Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
No-MM_T2748-00-R
No-MM_T2748-00-Ri
Birgitte Olsen
Dronningensgd 23
7 morgen til 6 ½ Aften
9-½ 10 frokost …
2 timer 12-{½}2 Middag
Redaktør Fanebrust
Ryfylke Stauda
Munchmuseet T 2748, s. 1
[Red.:
Ikke Munchs håndskrift. Liste over litografier]
Munchmuseet T 2748, s. 3
[Red.:
Ikke Munchs håndskrift.]
Munchmuseet T 2748, s. 4
[Red.:
Ikke Munchs håndskrift.]
Munchmuseet T 2748, s. 5
Frøken Ågot Evang
Tullinsgd … 2 b
Birgitte Ulsten
Østbyes hotel Karl Johan 4
Munchmuseet T 2748, s. 9
Kopi
… Generaldirektør Dr. Posse
Sehr geherter Hrr
Ich danke Ihnen bestens fur
Ihr Telegram – Ich habe sofort
das Bild an mein Expediteur
Adams Express geschieckt um
es einpacken und abschiecken
lassen – Es wird wohl am
besten es pr Eilgut zu schiecken?
– Bitte so freundlich sein
die Kaufsumme 25,000 RM minus
10% an Oslo Sparebank zu
schiecken –
Es freut mich das Bild
Munchmuseet T 2748, s. 11
in so ehrvolle Platz zu haben
und zwischen meine liebe Freunde
zu wissen –
Mit herzlichsten Grusse
Ihr ganz ergebener
Edvard Munch
25-1-27 Skøien
Munchmuseet T 2748, s. 13
192{7}\7?/1928 Jan 3 Februar
Som
Alt er bevægelse – alt lever
– i sten – i krystal – i luft i
Mennesket \Allerede i mine optegnelser for 20 år siden/
I jorden – og kloderne – og atomerne
og deres kloder –
– Jorden – er jorden en viljeløs
kugle – der bevæger seg rundt solen –?
Jorden de{ … }n har den skjønne
kugleform – der skyder om våren
alt grønt ut – der gir næring til
{ … }Mennesker og dyr – der udsender
ild gjennem vulkanene{–}?
– Jorden går sin bane i det
store rum rundt solen som
Mennesket bevæger sig på jordens
fl overflade –
Munchmuseet T 2748, s. 15
Jorden er et levende Atom der
har sin vilie og sin tanke – den
ånder og dens ånde leirer seg
som skyer over den – den
puster og storm jager over
jorden – Den har blod de{t}n
sydende lava –
Skulde ikke jorden ha tanke
og vilie – den der stolt
svinger sig ut i verdensrommet
rundt solen – Skulde ikke solen
ha vilie og tanke der utsender
de vældie lysmasser i verdens-
rummet – der har sin bane
rundt der når vrimmelen
de millioner himmellegemer
Munchmuseet T 2748, s. 17
1928 Februar
Jeg læser gjennem mine optegnelser
i løbet af 40 henved 40 år –
En annen tid { … }er kommen –
Jeg Dengang var realismens
tid – med man skulde tro
på en ikkegud – det var jo
osså en tro – {Ing}Mange der døde denne
og levet i den tro havde sin
tryghed og fred heri – for tro er tro –
man havde gjort odagelser der
var jordbundne og praktiske –
Jernbane – Dampskib – Elektri Damp …
{ … }dampkraft – Darwin lærte
den korte jordbundne sandhed
at der ‹et› individ udviklet sig
fremover – Men der var osså
opdagelser der pekte mod rene
Munchmuseet T 2748, s. 19
usynlige og {a}blot andre kræfter –
Elektricitet – telefon –
– Jeg tænker på de …
ideer jeg arbeidet med –
Kloderne i Verdensrummet og
‹nu› atomerne –
Kollman fjærnsyn –
Elektriciteten var jo en usynlig
kraft – som blot { … }ytret sig gjennem
sin kraft – Men den var jordbunden
– den måtte gå gjennem ledningen
– … Nu kom den trådløse overføring af
elektricitet – De … Bølgeliniene der
gik gjennem fast stof – der gik igjennem
Munchmuseet T 2748, s. 21
verdens rummet –
Tanken kunde ledes gjennem verdensrummet –
– Man opdaget Røntgenstrålene
– gjennem lege legeme –
Rad‹ium›
Munchmuseet T 2748, s. 23
Pindse 1928
Ånden kom ned i en {d}Dues
skikkelse
– Faderen sønnen og den hellige ånd
– Hvad er der der gir denne
den kristne tros magt – om end
den for mange er så vanskelig at
tro på –
Fad Hvad e
Selv om man ikke kan tro
på den Gud som en mand med
langt skjæg – Kristus som gudssønnen
der kom ned og blev menneske
– eller ånden der kom ned som
en due – så er der aligevel i
tanken så megen sandhed –
Gud – magten som j‹o› nu må
stå bag det hele – som leder
det hele – la os si den der
leder lysbølgerne, kraftbølgerne
– selve kraftens kj{ … }ærne –
Munchmuseet T 2748, s. 24
Sønnen – del af denne fr kraft
der er gåt ned i et menneske
– Hvad var der ikke for en
vældig kraft der fyldte Kristus –
Gudommeli kraft – geniets { … }største kraft –
og den hellige ånd – Den høiestes
tanke der sendes ned fra
de ufattelige – gudommelige
kraftkilder – til menneskene
menneskenes radiostationer {–}i
menneskenes indre – Det { … }alle
mennesker er i besiddelse af –
Hellige stunder – hvor sinnet
tanken gjøres modtageli for disse
bølgelini{ … }er fra de{t}n høieste ufattelige kraftstation
– til de modtageliggjorte menneskelig
apparater – Man vender sin tanke
opad mod ly{ … }sets rike – det ufattelige
– Man vender sit modtagerappar{t}at
did hen – og fra de {g}jordbundne
kræfter der i vor levende klodes indre
syder og brænder – i lavas krater og jordblod
Det jordiske helvete – hvor … alt jordisk omstøpes
Munchmuseet T 2748, s. 25
Det syke barn var gjennembruddet
I det billed findes forud
hva jeg senere har udviklet – \{ … }med
de efterfølgende retninger i kunsten/
– I dette billede – hvis man
vil nøie undersøge det – findes
brokvis spor … spor af
pointilisme – expresionis linie
(symbolistisk tid – Jugendstil) –
expresionisme – og form –
Omkring ansiktet vil … – ansiktet
og en {s}cirkel omkring det – er vil
d … man kunde finde at
pointilistisk virkning malemåde er
benyttet – (jeg satt malte med spids
pensel farven på punktvis)
man vil finde jugendstilens
buede linier i morens
bøiede ryg – billedet er expresionistisk
Munchmuseet T 2748, s. 27
i sin opfat{t}ning – Det {er}har konstrueret
stærk komposition og de{n}t er
opbygget kubistisk 2 Juni 1930
Første der bl …
Jeg sagde før pleiet at si f
tidligere på våren –
Vi er i den evige krig –
Menneskerne fører en uafladeli skjult
krig mod hverandre – Væsentli i
underbevistheden – selv mellem ens
venner –
Man myrdes –
Man dør ikke man myrdes
af sine medmennesker –
Det er med ordets giftgas – onde
tanker – der i radiobølger træffer i
ens saarbare punkt –
Munchmuseet T 2748, s. 29
P{ … }intse 1928
2 Juni 1930
Foran mig bevægede sig langsomt
{–}en stor mørk fugl – { … }mørke brune
fjær – der udstrålede et klart blåt –
der gik over til grønt og derpå til de
skj‹ære› gul stråler ring –
Den bevægede sig som jeg {k}gik igjennem
værelset – og hvor den kom med
sine farver bevægedes alt – Der krøb
slanger om stolben og bordben –
om chaisilongen bevægede og snoede
sig tykke slanger i de praktfuldeste
farver – { … }til mørk brunt – til carmin
og … zinnober og gyldent gult –
Den { … }fløi op ad væggen og hele
væreset var { … }i bevægelse og
slanger snoede sig overalt i gyldne
grønne – røde – og dyp brune farver
Munchmuseet T 2748, s. 31
Om natten da jeg luktede min
vin – lyste en annen verden op
– fyrværkeri af guld – der steg og faldt
og omgaves af violete gulbrænnende
skyer der åbnede og lukkede sig
– der brød frem et inferno af blodrøde
gule flammer – der snart blev
til hundrede slanger der snoede
sig –
Der var af og til vidunder lige
farver – … En dyblå vase – så ren og
skjær i farven jeg aldri så – den var
forseet med dyp tegning af blåt
et næsten sort blåt – og så strålede der
ud i skjært blå violet
Munchmuseet T 2748, s. 33
Mathematik
Jeg arbeidet hele eftermiddagen
og hel{t}e til morgen natten
på løsninger af Opgaver
Munchmuseet T 2748, s. 35
15-4-29
Alt er liv og bevægelse –(Som notert for 20 år siden)
Som stenen og krystallen har
liv og vilie har osså mennesket
det – Vilien til mennesket – dets
sjæl – selv om menneskets legeme
beskadiges så kan sjælen være
reddet –
Ideen vilien til mennesket –
Religionen handler om at
bevare denne ide –
Munchmuseet T 2748, s. 37
16-4-29
Den i mine tidligere billeder
og gravurer fremherskende
bølgelinie – var stod i forbindelse
med den f … anede ethersvingninger
– med følelsen af forbindelse mellem
legemerne – (Adskilllelsen og to
mennesker – Håret blev til bølgelinier
og forbindelsen mellem de elskende)
Dengang var trådløs telegraf
ikke opdaget
Munchmuseet T 2748, s. 39
1{8}7-4-29
Troen.
Jeg har helbredet min søvnløshed
ved hjælp af at sove med klæer
på – det vil sige har tat på lettere
«natklær» –
Jeg har talt om dette
Jeg lægger mig kun på morgensiden
i min seng – og tar bad –
Jeg har ikke kunnet forklare
dette – og heller ikke vil noen
af mine dem jeg fortæller det til
forstå det – Så har jeg ikke annet
end at si – jeg vet det er sån –
man får tro herpå –
Dette tilfælde er ikke alene – der
er flere andre – F E. jeg kan ikke
gå i selskab
Munchmuseet T 2748, s. 41
Jeg Dette vil ingen forstå og jeg
har blot at si jeg vet det – man
får tro på det –
Vist er det bryder jeg ‹disse lover›
så sker det mig galt –
– Jeg kan nu forklare det på
den må{ … }te – på psykoanalyttisk
vis – Der er hændt noget i mit
liv – der har grebet stærkt in
i min skjæbne – og Bevidstheden
herom har lagret sig i under-
bevidstheden – men virker som
advarsel – ub ubevidst – stiger som
spøgelser op fra sindets mørke
kjælder – Jeg husker da jeg lå
på Nerveklinikken i Kjøbenhavn
så sa jeg til min venn Goldstein
Jeg føler det onde sid{ … }der helt
hit op – og jeg gjorde et mærke
på min mit bryst Hertil sa jeg
Munchmuseet T 2748, s. 43
som … en doctor mærker
et reagenserrør –
Jeg tror at forstå tilfældet med
søvnen –
Jeg har i hele min opvæxt
været meget syg – og lå ofte
halve vinteren tilsengs – Lige op
til mandsalderen –
Nu Herved er sengen bleven
som i min be underbevidsthed
blivet som … e{n}t mart{ … }erleie –
Når jeg ligger med klær på en
chaiselong er ikke denne bevidsthet
så stærk – og jeg kan nårsomhelst gå
ud af den på gulvet –
Munchmuseet T 2748, s. 45
1/5 29
Om talen –
Den nervøse taler meget
– Galskab ytrer sig ofte ved
en ustandseli tale –
– Talen er blit en slags hvile
for Deres syge { … }tanker – et
slags forsvar ligeoverfor andre
mennesker – hvis ord forstyrrer dem
og lægger beslag på Deres fornuft –
eller den lille grad de er i besiddelse
af –
Jeg ved med mig selv at
jeg bruger talen instinktivt som
forsvar – når jeg taler jeg lægger
jeg beslag på den jeg er sammen
med – har ham ligesom tilfange
Munchmuseet T 2748, s. 46
Henrik Sørensen bruger talen
som magt forat betvinge
menneskene til udførelse { … }af
sine planer –
Han bruger g talens
gaskrig til angreb medens
jeg bruker den til forsvarskrig
– Han bedøver motstanderen
med en storm af ord – der
indhyller {m}ham i en
ugjennemtrængelig damp af
lyrisk giftig gas – af spyttets
små gasbomber, der ‹ep{ … }ploderer›
{ … }i motstanderens øre og øine
bedøver ham forvirre{ … }r { … }ham
som e{t}n næsten livløs
masse sætter han så
som slangen si{ … }n gift hugtand fyldt med gift
det livløse vildt – som
han så kan \s/l{ … }uge helt
– Eller han
Munchmuseet T 2748, s. 47
[Han bruker ondskabens kvælstof gas
– Forstandens klare surstof – og godhedens
‹uldstofgas›]
Munchmuseet T 2748, s. 49
4-5-29
Jeg har i den senere tid
… tænkt over følgende – hvad vi
seer og føler ser vi og føler fordi vi
har de aparater vi besidder syn og
øre hørsel og følelser er slig beskafne og
ikke når længere – hvis vi havde
andre finere organer – eller andre indrettede
organer vilde vi se and og føle anderledes –
– Træet er omgivet ikke en
stamme med grener og rødder – det
har i virkeligheden en annen form –
… vel nærmest rund – omgivet af e{n}t
kugleformet hylster – således mener
jeg på på den annen side jorden
… i virkeligheden ikke er rund – Men
men osså har en andet formet
kjerne (la os tænke os slig
e{t}n {s}centrum kjerne med forgreninger
Munchmuseet T 2748, s. 50
Ligeledes har jorden en annen form
end rund – den er omgivet af atmosfære
og æther – der er en del af jorden og
Ligele kan ha form af en sfære jordens kje‹nen›
På samme måte med os –
Vi har e{n}t hylster om os
der la os si har en rund
rund form –
På denne måten er vi d lever
vi ikke på jorden men bevæger
os i jorden
(Sammenlign min tegning
1909 i dagboken mennesket med
sine cirkler – og sin periferi –
Ant Periferien skjærer ind i
Æthersvingninger og jordsvingninger{]})
Efter ovenstående betraktninger læser jeg
idag i Platon – sjælen
Har den de sidste dager første
gang kikket i Platon – det var
en { … }åbenbarelse – som K{ … }irkegård –
Til min forbauselse skriver han
de mærkelige ord om jorden (læst idag)
Der fortæller han at vi i virkeligheden
Munchmuseet T 2748, s. 51
ikke går på jorden men lever i en
fordybning af jorden – som dyrene
på havets bund – Han mener osså
kommer ind på det relative – og mener
at luften er jordens masse
– men vi føler den let fordi vi
har de vore sandser –
Munchmuseet T 2748, s. 53
November 192{8}9
Man har udtalt om
mine billeder – i de er forskjellige
og der forskjelige stile –
Jeg arbeider i modsætning til
så mange (især de der har
funnet det lille jævne format
helst i brede guldrammer er
mest gangbar mynt) mener
jeg at hvert billede er noget
for sig selv og tilsigter noget
for sig selv (I modsæ{n}tning
til de der mener hvert billed
er et samlet udtryk for
hans skaberævne)
De er høist forskjellige – mange
mislykkede – mange ufærdige
Men de bør have en egen opgave
Munchmuseet T 2748, s. 54
I sin forskelligartedhed og
mer eller mindre lykkelige
bør de stræbe efter et og
samme store maal –
Pyramidens top –
De er alle stene i denne
bygning –
Munchmuseet T 2748, s. 57
{2}4 December 1929
Det var vel tider det så
ud på som om – eller jeg følte
det som om jeg stormet frem –
Det sidste halvdel af mit liv
har været en kamp for at blot
h at holde mig oppe – at holde
balancen – Jeg har hoppet fra
sten til sten – fra over afgrunde –
fra top bjer bjergtopper til bjergtopper –
– eller fra på bundløse myrer
fra m tue til tue –
Og har det ikke det altid
været så
Munchmuseet T 2748, s. 59
December blod 1929
Bloddraapen –
I de grå værelser såes ofte
bloddråper – blodflækker – ungt
lyserødt – friskt blod – gammelt
rustent – på lommetørklæder p{ … }å
gamle lagen – I d Sommetider
blev gamle relikvier{–}: Klæde Hvidt
tøi der havde tilhørt familiens
døde tat frem – med de rust{ne}farvede
blodflækker –
Munchmuseet T 2748, s. 61
Underbevidstheden –
Jeg kan huske fra de dage
jeg før jeg blev indlagt på Klinikken
i Kjøbenhavn og da jeg sandsesløst
tyldte i mig vin og brænd cognac
og røkte de stærkeste cigarer –
… røgte og fyldte mig fra morgen
til aften i en sandsesløs rus –
Jeg husker et øieblik … hvor jeg drak
at jeg giften nærmede sig e{n}t vi{k}gtig
punkt i min hjerne – en celle der
hvis fordærv kunne { … }bringe mig
døden –
{J}Og jeg husker jeg vidste dette og
vilde ramme den –
Et par dage efter kom anfaldet
der nær havde bragt mig døden
Munchmuseet T 2748, s. 62
Jeg husker
Hver dag da … i Aasgaardstrand
da skuddet faldt – gjennem …
Det var et nogle minutter ‹jeg›
handlet og tænkte i ubevidst – jeg
handlet og tænkte i underbevidstheden
Munchmuseet T 2748, s. 63
Januar 19{2}30
I
Jeg læser idad i avisen om de
nyeste opdagelser – eller slutninger
– «Materien er Ethersvingninger»
Jeg har allerede siden en menneske-
alder talt til venner om og ligeledes
notert i mine dagbøker at alt er
bevægelse at selv i stenen er liv
Jeg har fremholdt at materiens
art {og}(og fex Hårdhed) bestemmes af
æthers bevægelsens art (Hastighed eller
art)
Munchmuseet T 2748, s. 65
Jeg har … længe hævdet at jorden
osså er et levende væsen –
En rund kugle sier man –
Hvorfor Hvorfor ved vi at den
er rund eller at kloderne er runde –
De gamle grekerne (jeg tror Platon) mener
at jorden er kjærnen i et legeme
– Den har flere sfærer – den
nærmeste er athmossfæren –
Hvilken form har disse sfærer?
Vi ser blot klodernes runde
form med de øine vi har.
– Men udstrålningerne?
Alt er vel rundt –
Mennesket med sine udstrålinger
og alt liv –
Munchmuseet T 2748, s. 67
Februar 1930
Hørte idag i radio foredrag
om nyeste lysbølger og materien –
{ … }Foredragsholderen påpegte { … }at de
nyeste slutninger om gik ud
på at lissom lys{t}et er bølger
så er osså materien det –
– Det er altså hva jeg i
min dagbok for 20 a 30 år siden
skrev at alt er bevægelse og at
selv i stenen er livets ild –
At det blot er forskjelligartede
bevægelser – At b
M Foredragsholderen fremholdt
elektron{ … }erne … i atomerne
… fandt man måtte opfattes
som bevægelse – Han nævnte
osså elektrisk { … }udladen
samtidig – (alt er ild, ild er bevægelse)
Bevægelsens art gav materien
form og art
Munchmuseet T 2748, s. 68
Juni 1939
Om at fremstille liv.
{ … }Der diskuteres i avisen i dag
om at frembringe liv. Dette vil materialisten
Brinckmand mener han at kunne la sig
gjøre – Fr{ … }a annet hold Brøgger fremhæver
at livsgnisten ikke lar sig fremstille – Det er
altså nogen ved «det levende liv» der ikke lar
sig fremstille –
{I}Som jeg for 10 år siden og for { … }20 a 40 år
siden har noteret i mine optegnelser
er alt liv – selv i «den døde masse» er
der liv – Der er stjernesystemer i et atom
og her kan altså optræde liv dyreliv som
på jorden – Der er altså intet dødt og
{ … }og materien er levende – Alt er … Der er
liv i alt der er «gud» i alt – og vi er
«gud» – Fremstilles liv af materien
als altså «den døde natur» så blir det
blot at livet omsættes og at man får
overført liv fra materien til noget …
annet – Jeg mener at kunde … man
man af materien l … frembringe et øie så
vilde det være at kimen allerede lå i materien
Munchmuseet T 2748, s. 69
Februar 1930
Livsangsten har raset
i mig siden jeg fik tanken
– har
– ligesom sygdommen – siden jeg fik liv
begge arvede – Det har lagt som
en uretferdi forbandelse – der har fulgt mig
Det er ofte som jeg har alligevel
jeg har følelsen af at jeg må ha livsangsten
– den er mig nødvendig – og at jeg
ikke vilde være den foruten –
Ofte føler jeg det som osså
sygdommen har været nødvendig
– I perioder uten livsangsten
og sygdommen har jeg følt mig
som et skib i … storm uten seilende for stærk vind
ror – men uten ror – og spurt mig hvorhen?
h{ … }vor stra{ … }nder jeg
Munchmuseet T 2748, s. 71
27de Mai 1930
Medlidenhedens bundløse
dyb på min ene side –
ærgjerrighedens taarnhøie tinder
på den annen side (Nietszche)
Hvad er { … }sjælen når et medikament
kan rive mig ut af rovfuglens
klør og angstens vilde hjærne og
give mig fred – og en annen
livsopfatning?
Munchmuseet T 2748, s. 73
Munchmuseet T 2748, s. 75
Munchmuseet T 2748, s. 77
Munchmuseet T 2748, s. 79
Munchmuseet T 2748, s. 81
Jul 1930
Jeg bød menneskene 30 skipund
guld og min kunst skjønneste
værker – o enfoldighed –
Menneskene ‹«ropte»› på Korset!
eller et skipund kjø kjød nærmest
Hjertet –
Munchmuseet T 2748, s. 91
Juni 19{29}30
Reflexioner over mennesker
Da jeg under jobbetiden tjente
penger – skreg man over sig
da jeg plagedes av pengene – det
forstyrrede mig – det var pinli at
sidde med penger når så mange
sultet – Det gav mig meget at skrive
og at regne – det gav mig foretninger
at føre – alt det der pinte mig og
anstrængte mig værst
Da beklaget man sig atter –
han sælger ikke han har
masse billeder til store værdier
– hvorfor sælger han ikke
For det første plaget pengene mig – så
er billederne mig høist nødvendig
– jeg har aldri malt salgsbilleder det
er … mest billeder jeg experimenterer
med og arbeider videre med
Munchmuseet T 2748, s. 93
man forlanger jeg skal give dem til
et Oslo mussæum –
Jeg har osså tænkt på dette men
ved ikke ganske hvordan det skulde blive
– Men så er det jo osså nødvendi
viktig at beholde så mange
billeder som muli – Det som kan
sælges er de bedste – og de bedste
bør jo bli i mussæet –
Mine billeder passer at hænge
sammen og taper ved at udstilles
med andre –
Man Jeg misundes og man skriger
op over mine eiendomme –
Jeg var Jeg har en liten hytte på
leiet grund i Aasgaardstrand – Her
har jeg osså et primitivt Atelier
Hvist viktig for min livsfrise
og for andre motiver jeg fremdeles arbeider med
– Så er det Ramme – E{n}t gammelt forfaldent
hus – en gammel have og mest sten og
klippenatur – Vikti for Motivet til
Munchmuseet T 2748, s. 94
Alma Mater der er malt her
og hvorpå jeg fremdeles maler –
Desuten viktie motiver –
Ekely måtte jeg i sin tid kjøbe
forat på en billig måte at
bygge de billige træskur hvor jeg
kunde male mine store dekorative
udkast og Aulabillederne –
Jeg måtte ha en stor tomt
ellers vilde disse hus ikke være tilladt –
– Jeg har disse huse blot for
mit arbeide –
Men det er også af den høieste
viktighed for mig for i ro at
male – Jeg kan ikke bo i hotel
og tåler ikke at omgåes – mennesker –
– Det er en svækkelse – hvis resultat
{er}nu { … } farlig blodutrædelse i øiet –
Man kalder mig mester og høipriser
mine billeder – men misunder mig
og under mig ikke den fred jeg
Munchmuseet T 2748, s. 95
så høili trænger til mit
arbeide – Tiltrods det damoklessværd
der ligger over mit hoved –
både øiesygdommen og de farlige
kongestioner til hovedet hva hvis
virkninger stad jeg stadi føler true
mig – Er disse 5 uger har … været
den første hvile jeg er bliven med
på 15 år – og de har glemt
brin bragt mig sogar til at
glemme damoklessværdet –
Menneskene vil tro {v}hvad
de vil –
De to ateliereiendommene og hytten blev
til 10 villaer (altså lystei{ … }endommer)
Jeg har { … }af mine nærmeste i 15 år blev
ligetil det sidste år bleven spurt om
eier Du ikke 10 villaer –
Man begynte først at høre op
hermed da jeg svarte= Blot 10 villaer – jeg
eier alle villaer langs Kr Oslofjorden og
jeg har dem forat spise bær og ærgre folk – dertil
Munchmuseet T 2748, s. 96
har jeg ikke 2 Millioner med 100,00 kr
indtækt – Jeg har 20 Millioner og tjener
500,000 kr pr år –
– D
M Når jeg har havt udstilling
har folk gået om og regnet og tælt
efter – 20,000 kr – 10,000 kr … 50,000 kr
– Medens man i år hos Blomqvist
og har kunnet se mine bedste billeder
hænge i årevis og ‹intet› og endeli solgt
for 2000 kr –
I skatteligningen, {v}hvor folk
ellers har kikket efter min intægt
intresserer denne ikke længer når man
ser jeg har indtægt de senere år
fast ingen intægt har men brugt
70,000 af en liden kapital der
nu er 15{,}0,000 kr
– Man vil ikke forstå når det
gjælder mig at vi ikke er i jo{ … }bbetid
men at her og i Tyskland lidet salg
Munchmuseet T 2748, s. 99
Juni 1930
– Det er bedre at male et
godt ufærdi billede end et dårli
færdi –
Mange tror at et billede
er færdi når de har udført så
mange Detalier som mulig
– En streg kan være et færdi kunstværk
– Man Det man maler må være
gjort med vilie og følelse
– Det hjælper ikke at … udføre det
på den måte at der ‹føies› ufølte
og vilieløse ting –
{ … }Et billede må ikke være falskt
ele ufølt gjort –
Det kan være galt og falskt når
det er gjort med følelse – og med
bevidshed – Som i musikken der
bruger
Munchmuseet T 2748, s. 100
En impressionist Lieberman
sa om mig m mig – han
er slu Munch han lader som
han intet kan –
Jeg sa – Liebermann lader som
han kan mer end han kald
kan – Det kalder { … }han realisme
Munchmuseet T 2748, s. 101
20-2-3‹1›
Træd ikke på mine
åndelige ligtæer
Munchmuseet T 2748, s. 103
24-12-31
Præsten sier i radioen:
{ … }Christus sa Gud er i mig
jeg er i Gud –
Faderen er i mig – jeg i faderen
Er ikke det det samme
ethvert menneske kan si:
Jeg er i Gud. Gud er i alt –
jeg er i verden – verden er i mig –
Munchmuseet T 2748, s. 105
10-4-32
Dr Rathenau pakker in
Jeg reder min seng – { … }for
natten det er aften – og jeg har blot
en ‹regel› at stille ind
Jeg der i 50 år altid
blev { … }fik ne fik så ofte
afslag –
Jeg må nu { … }føle den
bitre smag ved at måtte si «nei»
Jeg der så bittert følte i
de mange år de stadige afslag –
Jeg og hatet og foragtet dem der
gav mig dem – må nu selv
føle bitterheden af osså at måtte
gi afslag – Det er vel osså e{n}t slags
‹arts fornemmelse›
Munchmuseet T 2748, s. 107
Munchmuseet T 2748, s. 109
Munchmuseet T 2748, s. 111
15-4-32
Min ven Kollmann sa
ofte til mig når jeg udtalte
mig stærkt mot enkelte personer
– tag Dem iagt der er fjærnvirkning
de mærker det og hævner sig
– Kollmann troede på ikke på noen
Gud men på uopklarede kræfter
– (Men er ikke kan ikke disse kaldes
Gud)
Det var en længere periode
af mit liv omtrent mellem
25 års alderen og 35 års alderen
at følgende fænomen meget
ofte indtraf
Munchmuseet T 2748, s. 112
Jeg spadserede på gaden og
jeg tænkte pludseli på en
person – efter en 5 minutters
tid eller 10 … – traf jeg ham
– Engang tænkte jeg på en
ven som jeg vidste var i
Amerika –
Pludseli tænkte jeg på ham –
– Efter en 20 minutter møter
jeg ham – Han var netop
vendt hjem
Dette er ofte hændt mig
og jeg har talt med mange
herom –
Munchmuseet T 2748, s. 113
Borddansen i Paris 18{ … }95
Jeg kjændte i Paris en tysk
maler Braun – Han var bror
af en bekjendt social Politiker
Braun – der nu virker i hus
posten i Berlin
Jeg traf ham en dag: Vil
De komme op til mig
imorgen aften {s}jeg har bedt
en hel del venner af alle
nationer – Vi skal ha en
spiritistisk {c}seance.
…
Munchmuseet T 2748, s. 114
Em{ … }ma og Emilie
Jeg møter af og til en
liten dame – det er hun jeg
for 61 år siden spilte parad
hoppet paradis sammen med –
Jeg husker den ser klart den
opstregede jord med ruter –
og Emma – Hun havde store
mørke Øine og et litet skjælmsk
smil – og ‹H›atten altid lidt på skrå –
Emilie søsteren var osså pen
men ikke som Emma –
Jeg spilte paradis osså med hende
– men he allerhelst med Emma
– Jeg var gla når hun var
i nærheden af mig og jeg savnet
hende når jeg hun var borte
Skjønte jeg hun var pen – vet
ikke – Var det som en slags varme
der omgav hende – og tiltrak mig –
Der var vist en brun glød i
hennes øine –
Med tal Emma talte jeg ikke men
nok med Emilie – Men Emma vilde
altid være nær – Paradis hoppet vi sammen tause vistnok
Munchmuseet T 2748, s. 115
Jeg ser hende af og { … }til nu
– Hun er den samme – Jeg synes
hun ser akkurat ligedan ut –
Øinene er underli mørke og og det er som
en nat der sender mørk{e}t Glød
… ut –
Og smilet … det samme – et
litet skjælmskt smil –
og hatten den samme på skrå –
{ … }Hun stod ved i butik ved
disken – jeg et stykke fra – …
Jeg sto hvilte mine Øine på hende
– Det var som dengang –
Kjendte hun mig?
{ … }Jeg stod der længe og fulgte
hendes bevægelser
– { … }Det var som dengang – en
underli varme omgav hende
– De dybsorte øine glødet under
hatten som dengang.
– Smilet var skjælmskt som dengang
gav fra sig en underli ‹fryd› der gled
ind i mit væsen som sødme – Skal jeg skrive sødme
Munchmuseet T 2748, s. 116
hende? – Jeg elsket Dem da
jeg var 7 år og De 6 –
Jeg føler det samme nu.
Husket De mig da jeg stod nær
Dem som hin Søndag formiddag
om våren – hvor solen kastet
lange skygger og varmet – { … }kjøligt
og mildt varmt –
Sa vi dengang egentli noget
til hinanden – Næppe
Akkurat som nu –
Jeg vilde som nu gjerne være
nær Dem – \men jeg gik for
ikke at se nærgående ut –/
Munchmuseet T 2748, s. 121
20-6-32
Man taler såmeget om aktuelle
spørsmål – sociale spørsmål –
ti{ … }dens krav – Og så specielt { … }nøden –
brødet – Hjælpen –
Ja det er rikti – m{ … }an skal
være tidens barn – men er ikke
alle al {e}den mest aktuelle hjælp
som når en sydom herjer –
Det er godt at lægerne sogar
bad for dem – ved øieblikkeli hjælp
– Men er det ikke osså viktigt
at søge årsagerne til sygdommen –
Man taler om nøden – Det
er … godt at hjelpe den –
Men er det ikke osså viktigt at
søge grunden til nøden
–
Vi lever ikke af brød alene
men af alt det der kommer fra
herrens mund
Munchmuseet T 2748, s. 123
6-8-32
Kjære Grisebach
– {D}Vi talte dengang (Warnemunde
1906-7 om Determinismus
– {Ich meinte}Jeg mente at der var
meget arvet som vanskeli kunde
helt bortjages – (Forbannelsen
i slægten som i Sofokles's Dra
Tragedier) De mente at
Determinismus ikke havde
såmegen betydning –
Jeg Min kunst må sees
på bakgrund af min ar
svære arvelige belastning –
Modersiden tæring – farsiden
sindets sygelighed – (Bedstefar
rygmarvstæring –
Min kunst er en selv-
bekjennelse – Jeg søger i den
Munchmuseet T 2748, s. 124
at klargjøre mig mit
forhold til verden
Altså en slags egoismus –
Dog har jeg altid samti{ … }dig
tænkt og følt at min
kunst vil kunne osså klar-
gjøre andre menneskers i
deres søgen mot sandheden –
Munchmuseet T 2748, s. 125
at
Munchmuseet T 2748, s. 127
September 1932
Døden har vi gjennemgået
ved fødsel{ … }en – Vi har igjen
den mærkeligste oplevelsen: Den
egentlige fødsel som kaldes døden –
fødselen til hvad?
Munchmuseet T 2748, s. 133
28-10-33
Jeg havde tænkt jeg skulde
som van Gogh i sit korte løb
i større format (jeg mener bok{g}stavli
større malerier og da jeg idet sidste råder over
penger) – mer Skulde jeg
Munchmuseet T 2748, s. 135
28-10-33
van Gogh lod i sit korte løb sin
flamme ikke slukke – Ild og glød
var i hans pensel de få { … }år
han brændte sig op for sin kunst –
{ … }Jeg havde tænkt og villet i mit
længere løb og med flere penger
til min raadighed som han
ikke la min flamme slukne { … }og
ikke og med brændende pensel
ma male til det sidste –
Jeg mærket min fakkel blusset
og sank {–}til den næsten { … }holdt på
at slukne og jeg så om mig
i mørket med angest – Var jeg faret
vild – hvor var jeg – Var veien tapt
Men jeg den blusset på ‹vei› og jeg
ja karret frem i vildnisset – Jeg
faldt og jeg løb – jeg søgte mig frem med
sønderrevne lemmer – Hvor var veien? og syg
Munchmuseet T 2748, s. 137
slepte jeg mig frem med blussende ildgnistrende fakkel
men menneskene sa på min
færd – Se på ham sa de – Han
søger guld – Han … søger guld!
– Han gjemmer på skatter –
Han skjuler guldet i jorden –
La os finde det jage efter ham –
og de hånte {mig}ham og spottet – Gjerrighalsen
Guldgraveren –
Så sa {jeg}han stop – hol Jeg søger
et fjærnt høit mål sa {jeg}han – I dårer
I tror jeg slider mig tilblods for
penger –
Nu kan det være nok! –
Jeg slutter – Jeg klær mig i rene
klær – pudser mine sko – lægger
tæpper på gulv – Vær så god
træd ind – I skal ‹slippe› for
at få det «guld» jeg søger – Jeg byr
på en kop the på et ‹saligt› bord
med søde kager – Og vær så god 10 kroner!
Munchmuseet T 2748, s. 139
Men …
Munchmuseet T 2748, s. 141
10-11-33
Jeg går langs e{t}n smal vei sti
Et brat stup på den ene side
indover er Der er dybet bundløst dyb
Indover på den annen side
der er … er enge bjerge huser
mennesker –
Jeg går og vakler langs stupet
– Jeg holder på at styrte ned –
men jeg kaster mig ind mot
engen husene bjergene menneskene
– Jeg tumler om blandt det levende
liv – Men jeg må tilbake til
veien langs stupet – Der er min
vei der må jeg gå – Jeg vakler jeg
vil styrte ned – Atter ind mot livet
og menneskene –
Men jeg må tilbake til veien langs
stupet – For de{n}t … er min vei –
til jeg styrter i dybet –
Munchmuseet T 2748, s. 145
Guds stedbarn på jorden
sa Skule Jarl
–
Munchmuseet T 2748, s. 147
Marts 34
De døde
Hvor håbløst at prøve
på det som i livet blev
revet i sønder –
Det er som når man vil
prøve at sætte sammen et
istykkerslåt glas.
Munchmuseet T 2748, s. 149
Marz 34 1934
Man forfølger en mand
til han blir gal
Så raaber … man
Ha han er gal spær
ham ind. hvilken menneske!
Munchmuseet T 2748, s. 151
Han var en arbeidskar –
Han måtte altid arbeide –
Han blev doctor kommunelæge
bygget ‹asuler› sindsygeasul og e{n}t
gammelhjem – H Var selv arkitekt
blev storthingsmand – Statsråd
Han var en ‹reel› som vilde
det vel – Efter den vilde jobbeti{ … }d
kom … ministeriet op i en
vovet affære der gik galt
Ministeriet blev dømt
Han sad i 20 komiteer han
blev raadspurt i alt
Han måtte i løbet af 5 minutter
give et raad eller en afgjørelse
Munchmuseet T 2748, s. 154
Jeg spurte ham engang om hva
jeg skulde sætte på en liten eiendom
Plant kaal Jeg plantet en svær
kaa Jordbruk lønner sig bedst
Jeg plantet en vældig Kaalaker
og en stor potetetsaker – Der var
dyr arbeidsløn eft i Jobbetiden
Hvert Kaalhode kom mig på
2 a 2 kroner Jeg tabte enormt
I den tid tabte byfolk
som in{tet}gen forstan{n}d havde på
kaal formuer på kaalakre
Han Han besøgte mig
efter mange års fravær
Jeg vilde si ham noget
Øieblikkeli var hans hjerne
Munchmuseet T 2748, s. 155
i virksomhed
Jeg sa Jeg sit Jeg
Jeg vil til byen
Jeg kom ikke længer end til Jeg
Jeg er førsteperson Du er annen person
han er tredie person
Ja men –
Jeg vil til byen
vil til – er et verbum der
kommer af at ville til er e{ … }n
Jeg vil til byen sa jeg
Det er en sætning der siger at
Du vil til byen –
Munchmuseet T 2748, s. 156
Han var fritænker og tænkte
da ikke til høire eller venstre
på det – Det er klart –
Han holdt på ægteskabet
– Han var venstremand
Munchmuseet T 2748, s. 159
19-12-34
M Den tyske maler Macke der
faldt i krigen skrev til mig –
Vi bærer Dem på vore skjold
Jeg tænker på mine landsmænd
De trykket mig på sin mellem
sine skjold
Arkitekt Poulsen kom bort til
mig forleden –
De har da mange venner sa
han –
Ja sa jeg men de er spredt
rundt langt væk
Fienderne er tæt på livet af
mig –
Jeg er som i e{t}n b slangegrav
Gry
herude – Grynte vilde griserne
om de vidste hva galten led
Munchmuseet T 2748, s. 556
[Red.:
Ikke Munchs håndskrift.]
Munchmuseet T 2748, s. 558
[Red.:
Ikke Munchs håndskrift.]
Munchmuseet T 2748, s. 560
Solgt {19}August S{ … }ept 1916
Schou Jalousi stort 1
Tre Kvinder Radering 1
| Do{ … }ctor L. | Kvinderyg 1
{s}Vinternat 1 |
|
| Janicke. | Døden og Kvinden 1 |
No-MM_T2748-999-V
