Munchmuseet, MM K 622

MM K 622, Munchmuseet. Ikke datert. Brev fra Tulla Larsen.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
    onsdag Kjære kjære du –

    Endelig idag fik jeg et lite
tegn paa at du existerer – kortet
fra E.M! – Delius og Rosen

    Saa du har faat de to derned
og kommer vel til at se dem
ofte – hvor jeg misunder dem –
den som kunde ha Delius’ lette
konversationstalent, altid behagelig
at være sammen med, selv for
dig – du liker ham jo godt!
Hils dem begge!

    Jeg undres om du har
følt lidt hvordan jeg har

 

      
    2)

det her – aa nei for saa vilde
du nok ha skrevet til mig – jeg
kan bare si dig en ting og det er
at jeg holder ikke dette længere ud –
det er en grændse for hvad hvert
menneske taaler og naar jeg bare
maa tænke paa det samme fra
morgen til aften og aften til
morgen saa skjønner du hvordan
jeg har det – jeg skulde jo
se og komme til ro her, men
naar jeg nu ikke finder ro

 

      
    3)

hverken indi mig eller udenpaa
og jeg bare hele dagen maa
tvinge taarerne tilbage, og blir
endnu ulykkeligere af det –
hva skal jeg da gjøre – Hvorfor
kan du ikke hjælpe mig du som
kan – hvorfor vil du ikke forstaa
du som netop forstaar, at jeg
lider uendelig ved at holde saa
ubønhørlig meget af dig og jeg kan
ikke orke at du altid sender
mig væk fra dig og ikke vil
være ved, at du er gla i mig –
Jeg er bedrøvet over at jeg maa

 

      
    4

skrive saan til dig nu, du som
maa faa være i fred for denne slags,
men jeg kan ikke bære det allene –
og jeg maa undertiden snakke ud.

    Du maa ikke tro at ensomheden
afskrækker mig her – tvertimod – jeg er
gla i den – bare jeg kunde bli lidt
roligere indi mig – skal dette
fortsætte kommer det til at undergrave
alt som heder sundhed i mig – og jeg
skal ikke gjøre modstand – jo før – jo
bedre – Tilslut maa jeg si dig at
enten kommer jeg nedover – eller
du opover her snart. Tænk paa
  din
Tulla