Munchmuseet, MM K 653
MM K 653, Munchmuseet. Ikke datert. Brev fra Tulla Larsen.
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Kjære E.M..
Læs dette brev, som jeg fik idag..
Det sier alt det, som jeg
saa gjerne vil, som jeg kjæmper
for at komme til, og som jeg føler
er umulig, saa længe som jeg
ikke har talt med dig.
Forstaar du da ikke, at du
maa indrømme mig dette;
du skylder mig en samtale –
det kan ikke gaa an at skilles
paa den maade fra et menneske,
som du har levet og reist sammen
med. Du ved, jeg kommer ikke for
at forlange noget af dig, jeg forlanger
ingenting mere i hele verden –
men det gaar ikke an at
ydmyge et menneske, saan som
du har gjort det, uden at du
faar høre en grund til handlingen.
Nu kan jeg bare si en
ting, at jeg føler mig for al
tid og evighed bundet til dig –
Gud give, jeg kunde føle det
anderledes det er jo det som
er det frygtelige, at jeg elsker
dig ligemeget som før – tror
Du ikke, der har været stunder.
hvor jeg ønsket jeg hadet dig –
som dengang i Nizza eller – ja
mange mange andre ganger –
men det er som jeg er besat af
dig – jo haardere du gjør dig –
jo mere modsat bliv jeg. –
Og saa ber jeg dig hjælpe mig
lidt. – Jeg har forsøgt i München –
jeg har kastet mig ind i
alt; som jeg kunde, for at slippe
og være allene med alle tankerne,
som bare dreiet sig om dig –
aldrig omtrent var jeg allene –
jeg turde ikke – for saa drak
jeg for at slippe tankerne –
saa kom Aases brev –
uden et ord fra dig – saa var
alt forbi – saa blev alt ufatteligt
for mig; men ikke haabløst –
for du havde jo ikke sagt mig
noget saadant. Du forklarte mig
alt, – og efter at jeg saa hadde
kjæmpet mig til tanken på et
samliv, som ikke var samliv – hvor
jeg intet maatte fordre – aldrig et barn –
og hvor det sidste ord, Du sae til mig
i Brunnen var, vi er indtil videre
forlovet – saa vægrer du dig ved
å snakke med mig – at si
mig i ansigtet det du mener. –
‹Lugend› – du kan vel det, for det
har du aldrig sagt. Jeg husker nok
hva du sae mig, men det var dog
ikke det – avgjørende, det som
enhver tøite har ret til at høre af
sin elsker. Vilde du nægte at komme
til et dødsleie, hvor du var kaldet!
Jeg ved ikke, om du husker, at du
engang har lovt mig det; sagt mig
det. Saa sig – naar du vil komme –
eller naar jeg skal komme.
Hvis du vilde reise uden at
tale med mig først – saa
maa jeg reise efter – mod
min vilje – rastløs til jeg
finder dig. Forstaar du nu –
at du maa træffe mig;
at det er til det bedste
for os begge, at vi træffes.
T.L.
