Munchmuseet, MM K 1503

MM K 1503, Munchmuseet. Datert 27.06.1892. Brev fra Emanuel Goldstein.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
    
Khvn 27/6 1892



    Kære Munch!


    Der var ingen Teg-
ning i Dit Brev. Har du
glemt at vedlege den eller
kommer den senere? Nu
skulde jeg jo gærne sætte Press
paa: Jeg synes godt om den
sidste. Det skal naturligvis
glæde mig at se en ny af
dig. Forøvrigt længes jeg vold-
somt efter at se noget fra
Din Haand og hvis jeg faar
Penge til det vil jeg voldsomt
gerne købe et Billede af
Dig. Maaske jeg tjener
lidt paa »Vekselspillet«.

    Tidsskrift-Tanken dukker jo
nu og da op; men jeg tror
ikke, kære Munch at det vil
gøre synderlig Gavn. Det smager
for meget af »Anskuelsesbillede«.

 

      

    Jeg er i det Hele saa tret
af alt hvad der smager
af Literatur og lugter af
Typer. Jeg synes Livet bliver
helt borte under det altsammen.
Jeg har ikke læst Krags Bog.
Jeg har en vis Respekt for de
nye norske-russiske Bøger.

    – Jeg har forresten i den
senere Tid skrevet en Masse
Filosofi i Aforistisk Form.
Men jeg haaber det kun
er en Overgang. Men Herregud
man maa famle sig frem.

    Jeg kunne have
svært lyst til at være en
Maanedstid sammen med
dig. Vi har jo saa let ved at
gøre os forstaaelig for hverandre.
Saasnart \Maleren/Rohde kommer
hjem skal jeg tale med ham
 …  om en Munch Udstilling.

    Jeg taler aldrig med en
Sjel der har samme Interesse som
jeg. Gør du?

    
    Venlig hilsen
    E. Goldstein