Munchmuseet, MM N 469

    1

    Det var lørdag – det s
Brandt  drev omkring blek og maver.
på Karl Johansgade – tynd og blek
    Det var ækkel{ … }t surt veir –
det { … }dryppede fra tagene –
og det ved gadehjørnene kom
vindstødene voldsomme
Det flimrede i  … 
    Gasblussene flimrede i det
mod den blåsvarte luft.
og kastet {g}l lyset grelt og gult
på de forbigående
    Uf hvor væmmeligt ‹der› tog
et vindstød i Brandt. fat i
Brandt     han sjanglet tilsiden.
    Hvad i alverden skulde han gjøre
af sig
    Han {s}havde sat hjemme så i
var sofaen – merk i skumringen
så begyndte han at tænke på
lørdagen før da han skulde træffe
hende – han va hadde hendes
brev i lommen – viste at

 

    2

nu skulde at om en tid
vilde hun gå for at møde ham
– { … }træffe ham – være sammen
B med ham ved sidde ind til
ham ‹ved› ved ovnen – og timerne
vilde gå som minutter som en drøm.
– Og nu hvor er hun – hun –
tar på sig { … }pelskåben – { … }drar sløret
nedover øinene og piler nedover
trappene – forat sidde lunt og varmt
ind til – ham – den lapsen.
    Og aligevel så det ud som om
hun holdt af ham – de { … }de var
sammen sidst – som om hun vilde
at det skulde bli godt igjen –
Han tænkte på hende da hun
kom  …  mod huset – så op
mod ham og smilte – akkurat som
før og { … }holdt noen blomster op mod ham
    Han måtte ud
    Skal du nu ud igjen    sa Doctoren
hold dig nu lidt i ro – hjemme
hos os – da Kristian 

 

    3

Aa ja gjør det – du blir så
maver sa tanten. –
    Maver – altid skal dere nu
tale om det – jeg er ikke  … 
mavrere end før {jeg}han så {mig}sig i
speilet – øinene lå langt ind i
hodet – og et dybt træk om næsen.
    Hvor styg du er blit tænkte
Brandt  –
han gav sig til at ordne håret
anderledes. –
    Si mig ser jeg ikke friskere ud
nu – når håret ligger sån.
{ … }Nei fy da sa tanten ikke
sån –
Joda vist gjør jeg det ^{det er det samme} sa
{b}Brandt  grættent.
    og så drev han ud.

 

    4

    Han haddet drevet mange
ganger op og ned på Karl Johan –
alle damer i
    Han følte stikket i hjertet
hvergang en dame i pelsværks
kåbe dukket op – Snart var { … }det
noen tykke madammer snart
noen bakfischer han hadde
tat feil af {ha}trodde t{ … }rt ^var hende for
    Der hilste en på ham han
vendte om sig det var Visdal –
Du går jo som en ånd der
du ser ikke folk som går lige
forbi dig. – Du blir  …  mere
og mere lig en ånd.
    Jeg er d dårlig vær vinter så
jeg Jeg er ikke dårligere denne
vinter end ellers.
    Hvor skal du – p
    Jeg skal ned til frøken og
træffe noen damer – frøknerne
Pe{r}tersen – vil du være med –
Damerne liker jo dig så godt

 

    5

    Nei jeg har no at gjøre
De fulgtes ad nedover gaden.
De Brandt   …  glante nedove{ … }r
Gaden så langt han kunde
uden at si noget
– Nå hører du ikke – sat
Visdal i    nu har jeg vist
20 gange sagt til dig –
at du skal ‹se› – spurgt dig
hva du arbeider på –
Det går ikke an dette du
blir mere og mer lig en
ånd der gå går snart over
i luften –
    Visdal lo lo med og viste
alle tænderne – det strålte formelig
dette fede tilfredse ansigt – rød
Si mig hvordan var det med
den fruen –
    Hvem sa Brandt  – Fru Petersen 
nei hun – fru Heiberg     å
hun nå jo h jeg hun er svært
hyggelig hun –
     … Den frøken Holmsen  er deilig
du jeg var sammen hele Karnevalsaften

 

    6

    Storartet deilig.
Sån kold S
Øinene Sån som hun vugger sig
i hofterne
    Vi var sa
    Hun var hele tiden sa
Aftenen sammen med mig
når hun ble { … }engageret kom
hun { … }strax { … }hun var færdig
tilbage til mig –
    Hun er simpelthen det
vakreste –
    Vi kjørte hjem sammen
om aftenen –
    Nå d{ … }ere kjørte {–}sammen
– dere du kysset hende vel da
Jeg Nei la{g}ngt fra så han
– men så lidt { … }så rart på
Visdahl som om han vilde
si:
    Jeg må jo si nei
{ … }Det var ved syvtiden.
Man De mødte damer damer
pyt pynte med pyntede til
konserten i Brødrene hals

 

    Det lyste af ^{h snart} hvidt og rødt snart
af rødt under kåberne.
    Noen kjørende.
    Jeg så den oplyste balsal –
alle de lysende to strålende toiletter –
og så hun midt i altsammen
– og ser øiner midt i  …  søger
mig mellem alle sammen langt
borte som hun sidder – så vender
jeg mig – der er jo han er det
ham eller mig hun ser på. –
    Jeg måtte did – se hende
Jeg skulde \se om han er der –/
    Jeg ba sa hurtig adiø til
Visdal
    {H}Jeg holdt mig ved ingang
f …  Det var tidlig    hun var
endnu ikke komme – hun
Jeg holdt mig i forværelset
så kunde jeg se når hun kom.
– Ma Koncerten begyndte – en
{han}jeg hørte ikke noget af de{t}n men
‹vak› ver hvergang det tog i døren.
Hun er sen – hun er hos ham
– de kan ikke rive sig løs –
Jeg Der kom Manden –
Hjertet bankede – hun var det

 

var noget af hende – de hadde
været sammen idag – kysset hinanden
– sandsynligvis – den idioten
Han Kaptainen hilste i det
han gik {v}forbi – f hvor han
foragtet ham.
    Der sidder han som akkurat
som før – lidt bleg – og ‹{ … }lidt›
grå vistnok – der sidder han men
og ser så intresseret ud –
Hvorfor ler de ikke af ham – hanrei
eller kanske det bare er { … }for
syns skyld. – du { … }aner kanske
hvor hun er – du skjælver
{å}osså når det går i døren –
    Hun kommer ikke – Ko Har
hun ikke kunnet komme
fra hans favntag – Eller går de
stille sammen ude, {a}hans arm
og hendes – men søstrene er her
Men heller ikke og ikke moren
kanske hun er på Cirkus.
    Jeg gik hurtig ud – mon
der var billet – jeg næsten løb