Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Munchmuseet N 482, s. 1
Jeg var { … }13 år og E{hun}mma
14
Hun var udviklet for sin
alder – fyldi – øinene blå og
milde og munden sandselig –
Jeg havde aldri talt med
hende – Min søster der var
hendes veninde hadde – pesenteret
mig for hende – men jeg hadde
gåt bo{ … }rt med engang
Så mødte vi hende hinanden
på gaden – det hændte at hun
ble rø; {–}når vi paserte måtte
pasere hinanden {–}vendte vi
os til hver vor kant – men
når vi gik på hvert vort
fortoug så vi på hinanden
Min søster var et år ældre end
jeg – Hun hadde fåt «veninder»
– De hadde fine parasoller og
hadde et vist snit på kjolen
Munchmuseet N 482, s. 2
De gik arm i arm – slentrede
og sto på ved gadehjørnene
Min søs{ … }ter brugte en tarveli
violet kjole – der var lysere
der hvor solen havde tat mest
Hendes veninder kjendte
så mange «herrer» der var
voxne – hadde { … barter} og
Ved bordet fortalte hun
hva frøken Brandt
hadde
sagt til hr. Nilsen
og hvor
høfli han altid var mot
dem
Engang hadde jeg hørt den
unge Petersen
er sa frøken
til min søster – og samtidi helst
så dybt –
Vi abet efter ham – hun
ble sprutende rø – Siden var
det en stadi fornøielse for os
at få hende rø ved at nævne
Petersens
navn
Munchmuseet N 482, s. 3
Min søster skulde gå
tur i skoven med til grefsenåsen
med sine veninder – {der}deriblandt
Emma
skulde osså være med –
Jeg ble spurt tilbudt at {være}følge
{med … }dem men skammet mig
frygteli for at være med vise
mig med «jenterne»
Jeg bestemte mig til at være
med i sidste øieblik
På veien passet jeg altid
på at være så langt fra «hende»
som mulig – gik mest et lidet
stykke bagefter.
Det var varmt – damerne slog
sine parasoller op – lyserøde og hvite
{ … }Min søster slo osså op sin – de{n}t
var en gammel sort med fryndser
– skaftet var engang gåt i stykker
og var blit skjøtet –
Edvard værs go – hun rakte
mig kuften
Munchmuseet N 482, s. 4
Jeg så forundret på hende –
Nei tak jo sa jeg kort –
Min søster ble rø –
Du skulde se hvor høfli
frøken ‹Greenhils› bror er – Brandts
bror er – hvisket hun – Herrer
bærer altid damernes tøi –
– Jeg var skamfuld –
Kom sa jeg Jeg gik efter en stun
bort til hende – kom la mig få den –
– Nei ikke nu sa hun fornærmet
det kan være det samme
Oppe i skoven legte vi høg
og due – Jeg og Emma
{v}kom
altid sammen i legen – men
når jeg skulde snakke sad ordene
fast i halsen –
Damerne sad i græsset og ordnede
blomster –
Jeg tok med engang mod til
mig og gik lige bort til ‹frøken
Greenhild›
–
Vil De ha noen kongler –
