Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Munchmuseet N 516, s. 1
De var alene i det store værelse –
Han hadde læst om mange
lignende situationer i franske
romaner – De hadde begyndte
på samme måde De endte altid med at de kom i forhold
kysset hinanden
( Den unge smukke {frue}Grevinde kjeder
sig på landet – træffer så den
unge ganske unge Gaston
– ber
hende han besøge sig. De Hun
finder ham intere{ … }sant – {S}En
dag sidder de alene sammen i
den store stuen –
H{ … }un rødmer han tar hende
blødt om livet og hvisk{ … }er kjærli
ømme ord – Hun næ{k}gter først
– { … }men gir efter og ligger lægger )
sig ind til hans bryst –
Han kunde være også { … } … si noget interesant
Men Han Han kunde ikke {s … }tale
han sad med klumpen i
halsen – Der sad de nokså
længe H{ … }un fa syntes han var
dum dum –
Har Deres …
De hørte …
Det gik i gangen – ‹Fru›
Munchmuseet N 516, s. 2
En dame kom ind
«Må jeg få lov at presentere
Frøken A
– Maler K
{Hun}Frøken A
så på os fra
den ene til { … }den – men
sa intet.
Lampen tændtes
Maden var færdig – { … }de
gik ind i spiseværelset hvor
lampen var tændt.
Gjennem havedøren så man
langt udover indsøen
{ … }Alt sammen var så blåt derud
derute vandet og åsene
langt borte og luften
{ … }Og inde skar det grelle gule lampelys
i øinene – De hadde så
så længe i mørket
Fruen var meget gesch{ … }äftig
De begyndte at spise men
han hadde ikke lyst han
kunde lissom ikke få maden
ned for klumpen i halsen og
så måtte h stadig ki{ … }kke
Munchmuseet N 516, s. 3
på de to damer han følte
lissom de lo i smug.
Hvor lange ‹paserne› var
Man hørte klirren af kniver
og gaffelel. – Værsg{ … }o – spis da
vel. – Her er en { … }yndig liden kotelet
Tak Tak
Når han sa noget kom det
så besynderli pludselig og høitideligt
og fandt det altid dumt hvad
han hadde sagt efterpå –
Han følte havde følelsen af at
begge damerne så på ham
og fandt ham besynderlig –
Han spiste vist osså rart s …
Mon han ikke brugte
formeget gaffel.
Sveden begyndte at ‹{p}bible›
pible ud af ham og maden
sad fast i halsen.
De spiser jo ikke –
har de dårlig madlyst
Munchmuseet N 516, s. 4
{Jeg}Han blev rø
Han blev rød og stammede
noget om en usedvanlig
madlyst.
Han begyndte at spise
med fordoblet iver.
Han måtte si noget synes han
Det er forfærdelig vakkert
det landskabet – så følte
han f hvor forfærdelig
så stanset han – han hørte
sin egen røst de{r}t lød som fra
graven – det er vakkert det landskabet der udenfor det
er svært pent – skyndte han sig
så at si han så dameme
høre høitideligt efter.
Ja ha
Lang pause
Knive{ne}r og gafler klirrede
