Munchmuseet, MM N 503

    Hvor har de gjort af frøkenen
deres sa hun –
    Å jeg vet ikke
    Hun er svært pen – men altfor
fyldi – ‹I›
    Er
    Hun ligner dem sa han – jeg
sa det til hende – det var den største
kompliment jeg kunde si.
    Han var ikke sint, ikke engang
på Lieutnanten som sto der ved
siden –    han tilgav hende – ‹{ … }bare›
hun var lidt gla i ham –
    Hvor længe det er siden de var hos
mig – ‹fulen› deres {–}længter efter
dem –
    Jaså sa hun og lo –
Han følte folk så på ham –
Manden kom bort – Lilly  { … }vi må

 

gå –
    – Gå op i galleriet
Jeg går et øieblik derop sa
hun og pegte på galleriet –
Han dillet ut –    Vilde hun
træffe ham – Nei    det var
vist bare forat få ham
væk – han var jo ful
    Han traf frøken Drefsen 
i gangen –
    Hvor har de været jeg har
ledt så efter dem – Vi må
gå vil de ikke { … }følle mig
hjem { … }de kan kjøre me mig
    Folk begynte at gå – i
gangene så man glimt a hvidt
forværk der ble slynget om
nøgne skuldre – der var opbrættede

 

kraver og floshatter
    Fra trappen kom der kjølig træk
{ … }Brandt  gik mod udgangen med
frøken { … }Duborg  –
han så op mot galleriet –
Var hun der? –
der kom fru Heiberg  ned – manden
sto og ventet –
    Go aften Brandt  sa hun da
hun paserte ham –
Brandt  og frøken { … }Duborg  gik in
i vognen som ventet på dem –
Så hadde hun da aligevel villet træffe ham
    Hun sa hun aldri hadde
moret sig som i aften – hun vilde
aldri glemme det –
    Brandt  sad og så ud a vinduet
– det { … }det var på morgenkvisten
arbeiderne gik – radvis til arbeide
– det lyste i de hvite arbeider buxer

 

    D{ … }e holdt hinanden længe i
hånden ved porten hennes
Ska vi ikke træffes i morgen
s{ … }a h{ … }an jo
    Jo la { … }os det
    { … }Da han tok tøiet af sig
på sit værelse – fandt han
en gul rose i l{ … }ommen –
Om fru Heiberg  hadde stukket
den til ham – nei det var vist
hun i vognen tænkte han lidt
skuffet –

 

    Han følte ikke længer had til
hende – nu han ble så inderli
blød rørt over det skjønne bleke
hode derinne i tobaksrøgen
– Han fulgte hende med øinene uten
uten bitterhed – hvorfor skulde han
være sint – { … }dette hode hadde lagt
in til hans br{ … }yst – h{ … }un hadde
{ … }hviskende sære koglende or in i
hans øre – hadde lært { … }ham
kjærligheden – og hun { … }det var
jo naturli hun ikke kunde
holle a ham sån han hadde
o{ … }pført sig – og kanske hun holdt
a ham ennu –
    Hun satte sig på den annen
side uten at have opdaget ham
– Hvorfor ser de derbort s{ … }purte
frøken { … }Duborg  –
    Brandt  ble forlegen –
Å det var intet – Skål da al … 

 

    Frøken Duborg ! – skål – han
gjore sig forfærdeli lysti – la
armen om livet til Frøken Duborg 
    Da han næste gan vendte
blikket bort mot fru Heiberg 
mødte han { … }et underli stirrende
forstyrret ansikt – blekt som
{ … }blekt – denne blekhed gjorde ham underli glad
som et lik – hun hilste
    Brandt  så hende in i øinene –
Om han kunde lægge sit
hode i hennes skjød – han
vilde bare gråte og be hende
om lit kjærlighed – Så så han
hende pludseli reise sig og gå
    Brandt  holdt ikke længer
ut at sidde – {j}han reiste sig
    Han hadde drukket meget
Alle ansigterne omkring ham
dannet for hans øine lissom i tåge

 

    Han gik op trappen – med hænderne
i lommen – det brændte i hans hode
Om det var hans mening at
træffe hende – han vidste det
ikke – han synes det var godt
at komme fra de andre være
alene en stun
    Han gik lidt sjanglende op trappen
– man trådte ham på fødderne
    Han var ved døren { … }til den
store salen; – det stærke lyset
skar ham i øinene – han måtte myse
– Det flimrede for ham af alle disse
farver – Hvite skjortebryst og m
brogede karnevalsdragter –
    Man s{ … }pilte kuszwalzer – midt
i dansedes – en stor bevægeli masse

 

hoder som dukkede op og ned
og in imellem lyste { … }det i
hite hvite nøkne skuldre
    Og der i døren, noen skridt
fra ham – sto hun jo og så
på ham smilende midt i
det flimrende lyshav der omgav
hende som en glorie
    Og de sto sammen, tæt til hverandre
– han så in i hennes grønlige øine
– så det lille blinke inunder de
fyldige øienlåg – hennes mund
stor og sanseli var så nær ham
    Hun talte – røsten kom lissom
langt væk fra – lidt utydeli når
musikken faldt stærkt in
    Så var han da atter
ved kirken – { … }der  … 

 

    Hvor kunde de være – han var
igjen oppe i salen for at  …  se om
de var der – nei de sidder naturlivis
i en eller anden mørk krog
    Han gik nedover trappene igen –
gik helt ned i første etage –
kigget in i alle kroger og gange – intetsteds
var de at se.    Han hadde en
uendeli følelse af forlathed –
    Oppe i balsalen var dansen i fuld
gang – Han ha Brandt  hadde
truffet den lille blåkklædte pagen
som han hadde gjættet hvem det
var – det var den vakre frøken
Amundsen  som { … }engang havde været
oppe hos ham på atelieret –
    Det var Francaise – og de danset
under spøg og latter –
    De danser dårli Brandt  – hørte
han en si fra siden –

 

    { … }Han kjendte ikke hende denne
kvinde med de deili hofterne
og det svulmende bryst
    Han gik like bort til hende
– hvem er de som har sån
nydeli stemme –
hun lo
    – Nu ødelægger de jo hele francaisen
og hun puffet ham tilbake
    Man danset under fuldstændi
forvirring –
    Han fulgte efter hende – bød
hende armen – han trykket den
hvide runde armen in til sig
– han beundrede det høie bryst
Hun vilde ikke si hvem hun var
han undret sig på om ansigtet
var lige så smukt som det øvrige

 

    Latteren var ung og bedårende
Det lindrede hans kvaler at se
på det {s}deilige kjød at føle
disse hofter mot sig – og
fru Heiberg 
    Han var atter alene og
tomheden kom igen over ham
    Nede i trappen traf han Jæger
og de gik sammen in i buffeen
    En Pjolter Jæger
Jeg har læst din bog
hva synes de – Brilliant – Ingen
bog har gjort slig indtryk på
mig –
    Brandt  var lidt ful – han
la armen om Jæger – hvor brilliant
den er –
    Hans stemme var skjærende – og
ordene kom stødvis –
    Der var fru Heiberg  – med sin
page – En pjolter til Jæger – han

 

drak glasset helt ud –
    Du er nok gla i aften Brandt 
– å der er deres pike – han
pekte på bort i klynge af unge
damer herrer – Der sto hun Pistol-
dronningen afmaskeret – hans ubekjendte
    Hun er deili sa Jæger –
    Ja det unge friske ansigtet – se
munden og de øinene og hvordan
hun vugger sig i hofterne –
    Ska vi ikke drikke dus Jæger –
de drak sammen –
    Han skottet bort til fru Heiberg 
    Bentsen  kom bort til ham
    Brandt  frøken Duborg  vil
gjerne tale me dig – han skjønte
det var Pistoldronningen – han så dit
bort hun så på ham og smilte
han smilte osså –
    Jeg kjender godt – har set dem

 

    Ha, ha, ha – han vækker  i
det var en liten Bajads – du
er det da let at kjende bleke
maske –
    Så var han væk
    Der kom Løken  – som {ha}Hamlet 
Han så godt ud – det bleke ridderansigt
me den sorte dragt
    Og ved siden gik hans Ofelia  –
hans kone
    Goddag G
    Det er en skjøn tanke at
ligge i kvinneskjød { … }deklamerte han
da de passerte hinanden –
    Det begyndte at bli varmt salen
var næsten ful –
    – { … }Mon hun ikke er kommen –
Han mønstret alle
    Der var de jo begge to – derborte

 

under pillaren – både hun
og manden –
    Han var fyrste {og}me hjelm
og stort sværd ved siden – hun
fyrstinde –
    De sto begge stille ved siden
af hinanden og så på – Han
gik forbi så nær at han
streifet hende – hun så på
ham – mon ingen kjendte ham
    Han iagto dem medens
han gik frem og tilbake mellem
maskerne
    De var nu tre derborte – en høi
page me fjærbusk og ridderkappe
over skuldrene –
    Han talte med fyrstinden
bøiet sig ned mot hende –

 

    Hvor nydeli hun har arangeret
det sa Brandt  { … }til sig selv
    «En fyrstinde som elsker sin
page»
    Men fyrsten – han har da ikke
øine – om han hvisket noe til
ham –
    Brandt  så efter skolepigen –
Han kunde ikke finde hende
    Der gik to forbi ham – det var
fyrstinden lænende sig { … }ind
til den høie pagen – der bøier
sig mot hende og hviskende
    De går mot døren – Han
følger Han ser på den bøiede
nakke – den som han så
mange gange har kysset – og den
hvite nøkne armen – som {har}\så mange gange/
lagt om hans hals

 

    Ved døren vender hun hode
me engang han føler hennes
blik gjennem den sorte maske
hun smiler og nikker –
    Det var så tomt i salen nu
Er du ulykkeli munk  spurte
en stemme ved siden a ham – de{n}t
var den lille pike fra før –
    Jeg sa han – ulykkeli    langt fra
– t …  tværtimod –
    Kom smukke pige – kom og skrift
Han gik fjasende me hende ned
a trappen in i sideværelsene ned
i {f}bufeen og
    Hele tiden så han efter de to
så i hver krog
    Gid hun så dem sammen
Så forsvandt den lille piken – hun er
kje a mig tænkte han

 

    Der var snesjap – man hørte
klask af galoscher og tunge støvler
mod fortouget der var fuld a søle
og iss{ … }vul
    Der gik tykt a folk – damer
hvite og bleksottige efter ‹baller›
og af vårmathed
    Dragterne var monotone svarte
Brandt  drev slap opover – sygeli
og rundry{k}gget med hvidt tørklæde
om den lange halsen
    Han var i det trange strøget
af Karl Johansgade ved posthuset
    Langt deroppe ved hjørnet
sto fru Heiberg  i sin lille svarte
fløielskåbe med det hvite forværk
    Hun sto stille og så nedover

 

gaden – så forsvandt hun me
engang i den andre sidegaden
    Hun undgår mig nu tænkte
Brandt 
    Han var like ved hjørnet – så
kommer hun me engang frem
– hun ventet hadde ventet på
ham
    Han skar over gaden mekanisk
– uten reflexion –
    Inde i { … }ham var der glæde over
det hånet han nu så skjærende
viste hende og samtidig raseri
Hvor inderli gjerne han vilde
ha talt me hende – hvor mange
gange hadde han ikke ønsket
en sådan leilighed
    Hadde han, hadde han
Hvor han nu ønsket han hadde
gåt bort til hende

 

    Det var tidli – den store oplyste
logesalen var næsten tom –
Der var bare noen få maskerte
som gik derinne
    En zigeunerinde sang – { … }til en
tamburen { … }–
    Op af trappene kom der stadi
fol{ … }k – damer, kåber og slør
– inunder så man det lyse
af maskerne og { … }baldragteme
    Der kom en ung pige til
ham – bleke munk – kjenner
de mig – han
    Nei han kunde ikke – så {var}løb
hun borte me en liden latter
    Salen fyldtes mer og mer – men
der var ennu li i{ntet}kke liv – man
sto stille – eller gik frem og tilbake

 

    Harlequiner og bajadser gik adstadi
omkring og så dypsindi på de{ … }corationerne
    Der kom en liden vilter skolepike
– hun var det da liv i –
    Goddag munk  sa hun og
slog ham på maven – det måtte
være frøken Hals  – Hende vilde
han få tag i – han vilde ikke
vise sig ulykkeli i aften – han
vilde more sig
    Fru Heiberg  var vist endnu
ikke kommen – mon han skulde
tale me hende
    Skulde han nærme sig hende –
spøgende – skjønne kvinde skrift –
hun aner hvem det er – { … }så skrifter
hun og fortæller at det hun
aligevel holler bare a ham – og
så går de sammen in i et sideværelse og
de sidder in til hinanden som før