Johanne Munch

(1873–1960)
Norsk. Gift med Andreas Munch i 1895. Mor til Andrea Munch-Ellingsen. Kusine av dikteren Hans E. Kinck. Hun traff Andreas Munch da han var turnuskandidat ved Lillehammer sykehus. Etter Andreas’ død giftet Johanne seg med Albin Conrad Vilhelm Meidell i 1903. Fikk barna Einar (død 20 år gammel) og Sigrid.

Relaterte personer

Johanne Munch er omtalt i følgende tekster

Munchmuseet, MM K 4430.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 27.04.1894. Se s. 1
«og ud maa han vel tilslut alligevel. – Det er en ren Magt. – Du kan tro, vi har havt det noksaa leit med hans Sager, – og vanskeligt er dette med Johanne og. – Det var jo rent forsæt, at han skulde løbe saa i det. – Nei nu faaer jeg vel slutte. Inger og Laura hilser»
Munchmuseet, MM K 4434.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert [??].[??].1894. Se s. 1
«her i Landet, Dr. Bidenkap skal reise til Afrika, Kongo, – muligens skulde han derfra skrive efter An- dreas; – men nu maa vel Andreas see at faa noget strax. – Ærgeligt var det jo, at han slap Dr Askers Post fra sig, uden at betinge sig den aaben for sig; – – det var denne Reisen da som stod ham i Hovedet, og som stakkels lille Johanne skulde forpurre, – og nu skal hun erstatte ham alt! det blier vel en noksaa vanskelig Opgave for hende. – – Andreas maa nu see at faa sig noget; og det blier vel foreløbig ikke saa rart. – – Johanne skriver flittig til ham, – og han finder sig resigneret i Skjæbnen synes det; – og vil nok opfylde sine Pligter; –;»
Munchmuseet, MM K 4465.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 18.02.1908. Se s. 4
«sig selv, siger hun. – Johanne skriver at hendes Stedfar er glad i hende og længes efter hende, naar han er borte, det er jo godt? Nu er han bleven Dampskibskaptein. Iovermorgen er Andrea 12 Aar, ja det er vist, Tiden farer afsted, vi har sendt hende en Æske med diverse Sager til den Dag. –»
Munchmuseet, MM K 4523.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 18.06.1895. Se s. 3
«Andreas tjener store Penge, saa han seer intet Savn i at sende Laura maanedlig. – Fru Kaarbø, der har været her sagde, «han tjener enormt» – har Praxis fra alle Kanter, 80 Patienter daglig de første Dage han kom hjem fra Bryllupet. – Han sendte mig 25 Kroner for 14 Dage siden og et meget venligt Brev, – han for tæller at Johanne har en sand Mani for Visitter og trækker ham mod med om Søndagene, naar han skulle hvile sig; – Johanne er et rart Menneske, men hun steller i Huset siger Andreas.»
Munchmuseet, MM K 4524.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 01.03.1896. Se s. 3
«Nu har Johanne faaet sig en liden Pige, gamle Kinck meldte os det, Johanne send- te en liden Lok. – Det er noksaa underligt. – – Det skulde være noksaa hyggeligt om hun fik hedde Johanne Sofie; det kunde passe saa godt, da det er et Bedstemodernavn paa begge Sider, – og saa var baade Sofie og Johanne ogsaa opkaldt. –»
Munchmuseet, MM K 4525.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 19.03.1896. Se s. 3
«– Jeg fortalte i forrige Brev at Johanne har faaet en Pige, nu maa Du som sædvanlig høre 2 Gange samme Ting – af den Grund, om Du muligens ikke skulde have faaet, mit første Brev. –»
Munchmuseet, MM K 4526.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 27.04.1896. Se s. 2
«dernede var det trist, efter alt det som var i Vinter – usigeligt trist i alle Rum; – nu har vi det saa lyst og livligt og vakkert, og er noksaa morsomt med Togene. Gaarden er ikke til at kjende igjen, hvidmalet og oppudset. Vi haaber at faa godt bortleiet. – Jeg er sikker paa, Du vil like Dig her, – det skulde nu være hyggeligt, om Du nu kunde holde et lidet Lag for dine Bekjendte; for her er nu noget at byde paa. – – Jeg sover nu godt om Natten, og det er noet nyt, for dernede, var jeg plaget svert af Søvn- løshed. – Laura har holdt op med Skolen nu, men skal igjen begynde i Juni; saa skal hun en liden Tur til Lillehammer, hun er buden til Johanne. –»
Munchmuseet, MM K 4530.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 06.08.1896. Se s. 1
« Hvor jeg tænker meget paa Dig, mon Du er i Paris nu – og hvorledes har Du det forresten, jeg har læst om den svere Hede. – Og saa har jeg tænkt paa, om Du skulde være i nogen Forlegenhed ellers, – skriv da, – – kjære gjør det. – Vi har det bra – jeg er ganske alene, undtagen de Logere\n/de. – Laura hos Kincks Inger paa en Sæter efterat hun en Stund har været hos Johanne. – Barnet er saa nydeligt, lille Andrea, Photografier af hende har jeg faaet – og Du faaer ogsaa naar vi sikkert faaer vide, hvor Du er henne. – Jeg synes, Du umuligt kan holde ud i Paris naar det er saa varmt. –»
Munchmuseet, MM K 4531.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 13.08.1896. Se s. 1
«Tak for det sidste Brevkort, – det er snilt at Du skriver til os oftere, – det er saa ondt, naar vi intet hører, – men nu hvor kort Tid du har til at opfriske Dig. – Skulde det være knapt for Dig med Penge, saa send mig mig nogle Ord, jeg faaer nu mange Penge om nogle Dage, saa Du godt kan faa laant, – desuden har Du sendt saameget i Vaar, – saa det kunde bare være lidt Tilbage- betaling, – Jeg har havt det svert godt i Sommer og kommet mig i Kræfter. – Karl og Laura, der er kommen ned fra Nord- land var her i Lørdags, – jeg spurgte da ud om As Helbredstilstand. – Der var intet Brysttilfælde: han var nervøs, var skuffet med sit Ægteskab,– J. passede ikke for ham, han følte Lænken svert, derfor al denne Klage over andre Ting; – han blev derfor medtaget, saa Øbeboerne mærkede Forandringen,»
Munchmuseet, MM K 4532.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 14.09.1896. Se s. 2
«Ja er hun ikke sød, den lille Tulla til A og Smaapigerne siger hun er endda deiligere i sig selv, hun ligner jo A i Øinene, det syns vi og. – Det blir hyggeligt med hende,– hun skal see saa forstandig ud; – men Fru Kinck har intet at sige, for Johanne saa ogsaa saadan ud, da hun var liden. – – Johanne er saa glad i den Lille og har hun udmærket Paa af Moderen og Bestemoderen, De ere alle saa forgabet i hende, – og saa trives hun saa godt. – –»
Munchmuseet, MM K 4536.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 25.12.1896. Se s. 4
«Idag skal Laura Inger og jeg til Tante Jette til Middag. Familien er mere hyggelig nu. – – Vi har nylig faaet et morsomt Brev fra Stud. Bernhard Kinck en «Andrea Epistel» nu sendte vi til Johanne og Andrea en Pakke med Smaating til Julaften. – Brødrene Kinck er ganske optaget af Interesse for den lille Andrea, hun er et Solskin for dem Alle skriver de – og de vilde nok for alt i Verden ikke være hende foruden. – Udover Vaaren faaer baade Du og jeg tage en Tur derop og see hende. – Saa nu blier vel dette Brev»
Munchmuseet, MM K 4541.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert [??].[??].1897. Se s. 2
«Andreas lille Pige er alt over 1 Aar og skal være saa flink, saa hun rent bryder Johanne med sin Livlighed. Iforgaars vare vi paa Konsert (Rum- mel) det er en meget stor Pianist, – men Publikum var ikke stort desuagtet vi fik Billet af Fru Hafstad (Lian). I Søndags vare vi i Selskab oven- paa. – Vi har havt fuldstændigt Vaarveir – igaar saa jeg en Blaaveis. Idag er der meget Snee kommet, saa det seer ud som Vinter, men mildt er det jo, saa vi faaer vel den samme Søle. –»
Munchmuseet, MM K 4542.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 25.04.1898. Se s. 3
«I Begyndelsen af Juni kom- mer Johanne og lille Andrea hertil Byen paa en Gjennemreise til Hardanger. – Du er vel da kommen hjem, saa Du da faaer see An-»
Munchmuseet, MM K 4547.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 17.05.1896. Se s. 4
«ude i Luften. – Inger har de samme Antal Elever, og det er saa passe Arbeide, ikke formeget. – 17de Mai Laura har været i Byen idag og seet paa Togene, hun havde Lyst paa det. – Hun skulde en Tur til Lillehammer i Sommer, men nu skriver ikke Johanne, – idag skrev vi igjen, for at fortælle hende at hun vilde faa 200 \Kr/ af Lægeforenin gen for Enker, dersom hun vilde søge til Jul, – Doctor Grøn sagde dette til Inger. Du veed Papa havde over 30 Aar betalt aarlig til denne Forening, og der blier vist taget Hensyn dertil. – Dette er jo svert godt. – Hun har ogsaa faaet mange Penge ind. –»
Munchmuseet, MM K 4595.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 18.02.1915. Se s. 3
«Da Andreasblev forlovet med Johanne eller \rettere/ da han skulle gifte sig, søgte han Kommunelægepost paa Skjærvø, \Nordland/ dette Sted viste jeg var svert veirhaardt, og jeg var saa red, at han skulle faa dette. – Saa skrev jeg til Fru Kaarbø og spurgte om hun kjendte dette Sted. – Hun skrev øieblikkelig tilbake og fra raadet paa det stærkeste dette, men raadet Andreas at nedsætte sig i Hadsel, der var kjendt som «Vesteraalens Perle». – Han fulgte dette Raad. – Og Saaledes kom Andreas til Norland.»
Munchmuseet, MM K 4642.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 07.09.1918. Se s. 2
«ledes var det og saa for 55 Aar siden, da Sofie kom til Verden, Inger var sammen igaar med Johanne og Meydell»
Munchmuseet, MM K 4687.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 23.12.1912. Se s. 2
«Vi har sendt Pengene til Andrea, hun ønsker sig Skindtøi, og det var da best hun kjøber det i Bergen. – Hun blir nok overrasket, glædestraalende, ved at faa saameget. Johanne har sendt os Jule kort, hun kan ikke nok sende Dig Tak, fordi Du er saa snil mod Andrea. Jeg havde Kort fra Alfred han har været meget alvor- lig syg. Er nu paa Lilleham- mer paa Langset. – –»
Munchmuseet, MM K 4845.   Brev fra Inger Munch. Datert 19.01.1920. Se s. 1
«Johannes bror Elias sidder i en god praxis i Thelemark Hans kone er osså læge. De har et tietal barn. Der staar i Tidens tegn at Johannes bror oppe i Nordland har en lønnende mineral- vandfabrik.»
Munchmuseet, MM K 4899.   Brev fra Inger Munch. Datert 17.02.1937. Se s. 2
«Det er meget rart at du den hele tid av Kinckfamilien har vært ansett som A’s og families forsørger. Andreas hadde ikke giftet sig med J. hvis ikke moren hadde trumfet det igjennem. Hans Kincks far fikk brev fra Johannes far, hvori han sier at han er så betenkelig for konens idelige skynnen på»
Munchmuseet, MM K 4906.   Brev fra Inger Munch. Datert 16.12.1937. Se s. 1
«Det er godt jeg sitter inne med alle aktstykker i Andreas’es ekteskapsulykke. Det har vært efter hans død en skrikende uretfærdighet mot dig fra gamle fru K.s side, den som hun innpoder de unge sønner så de kom med bemærkninger som tante og jeg glødende protesterte imot. Denne uretfærdig- het går fremdeles videre. Så mange uriktig- heter som gamlefruen spredte ut: f.e. at Andreas i de første vanskelige år understøttet os, så han ikke kunne legge sig noe opp, og derved kom J. som enke i en så ynke- lig forfatning. For det første gjorde fru K. sig skyldig i det grusomme at hun maset på Andreas. Hvor gamle Kinck var riktig tenkende da han klaget til»
Munchmuseet, MM K 4910.   Brev fra Inger Munch. Datert 01.03.1939. Se s. 3
«Det var ikke heldigt at Andreas kom inn i en sånn svag familie; på vor side nervøsitet og på den annen, som osså var en gammel slekt, var der megen sinn- sygdom. Og så da den unormale Johanne; og så var det de snille bra gamle mennesker på Rosendal som Andrea gikk imellem og utøvet små kunstgrep i forstilleise, og så hadde hun moren til å holde med sig, og så den foretagsomme, begjærlige og ufine bestemor til å blåse inn alle disse forlangender. At hun ikke har forstann nu til å forbedre sig! Godt at barna får å forstå bedre stillingen, får jeg håbe da!»
Munchmuseet, MM K 4921.   Brev fra Inger Munch. Datert 08.08.1941. Se s. 1
«Tak for brevet. Ja, det er utrolig hvad tante og jeg, og senere du har døiet av Andreas’es giftermål. Det umulige ekteskap kunne han ikke tåle. Men det var osså umuligt at han ikke gjorde det forbi. Han sa til oss: “jeg burde jo slå opp, og Johanne vilde fort glemme mig; Det er stillingen som er eftertraktet.” Men så var det sørgelige at Bjølstads sammen med gamle fru Kinck stadig pusset ham opp til å holde ved. Sofie og Laura Bjølstad har hovedskylden. Laura bodde i nærheten av Rosendal, og hadde stærk føling med Johanne og Andrea. «Husk på, sa hun til tante og mig, da vi skulde ha Andrea hos oss, «at hun er eneste arving.» Hvad det brakte oss av ubehageligheter var grensesløs. Så roser Laura sig av at hun og Karl var alt mulig for Andreas i hans syg- dom. Vi har brev fra fru Dreier som pleiet Andreas, hvor hun skriver at Laura kom på slutten, så fru Dreier fikk litt hjelp, men fru Dreier var den egentlige pleierske. Men Bjølstads har fått gå igjennem. Først blev de to Antonner, onkel og nevø, som var sammen om vor arv, liggende i flere år, imbesille. Så blev Sofie nesten sindsyk. Laura, som er eneindehaver av vore penge, har det bra, men er ikke avholdt av familien. Sånn tortur du har gjennemgået for dette ækteskaps skyld er hårreisende.»
Munchmuseet, MM K 5058.   Brev fra Peter Andreas Munch. Datert 09.01.1894. Se s. 1
«Hermed følger Vexelobligationen – Jeg var i December en Tur oppe i Gudbrandsdalen – i Ringebu – for at forsøge at praktisere der – da imidler- tid Stedet ikke saa mig lovende ud – reiste jeg strax igjen – og opholdt mig saa omtrent 1 Uge paa Lillehammer – Jeg haaber du svarer paa Johannes Nytaarskort med at sende hende et lignede – ialfald et kort med nogle Ord – du ved, at unge Piger setter me- get Pris \paa/, at deres Venlighed besvares – og jeg er sikker paa, hun blir meget skuffet ved intet at faa – Jeg kan da ikke takke hende paa dine Vegne. Julen er gaaet stille hen – Laura har»
Munchmuseet, MM K 5061.   Brev fra Peter Andreas Munch. Datert 01.12.1894. Se s. 3
«samle jeg nu for at skaffe Indbo – det er frygtelig, hvor dyrt saadant er; – det blir en betydelig Sum, uagtet jeg indskrænker mig mest muligt – saaledes kjøber jeg ikke Piano endnu – Johanne spiller saa daarlig, at det mer ville være en Plage for mig; – hun vil nok gjerne have et instrument, men er dog, enig med mig i, at vi bør vente – for ikke at stifte Gjeld.»
Munchmuseet, MM K 5109.   Brev fra Karen Bjølstad. Datert 05.05.1894. Se s. 1
«men det var jo meget ønskeligt at der kunde blive nogen Rede i Forlovelse; –      den var altsaa noksaa uheldig, han sagde igaar at efter den er Lykken med Lægeposter veget fra ham. – Han holder saa lide af Johanne nu,– hvis det ikke blier bedre, naar han kommer derop igjen, saa seer det ilde ud for Lykken i Ægteskabet. – Det er Synd paa Johanne, stakkels! – jeg synes det er saa leit at tænke paa,– hun har jo saa uskyldig kommet i det, – og saa har hun skrevet hver otte Dage til Andreas, indtil han sagde hun skul- de bare skrive hver fjorten»
Munchmuseet, MM K 5348.   Brev fra Inger Munch. Datert 05.04.1937. Se s. 1
«Det er kommet den sendelse med 625. Nu betaler jeg tilbake de over 500 du har lagt ut. Det har vært et svært sjau for dig dette. Jeg har en stor opgave dette med å vareta det kostbare hus, jeg håber der «vokses med opgaven». Fra Sofie Westgård har jeg fått brev. Fru Kårbø var åndsfrisk til det siste, det blev lungebetendelse som endte hennes liv. To dage før satt hun sig ned for å skrive til mig, men der kom visitter som hindret henne. Hun var altid så gla i brev fra mig, og det var mit siste hun skulde takke for. Hun hadde sånn umådelig interesse for os, sier søsteren. Frøken Westgård sier jeg må være i be- siddelse av en usedvanlig åndelig og legemlig kraft som har stått så godt igjennem alle disse lidelser, øine, ører, kjeve. Det har vært det gode utkomme som har støttet mig. Det er intet å regne med om der kom et nervøst sammenbrud, jeg tar»
Munchmuseet, MM N 1000.   Brev fra Edvard Munch til Karen Bjølstad. Datert 15.5.1923. Se bl. 1v
«– Jeg har fået brev fra J. M i B{ … }ergen som det går ilde – Jeg finder dog hun har nærmere forbindelse end jeg til at hjæl‹pe s›ig –»
Munchmuseet, MM N 1099.   Brev fra Edvard Munch til Inger Munch, Karen Bjølstad. Datert 17.12.1894. Se s. 3
«Piano vil han ikke kjøbe da «Johanne spiller skrækkeligt og det blot bliver et plage f or ham». skriver han»
Munchmuseet, MM N 1201.   Brev fra Edvard Munch til Inger Munch. Datert 21.9.1936. Se bl. 1r
«Det var jo elskværdighet når Andrea og Johanne besøgte Dig – Men nok osså en tanke på at få Einar placeret og på vestlandshusets realisering Det er vel menneskeligt.»
Munchmuseet, MM N 1265.   Brev fra Edvard Munch til Inger Munch. Datert 24.2.1943. Se bl. 1r
«Tante skriver i et brev jeg fandt at Andreas blev plaget om Søndagene da han skulde have hvile med at Johanne drog ham ut på visiter»
Munchmuseet, MM N 1502.   Brev fra Edvard Munch til Inger Munch. Datert 1925–1940. Se bl. 1r
«Johanne er 4 brødres eneste søster En med svære intækter – De må da hjælpe hende og hendes – Så Ellingsens»
Munchmuseet, MM N 1504.   Brev fra Edvard Munch til Inger Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Det er Johanne Meidel og mand der næst forældrene har ansvar for børnene – Børnene skulde naturligvis været sendt til Bergen Det er da latterligt at Johanne og mand skal lægge»
Munchmuseet, MM N 1504.   Brev fra Edvard Munch til Inger Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Det er Johanne Meidel og mand der næst forældrene har ansvar for børnene – Børnene skulde naturligvis været sendt til Bergen Det er da latterligt at Johanne og mand skal lægge»
Munchmuseet, MM N 1620.   Brev fra Edvard Munch til Andrea Munch-Ellingsen. Ikke datert. Se bl. 1r
«Bede Johanne Meidel forklare Andrea det hele»
Munchmuseet, MM T 185.   Skissebok av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 23
«Det er ingen sag når en mor som Andrea  …  vilde kunne la omsorgen for sine og Ellingsens børn på mig – og Johanne la omsorgen for sin datter og sine barneb … arn gå over til mig – Hennes annen datter kan ta post så har Johanne blot Andrea – Hennes mand er foretningsmand og kan nok greie sig ‹saa› kan og Andrea ialfald med Hvorfor sender Andrea ikke barna til Bergen nær moren hvor de har boet har forbindelser – Jo – Jeg skal ha dem»