Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Munchmuseet N 98, s. 1
Vi havde været sammen næsten
hele formiddagen – { … }Hun havde vist
ham alle de vakreste partier.
Hun ‹husk›
De havde været sammen om formid-
dagen – Hun stod på Peronen med
sammen med frøken N
og han var
kommen opover landeveien – Hun
vinkende Da hun vinkede kløv
… han over gjærdet og ‹{ … }kom›
til hende
De havde været sammen hele
eftermiddagen – Alle de vakre pa
Hun havde vist ham de vakreste
partierne – Men { … }meste tiden
havde de tilbragt i skoven. Hun
skulde opover til en veninde
… for så så fulgtes de ad og hun
de tog veien igjennem skoven
De gjorde sig god tid. Snart skulde
hun vise ham en vakker { … }blomst
og snart var det et vakkert
parti i skoven det var så yndig
henrivende fortryllende. {H}Og så skulde
de plukke sop. Det var så mange
rare sopper hun skulde vise ham
men de Og {s}Så hente det de
samtidig fik øie på en sop da
løb de fo{ … }rat tage den først
Munchmuseet N 98, s. 2
deres hænder be mødtes berørte
hinanden idet de skulde tage den
… Fandt hun en v{ … }akker blomst
Hend Hendes kinder
Hun fik røde roser { … }kindene
og så så ung ud og strålende
Han glemte fuldstæ havde rent
glemt at hun var gif hun var
for ham som en skolepig der
gjør at hun det var en gift dame
han ind{ … }bildte sig
Da de var kommen frem til
gården sa de adjø. Men han f …
Men han måtte ikke gå hjem
Han
Munchmuseet N 98, s. 3
De havde været sammen hele
eftermiddagen Hun havde først
vist ham De havde Hun skulde
op til en venninde på en gård i Nærheden
og så var han fulgt med de
havde taget veien over gjennem
skoven, og gav sig god tid
{M}Hun var i strålende humør
og hvor hun ung hun så ud
Han havde været så
og så så ung … { … }fuldstændig
glemte hun er en gift fr
Hun løb omkring som en skolepige
inde i skoven, snart fandt hun
en mærkværdig som og snart var
som han måtte se og snart
var det en blomst som var for
deilig. Hendes Hendes humør
smittede ham og han løb omk
som hende – Samtalen gik så let han
havde { … }aldrig havt Han syntes var
så let kunde han gå så let
Og dette var {d}fr som han h{ … }avde
hørt så meget om som var så hoven
at se til på gården – og som som var
så vant til at blive feteret.
Hun morede sig sådan med
ham der alltid havde hørt han
var umulig til at tale med damer
Hun var aldeles henrykt –
Munchmuseet N 98, s. 4
Og så skiltes de ad ved gården
men han måtte ikke gå
helt hjem Han måtte være …
lidt tålmodig og vente på hende
i Nærheden hu af huset så skulde
hun komme strax og de skulde
… ha de så morsomt. Han ‹svævede›
g var i den syvende himmel.
Han dilled da h tilbage igjen
så småt Men han kunde ikke
gå Han gik så {s}hurtig skjønt
han havde god tid. Alt dette
kom så pludselig skjønt han
ofte …
Han havde så mange gange
ønsket at noget sådant vilde
hende ham og nu var det
virkelig skeet Det var som
om han skulde { … }opleve noget
E … …
Han satte sig i nærheden af
huset så han kunde se når hun kom
og ventede. Han {S}Veiret blev begyndte
at trække over og det småregnede
lidt og {D}det blev mere kjølig
efter mod aftenen. Han beg
Han Tiden drog lid ud – og han begyndte
at fryse og han følte træthed.
