saa vanskeligt at faa udleveret –»
«jeg over i det hotel, hvor vi var ifjor, ligeoverfor stationen – forresten saa uhyggelige minder for mig – eller skulde jeg heller til det hvor Du bodde et par dage?»
«uge) sætter mig i et uheldigt lys – – Du ved, hvor liden respekt de har her i Tyskland for kvinder, og jeg har maattet døie adskillige ubehageligheder, i anledning af denne vor sag.»
«Du hjælper mig da meget –»
«at det er ikke saa let for mig allene at bestemme alt saant; og jeg vil ikke overlade det til min svoger.»
«hvordan tør Du da binde Dig til mig ved et ægteskab, selv om det er aldrig saa frit, blir der et vist baand.»
«kan jo ikke reise, Du tvinger mig til at bli her; jeg skulde ordne disse sager, sier Du; og sender mig ikke det lille papir med Din underskrift, som er nødvendigt. –»
« Hvis Du har vært hos konsulen – Place de Jardin Public 7. – ved Du, at jeg ogsaa var der tidlig idag; og hvor vanskeligt alting er her ogsaa. Han tilbød at forhøre sig på «Maireriet» hva betingelserne var, – Skal jeg saa skrive efter attesterne fra Berlin, eller hva vil Du? –»
«sae der var deiligt, men værten tror, at for svækkede og for forkjølelse modtagelige, er det kanske vel høit 1750 m. – Her er saa stille, ikke en lyd at høre – men saa varmt osså. Jeg kommer til at sende Dig noen ord ofte, Du vil vel la mig faa lov til det? det blir min eneste fornøielse –»
«Jeg føler Aanden, Styrken og modet var kommen, og at jeg kunde finde mig i alt, sammen med Dig og væk fra Dig –»
«– Jeg vidste Du maatte ha vært syg – et eller andet sted – jeg følte det paa mig – Du kunde jo vært død – eller jeg – og vi vilde ikke vidst noe om hverandre.»
«Cannes onsdag»
« Du maa la være og skræmme mig saan – Jeg gaar som i feber omkring fordi jeg ikke hører noe fra dig – kan du ikke spendere et ord eller telefonbud paa mig naar jeg ber dig saa pent om det – du driver mig jo til at gaa rundt og lede efter dig, naar du behandler mig saan.»
«Jeg skriver dette Poste Restante Mendrizio – da Du hadde bedt posten i Milano sende alt efter Dig – Jeg skriver fremdeles her – til Du sier mig hvor Du slaar Dig ned – Har Du noen anelse, om hvor jeg maa ha lidt disse sidste uger, saa send mig snart Din adresse. Jeg telegraferer min hid til Mendrizio –»
«si mig, hvor Du er – og la mig ikke ha om igjen de dage i Cannes.»
«om hvor godt de liker sig der – og om hvor udmærket Du har begyndt istandsættelsen af huset. Dit Især atelieret er hun saa begeistret over – Du kan ikke for, hvordan hun snakker om Dig –»
« Jeg ønsker saa Du kunde komme, jeg har det saa vondt nu, undertiden tænker jeg og reise hjem – men jeg vil det saa nødig – bare jeg vidste hva jeg skulde gjøre – det er som al kraft er lammet – Jeg ligger nu; jeg har ingen smerter men jeg er saa træt – Og doktoren er reist bort for sommeren osså – men han sae noe til mig, som jeg skal si Dig. Men det er»
«Jeg hører, at penge udleveres ikke imorgen søndag, uden at Du selv gaar til posten og faar dem; kanske Du tænker at reise videre og gjerne vil ha dem. Jeg hadde ikke mere at sende end 50 – men haaber jeg faar mandag –»
« MonsieurEdvard Munch \Brunen/Hotel Molta \Poste restante/WassenAirola Suisse Amsteg»
«M. Munch»
«Aa hvis Du vidste hvor frygtelig det er saadan at lede efter Dig – jeg vil helst ikke – men jeg drives til det – To gange – baade i Mendrissio og Lugano lovte Du mig, at det ikke skulde vare saa længe mellem hver gang; Du skrev, husker Du det! Jeg faar aldrig ro eller fred – hvor i verden jeg er, men Du lar mig være udenfor Dig og alt Dit og det er alt hva jeg forlanger – et par ord nu og da – Jeg ved ikke hvor jeg reiser hen – det er alt saa ligegyldigt – Jeg synes, Du er saa haard mod mig, Du gjør Dig haard – Kan jeg hjælpe for, at jeg er saa gla i Dig – jeg behersker mig jo bestandig – og nu som jeg er kommen saa langt som jeg er, skulde Du vist mig den tilgivelse, som Du sier Du har git mig anderledes – og Du skal se følgen – Kanske faar Du ikke dette brev. Skulde Du ville opmuntre mig – saa send mig et brev eller telegram til Lugano – did sender jeg min fremtidige adresse.»
«da jeg sae, jeg vilde for alvor forsøge og radere – det er saa haabløst alt nu.»
«Jeg er ikke meget oplagt til at skrive idag, da jeg har vært noksaa daarlig den sidste tid – men da jeg længes efter at høre fra Dig, hvordan Du er, og hvordan Du liker Dig, og ogsaa har noe bestemt at spørge Dig om, saa gjør jeg det alligevel. –»
« Jeg ber Dig endnu engang om svar paa mine breve. Og om at Du vil la mig faa træffe Dig, naar Du reiser opover – Jeg blir her til første Sept; 1 times jernbanefart er det fra München, saa Du maa være saa snil og telegrafere i forveien. Du gjør mig dette sidste, det ber jeg Dig saa meget om.»
«tale med mig først – saa maa jeg reise efter – mod min vilje – rastløs til jeg finder dig. Forstaar du nu – at du maa træffe mig; at det er til det bedste for os begge, at vi træffes.»
«og jeg skal saasandt jeg lever, la Dig i fred til Du blir stærkere og altid forsøge og gjøre Din vilje. Men da maa Du ikke som den sidste tid la mig være uden en efterretning om Dig – jeg blir gal af det – jeg haaber saa inderlig at Du ikke er saa syg som jeg har seet Dig i mine fantasier. Jeg ved jo ikke om Du endnu er i A. Si ikke til mig; at Du ikke mere har tillid til mig naar jeg lover noe. Hva jeg har skrevet her er skrevet ud fra mine alvorligste og dybeste følelser – jeg kan ikke si Dig mere.»
«ægteskab med os saa vilde Du funnet en slave i mig – saan kan menskene forandre sig. –»
«Jeg skriver dette til Dig og ber Dig ikke bebreide mig det, det blir vel det sidste, – jeg ber Dig heller ikke om noen trøst, Du har mere end nok med dette sidste med Dig, men som jeg haaber saa inderlig Du kan komme Dig af, saa Du kan faa kraft og styrke til at begynde Dit arbeide – det arbeide, som jeg tiltrods for at jeg er skyld i Din sygdom og uvirksomhed, har en respekt og ærefrygt for, som Du ikke tiltror mig, ‹kanske fordi jeg elsket Dine billeder før› jeg elsket Dig, det var første gang kunst hadde gjort indtryk paa mig, det var første gang den talte til mig, skjønt jeg kanske ingenting forstod af den dengang – og k … som Du sier lidet endnu –»
«saa taktløse er menneskene – at Dig holder jeg af her paa jorden – \for/at Du ikke efterpaa skal beskylde mig for og ha sat noen ind i vort forhold – Spør Aase – hun staar mig vel nærmest – har jeg noengang hentydet til vort intimere forhold! –»
«si paa mig – stivsindet og egensindig – – men ved Du osså hvordan jeg har hat det i hjemmet – ingen har saa længe jeg kan huske snakket et alvorsord til mig – ikke forsøgt og faa mig til at tænke en selv- stændig tanke – mad og drikke nok – aldrig et kjærligt ord fra noen – Du maa ikke tro min ungdom har været saa lys – skjønt jeg ikke har sultet og kjæmpet som Du, saa har jeg hat en glædesløs ungdom – tiltrods for baller og moro, som jeg blev tvunget til – Jeg har osså lidt; men jeg har beholdt det for mig selv; men i hjemmet er det kommet frem som misfornøielse det vil si jeg led ved det selskabelige hus, min mor i aarevis hadde, og hvor jeg aldrig fik være i fred, derfor har jeg osså»
«natkjole nymfer B … mine fem produkter Deres majestæt! Selvp. nu du! Min for korte seng Mit portræt inden ret længe»
« Herrn Edward Munch Kornhaug Sanatorium Faaberg St. Gudbrandsdalen Norwegen»
Tulla Larsen er omtalt i følgende tekster
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«
«