Håkon 4 Håkonsson

(1204–1263)
Norsk konge.

Les mer

Håkon 4 Håkonsson er omtalt i følgende tekster

Munchmuseet, MM N 724.   Brev fra Edvard Munch til Andreas Munch. Datert 6.7.1879. Se s. 3
«nærmede sig tolv, var det fuldstændig lyst, næsten som om dagen. På den anden side af tyrifjorden kunde vi se Norafjeld med s{ … }ne- striber på toppen. Vi har også gjort visit hos presten i Hole. Det er en egte hyggelig, gammeldags præstegård, med og præstefolkene iligemåde. Kirkens ene Halvdel er bygget på Haakon Haakonsøns Tid, og udenfor døren ligger der en forunderlig sten med indskriptioner og udhugne billeder. I { … }formiddag gik jeg en ual- mindelig en morsom tur på lykke og fromme. I en bue gik jeg først mod øst derpå mod nord endelig ligetil Norderhov hvor jeg beså kirken og aftegnede kir præstegården og derfra tilbage igjen ad en anden vei mod syd vest. Veien fra Norderhov hid var ualmindelig vakker. Den slynger sig På den ene side gik en brat styrtning ned til {s}Storelven som på et sted danner det bekjendte {j}Juveren{som}der måske er det vakreste sted heroppe. Elven er her umådelig bred og danner flere flade og frodige øer, der netop hæver sig over vandspeilet.»
Munchmuseet, MM T 195.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1916–1930. Se bl. 29v
«En annen sal – det gamle Oslo og dets historie – H{ … }ovedscenen fra BHåkon Håkonson og Skule med deres kampe –»
Munchmuseet, MM T 2805.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1878–1878. Se bl. 1r
«Island befolkedes af Norge under Harrald Haarfagres Regjering, og fordi d Islænderne da havde alle sine Slægtninge og Venner i Norge, maatte no For- holdet bindelsen med det, naturligvis være meget nøie. Senere bortfaldt det umiddelbare mellem dem; men S Islænderne havde \imidlertid/ blevet saa vant med Farten til Norge at \Islændingerne/{‹Fartøier›}\de/ jævnligen for over Havet forat føre Handel og søge sin Lykke {hos}\ved/ Kongens Hird. Hvor de kom i Norge, blev de agtet meget og modtaget godt; ofte blev de optaget blandt Kongens Hird;\,/ da de vare be- kjendte for sine Idrætter og \sin/ Skaldekunst;\,/wi hvilket Kon- gerne ist især lagde Vind paa. Dog vare disse to Lande, som havde saa meget tilfælles ikke forenede, ind{til}\før/Haakon Haakonsøn ved Hjælp af Islændere, som forstod det var til d … ere deres Gavn, fik det under Norge. I det ellevte\tiende/ og tolvte\ellevte/ Aarhundrede da for Islænderne om paa Havet som Vikinger, plyndrede og røvede Kjøb- mandskiber og herjede Englands og Skotlands Kyster; da fik de Gods og Ernæring nok men senere; men senere da Vikingstog blev afskaffet og betragtet som en æreløs Gjerning, kunde de ikke saa godt {‹B›}\b/rødføde sig, \og/ tiltrænkte mere et større Lands Hjælp og Støtte. Hvem Da blev, som før er sagt, Landet under Norge bragt under Norge af Haakon Haakonsøn og saa- ledes \blev/ de {l}\L/ande foren\e/des, der havde var af havde sam- me Forfædre, samme Sprog og Tænkesæt og som »
Munchmuseet, MM T 2925.   Skissebok av Edvard Munch. Datert 1879. Se bl. 7v
«Søndag den 29de. I {}\f/ormiddag kom der nogle dyg- tige {R}\r/egnskurer over moen. I eftermid- dag er det deiligt veir. Jeg og Papa gjor- de visit hos pastor Bugge, præst i Hole. Præstegården er en { … }\hy/ggelig enetages byg- ning med rumelige og koselige værelser. {Vi blev vist rundt  …  og fore-}\Efter at være forestillet for husets/ {stillede for husets damer ‹der› tiligemed}\damer, der tilligemed ‹pr›æsten og en fru/ {en fru Hals allerede sad ‹om› kaffebor-}\Hals allerede sad om kaffebordet, fik/ {det}\vi/ os en deilig stærk { … }\kop/ kaffe der gjorde os meget godt efter turen. Derefter saa vi på haven og kirken, der ligger tæt ved præstegården. Dennes ene halv- del, der er af træ sten, skal være bygget på Haakon Haakons{a}\ø/ns tid. Udenfor dø- ren ligger en mærkelig sten med indskrift og forunderlige tegn og billeder. Præsten og de andre vare mere end almindelig hyg- ge{ … }\l/ige folk. Efter at have taget afsked med dem gik vi op til en høi, der kal- des Skarpsno, og som præstefolkene hav- de anbefalet os som e{t}\n/ af de nydelig- ste udsigter paa Ringerike. Efter regnet var {vel t … g}marken så frodigt og duftende af blomster, at man kunde indbilde sig man vandrede gjennem en park, Paa Skarpsno havde man udsigt over hele Ringerike lige op til Hadeland. »