Munchmuseet, MM N 466

    hvor godt dere har – dere har {en}moderne
far forældre – som ikke har lært dere dette
om biblen – som har ikke lot det gå over
i blodet deres det – { … }disse å disse skjønne
drømme – de om liv glæden og livet efter
døden – Dere har ikke denne havt denne
store skuffelsen når dere ser det er
    De så på på intet –
    De sad der
    De sad der og så hen i veiret
    Og så finder en at man ikke bruges
her i verden – Det er i blodet alt
det feige ^{Og så} – man stoler ikke på
sig selv – man kan ikke leve
livet. –
    Og vi kan i k ikke mere
{vi}leve vi    sa Rode  – han fik et
endu mere blaseret udtryk. –
{ … }Ja men dere kan da drikke
dere fulle –
    La os gå ud –
    Jeg så jeg kjedet dem –
Han Ingen steds at vende mig
hen – { … }En bry for andre – kan

 

jo ikke delta med dem – disse
unge fyrene – som er så gla – som
kan det at være gla – er vant til det
– det vil si ikke han den klamme
fyren som vil være blaseret –
    Müller  sa God aften og gik
    Vi var på {kal}Karl Johan.
Kl. var 10 – Jeg var ved Hjørt
Hjørnet af Kongens Gade – Hvorfor
svinget jeg om – hun kunde jeg
ikke vente at se nu – og så jeg ^{hun var jo
‹taus› med ham}hende var det vel med ham.
    Ingensteds at gå – ikke i vika som
de andre heller – de modbydelige dyrene
dernede var umulige for mig –
    Jeg hadde ho
    Den Den klamme Rode  gik
forbi ved siden af mig han vilde
gjerne komme fra mig. – Jeg
    Jeg la hodet mod
    Den der hadde en kvinde – som
man kunde holde af sa jeg
Jeg er så ensom – så ensom –
Vi gik

 

Og jeg var kommen i vane med
den – troen på noget herligt – noget
stort som skulde komme.
Og da jeg ikke trode længer på bibelen
var det endnu i blodet på mig – siden
‹siden› kommer jubelen – \(/Hvorfor lærte de mig
dette om jubelen – hvorfor skuffet de mig sån \)/
    Og jeg arbeidet og arbeidet med mit
hjerteblod for at gjøre det store.
Hvor uhyggelig klart jeg ^nu så s{ … }å det
mørke ^tomme så uhyggeligt klart – \(/
    Hvor jeg fryser. – Hvor tungt
det arbeider mit blod – trægt og sygt
Og du hvor du ser ud i speilet
som et lig –
    Leve kan jeg heller ikke som
de andre – drikke som de andre ikke
ikke spise hvad jeg vil – elske betalte
for betaling – kan { … }jeg ikke – de er for
modbydelige – Gå kan jeg ikke det svimler for mig
    Her må jeg ligge på sofaen. syg og
træt – uden håb til livet – uden lyst til
livet – døende uden at dø –
    Om du ikke var født, gid gid –
Om du var intet – Men { … }dræbe {dig}mig
tør jeg ikke – Jeg gyser for døden
og gyser for livet
    elske
    Glemme dig selv i
kjærlighed til en kvinde
kunde du jo ikke –
{J}Du holdt jo bare af
hen{ … }de – de andre trode
du du elsket men d{u}et
var jo bare hende du
søgte i dem. –
og hun var jo væk – med
en anden. – Og om du
kunde få hende tilbage
vilde du det ikke –
for du hade{t}r hende
mer end du elske{t}r
hende

 

    Jeg dr ‹tyde› ind til gravesen – jeg orket ikke
at gå på gaden.
    Der sad Rode  og Müller  –
    De talte om et lag de havde havt sammen
med Jæger og Krohg.
     …  Jeg var distrait og lod som jeg fulgte med.
    De Det er besy
    { … }Vi kom ind på døden. Det er besynderlig af jæger
at si der er intet efter døden sa jeg. – Man kan
jo lisålidet si at påstå at der fins noget som ikke
finnes. man ved intet.
    Man kan vis nok med bestemthed si der
fins intet –  …  { … }Døden.
    Men det er alligevel rart at når man
ligger for døden er {s}kommer så { … }altid rædsel
– det er lissom instinktmæssig man føler
det er noget efter – Og det med hvem en gud
som alle føler.
    Det er forfærdelig  …  hvor længe det hænger
i dette med bibelen.
    Og det har ikke større betydning
for mig – sa Rode  han lå tilbage i sofaen
med benene opp – Og så ud i vær væiret
som om ha
    Jeg var så svag kunde ikke
begribe at de ikke tog min del i
dette