Munchmuseet, MM N 32

MM N 32, Munchmuseet. Datert 1918–1919. Notat.
Filologisk kommentar: Maskinskrevet manuskript, med kopi. Side 9 er kopi av side 5.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
Munchmuseet N 32, s. 1

    Man er fuldstændig falden i staver ved navnet livsfrisen –
navnet skjæmmer jo ingen. – Jeg tænker oprigtig talt sidst paa nav-
net, og det er mere forat give et fingerpeg – end forat give nogen
udfyldende mening, naar jeg har kaldt den «livsfrisen». –

    Det skulde falde af sig selv, at jeg ikke mener dette skul-
de give et helt liv. –

    Den udstilledes i Berlin 1902 under benævnelsen fra det mo-
derne sjæleliv. I Kristiania har den ogsaa i Dioramalokalet været
udstillet en af de tidligste aar i dette aarhundrede under samme ti-
tel.–

    Saa har man ikke forstaaet, at jeg kunde udstille billederne
som fris. –

    Disse omhandlede billeder som endelig efter 30 aars
som en havareret skute endelig fik en slags havn ude i Sköien. –
Efterat halve riggen var bortskyllet. –

    Jeg har selvfölgelig havt mange planer med disse billeder. –
Jeg har jo ogsaa tænkt mig det hus, det skulde dekorere, have flere
værelser. –

    Jeg har jo ogsaa tænkt mig dödsbillederne i et mindre værelse
for sig, – nemlig som fris – nemlig ogsaa som store vægfelter. –

    Kunde man ikke ihvertfald tænke sig disse vilde kunne dekore-
re et værelse holdt i duse farver i samklang med billederne, og kunde
man ikke tænke sig – – specielt for «Verdens Gangs» kritiker og det

 

Munchmuseet N 32, s. 2
    – 2 –

forbausende at han kommer med disse udtalelser – efterat han har
læst min redegjörelse. Sammenhængen med disse og den fris med moti-
ver fra stranden og skogen, der skulde dekorere den store nabosal –
selvfölgelig kunde enkelte billeder benyttes som –

    Jeg har ogsaa tænkt mig en anden lösning. Den hele fris
gjort meget större med rigtig store felter –gjort trærnes kroner
större, motivet med strand og skog mere gjennemfört, i billederne –
hvorved der blir mere enhed. –

    Der skrives mange ord om at billederne ikke stemmer sammen
at de har forskjellig retning. –

    Det er jo\ /noget alle kan si, og at jeg har tænkt de skulde
tillempes og omhandle ommales til det sted det skal dekorere er end
yderligere bestemt sagt i forordet. –

    Jeg vilde anse det for en feil at have gjort frisen færdig
för jeg havde det bestemte rum. – For pengemidler til dens fuldendel-
se. –

    Vigeland gav sin serie en bestemt form for han vidste, hvor
den skulde staa, nu ved han ikke at finde plads. –

    Det er mig ufattelig, at kritikeren, der ogsaa er maler, ik-
ke kan finde sammenhæng i billedrækken. – Ikke en sammenhæng paastaaes.

    Halvparten af billederne har slig sammenhæng, at de med stör-
ste lethet kunde föies sammen til et eneste langt stort billede.
Billederne med stranden og træerne. – Der gaar stadig sammen
toner igjen – sommernattens giver\ /samtonen – Træerne og havet giver
lodrette og horisontale linier – stranden og menneskene giver det
bölgende levnedslivs toner – sterke farver giver gjenlyd af samklang
gjennem billederne. Billederne er rigtignok i meste motiver notater –
– dokumenter – udkast – emner. –

 

Munchmuseet N 32, s. 3
    – 3 –

    Det er deres styrke. –
    Og har man ikke tænkt sig disse billeders tilblivelse i
disse 30 aar – et paa et bagkammer i Nizza – et paa et mörkt værelse
i    et i Berlin – nogle i Norge, altid paa reiser i de
vanskeligste forhold under den ihærdigste forfölgelse, – uden den
mindsteopmuntring. –

    Billederne er jo meget beskedent ophængt nu. –
    Det rum, der skulde dekoreres var nok nærmest et luftslot. –
    Der var  …  ingen sluttet trop af borgere, der gav de
til planens gjennemförelse. Selv ikke da den var saa
langt fremme soj i begyndelsen af aarhundredet, da den dekorerer
som fris de fire store vægge i Berliner-sessionen eller gik rundt
væggene i Dioramalokalet. –

    Havde da til rette tid den nödvendige opmuntring været, havde
nok virkningen været en anden – og den havde nok faaet andre dimen-
sioner. –
havde nok givet et rigere og sterkere billede af livet
end disse udpinte smaa dokumenter. –

    Jeg ber de kritikere, jeg antyder til, gaa op en dag med
sterkt varmt solskin, der i soldis smelter billedserien sammen –
Ikke se saa pedantisk paa forskjelæi teknik og ellers paa pedantisk
artisteri. – Jeg tror alligevel de vil se intensionen og ogsaa
finde der er megen samklang i billedrækken. –

    Tapetsering av vægge har aldrig lagt for mig – og se
kan jeg det. –

    Jeg tænker paa det sixtinske kapel. – Det er ingen tapet-
virkning i Michel Angelos verker. – Det er dekorative billeder,
der er\ /sat sammen. – Men alligevel finder jeg salen er nordens skjön-
neste. –

 

Munchmuseet N 32, s. 4
    – 4 –

    Jeg benytter anledningen til at komme med disse forklarin-
ger af to kritikeres udtalelser, der ellers har hat mange vakre ord
at sige om min kunst, som har glædet mig meget. –

    Jeg haaber ikke en anden kritiker smigrer sig med at jeg
tar notis af ham. – Den fortvilede bastard af en umulig maler og
umulig kritiker, der har talt det ledige embedsi «Aftenpo-
sten
» som kust for den gjödselkjærre der bringer avfaldet av dens
Angrastald til kunstens have. –

    Den stald «Aftenposten» i 40 aar har holdt færdig til kunstens
gjödsel. –

    Apropos\!/


    Nu vel, som gjentagende forklaret har jeg med vilje ikke givet
billedserien en endelig form. –

    Men jeg vil udtale. –
    Jeg finder den allerede nu som den hænger hos Blomquist fuldt
kan stille fordringerne til en dekorativ fris. –

    Jeg finder ikke en fris altid behöver at have den jevne ens-
artethed, det saa ofte gjör dekorationer og friser saa sörgelig kje-
delige, at man næsten kan si – Dekorationer og friser – jo det er
malerne som aldrig lægges merke til. –

    En fris mener jeg kan godt have virkningen av en synform. –
Den kan hæve sig i lyset og sænke sig i dybden –. Den kan stige og
falde i styrke – Ligeledes kantoner lyde og gjenlyde gjennem
dem, skingrende toner og trommelyderne kan falde spredt. –

 

Munchmuseet N 32, s. 5
    – 5 –

    Ligefuldt kan der være rytme. –
    Selv nu hos Blomquist har livsfrisen virkning af et symtom,
af rytme.Og man maa med godese det klart hos Blomquist
tiltrods for den jadskede stængning som, som desværre ikke kunde
blive anderledes da tiden var for kort til ophængning. –

    Jeg er ogsaa komplet uenig i, at frisen behöver at bestaa af
lige store felter. –    Tvertimot synes jeg, at ulige störrelser
bringer mere liv. –    Og over döre og vinder er det jo nödvendigt
at have andre formater. –



    Billedserien regner jeg for et af de vigtigste om ikke det
vigtigste verk. –

    Den har aldrig fundet nogen forstaae{ … }lse herhjemme. Först og
fremst fik den sin störste paask{ … }jönnelse og forstaaelse i Tyskland,
hvor min kunst hurtigst og bedst opfattedes. Den fik der den ære at
indrammes i en fris rundt den store forhal. –

    Men ogsaa paa l’          Kommentar i Paris fik den paaskjönnelse;
allerede i 1897 en æresplads paa hovedvæggen i den sidste sal, – og
den fik da

 

Munchmuseet N 32, s. 6


[Red.:
    Gjennomslagskopi av No-MM_N0032-02.]


 

Munchmuseet N 32, s. 7


[Red.:
    Gjennomslagskopi av No-MM_N0032-03.]


 

Munchmuseet N 32, s. 8


[Red.:
    Gjennomslagskopi av No-MM_N0032-04.]


 

Munchmuseet N 32, s. 9
    – 5 –

    Ligefuldt kan der være rytme. –
    Selv nu hos Blomquist har livsfrisen virkning af et symtom, i symphoni?
af rytme.Og man maa med godese det klart hos Blomquist
tiltrods for den ?jadskede ?stængning som, som des{ … }værre ikke kunde
blive anderledes da tiden var for kort til ophængning. –

    Jeg er ogsaa komplet uenig i, at frisen behøver at bestaa af
lige store felter. –    Tvertimot synes jeg, at ulige størrelser
bringer mere liv. –    Og over døre og vinder er det jo nødvendigt
at have andre formater. –



    Billedserien regner jeg for et af de vigtigste om ikke det
vigtigste verk. –

    Den har aldrig fundet nogen forstaaelse herhjemme. Først og
fremst fik den sin største paaskjønnelse og forstaaelse i Tyskland,
hvor min kunst hurtigst og bedst opfattedes. Den fik der den ære at
indrammes i en fris rundt den store forhal. –

    Men ogsaa paa l’           i Paris fik den paaskjønnelse;
allerede i 1897 en æresplads paa hovedvæggen i den sidste sal, – og
den fik da