Nasjonalbiblioteket, Brevs. 334 (PN 250)

Brevs. 334 (PN 250), Nasjonalbiblioteket. Datert 1.8.1911. Brev til Juryen for Aula-konkurransen

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
© Nasjonalbiblioteket, NB_56226A00001

    Thiis
    Jeg har villet at dekorationerne skulde danne en
sluttet og selvstændig id{ … }\é/verden og at dennes billedlige uttryk skul-
de være samtidig særnorske og almenmenneskelige.

    Med hensyn til salens græske stil mener jeg, at der
mellem denne og min malemaate er en række berøringspunkter, særlig i
forenklingen og flatebehandlingen, som gjør at salen og dekorationer-
ne dekorativt set «staar sammen», selvom om billederne er norske.

    Mens de tre hovedbilleder «Solen», «Forskerne» og
«Historien» skal virke tunge og imposante som buketter i salen, skal
de andre virke lettere, lysere og som en blekere overgang til salens
hele stil, en ramme om dem.

    I felterne paa hver side av salen, nærmest denne,
skal der staa: paa venstre en saamand, paa høire en mand, som leter
sig vei gjennem skogen, begge gaaende mot livets og lysets kilde. Land-
skapet er fortsat i disse to felter fra solbilledet av.

    Straalerne fra solen fortsætter indover paa de to
næste felter: Tilvenstre en ung kvinde, tilhøire en ung mand, som beg-
ge gaar mot lyset.

    De to næste felter blir: Tilvenstre høstende kvinder,
tilhøire mænd, som drikker av en kilde.

    derefter kommer de store midtbilleder «Historien» og
«Forskerne».

    «H{o}\i/storien» viser i et fjernt og historisk virkende
landskap en gammel mand fra fjordene, som har slidt sig frem gjennem
tiderne, nu sitter han fordypet i rike minde{ … }\r/ og fortæller til en li-
ten betat gut.

    «Forskerne» speiler en anden side av norsk natur og
aand, sommeren og frugtbarheten, forskertrangen, vitebegjærligheten og
daadslysten.

    Paa hvert av de bakerste felter staar en ung mand og
en ung kvinde; tilhøire halvt slumrende, gjennemlyst av nye straaler,

 

© Nasjonalbiblioteket, NB_56226A00002
    – 2 –

    hjerte mot hjerte; tilvenstretilhøire grublende anelsesfuldt over lysende kol-
ber, begge billeder indeholdende et moment visende mot fremtiden.


    Av billederne kan kun «Histo{ … }rien» sies at være fær-
dig, dog er jeg ved at se billedet under festsalens særegne lysforhold
blit opmerksom paa forskjellige ting, som jeg vil ændre. En middelvei
mellem mit første utkast of dette billede mener jeg vil vil være det rette

    Av de øvrige billeder er «Solen» og «Forskerne» helt
ufærdige, de mindre kun løse utkast.

    Jeg mener, at frisen maa males i selve salen for at
faa linjer og farver til at danne et hele.

    Med hensyn til «Solen» er anlægget her for tungt\,/ den
maa være større og kraftigere, straalerne lettere i farven, likesom
ogsaa fjeldet maa ændres noget. «Forskerne» kan ved mer graa og vio-
lette farver bringes til at gaa mere over i salen. Likeledes tiltræn-
ges studier til de enkelte personer; saaledes har jeg til moren endnu
ikke villet bruke model da jeg ikke har fundet en slik, som jeg vil
hun skal være, høi og sterk, streng, klok og moderlig.

    Historien er malt helt i olie, men om det maatte øn-
skes, er jeg villig til at male i fresco.

    De tidligere utkast var malt i kridtfarveteknik.
Kristiania 1 august 1911