Munchmuseet, MM K 4371
MM K 4371, Munchmuseet. Datert [??].12.1889. Brev fra Karen Bjølstad.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Min kjære Edvard. –
Gud styrke Dig og give Dig Trøst
i denne tid; – ingen anden kan
gjøre det. – Papa ved Du har faaet
en pludselig Sygdom og Du ved
han er gammel, saa der ikke
var nogen Rimelighed for at skulle
komme sig. Nu er han vandret
hjem. Vi ere saa bedrøvede for
at Du skal taa denne Efterret-
ning saa langt borte; – men
Du man jo vide det, – Du
ved han var en from Christen,
saa han er gaaet ind i
en salig Evighed – saa vi
maa ikke være fortvilede, vi
man bare søge Kraft der hvor
Papa søgte den – om vi end
synes Hjertet er koldt og stivt
ligeover for Herren. –
Papa fik et pludselig Hjerteslag
blev lammet saa han ikke
kunde tale og tilsyneladende
uden Bevidsthed til det sidste,
dog tror vi der var Øieblikke han
kjendte os, han smilte imellem
til os og trykkede vore Hænder.
– Andreas og Smaapigene ere
noksaa rolige idag, – Gud har
styrket dem; – ellers ved Du,
at Papa har groet sig fast
i os alle, saa Sorgen er
sver. Andreas har været saa
meget for os, han tror
paa Gud og en Evighed, at
Papa er salig og dette trøster
ham og os Alle. –
Papa var lei over, at han ikke
gav Dig med dit Testament. Kjøb
Dig, og les lidt hver dag i det
for, at Du kan faa noget
Godt til Trøst. –
Torsdag Morgen \d. 28. Kl. 6 1/2/ døde han, Mandag
Aften blev han syg. – Han
havde været frisk, som Du
ved jeg har skrevet \for/ den hele
Tid og vel tilmode her. –
– Skaf Dig en Psalmebog – han
har bedt mig sende Mamas
Testament med Vang. –
O hvor vi tænker meget
paa Dig som er borte. –
vær forsiktig med Dig –
det var noget eget eiendom-
meligt ved Papa, som gjør at
Tabet for os bliver saa stort,
– med Hensyn til Forsørgelse
har vi ingen Bekymring,
faar Gud finder paa Raad
det ved vi sikkert. –
Din hengivne Tante! –
