Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Munchmuseet N 579, s. 1
Han sov lite om natten – Hans læber
brandt –
Han var igjen der ute mellem træerne
han levet op igen altsammen – hvordan hun
gav efter – hævet sig in til ham – og han
følte igen den kildrende blødhed om
munden –
Han sto tili op gik – { … }gik ud i haven
Han satte sig på trappen og lod solstrå{ … }lerne
kildre sig i ansikte – der stod en forfriskende
kjølighed af dugen på blomsterne.
Den hvidlige mårensol skinnede på
de purpurø{ … }de stokroser og {d}levkøierne – det
glinsede i dugperlerne.
Men { … }de små blomster lå endnu i de blåkolde
lange skygger –
Og Udover vandet flimrede mårentågen
Det var stilt – inni huset sov
alle – og hun osså derborte ved den
hvite kirken.
{ … }Han var så gla i dag – han skulde
til byen træffe kammeraterne – { … }ordne sig
til høstudstillingen – Og i eft Han reiste
rigtinok fra henne – men skulde hun
snart komme hun osså og de skulde træffe
Munchmuseet N 579, s. 2
hende – hilse på henne på gaden på
Karl Johansgade – Og
Og idag skulde han ha stævnemøde med
henne – et virkeli stævnemøde – forat ta
farvel med hinanden før han reiste til byen
Uf syng ikke på disse kjedelie
tivolimelodierne sa tanten – Men han fortsatte
{ … }Tra la la – han tok henne om livet
og danset bortover gulve
Tanten fik krampelatter hun bøiet
sig helt til j Jorden af bare latter – Petra
og Marie
måtte osså le – og doctoren knægget
der borte ved bordet han sad men ryggen
bøiet – over noen papirer –
Pas {nu}Å nei spar gamla hun går jo
i stykker –
‹Paris› –
Munchmuseet N 579, s. 3
Samtalen gik trægt – Brandt
syns det
var så rart de snakket bare om almindelige
ting – {S}Burde han ikke si no om hvordan
han hadde længtet – hun ventet da vist det –
– Det var som intet var hændt
La os gå skovveien – sa hun
pludseli.
Nei Nei – så kommer vi forbi
de hjemme – han var så ræd for
stiklerierne hjemme.
Jo jeg vil – sa hun lidt hidsi.
Ja så går vi in i skoven – \om huset/
Så gik de derinne mellem stammerne –
– Bra lidt fra hverandre – Brandt
så ned i tanker – han var som
lidt skuffet –
Hun syns han var vist han var dum
kjedeli –
{ … }Vi sætter os her –
Hva tænker de på –
A{ … }a på meget –
Han ville så gjerne tat { … }henne om livet
– men han generte sig
Åsså burde han vist kysse hende –
La os gå da –
{ … }Så måtte de skilles de var ved
enden a skoven – Adjø sa hun og
Munchmuseet N 579, s. 4
hun hævet sig på tåspidserne og så h{ … }endes
mund var lige ve hans –
Så tog han henne om livet og trykket
sine læber in til hennes –
Vil De ikke bli her {i}noe længer sa
hun – det er så vakkert her –
og vi skal være sammen hele dagen
Men han tænkte på kammeraterne
Nei – Jeg kan umuli –
{ … }Vil … De ikke –
Han betænkte sig – { … }nei –
{ … }Hun så på ham en stun – hvor de er rar ikke som
de andre
Ja Ja adjø da – og så kysset de hinanden
igjen. Så træffes vi i byen –
