Munchmuseet, MM K 491

MM K 491, Munchmuseet. Ikke datert. Brev fra Tulla Larsen.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
    
Paris – Onsdag.



    Kjære vennen min.
 Det er jo
rent skrækkelig at du er daarlig igjen
og har været i sengen, jeg fik netop dit
brev nu – er det noget specielt eller er
det den samme mathed? Nei du
maa naturligvis ikke gaa for meget
du har vel overdrevet det – kanske i
fru W.s behagelige selskab. Men hun
er da en engel, som tar sig saa af
dig – jeg elsker hende rent ud sagt –

    For mig maa du ikke være ræd –
jeg er paa en maade meget bedre –
hoster aldrig – men tar nogle frygtelige
kapsler, som brænder mig i spiserøret og gjør

 

      

at jeg gruer til hver bid. Men du vilde
bli forbauset over at se hvor godt jeg ser
ud nu; er simpelthen blit tyk og –
jeg faar ingen til at tro, at jeg ikke er bra –
undertiden. Du maa ikke tro at jeg
er længe oppe om natten nu – aldrig
efter 12 – og desuden hviler jeg altid om
dagen. Søndag reiser fru Mowinckel
og jeg til Grez. og da maa du beregne en af
men ikke for mere end kanske en uge
foreløbig. Adresser brevene hid fremdeles.
Nei naar jeg nu hører du er daarlig –
opgir jeg næsten hvert haab om at se
dig her. Og det vilde jeg saa gjerne –
det er ligesom det jeg ser frem til – at
faa se dig her – om aldrig saa lidet. –

 

      

    Synes du det brevet jeg skrev inat
var dumt. Jeg kunde ikke la være at skrive
det, det var saa meget ulevet i mig og
maatte frem – jeg var saa bedrøvet –
kanske endnu mere efter noget som
hændte mig igaar. Jeg maatte gaa
før alle de andre jeg var sammen
med – jeg holdt ikke mere ud – og
maatte snakke med dig, og saa blev
det saan. Kjære Edvard – skriv ofte
til mig, du skjønner jeg maa høre
fra dig helst hver dag, om du kan!

    
    Tusen hilsener
    Din plage-
aand Tulla

    Signe Scheel kom fra
Italien igaar og havde
truffet alle disse
malere i Florentz – ‹Yndet var›. og vidste om os –