Munchmuseet, MM T 2736

MM T 2736, Munchmuseet. Ikke datert. Skissebok.
Filologisk kommentar: Notisblokk.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
No-MM_T2736-00-R

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 3

    Du må      hun
elsker Dig til Døden –
– Jeg sier Dig jeg tror
det ikke – det er
mig som er hendes
Hjælp til Elskov –
– Hør – ‹ude› det er
menneskemængden –
– de unge – de råber
på mig –
– Hvor de beundrer
Mod – og hvor lidet
de jeg fortjener Deres
Beundring

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 4

    – De skulde vide
hvor jeg pidskes af
Angest Angest for
Livet Angest for Døden
– For det er så
underlig uforståligt
– at man skal ligge
og raadne –

    Ikke længer se
den blå Himmel –
– og dette Kjød denne
Hu{ … }\d/ skal stinke –

    Men nu {er}\s/tår
{mi}\Th/ermometeret

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 5

høit –
Hvaforno
Livstermometeret –
der stiger fra Helvete
til Himmelen –

    Jeg føler mig som i
Himmelen – Jeg glemmer
min forfærdelig Melancholi
– Nu går alt så
godt – {S}\M/in Kunst gjør
fr{ … }\e/mgang – og {att}\jeg/ er
er atter kommet
til Livs efter de
mange forfærdelige
Aar med denne
Kvinde –

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 6

Du ved
H\V/il Du hun skal
gå {g}\u/nder –

    – Hva kan det nytte
– når Du ser jeg ikke
elsker – jeg må jo si
{ … }\h/ende jeg ikke elsker
så blir det det samme
igjen –

    Hør der kommer noen
ind – jeg må atter
‹vise›

    Kommer ind igjen
herlige yndige

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 7

Backfischer –
    De st{or}\år/ alle oppe
i mit Moreltræ –
hvide røde gule
Farver mellem
det grønne –

    De ser ud som
svære brogede Blomster
på Træet –

    Å jeg tror jeg kunde
gifte mig med
dem alle – 20 eller
30 –

    Du sk som ikke
vil –

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 8

jeg kan da ikke
gifte mig med en
som på Forhånd
har gjort mig Livet
til et Helvete –
– { … }\det/ er umuligt
sier –
B – Da går det galt
– Er i ikke
snurrigt { … }\D/u –
Alt er stort og alt
er småt –

    Når et Menneske
går under går

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 9

et – \V/erdenslegeme
med {tu}\M/illioner små
Verdener i sig til grunde –
– og dog er vi et
Atom som et Ord
blæser ud – når det
træffer det rette Punkt
– Hør nu B.
ved her har fattig
Folk boet – der hungret
til døde – Tror det
er bra at rige kommer
her –

    B. Du blander så
meget sammen –

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 10

ler –
Du ved jeg har et
vigtigt Ærende ja ja –
– jeg – ved
Stenene lever –
alt er Liv – i
Stenen lever Livets
{J}\G/nist – Krystaller
er {d}\l/evende Væsener –

    B. Du er gal
{Af}\V/ed Du  … sen
for {2}\3/ År siden –
{J}\j/eg skal fortæle  … 
dig noget –

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 11

    Jeg tror på Forud-
anelsen – Fine Nerve
tråde som udsendes
forat spore Fremtiden –
– Jeg sad her så
råbte jeg ud i Værelse
det var imidt Vinter
og halvmørkt –
– Sig er det ilde
jeg gjør – giv et
Tegn –

    Et forfærdelig Brag
{F}\f/yldte Rummet
uden at tæ

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 12

jeg havde legt
med en Revolver
og skuddet gik
af – Kuglen sved
af mit ‹øi{ … }\e/brun› –
{F}\J/eg tænkte på
hende – den gang
– Det gik galt
med hende –
– Det banker på
Døren –
B Hvem er det
Sommerfuglen
– Jeg kan ikke

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 13

snakke med Dig
min lille sommerfugl
Åbn Døren  … 
Nei
Døren sparkes op
Låsen falder til Gulvet –
Er Du gal jeg blir sint
– Hva vil Du
Kysse Dig
Jeg har ikke Tid –
Jeg vil –
Her er Folk –
Gå {til}\lidt/ til side
min Herre neier
for B

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 14

Du er {s}\r/igtig som
en lys blå Sommerfugl
De kysser –
Hun
{v}\V/i passer godt sammen

Men Cadet B –
Han passer når
jeg er ude og seiler
– Du er Knuppen
Du –
Min Student –
Han passer i Byen
– Han er så søt

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 15

og snil –
    Giv mig det Billede
da –

    Nei
Tar det og river
de i Stykker –
M. farer op – sint
– griber efter en { … }\S/tok
– den fik ikke brugt
 …  sin Tid på en Kvinde
jeg får bruge den på
Dig –
Hun – Ja slå det er
så morsomt –

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 16

    M. Det skal { … }\bli/
et farligt Arbeide
at gifte sig med
Di{y}\g/ – (En Dame {d}\t/ør nu
ikke slå med
en ‹Rosenkvist›

    Sommerfugl
Når {b}\M/anden er
bra så blir nok jeg
– Adjø da – træffes
vi i Aften –

    Jeg må snakke med
Cadet      {han}\vi/ {er ude}\skal/
ud og seile –

    B Ha Ha
Sød Pige – Du har

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 17

det ska{ … }\‹m›/ ‹bra› her –
– {For}\M/ – ja jeg spøger
lidt for mig er Livet
som {et}\V/induet i en
Celle – Aldrig aldrig
skal jeg nå det deilige
herlige Liv –

    Jeg og Døden Jeg og ‹Dden›

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 19

    {S}\E/n sortklædt Kvinde
kommer ind –
‹V› – Godag –
M Godag – Jeg ved
hvorfor De kommer
B. gå et Øieblik ud –

    Sid ned –
De må komme til
hende – Hun er så forandre
hun er blit god –
Hun gir bort alt

    M Rige mennesker
der giver Penge ud er
Tyver de stjæler

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 20

Menneskers

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 23

(Du må      hun er
blit så åndeligen
– Jeg sier Dig var
pint til det yderste
jeg var som en sprængt
Hest –
{Det}\Jeg/ {var}\blev/
Hvi

    Hun forstod intet
vilde ikke –

    Hør jeg forklarer – hende
at jeg har gjennemgået
som hun nu Kjærlighedens
Kvaler ligeledes ‹alle›

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 24

Sygdommens Kvaler –
så tro at jeg gjør
alt hvad der i min
Magt –  … 
Så sier hun bare –
Ja ‹så sier› Du – hvorfor
gjør Du ikke da hva
jeg ber –

    {Jeg}\Det/ kogte ind
om mig ligeoverfor
denne Bøig – som
altid veg undaf
når jeg { … }\gik/ frem
og gjorde Front når

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 25

jeg gled af –

Den sortklædte Kvinde
går –

    B –
{ … }\D/u må besøge
hende – ‹ser›  … 

    – ‹M›
Jeg har elsket {l … }\f … /‹og›
Bødtker – slig je{k}\g/
kunde for heller ikke
da kunde jeg si kunde
jeg elske – Jeg fik blot

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 26

Smerterne –
– Jeg har set Medusa
hovedet –

    Vi kyssede hinanden
er ved denne Strand
og Himmel og {gj}\J/ord
forsvant

    Jeg så ind i to
store Øine der så
ind i mine –
og usynlige  … Hænder

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 27

bandt fine vore Hjerter
sammen –

    – Da hun reiste langt
bort da var vore {J}\H/jerter
endnu sammen og
d{t}\e/t sled i mit
Hjertes Trevler –
Hun gjorde med mig
kort ‹Proces›

    Hør jeg vil
Et Telegram –

    Hun har taget Gift

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 28

ligger Døende kom
    {– M}\Hadet blegner/
lægger hænder i
Altså virkeli til
Døden elskede hun
mig – { … }\Jeg/ har
intet Valg –
R{ … }\æ/dde hende Rædde

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 31

Så hør –
Der var {p}\v/år –
{ … }\J/eg så alle {‹æ›}\e/lsket
– T{ … }\r/æerne Fuglene
Dyrene Menneskene –
– jeg følte en
Stemme i mig der
sa – Menneskene
 …  er alle gode
– { … }\S/om Træerne Fuglene
og Dyrene

    Elsk hverandre ‹tål›
hverandre

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 33

Jeg vil altså i korthed
fortælle Dig det – Jeg ber
Dig at fortælle hende
alle de Sjofelheder {jeg}\hun/
har begaaet alle de
Ulykker hun har påført
mig – er hun forandret
skal jeg gjøre hvad jeg
kan – –

    Jeg havde Trang til
Elskov som andre
Dyrene Fuglene og Menneskene
– der var Vår og
alt Liv vækkedes

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 34

Jeg traf hende hun
var smuk – jeg vidste
hun var verdenserfaren
og jeg sa skal vi
to hjælpe hverandre
som fri Mennesker
– jeg sa jeg havde
elsket – og ikke kunde
elske for Livet –
Det gik hun med

    En Vårdag gik
vi ud i Solen og

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 35

det spirende Løv –
Vi havde elsket som
Fuglene Trærne og
Dyrene –
– Vi så på hinanden
to fremmede Mennesker
– jeg var dengang
meget svagelig af
Natur og af meget
Arbeide –

    Jeg blev syg –
En Dag kommer

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 36

hun op til mit
Værelse – Doctoren
havde været der jeg
havde Feber –
Hun så mine hede
Øine mit af sved
krøllede Hår
{ … }‹\kn/ælende› for min
Seng og sa min Prins
– S{a … }\id/en – tog en
Ven op rekvirerte
Champagne

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 37

og dansede til jeg
blev

    Om Morgenen blev
jeg bragt farlig syg
på Hospitalet
Jeg blev ikke bra
af den Sygdom –
Når jeg

    Hun jaget mig op
af mit sygeleie
forstyrret min Søvn
– forstyrret mit
Arbeide så

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 38

tilslut søvnløs
ble måtte reise
til et Sanatorium
hvor jeg et halvt
År kastede mig
om Natten søvn-
løs ‹på› Leiet –
og om Dagen gik
ensom og menne[ske]sky
om –

    Den Tid drev
turede hun med
mine Venner i Tydsk

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 39

land – og udspredte
de gemeneste Rygter
om mig –

    Hun havde Penge
og fik { … }\a/ltid
Venner og Veninder
til at bagsnakke
mig –

    {3}\2/ År blev ødelagt
for mig – og jeg var
skamplett{ … }\et/ –
– {Hun}\Jeg/ sendte hende
da ikke {s}\S/var på
hennes Brev og

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 40

anså mig fuldt
Fri –

    Vil Du fortælle
hende dette –
det er i korthed
de 2 {H}\Å/rs uendelige
Kvaler

    Vil Du si det

Jeg be{ … }\g/ynder at
komme mig da
får jeg et Brev
hvor hun fortæller

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 41

at hun har Tæring
og ikke kan leve
længe

    Jeg reiser til hende
det viser det var
{I}\u/sandt – Hun havde
turet og levet med
mine Venner –)

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 43

    Hun bæres ind –
ligger som død
S

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 51

    I Haven et
Stykke fra Huset –

    {T}\‹P›/etra (kaster sig
hulkende over Per)
tårerne siler)

     Har Du det vondt
stakkar –

    Hulker høit
Han kysser hende
de synker sammen)

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 52

Du er min Trøst –
det er deilig at graate
ud hos – Dig det
hjælper så

    Per så så tør Tårerne
tænk på Paris og
Boulevardene –

    { … }\P/etra
hos Dig glemmer
jeg det onde

    Per – Jeg skal gjøre
alt for Dig –

    Hun ser på ham
og smiler gjennem
Tårerne

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 53

    Hvor Du er sød slig
med det {s}\S/mil mellem
Tårerne som Solskin
efter Regn –

    Petra Tænk om han
var død – Huf det
Smældet

    Armen er blot
skadet –
Per {d}\D/u det går nok
over      De kysser
Petra Pas der kommer
de andre

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 54

B. Ja hvem skulde
have hørt sligt –
Huf jeg har næsten
tapt Lysten på
Reisen til Paris og
tænk hva kunde
De kunde jo blit
dræpt –
Fr. ‹Anna› – Tænk
hvor raat – slig
har han været hele
Tiden –
Fr. – Men {d}\D/u er
da lettet over at

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 55

    Du nu intet Valg
har –
Fr.      Ja jeg følte
det hele var umulig
– Jeg var så stærk
fordi jeg havde Per –
Fr. {V … }\T/ænk han
kunde slået Dig
– Du sa vel Du
var syg –
Fr. Petra Ja jeg sa
jeg var så svækket –

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 56

    Sommerfuglen
{‹S›}\d/en berusede
Den blev nok dyr
den Reisen til Paris
– for ‹horen›
B hvorfor –
‹du brenner›
Hun skrev jo på
Papiret –
– B rasende med løfte
Stok ‹var› Du at
Sommerfugl
– { … }\D/octoren – Han har
set på – og revet Forbindingen
af – han taler rent
Tul –

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 57

Fru {S … }\K/ Ha Ha –
Der ser Du om Du
havde fået ham –
– Tula jo slig
var han altid – det
var jo umuligt alligevel –
D …  Han sier de
værste Ting – og han
‹truer›

    Fru K. Du skal
se han angrer –
– Hva sier han da
Fienden er forklædte
Fienden de kommer
ind i ens Hus og dolker

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 58

drikker ens Vin
og dolker en i Ryggen
så sier han han
er forrådt – for 30 Sølvpenge
– Så sier han
De havde spyttet
ham i ansiktet
– Aa herregud –
jeg sa blot jeg gidder
ikke –
D

    Ja netop det {t}\s/a
han De havde sagt

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 59

Den berusede Jo
ser De Fr. T man
må sørge for at
forføre fattigfolks børn
– { … }\m/an må ikke la
sig forføre af Rigmænds
piger –

    De er for\f/ørende Fr. T.
Dr. hør mer hva han
Den berusede nu
Pigernes Skjødegris
får Du snart et nyt
Fang at sidde på –
– Digteren  … 
Nu {ll … }\lil/le ‹søt{t}\e/› T

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 60

D{u}\e/ er så yndig
når {d}\D/e slig smiler –
Dr. hør vide hva
han sier – han er
splitrende gal

    Han sier han er
truffet på to Steder
– det ene midt i
Hjertet –

    Men det fins intet
ydre Mærke –
og så sier han
han er faldt ned

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 61

af Taget og ligger
knust mellem Menneskenes
Børn –
Og så ‹talte› han om
to Tilstande –

    Nu osså Helvete –
Han må indespærres –
– Han har funnet
ud at det alt har
spillet sig ud i hans
{i}\I/ndre – A{n}\t/ det blot
er {s}\S/jælen der er i
Helvete – Han sier

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 62

    i ere {blo}\Al/le
Djævlene og
I Chor
Aa gid  …  ‹ler› –
I er { … }\bet/yder blot
Tilstande hos ham
i hans Sjæl – Djævler
der behersker hans
Sjæl –

    Digter ler      hva er
jo da –

    Svinet hos ham
sier han –
‹dr› Å gud Der fik Du

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 63

{B}\H/va er så B –
Det hundeagtige
og feige hos ham –
‹Næ nå› –
– Den gamle Maler
jeg da –
det hanreiagtige
– Uf
og jeg d
Hva er så Fr. T –
De{t}\n/ onde {og}\S/kjæbne
og Løgnen

 

      
Munchmuseet T 2736, s. 64

La os alle { … }\r/eise
så fort som muligt –
La os glemme det
onde og hæslige –

    – T send mig
en af de stor Hatte
med de store Fjærene
Du ved

 

      
No-MM_T2736-999-V