eMunch.no | Hybridvisning | MM T 2707. Skissebok

Edvard Munch
1877
E. M.

Edvard Munch
Februar 1877

Exerptbog
for
Edvard Munch

Indhold

No		Side
1	Henrik den Fjerde og Spinola	5
2	Maleren Rafael	6
3	En Frierhistorie	7
4	Fregatten Ørnens Brand	8
5	Samuel Foote	12
6	Edel Frimodighed	13
7	Haakon Jarl	16
8	Buesnoren	22
9	Tandpinen	24
10	I Bjerget	25
11	Anek{ … }\d/oter	26
12	Garrik og Foote	26
13	Birk{ … }\e/beinsang	27
14	Den døde Fugl	28
15	Et gammelt Norskt Herresæde	29
16	Nissens Julegrød	3{0}\3/
17	I Skoven	34
18	Forsynet	34
19	Martin og Marie	35
20	{M}\B/ergenstift	{2}\3/8
31₂₁	De Krist{}\n/es Haab	40
₂₂	Fyrst Ragotsky	41
{3}\2/3	Et Svar af Josev den Anden	43
24	Gustav Adolf	43
25	Hvad man kan blive	48
26	Den onde Stedmoder	49
27	Havfruen	52
28	Spillemænd	54
29	Inskriptschjon paa Runebjerget ved _Valsfjorden	55
30	Fjeldspranget	55
31	Skøiteløberen	56
32	Anekdote om Ludvig den Syttende	58
33	Nationalstolthed	59

34	Isfarten	60
35	Haandskyggebillede	6{0}\5/
36	Caraktertræk af Indianerne	6{2}\6/
37	Skyggebillede	6{3}\7/
38	Den norske Sømand	68
39	Anekdote	70
{3}\4/0	Beriderheste	70

    {4}\5/
§ 1.

    Henrik den Fjerde og Spinola

    Da Spinola, Spaniens Sstore Feldt-
herre, efter Ostendes Overgivelse kom ig
g{e}\j/ennom Paris, spurgte Henrik den Fjerde
ham, hvad han agtede at foretage
sig i det næste Feldtog i Nederlandene
mod Grev Moriz af Nassau? Spinola
der ikke anede nogen List udviklede
sin hele Operationsplan for Kongen.
Henrik f overbevist om at Spinola vil-
de føre ham bag Lyset, skrev til Grev
Moriz det modsatte af alt, hvad hin
havde sagt. – Hvad skete? Spinola aab-
nede Feldttoget det følgende Aar, og ud-
førte sin Plan nøiagtigen saaledesom
som han havde medelt Kongen den.
Da Henrik erfarede dette, sagde han
leende: «Andre bedrager ved at lyve, men
denne gjør det samme idet han siger
Sandheden.–

    6
§ 2

    Maleren Rafael Sanzio

    Maleren Rafael
fødtes i Italien samme Aar som
Luther. Hans Fader var en fattig Maler.
Han var en særdeles fager Mand; sit
Billede malte han selv og skjænke-
de det til den tydske Maler Albrekt
    Rafael Sanzio
Dyrer. Af hans Billeder er mest
navnkundige Oljemalerierne af Jom-
fru Maria og den hellige Familie. Paa
      Væggene i Vati-

    7

kanet har han ogsaa malet de fag-
reste Freskomalerier. Han døde kun 37
Aar gammel. Hans Begravelsesdag var
en Sorgens dag for hele Rom. I den Stue,
som han sidste Gang havde malet i,
laa hans Lig udstillet i Ligkisten. Ved
hans Død Hoved saa man hans sidste
Mesterværk, «Kristi forklarelse paa
Bjerget Talbor», og rundt omkring
stod Roms Ædleste Mænd med Taa-
rer i Øinene. § 3

    En Frierhistorie.

    Der var engang en Gut, som skulde
ud at fri. Blandt andre Stæder kom
han ogsaa til en Gaard, hvor Folkene
var i ren Fattigdom og Armod; men
da Frieren kom, vilde de sagtens synes
velstaaende, de{n}\t/ kan en nok vide. Man-
den havde faaet en ny Ærme i Trøien
sin. «Sid ned!» sagde han til Frieren –
«men her er da saa støvet allesteds.»
ogsaa gik han og gned og viskede paa
Bænke og Borde med sit nye Trøierme;
den anden Arm holdt han paa
Ryggen. Konen havde faaet en y
ny Sko; med den gik hun og spænd-
te … og sparkede paa alting, Krakker
og Stole; «her ligger saameget ive …

    8

her er saa uryddigt!» sagde hun.
Saa raabte de paa Datteren, at
hun skulde komme og rydde op.
Hun havde faaet en ny Hue;
derfor satte hun ind igjennem
Døren og nikkede hid og did «Jeg
kan da ikke være allesteds, jeg
heller!» sagde hun. Aa jo, det
var Velstandsfolk, Frieren var kom-
men til der.
          Jørgen Moe. § 4

    Fregatten Ørns Brand.

Med svag men gunstig Vind for fulde Seil

Gled paa Atlanterhavets Speil

Fregatten Ørnen henad Bølgeskummet.

Mens brusende dens Kjøl i Søen skar,

Og Luften Seilene som Vinger bar,

Den svæved majestetisk gennem Rummet.

Det var om Natten. Havet dæmped_{dæmred tyst,}

De lette Bølger slumred paa dets Bryst,

Og Seilet fyldtes svagt af Luftens Aande.

Nær Skibet saaes et hvidt og glandsfuldt Skum

Langt ude lød et sælsomt Brum,

Et Hvin, som jamred sig i Vaande!

9

Paa Dækket var det stille. Af og til

Man hørte Rattets Knagen, Linens Spil

Og Trin af Vagterne paa Batteriet, –

Da En af Skibets Mandskab steg

Fra Lasten o{m}\p/ med Angst og Hast og skreg:

Brand! der er Ild i Batteriet Arkeliet.

Og bag ham, hastig som han selv,

Sig velted Røgen, voldsom lig en Elv,

I tykke Strømninger og fyldte Dækket;

Og ud af Røgen Luerne sig riv

Som smaa og korte Lyn, hvis Bytte blev

Raaseilene, der nederst rækked.

Fra B{ … }\an/jerdækkets Porte Flammer skjød,

Der over Røstet hvislende sig brød

Og snoede sig langs med Skibets Vanter

10

Det brede Mersseil og Fregattens Fok

Gik op i Luer som et flygtigt Fnok,

Og Ilden greb de høie Bramseils Kanter.

Det var et rædsomt Syn. Blandt Damp _{og Kvalm}

Faldt lange Ræer ned som knækket _Halm,

Og midt i Røgens Ilden spilled op ad Toug _{og Line;}

Omidt i Røgens tætte, hvide Svøb

Man øined Skikkelser, der løb

Med mørke Blik og med fortvivlet Mine.

Blandt Luers Knitren hørtes hæse Raab

Og Skrig om Vand, skjøndt synligt uden Haab;

Og ærligt stræbte Skibets flinke Drenge

Forgjæves kun! I Nattens Skjød

Fregatten havde baaret paa sin Død

Og Ilden dybt i Lasten ulmet længe.

«Giv op Mesanen, Manna! Agter ud!»

Saaledes klang det – frugtsløse Bud!

For seent mod de fordærvelige Magter;

Thi fra den hele Reisning styrted ned

De brændte Seil og Tougværk, og en hed,

usalig Damp bedækket Skibet agter.

Da mærked alle nu var Nøden stor;

Fregatten lystrer ikke mer sit Ror,

Den svaier af og dukker ned og hæves.

Og pludselig forkynder en med Skræk:

«Vi synker! Skibet har en Læk!

Barkassen ud!» – Men ak, det var forgjæves!

Thi mens Fregatten, Undergangen nær,

Langt over Havet kastet lyst et Skjær,

Lig Etnasvælgets høie Fakkel;

Mens hist og her og af sig selv en ladt

Kanon gik af og drøned mat

Som Nødskud for den brændende Fregat,

S … Sank Skroget langsomt ned med Toug _{og Takkel}

Da blev det stille. Paa den klare Brand

Det dybe Mørke fulgte. Skum og Vand

Slog op omkring den stolte Orlogsmand,

Og Søen brusede med vilde Toner.

Hun Vimpelen, Skibet trofast til dets Grav,

En Kj … \e/nde svæved paa dets øde Hav,

Og sank, mens fjerne Kyst e{t}\n/ Gjenlyd _gav

Af Drønet af de synkende Kanoner.

– Af Ørnens Mandskabskab kom kun \trende Mand,/

Og af det stolte Skib en Baad iland,

Og Levninger af svedne, slukte Brande;

Men Røgens høit paa Nattehimlens Blaa,

I dunkle Grupper sanket, længe saa

Lig melancholske Skyer paa

Fregattens Grav, de tause, mørke Vande.

‹I›. Hertz

    12
§ 5

    Samuel Foote.

    Mod Enden af et stort Gjestebud,
da Hovederne vare tæmmelig hede af
Vinen, vendte Lord Sandwich sig til
Foote med de Ord: «Jeg ‹har› ofte øn-
sket at vide, hvad de engang vil
komme til at dø af, enten af den
galante Syge

, ellen i Galgen.»–
Foote svarede rolig: «Det vil bero
paa, enten jeg holder mit til De-
res Herligheds Maitresse, eller til
Deres Grundsæntninger.
En af Footes Beskjendte roste i
en Samtale med ham en Dames
I … Yndigheder, skjønt hun just
ikke udmærkede sig synderlig fra
denne Side. «Hvorfor gjør De
da ikke Deres Fordringer paa den-
ne fuldkomne Skjønhed gjeldende?»
spurgte Foote ham. «Med hvad
Ret kunde jeg det?» ytrede den Andre
forundret. «Ganske ustridigen
efter Folkeretten,» svarede Foote,
som den første Opdagen.»

    13

    Om en ung Herre, som gjorde,
megen Gjæld og afspiste sine Gre
Creditorer med tomme Løfter, sagde
Foote: «Det er et meget lovende
ungt Meneske.»
    Man talede om den overordentlige
Ømhed hos Frunetimmerne i Indien,
der efter deres Mænds Død give sig
til Pris for Flammerne. Foote bemær-
kede De engelske Damer vare endnu
meget ømmere; thi for Ægteskabet,
pleiede de at brænde for deres første
Mand, og siden for deres anden.
    Et Meneske af en meget tvivlsom
G Character roste sig for Foote af ren
Ligefremhed og Aabenhjertighed. «Mit
Hjerte,» sagde han, vsvæver mig al-
tid paa Tungen.» – «Det har jeg
nok tænkt mig,» svarede Foote,
«at det ikke sidder paa rette Sted.»

§ 6

{E}\Æ/del Frimodighed

Da Marschallen af Beauvau, en
ædel, menneskekjærlig Mand, i
Aaret 1765 var bliven Gouverneur i
Langudoc, l{a}\o/d han aabne sig et
Fængsel, som man pleiede at kalde
Standhaftighedhedens Taarn. I dette

    14

skrækkelige Fængsel vansmæg-
tede endnu, som man han hav-
de erfaret, nogle Ulykkelige af
protestantiske Familier, hvem
man ikke kunde bebreide andet
end tro Hengivenhed mod deres Re-
ligion. Idet han traadte ind
i det mørke Fængsel, saa han
14 Fruentimmer, der kastede sig
for hans Fødder og grædende for-
talte ham deres Ulykkeshistorier.
Den Yngste, 50 Aar gammel, hav-
de som et otteaarig Barn fulgt
sin Moder i Fængselet; Moderen
var død, og Datteren bleven gammel
i dette sørgelige Opholdsted.
    «I er alle frie!» raabte Beauvau
til dem. Han understøttede de
Ulykkeligste Ulykkelige af sine
egne Midler, og førte dem, der
endnu havde Slægtninge, til-
bage i deres Families Skjød.
    Beauvau havde allerede før sin
Afreise fra Versalelles bedet om
Fangenes Frihed, men ikke
kunnet erholde videre, end Til-
ladelse til at løslade fi{ … }\r/e efter
eget Valg. Han indgav i sin
Beretning i følgende Utryk:
«Retfærdighed og Meneskekjær-
lighed tale ligestærkt for disse

15

Ulykkelige, og jeg har vel vogtet
mig for at træffe et Valg. Efter
deres Frigivelse har jeg ladet Taarnet
tillukke, i det Haab, at man aldrig
mere vil aabne det for en saadan
Tings Skyld.»
Ludvig den Femtendes Ministre to-
ge dette meget ilde op, og skrege over
«uhørte Reforme{n}\r/, Misb{ … }\rug/ af Tillid
og Embedsmagt.» Beauvau erholdt
Befalingen at lade ti af de løslatte
Fruentimmer indespærre igjen; og
i Tilfælde af Ulydighed truede man
ham med at melde Kongen hans
Forhold, og lod ham forstaa, at
han vilde miste sit Embede. Med
næste Post svarede Beauvon tilbage:
«Det staar til Kongen at fratage
mig min Gouverneurpost; men
kan ikke forhindre mig fra at
opfylde mit Embeds Pligter, saa-
ledes som Ere og Samvittighed
byder mig.» En saadan Dyd maa-
tte, selv i hiin fordærvelige Tidsalder
paabøde Erefrygt, og de fjorten Offere
beholdt deres Frihed.

16
§ 7

Haakon Jarl

De Nætter ruge saa lange, saa sorte,

Syvstjernen skimter saa mat

Ud stormer Vinden fra Himelens Porte,

Fælt kn{g}\a/ger Granen i kolde Nat.

I Offerlundene Blæsten tuder.

Om mosgroede Støtter af Valhals Guder

Vor Tid er forbi! snart synk

Snart synke vi

Den rasler og styrter, den blodige Steen,

Og k{a}\n/aser omliggende Offerben.

# 2

Den gothiske Stenmur kneise

Vemodigt, rødlig i Maaneglands.

I mørkeblaa Luft deres Taarn den reise,

Om Muren Skyggerne svæver i Dands.

Fra lange Blyvindve Straalen iler.

Til Alterets Crucifix og smiler:

«Du seirer vist,

Du vi hvide Christ!

Snart skal de nordlige Klipper og Høie

Sig for din Tornekrone bøie.

# 3

Olaf Trygvesøn lander i Norge.

Brat synger han Messer paa hviden Stran …

Fra fjerne sydlige Borge

Bringer han Munke til Klippeland.

Alt mer den kristne Tro sig udbreder;

Men nægtige Haakon Bønderne leder.

19

For gamle Tro

I Fædrebo

De møder { … }\K/ong Olaf med tapper Ere

Men Konningen splitter de samlede Hære!

# 4

Høit galer Hanen ved Midnatstider

Jarl Hakon slagter sin Søn.

Han drager den rygende Kniv af hans Side

og synker i Lunden, og gjør en Bøn.

«Christe! forstyr ej de straalende Aser.

Tag dette Offer, mit Hjerte bløder raser!

Og giv os Held!

Forlad vore Fjeld!»

Men Uglen flagrer paa Nornens Bryst

og tuder med dæmpet, varslende Røst.

# 5

Korsbannerne vildt i Luften velte.

De lyne, de lyne afsted!

Høit opflammer Luren de christne Helte,

Hvor Olaf stevner, er Lykken med.

Foran ham bæres Verdens Befrier,

Rundt om lyder Psalmer og Litanier;

Med korsdannet Sværd

Han fører si{t}\n/ Hær.

{ … }\F/oran ham iler de seirende Rygter

Forladte Haakon fnyser og flygter.

# 6

Afsted paa den vrinskende Ganger han _traver

Ved Gaulaae den standesr, med Skum _bedækt.

«Blev alle Nordmænd, end feige Slaver,

Jeg skjænder dog ei min ældgamle Slægt.

I Gangerens Blod han sin Kjortel klæber.

[Red.: Her har Munch hoppet over en verselinje.]

«Nu ror tror du mig død,

20.

At mit Blod her flød;

Men Olaf bi! der er Kjæmper i Nord,

og paa min Side strider Tyr og Thor.

# 7

Saa knitrende vrede hans Øine skule;

Han iler til grantakte Fjeld,

Og skuler sig i en skummel Hule

Med Thormod Karker, sin frigivne Træl.

En rygende Fyrrespaan Hulen oplyser.

Der sidde de tause, Trællen gyser.

Den ene tror

Ei den andens Ord.

Fælt stirrer Trællen paa Jarlen hvid,

Dog slumrer han ind ved Midnatstid.

# 8

Da hvisler det hisset i Hulens Mørke,

Og Asa Hermod for Hakon staaer.

ºGuderne sætte Lid til din Styrke.

Giv Olaf Christen sit Banesaar!

Guldhaaret Frøya

Guldtaarer den yndige Frøya græder.

Ha skal en sydlig korsfæstet Misdæder

Forstyrre vor Færd?

Op! sving dit Sværd!

Med Olafs O Blod vore Stene bestænk!

Da skal du sidde paa Valhals Bænk.

# 9

Saa taler Skyggen og brat forsvinder

Men Trællen vaagner forfærdet op.

21.

«Jesus stod for mig med smilende Kinder

Og pegede paa din blodige Krop!»

«Ha usle Træl! frygt Tordnerens Torden!

Hvi vorder du bleg og svart som Jorden?

Formaster du dig

At foraade mig?»

«Nei» gyste Trællen med frygtsomt Sind;

og udmattet slumrede Jarlen ind.

Men underlig fælt han smiler i Drømme,

Da ræddes Karker ved dette Syn.

«Hvi saa jeg ham nylig i Blod at svømme

Hvi trækker han saa med det høie Bryn?

Han er dog en Røver, som Norrige skjænder.

Velan i hans Blod jeg toer mine Hænder.

Til Olaf jeg gaaer

En Guldkjæde faar!»

Saa hvisker han bleg i den sorte Grube

Og skjælver –og agskjærer Jarlens Strube.

22.

Høit Luerene skralde fra nærmeste _Fjælde.

Her er han! her flygted han hen.

Som Fossen med brusende, knusende Vælde

Indbryder Kong Olaf med sine Mænd.

Brat Haakons Træl Hellebarderne dræbe.

Men Olaf skuer med smilende Læbe

Brat for sin Fod

Haakon Jarl i Blod.

«Den ypperste Hedning faldt! jeg er hevnet.

Ved hans Død er Vankundighedens Forhæng _revnet

Det ruller i Bjergenes fierne Himmel,

Og sagtelig skjælver Hav og Jord.

De gamle Guders kraftige Vrimmel

Forsvinder, og kommer ei mer til { … }\No/rd.

Istedet for Lundens kraftige Minder

Man idel Kloster og Kirker finder.

Kun hist og her

Man fiern og nær

En Høi og en uhyre Kampesten skuer

Som minder om Oldtidens slukte Luer.

A. Oehlemschläger § 8

Buesnoren

Thorarin Bueskytte

skulde i Ledding gaa

Han tænkte med sit Bytte

at smykke sin Jægerhytte,

hvor Buesno Bjørnehuden laa.

Men først han gik til Vangen

hvor Birke stode tæt;

thi det blev Skytten fangen

en Vaar under Fuglesangen

i Freias skjulte Blik Net.

23.

Og Jarlens Datter bragte

ham der et ømt Farvel.

Skovsky{tt}\gg/en langt sig strakte

Elvene glede saa sagte

gjennem den lune Kvæld.

Hun havde om sin Isse

Roser og Kløverblad.

Han sagde: «Giv mig disse

at bære, naar Sværdet Spidse

dyppes i Birtingsbad.»

Hun sagde: «Vaarens Smykke

er spildt i Kampens Spor.

Til Varsel for din Lykke

tag heller et Vaabenstykke:

en sikker Buesnor.

Hun satte sig paa Tue

og skar sin rige Lok;

Hun fletted den til hans Bue

og kvad: «Den holder nok.

«Lad kun din Bue øves

i hvasse Pileskud;

min Snor skal dog ei sløves

den holdes, imens den prøves,

som Hjertets Troskab ud.

Thorarin Bueskytte

gik frem i Kjæmpegang;

det var ham sødt at lytte,

mens Pilene fløi paa Bytte,

til Buesnorens Klang.

J. S. Welhaven

24.
§ 9

Tandpinen
(til Doctor Winsløv)

Min Kone skranter lidt i{n}\g/jen.

Den korte Tid forbyder mig, min Ven!

At sige mere tydelig,

Hvorledes hun befinder sig. –

De regner det vel ei saa nøie;

Dog dette maa jeg end tilføie:

I hendes Tunges Land er tusindfold

Tyrannisk Eenevold!

En ormestukken Tand er Tronen –

Kom kjære Winsløv, kom,

Og riv Despoten om,

Styrt Ludvigen, som plager Konen

Langt mer, end hiin kun alt for _{gode Ludvig}

Har nogensinde plaget Frankrig –

Skil den uværdige ved Kronen,

Og lad rebu republikansk Regierings-_form

Forjage Smerte, Vold, og Orm!

I Stiil, som koster mindre Hovedbrud:

Træk Tanden ud.

J. Baggessen

    26
§ 11

    Anekdoter.

    Der var engang i Senatet i Paris
blevet sagt, at Frankrig havde søgt
sig en Herre iblandt det Folk, hvor-
af Romerne ei engang vilde have
deres Slaver. Da Napoleon erfarede
dette, sagde han: «Senatoren,
som har brugt denne Ytring,
vilde rimeligvis fornærme mig,
men har dermed gjort Cosicaner-
ne en stor Compliment. Sandt er
det, Romerne kjøbte aldrig corsi-
cansk Slave. De vidste, at de ikke
vilde nytte dem noget; thi det
var umuligt at bøie dem til
Slavesind § 12

    Garrik og Foote

    Garrik havde engang laant den
Skuespiller Foote, som ikke var
meget Samvittighedsfuld i at holde
Ord, ti Guineer paa fjorten Dage.
Til hans Forundring betalte Foote
ham den nøiagtig paa den bestemte
Dag. Nogen Tid efter, da Foote kom
igjen, for at laane lige saa meget
af ham, sagde Garrik: «Nei, du faar
Intet, to Gange lader jeg mig
ikke narre.»

27
§ 1{2}\3/

Birkebeinsang

Mel{s}\k/en sød at drikke

Sirupkrukken slikke,

Var ei Nordmands Vis;

Drikke Elv og kolde Vande,

Drikke Drik, som varmed Pande,

Det var Nordmands Vis.

Sukkerklump at smelte,

Mandeldeig at elte,

Var ei Nordmands Vis;

Faare-Ribber, Bukke-Rygge,

Speget Oxe-Laar at tygge,

Det var Nordmands Vis.

Svøbe sig i Silke,

Knipling-Traad at pilke,

Var ei Nordmands Vis;

Bast til Baand at sammenbinde,

Birkebark om Ben at vinde,

Det var Nordmands Vis.

{Ja}\U/nder Dun at varme,

Fine, bløde Arme,

Var ei Nordmands Vis;

Bruge Sten til Hovedpude,

Naar han var i Marken ude,

Det var Nordmands Vis.

Ja og Haand at give,

Og ei tro at blive,

Var ei Nordmands Vis;

Hjerte frem med Haand at bære,

Ven og Konge tro at være,

det var Nordmands Vis.

C. Friman.

28
§ 14

Den døde Fugl

Al Skabningen sukker tilsammen i _{Smerte –}

Hvi stunder og higer og længes dens Hjerte?

Forkrænkelighdheden med Trældom den tryk-_ker.

{H}\D/en higer { … }\a/t bryde sin Lænke i Stykker.

Forbandelsens Ord efter Meneskefaldet

Vidt hen gjennem hele Naturen har gjaldet.

See, derfra er Suset i Skovtoppens Krone,

Hint dæmpede Suk, hin Forlængselens Tone.

Se, derfra den Blandning af Sorg og af Glæde,

Der strømmer til Øret fra Smaafugels Kvæde.

Og kunde blot Stenen i Fjelderne tale

Den skulde den samme Fo{l}\r/længsel os male. –

Forlængselen efter den nyskabte Morgen,

Da Alt eier Liv, uden Sy{d}\n/den og Sorgen;

Forlængselen, efter den Dag, der skal lue

Med Evigheds Glands over laveste Tue.

Den Dag, da vor Herre skal løse det Bundne

Og reise det Faldne og Sunkne og Svundne –

Da Ulven og Lammet skal græsse tilhobe,

Og fredelig drikke af Livsvandets Draabe

Da Gudsbørn skal stande med Palmer i Hænde

Med Sange og Jubel, der aldrig faa Ende.

29

Nu ligger din Fugl der med magtløs Vinge

Da skal den i Palmenes Toppe sig svinge.

Nu lukt er dens Øie, det blinkende dunkle –

Da skal det som Stjerner paa Nathimlen _funkle.

Nu Fjæren den gule, maa smuldre i Jorden ȓ

Da er den som Morgenens Guldsky vel vorden.

Nu bær den et Blodstænk let henover B{ … }\r/ystet –

Et morgenrødt Drys er da over den rystet

Nu tier dens Strube, den eier ei Sange –

Da fløiter den To{ … }\n/er saa røde, saa lange.

Du Kjære! Kanske vel den atter dig kjende

Og sidde paa Palmen, du b{ … }\æ/rer ihænde

Og synge den Tak for du kjærlig den maded

Og mest for den Graad, hvormed sidst de den _maded.

Kan hende! Thi hvem kan vel ane, hvem sige,

Hvad times os skal i Guds Herligheds Rige?

J. Moe. § 15

Et gammelnorsk Herresæde.

I Hordaland, i en snæver Dal,

monne lig Bersærk, trængt af Skjolde,

engang i Old en Furuhal

sin skumle Længde udfolde.

Mod Kvelden vilde et fremmed Blik.

tro at skimte Klipper sorte.

Hallen var lav, ei Gu{d}\l/dspir fik

de mørke, tjærede Porte.

3{2}\0/.

Ei staalblaa Svendeflok udenfor

vogter der en søvnig Herre.

Klippen, som steil ved Stranden staar,

maa skjoldækt Nattevagt være.

Men Arnerøgen, som Aand af Grav,

stiger fort fra Hallens Tinde.

Være den Vandrerens Ledestav,

for skjulte Sti at finde!

Naar Døren aabnes, en Hundeflok

bister frem fra Gruen springer.

Kommer der Fiender, ved den nok

at finde Mændenes Bringer.

I Krogen graaner et fugtigt Seil.

Biler Tand i Bjelken holde.

Ilden sig ofte seer i Speil

i Loftets buede Skjolde.

Og Buer brede fra høien Knag

ud de snoede staalblanke Arme.

Bundter af Pile hænge bag,

og Bjørnesener og Tarme.

Frem tvende Guder bag Egebord,

hværgang Ilden blusser, træde:

Odin det er og Asator,

som staa ved Husbonds Høisæde.

Fra Odins Hoved en gylden Knap

– Solens Billed, – Mørket bryder.

Asathors Hjelm med staalblank Tap

Af Mulmet neppe sig skyder.

31

De Stjerner blikke, som i en Brønd,

ned i Hallen gjennem Ljaaren.

Fjeldtinden hilser med Birken grøn

der nedigjennem om Vaaren.

Lig blanke Stjerner om Kvældsky rød

mange dyre Stene ringe

sig om det Guldhorns hule Skjød,

hvor sære Runeord klinge

I Krogen slumrer paa Bjørneskind

gamle Husbond. Haaret svømmer

graat, lig en Foss, paa furet Kind,

og ned ad Bringen det s{r}\tr/ømmer

Den vakre Gu{ … }\b/be forvist i {H}\K/væld

kyssed Hornets fagre Kinder

Mjøden isøvne til hans Sjæl

nu klæber Ungdommens Minder.

Mon hjalp Han Harald i Hafursfjord

tretti Kr{a}\o/ner raskt med Sværdet

hamre til gylden Ring om Nord,

i Kongers Blodflammer hærdet?

Mon negted han, som saa mangen Helt,

arvet Guld til Ringen at lade,

valgte det flyvende Seil til Telt,

og Bølgen til Odelstade

* * *

Ingen ved det; thi Slembedegn

brændte Hallen og Ættens Sidste.

Bauten paa Høien har intet Tegn,

Og Saga har glemt hvad hun vidste.

H. Wergeland.

34
§ 17

I Skogen

Der er saa tra{l}\v/lt i Skogen

Forneden og foroven;

Thi nu skal Solens Bryllup staa,

Og Bruden har alt Kronen paa;

Kom, ud, kom ud,!

Thi Birken er saa skjøn en Brud!

Og Vielsen og Talen

Besørger Nattergalen,

Og alle de Violer blaa

Er hendes Brudepiger smaa

Den sorte Snegl paa Sokker

Han møder nok som Klokker,

Men Gjøgen han er Organist

Og spiller med fra først til sidst.

Og Fuglekoret sjunger,

Saa højt i Hal det runger;

Da suser der en Aftenbr vind,

Og Solen kysser Brudens Kind:

Kom ud, Kom ud!

Thi Birken er saa skjøn en Brud!

Chr. Richardt. § 18

Forsynet.

Lig en Fugl med sorte Vinger

Nattens Mørke trænger frem;

Solen hver en Morgen bringer

Atter Dag fra Lysets Hjem.

Deilig den i Østen blinker –

Det er Gud, som Solen vinker.

35.

Solen synker, Nattens Taage

Hviler over Mark og Lund;

En vil for os alle vaage,

Skjærme os i Søvnens Blund –

Det er Gud ,den sterke, høie.

Dy{ … }\b/t for ham vi skal os bøie.

Gud sørger for at Dagen gryr,

Han sørger for det mindste Dyr,

At Føde gror paa Mark og Eng;

Han sørger for alle Dyr og Fugle,

At de kan i Græsse{ … }\t/ og Løv sig skjule,

Den store Ørn i det høie Træ,

Den lille Spurv i Buskens Læ;

Han sørger for Ormen, der kryber i Græsset.

Han sørger for Bier, med Honning belæsset,

Hans Øie dem følger fjernt og nær,

Og Spise han giver til hver især.

§ 19

Martin og Marie

Min Søn! ser du ei Søen? den vælter Bølgen fort,

Og stænker Skum paa Bredden, – du maa ei ride bort!

Hør Stormen, hvor den tuder i min Skorsten fælt,

Den hvide Maage skriger under Skyens lave Telt!

«Lad Natten kuns iføre sin Kappe tung og sort,

Kjær Moder! ak kjær Moder! jeg maa dog ride bort;

Jeg gyser ei for Regnen, ei for den vilde Sø,

Jeg frygter for Marie, min lille Fæstemø!»

Min Søn! hun er vist ikke sa{g}\a/ syg, som du vil tro;

Men husk den tydske Rytter, som du tugted’ i vor Kro!

Han svor en rædsom Eed; jeg frygter, vist engang –

Hør! nue ringer det i Klosteret bag Skov til Vespersang!

36

# 4

Lad tydske Kunz blot prale saa meget, som han vil,

Thi jeg har gode Næver, han er mig kun et Spil!

Med Junker Slenz i Ditmarsk fik han jog ogsaa Klø, –

Jeg frygter for Marie, min lille Fæstemø!–

# 5.

Min Søn! du husker ei, du skal ride forbi,

Hvor Galgen skummelt kneiser med Vildtyven i;

Han hænger der og stirrer med Panden sorteblaa,

Det gyser i mit Hjærte, naar jeg tænker derpaa!

# 6

«Den stakkels Jochum Trane! det var kun for en _Hjort!

Den slog han i sin Hauge, saa slæ{ … }\b/te _{de han bort:}

Mig skræmmer ei hans Sjæl, den maa saa leve eller døe,

Jeg frygter for Marie, min lille Fæstemø!»

# 7

Saa ledte han af Stalden ud det skimlede Øg,

Rask reed han over Heden, mens Støvregnen føg.

Dybt i det bløde Muld sank den Skimledes Hov,

Snart i den tykke Ta{g}\a/ge svandt Klosteret bag Skov.

# 8

Høit sukkede Stormen med den grædende Natur,

Og Natten gjorde Himlen til et skummelt Fangebur,

Høit Ungersvenden … sk sukkede, og lod sin Tanke gaa

Didhen, hvor nu hans Fæstemø paa Sygeleiet laa.

# 9

Men da han kom til Banken, hvor Galgen den staar,

Han standsed, som han pleied, og bad tre Fadervor,

Han bad med bittre Taarer for den stakkels Jochums _Sjæl,

Og for sin ^lille Pige, og et for sig selv.

# 10

Da steg den hængte Jochum fra Galgebakken ned,

Ung Martin paa ham stirred, og gyste derved,

Men Graaskimlen pusted, og zittrende den stod,

Og mægted ei at løfte fra Jorden sin Fod.

# 11

Han talde, og det lød, som naar Nattevind

Ad Fængselsdørens Sprækker trænger pibende ind,

Han stod saa stiv i Mørket, og strakte ud sin Arm,

Af Skræk snart Martin blegned, snart blussed han _{igjen. varm}

37

# 12

Tak, Martin Jensen! tak for hvær en Bøn du bad,

Hvergang du red forbi enten sorgfuld eller glad,

Snart løser du min Sjæl af den pinende Ild,

Men ud af Dødens Snare jeg nu frelse dig vil.»

# 13

«Hist nede bag ved Broen, svøbt i sin Kappe rød,

Der ligger en som pønser paa din Død.

Laan mig din Hest og Kofte, og hvær kuns ikke ræd,

Jeg betaler dig min Gjæld for Tid og Evighed!»

# 14

Ung Martin paa ham stirred, og gysde derved,

Men rakte dog sin Kofte, og steg af Hesten ned;

Det var ham som en Drøm, da den Døde steg op,

Og for gjennem Mulmet i susende Gallop.

# 15

Han lyttede saa ængsteligt, det for hans Øre sang,

Fjernt nede Hesten dundrende paa Træbroen sprang

Saa blev der atter tyst; men pludselig med Knald

Det blinkede i Natten, – saa et Skrig og et Fald.

# 16

Men ilsomt tilbage paa Hest den Døde jog,

Og Nattens kolde Vind i Koftens Flige slog,

Han standsede ved Galgen, og sprang af Sadlen _ned,

Men Skimlen stod, og rystede med Stønnen og Sved.

# 17

«Ga{ … }\k/, Martin, nu med Fred, din Fæstemø er sund,

Hun venter dig i Morgen som Rosen rød og ‹mild› _rund,

Men den, som hist lod Kuglen frækt mod en Dødning _gaa

Han maatte den som Hevngjeld i sit eget Hjerte faa.

# 18

Tak for dit fromme Hjærte, for hvær en Bøn, du bad

Hværgang du red forbi enten Sorgfuld eller … glad;

Høilovet være Herren, hans Miskundhed er stor,

Høilovet være Herren Gud og hans hellig G Englekor.

# 19

Saa svandt han i Taagen, høit Nattens Ugle skreg,

Men Martin som i Drømme paa Skimlen atter steg.

Den {h}\b/ar ha{n}\m/ som et Lyn paa sin stærke Fod,

Mens Regndraaben kjølede hans Kinders hede Blod.

38

# 20

Da Hanerne nu svarede fra By og til By,

Og Solen sig reiste fra den synkende Sky,

Da Hundene gjøde, og Veien blev travl,

Da øinede han Huset med den kalkede Gavl.

# 21

I Portrummet bandt han ved Grimen sin Hest,

Og tyssede paa Hunden der hilsed ham som _Gjæst.

Han ilede til Huset greb saa fast,

Og aabnede saa Døren med ængstelig Hast.

# 22

Men i sin lune Stue sad Marie rank og fin,

Og syede hel flittigt paa Brudestads og Lin,

Hun fløi i hans Arme saa munter og kjæk,

Og kyssed fra hans Pande al Nattens fæle Skræk.

# 23

Men som de sad og talde de mange søde Ord,

Som i forelsket Hjærter i Tusindtal der boer,

Og som han hende trykked til sin trofaste Barm,

Da hørte de paa Gaden stor Skrigen og Larm.

# 24

I Byen ind man bar paa Stigen en Død,

Saa lang og stiv han laa under Rytterkappen rød;

Men da de saa de blege Træk, da raabde de b{ … }\r/at:

«Det er den tyske Kunz, som har skudt sig _{i Nat!»}

§ 20

Bergenstift

Nu gaaer Østenvinden

Med et S{k}\u/k igjennem Linden,

Og mod Vesten glider Skyen blidt,

Og min Længsel følger

til de fjerne Bølger,

hvor min Barndom gyngede saa tidt.

Mine Barndomsdage

er en billedsmykket Sage,

i hvært Billed er en Taage Tone lagt.

I min Drøm paa Fjeldet,

39

under Fossevældet,

har en Huldre mig sin Harpe lagt.

Har du seet Skoven

hænge frodig over Voven,

fra det lune, farve{‹l›}\r/ige Fjeld?

Der, blandt Blomsterbede,

under Droslens Rede,

sprang min dybe Sjeleglædes Væld.

Kjender du de svale,

mørke, kirkestille Dale

uden Arner, uden Sti og Navn

Ved de sorte Elve

Taarebirke skjælve;

de har nævnt mig alle mine Savn.

Ved mit Edens Gjerde

er en Kjæmpevagt paafærde;

vilde Jøkler splitte Skyen ad;

men i Styrkens Belte

om de barske Helte

har en Dise virket Rosens Blad.

Der er nøgne Strande,

hvor de klippefastestore Hvaler lande,

under Tordners og Orkaners L Gny;

der er dybe Bugter,

hvor de røde Frugter

gro ved Bredden av din Snekkes Ly.

Der har Herren stillet

for din Ringhed Almagts Billed,

der er Orgelklang fra Fjæld og Fjord;

der vil Drosrens Tone

kvæge og forsone

i det klippehvalte Tempelkor.

Der var godt at blunde

i de lyse, duftopfyldte Lunde,

40

hvor min Vugge oversky{ll}\gg/et stod;

for hver kvalfuld Lummer,

for hver vaagen Kummer,

er min ‹P›Vuggegave Lægerod.

Hil dig Norges Bringe!

Under Stormens vinterlige Vinge

er du hærdet til din Jettedyst;

men bag Pandsrets Bue

blusser Fromheds Lue,

banker Hjertet mod Naturens Lyst.

J. S. Welhaven. § 2{0}\1/

De Christnes Haab.

Tak ske dig Gud, at jeg kan tænke

Foruden Skræk paa Død og Grav!

Jeg ved, du mig paany vil skjænke

Det Liv, som du mig engang gav!

Jeg ved, jeg er udødelig;

O! hvor den Tanke qvæger mig!

Saa vist som Jesus Christus lever;

O, Fader, hos din høire Haand,

Saa vist af Gravens Grus sig hæver

Min glade uforkrænkte Aand.

Saa vist som han er Død for mig,

Skal disse Øine skue dig.

Min Tro, med stolte Haab sig grunder

O Herre, paa dit eget Ord;

En Tøddel deraf gaar ei under,

For{k}\g/ik end Himmel, Hav og Jord.

Hvad du har sagt, staar evigt fast,

Om Firmamentets Hvælving brast,

41

Og dette skal dog engang hendes

Paa din den store Rædsels Dag,

Naar Elementerne skal tændes

Og smelte hen med volsomt Brag,

Naar al Naturen blandes skal

Og dræbe Tiden ved sit Fald.

Men jeg skal være vel tilmode

Og synge midt i Verdens Nød,

Skal ile op fra denne Klode

O! Fader til det milde Skjød,

Og se paa dens Ruiener ned

Tryg i min egen Evighed.

          Edvard Storm (fød 1749, død 1794) §22

    Fyrst Ragotzky.

    Man maa i Sandhed aldrig foragte
sin Fiende, endnu mindre, ved lidenskab-
ligen at forfølge den Ringeagtede, v bringe
ham til Fortvivelse, og først derved til en
vigtighed, som han uden det maaske
aldrig vl vilde have erholdt. Et paafal-
dene Exempel herpaa giver den sibenburg-
ske Fyrst Franz Leopold Ragotzky’s Eventyr
i Begyndelsen av det forrige Aarhundrede.
Vistnok var han utilfreds med den øster-
rigske Regjering; men at ville føre Krig
mod en af de mægtigste Monarker, har
sandsynlig ikke i Drømme faldet ham
ind. Men Regjeringen lod ham i Aaret
1701 fængsle i Neustadt. Det varede over
et halvt Aar med hans Forhørelse,
uden at noget blev afgjort; da ‹undveg›
han af sit Fængsel, og kom, forklædt

42

som Dragon, lykkeligt til Polen, glad
over at have frelst Liv og Frihed. Men
Cabinettet i Wien erklærede ham fredløs,
bød 10,000 Gylden til den, som kunde bringe
ham levende, og 6,000 til den, som leverede
hans Hoved. Først denne Pros … ption be-
stemte ham til alle For{r}\t/vivlelsens Skridt,
og kostede Keiseren hans troe Undersaatters
Blod, og svære Summer; thi Ragotzky
stillede sig nu i Spidsen for de mis-
fornøide Ungarer, trængte ind i Ungarn,
drev de Keiserlige tilbage, og førte et
Par Aar den blodigste Krig med saadant
Held, at den ungarske Nation udnævnte
ham til sin Protector. Kun med Møie
blev Ungarn igjen beroliget, og Ragotz-
ky, tilfreds med sin Hevn, døde først
mange Aar senere paa sit fredelige
Landgods i Rodosto ved Mare di
Marmara. «Keiseren,» pleiede han
at sige, «har maattet betalt en
halv times Vrede med ti Aar Nød,
med mange tusende Undersaatters
D Blod og med mange Tønder Guld.
En Fyrste ‹feiler› sjelden for godt kjøb.

    43
§ 23

    Et Svar af Joseph den Anden.

    Da Keiser Joseph den Anden ophævede
det franske Theater i Wien, beklagede
den franske Gesandt Breteul sig for
ham derover; og sagde: «Nu har jeg
da en slet ingen Fornøielse mer; hvad
skal jeg nu gjøre?» – «Det samme som
min Gesandt i Paris,» svarede Keiseren,
«han lærte Fransk!» – § 24

    Gustav Adolf

Med Seier krandset stod den svenske Hær,

For første Gang var Tilly overvunden;

Ved Leipzig traf ham Gustav med sit Spær,

Hans Mod er brudt, hans bedste Kraft er svunden

Sit høie Maal nu stander Kongen nær,

Hans Kjæmper alt har Vei bag Elben funden,

Der, lig en Vandsnog i sin Ungdom ranet,

Med Hvislen flyr igjen til Oceanet.

I Skoven høres ei den mindste Vind,

Kun fjern og eensom Klosterklokken bæver;

Da standsenr Kongen, tankefuld i Sind,

Af sine bedste Kjæmper Raad han kræver;

Han vier dem i sine Planer ind,

En dunkel Skygge paa hans Pande svæver,

Og Heltens Tale klang i Aftenrøden,

Lig Sværdets Tunge, naar den bringer Døden.

Hans Herskerblik, hans Ord, hans Læbes Smil

Henriver pludselig de raske Kjæmper,

Og hvær en Helt, han være nok saa vild,

Sig efter Kongens Mening gjerne lemper,

44

Kun en alene tvinger ei sin Barm,

Sin Hu at dølge han ei eftertragter

Og intet Vink hans Dristighed neddæmper;

Han Seaton hed, og var i Skotland baaren,

Og Kongen havde ham til Ven udkaaren.

Og høi og kraftig hæver sig hans Barm,

Sin Hu at dølge han ei eftertragter;

Men Heltens Tale vækker Kongens Harm,

Han Taushed bød, men Seaton ei det agter;

Da hæver Adolf pludselig sin Arm,

Og Vreden ei at tæmme mer at han agter _magter;

Men Seaton blegner, som et Lig, og svinder,

thi H Kongens Haand har rammet Heltens Kinder.

– Men hver en Dag, naar Mørket stander nær,

Naar Faklen tændes, og naar Solen viger,

Paa Sletten snart, og snart bag dunkle Træer,

Forsamles Kongen og den mindste Kriger,

Og knæler ned i Aftens Rosenskjær,

Mens Nattens Fugl i Østen langsomt stiger;

Og mens den breder breder sine sorte Vinger,

En deilig Psalme gjennem Leiren klinger.

Did ogsaa denne Dag mon Gustav gaa;

Da toner en af Luthers gamle Sange:

«Ved egne Kræfter lidt vi kun formaa,

Dog er der en, der aldrig vorder bange;

og Ordet urørt skal de lade staa,

Og liden Tak dertil de skulle fange;

Vi have lært det trolig at bevare,

Det er vort Skjold mod Synd og Død og Fare.»

Men da nu længst den høie Melodie

Var i den dunkle Natteluft forsvunden,

Da vandrer Kongen hvert et Telt forbi,

En enlig Vei har har i Krattet funden;

Og fremad skrider han paa Nattens Sti,

Og tænk{te}\er/ paa den Dag, der er udrunden,

Og paa den Skjald, der havde Psalmen skreven

45

Og paa den Ild, hvoraf han frem blev dreven.

«En anden Ild har drevet dig i Dag,»

Saa tænkte han, og mon paa Maanen skue,

Der stod i Luften som en Lampe svag;

En brukken Ring da syntes ham dens Lue,

Hvis bedste Deel var truffen af et Slag,

Et gyldent Troskabspant, hvis halve Bue

Var reven bort af Tidens dunkle Vande,

Hvori sig Fortids Lys med Taager blande.

«Ak,» sagde Kongen, «hvo er den, hvis Fod

Ei snuble kan, mens end han er i Live?

For heftig blussed stundom vel mit Mod,

Paa Vredens Tjørne kan man let sig rive,

Og Ærens Træ maa gjødes tidt med Blod,

Hvis friske Frugter det skal atter give;

Men ærlig Anger kan forsone Brøder,

Og jeg vil kjæmpe for min Tro til Døden.»

Da svinder Maanens Ring bag Skyen bort,

En epelt\enkelt/ Stjerne blinker kun foroven,

Og Nattens Drage vorder mere sort,

Og Gustav hører nære Trin i Skoven;

«Nu,» tænker han, «det er en Hjort,

Det feige Dyr blir tit ved Nat forvoven.»

– Da Skyen atter bort fra Maanen viger,

Og Kongen standses af en enlig Kriger.

Det Seaton er; han ligner fast en Aand,

Der ligner alt med Nattens Rædsler er fortrolig,

Der ikke fængsles mer af hiin Baand,

Der binde Sjelen fast til Lysets Bolig;

Paa Sværdets Hefte lægger han sin Haand;

Kong Gustav ham betragter taus og rolig;

Da træder Seaton pludselig tilbage,

Og Haanden sank, der Sværdet vilde drage.

46

«Forvovne! vil du kjæmpe nu med mig?

Saa taler Kongen, «det dig lidet nytter.»

– «Nei, kun min Afsked fordrer jeg af dig,

Da til et bedre Land jeg F{l}\o/den flytter;

Thi Gustavs Arm er nu en Tidsel lig,

Der saarer Mænd og Krybet kun beskytter.»

– «Din Afsked skal jeg dig i Teltet skikke.»

Da iler Seaton bort med mørke Blikke.

Og førend Morgenbønnen end er læst,

Et Bud fra Kongen ham hans Afsked b{ … }\r/inger,

Og rask bestiger han sin skotske Hest,

Med skarpen Spore han den fremad tvinger;

Hvor Heden strækker sig mod Nord og Vest,

Hvor Lyngen sparsom gjennom Sand frem-_springer,

– Da seer en Rytter han, hvis Kaabe {f}\b/ølger

I Morgenes Vind, og der ham hurtig følger.

Sterkt hvirvler Stormen mellem Sand og Steen,

Og ryster Lyngen og dens blege Klokker;

Dog findes der ei nogen Kvist og Green,

Hvoraf den rive kan de grønne Lokker;

Kun Støve{n}\t/ jager den, som lette Ren

Paa Nordens Fjeld opjager Sneens Flokker,

Der, Seaton lig nu, mangle Grund og Kjerne,

Og drives uden Rast imod det Fjerne.

Tilsidst han kommer til et deiligt Land,

Der skjærmes rundt af Dannerkongens Øie;

Der hersker Freden længst, og ingen Mand

Kan her med Spær og Landse Retten bøie;

Her ender sig den lysegule Sand,

Her hviler Seaton mellem Blomsterhøie;

Der ser en Rytter han paa kulsort {Hest}\Ganger/

Og ikke mer a{f}\t/ hvile han forlanger.

47

– Hvi har kong Gustav gjennem Storm og Blæst,

Saa taler Seaton, «fulgt mig over Heden?»

– «{H}\J/eg var din Konge nys, nu er jeg Gjæst

I dette Land, der skjærmes rundt af Freden.»

– «Hvi kommer væbnet du paa kulsort Hest,

Som Dødens Engel, midt i Livets Eden?»

– «Her er jo Fred, her ender jo mit Rige,

Og, som i Døden, er jeg her din Lige.»

– «Hvi binder du din Hest bag disse Træer,

Og dr{g}\a/ger Sværdet fra din venstre Side?»

– «Jeg er ei Konge mer paa Sletten her;

Som Ligemand jeg vil med dig nu stride.»

– «Jeg ved, at Tveek Tvekamp aldrig var dig kjær;

Hvor kan jeg da paa denne Høimod lide?»

– «Et uretfærdigt Slag din Kraft har fældet,

Det skal med Sværdet vorde nu gjengjeldet.»

Da styrter Seaton pludselig til Jord;

Paa Gustavs Haand hans hede Taarer rinder:

«Nei, hvor du staaer, est du en Konge stor,

I intet Land det Herskertegn forsvinder,

Som trykket blev ved et almægtigt Ord,

Da du blev til, paa dine Heltekinder;

Og aldrig kan jeg voxe til din Lige,

Paa Jorden ei, og ei i Himlens Rige.»

– «Vil,» spurgte ^Gustav, «tro mig tjene du,

Da skal ei mer jeg vredes ved din Tale!»

– «Ja, jeg vil tjene dig med ærlig Hu,

Thi du mit Mod har vakt igjen af Dvale.»

– «Vel,» svared Kongen, «du er adlet nu,

Et draget Sværd vil i dit Skjold jeg male.»

– Saa red de lystig bort i Morgensolen,

Og snart ved Lytzen fandt de begge Døden.

49

Thi bryst dig kun saa maadelig;

Ei mindste Orm foragt!

Selv denne hersker over dig,

Naar du i Muld er lagt.

Cl. Friman § 26

Den onde Stedmoder.

Liden Kirsten og Her Peder de sad over Bord

med Fruer og Mø,

de talte saa mangt et sørgendes Ord.

Den lange Nat

Og den lange Led,

den lange Natten da sovner jeg.

«Naar du ser de jorder mit Lig,

gak … saa bort og tage di{n}\g/ Viv.

Du se ikke efter hendes gule Haar,

men be mer efter hendes gode Raad.

Du ser ikke efter hendes Blommekind

men mer efter hendes gode Sind.

Du se ikke efter, hvordan Klæderne er skaa-_ren,

men mer efter hvordan Ætten er baaren.

Du se efter ikke efter hendes trippen Sko,

men mer efter hendes Ære og Tro.

Saa kom der Døden paa det Land,

tog bort liden Kirsten, den Liljevand.

Her Peder han red sig op under Ø.

han fæster sig atter en Fæstemø. _{Anden Mø}

50

Han saa ikke efter hendes gode Sind,

men mer efter hendes Blommekind.

Han spurgte ikke efter, hvordan Ætten var _baaren.

men mer hvordan Klæderne var skaaren.

Han saa ikke efter hendes Ære og Tro,

men mer efter hedes trippen Sko.

Han fæster Guldborg, han fører hedende _hjem;

de Smaabørn havde de rent forglemt.

De førte den Brud til Her Peders Gaard,

hans Smaabørn gaar hende ud imod.

De klappe hende paa Skarlagen Skind:

«I være velkommen, kjær Moder min.»

Hun stødte dem fra sig med sin Fod:

«Mon dette skal være min første Mod?»

De drak Bryllup i Dagene fire og fem;

de Smaabørn græd i { … }\a/lle dem.

De drak Bryllup i Dagene otte og ni;

de Småbørn græd i alle di.

Her Peder gav han hende Skarlagen blaa,

for hun skulde elske hans Børn saa _smaa.

Han gav hende et Hovedguld,

for hun skulde være hans Smaabørn huld.

Han gav hende det Guld saa rød,

saa saare svalt hans smaa Børn for Brød.

Den ene hun dængte, den anden hun drog,

den Fjerde hun spændte med sin Fod.

51

Naar hun skar til sine en Silkedug,

saa skar hun til hine en Vadmelsklud.

Naar hun sk lagde sine paa Bolstre blaa,

matte hine ligge paa Halm og Straa.

Det var en Aften da Maanen gik ned,

da stod der tre Smaabørn paa Graven og _græd.

Den ene græd Taarer, den Anden græd Blod,

den tredie græd sin Moder af svarten _Jord.

Liden Kirsten hun faldt for Jesum paa _Knæ:

«Og maa jeg saa gange paa _{Jorden ned?}

Saa rysted hun af sig den Muld og Sten

«Og stat nu op mine mødige Ben!»

Og der hun gik igjennem den By,

de Hunde tuded saa høit i Sky.

Liden Kirsten er hun ind ad Døren tren,

saa alle de Døre og Vinduer ‹klen›.

Og der hun kom i Stuen ind,

saa hun de Smaabørn med Taarer paa _Kind.

Hun gik til Sengen og i hun saa,

hedes Smaabørn m de laa i baren Straa.

Den ene hun børsted, den anden hun tvo,

den tredie vugged hun med sin Fod.

Saa bad hun ældste Datter sin:

«Du beder Her Peder gaa til mig ind!»

Der han kom i Stuen ind,

hun talte til ham med vreden Sind.

«Var der ikke efter mig Øl og Mad,

Hvorfor lide mine Smaabørn Hunger og _Had.

52

var der ikke efter mig Bolster blaa,

Hvorfor sove mine Smaabørn paa _{baren Straa.}

Var der ikke efter mig de store Voxljus,?

Hvorfor sove mine Smaabørn i mørken Hus?

Var der ikke efter mig Ager og Eng?

Hvorfor skal mine Smaabørn gaa sulten _{i Seng.}

Og er du nu Ond med Børnene smaa,

i Helvede skal du Lønnen faa.

Men er du snil med Børnene smaa,

Himmerigs glæde den skal du faa.

Nu har jeg ikke mer Tid til at tale med _dig,

thi Himmerigs Klokker de ringe efter _mig

Det svared Fru Guldborg, i Sengen laa:

«Alt skal jeg være dine Børn god.

Her Peder han gik i Dage ni;

han talte ikke et Ord i di.

Hvergang de hørte de Porte klang,

saa frygted de for den dødes Gang.

Og hver Gang de hørte de Hunde gjø _tude

saa frygted de for den Døde var ude.

§ 27

Havfruen

Dybt i Havet som med sterke Bølger

skummer mod Sevtevens hvide Fjeld,

der en Havfru sig paa Bunden dølger

i det det blaa, kjøligt friske Væld.

53

Men naar Maanen blank paa spil _{speilklar Flade _står,}

hæver hun sig op og sagte Harpen slaar.

Tys, tys, tys, hvilken liflig Klang!

Fjærnt over Bølgen lyder Haf Havfru-_sang.

Klintekongen fra sin hvide Trone

stirrer ud mindes svunden Lyst.

du som henrev mig ved Harpens Tone,

o min Brud kom til dette Bryst!

men hun rødmer klar ig høit igjennem _{Bølgen klar,}

Harpens Toner, dø hun stammer frem til _Svar:

Tys, tys, tys! jeg ei din Brud,

Bølgen er kold den slukker Elskov ud.

    54
§ 28

    Spillemænd.

    Engang var en stor Flok Spillemand
I Juleferien kommer herhen;
Nu skal i høre hvordan det {k}\g/ik,
Da de begyndte med sin Musik.
Hundene hyled med ynkelig Mine
Den gamle Frue fik Hovedpine,
Pigen glemte Grøden at røre,
Grøden blev sviden, mens hun skulde høre,
Skriveren lagde Pennen væk,
Den slog paa Arket en stor Klat Blæk;
Kræmmeren var forstyrret bag Diske,
Og de fik Rosin, som bad og Svidske;
Men alle Børn i det hele Stræde,
De dandsed omkring og jubled af Glæde.

    55
§ 29.

    Indskription paa Runebjerget
ved Valsfjorden.

[Red.: Denne runeinskripsjonen er skrevet fra høyre til venstre, og runene er skrevet speilvendt. I denne transkripsjonen er runene gjengitt normert, men skriveretningen er beholdt.]

    ᛋᚨᚷᚨᛞᛟᚷᛉᚨᚹᛖ

ᚦᛉᛁᛞᛚᚨᛏᛋᚷ

ᚷᚨᚺ ᛧᛧᛧ

30

Fjeldspranget.

Hvor Granskoven kneiser langs opad Bjergets _Skrint,

Og Elven slaar si{n}\t/ Skum mod den stenede Klint,

Paa Odden mellem Birke i tjæret Bjælkehus

Sidder de norske Bønder og tømmer sit Krus.

De snitter Skeer og Boller, Brikker til sin Kost,

Nogle knytter Strømper, der luner godt mod Frost.

De gamle, med stumpet Pipe, helde sig op til _Væg,

Nippe smaat til Øllet, og flette deres Sjæg.

Da reiser sig Torkil, den sterke Bondesøn,

Og slaar forbitret Næven i Bordet med et Drøn,

Sværge{t}\r/ en rædsom Ed, og med sin blanke Kniv

Farer løs paa Tjalfe, at røve hans liv.

Foruden Værge Tjalf springer af Lugen ud,

Men Torkil følger efter som Pilens sikre Skud.

De Mænd, som ile til, for deres Kiv at ende,

Alt ser dem høit til Fjelds gjennem Granskoven _rende.

Tjalfe er den yngere, mer smidig, mer let,

Men Torkild stærkere han bliver aldrig træt.

Med frygtelige Trudsler, forfølger han sit Rov,

Knækker Fyrrens Grene, baner sig Vei i Skov.

56

Aandeløs de løbe langs hen med Klippens _Rand;

Med Skum i Dybe{v}\t/ vælter sig Fjeldfossens _Vand.

Tolv Skridt er kun tilbage, saa bryder _{Klippen af.}

Og sænker brat sin Stenvæg i Afgrundens Grav.

Der findes ingen Udvei, Tjalfe tager Fart,

Et Spring kan ham kun redde, det fatter han snart.

Vel fulde fire Alen har Klippen sig flakt,

Og Strømmen suser ned i den buldrende Tragt.

Han samler alle Kræfter – et frygtelig Spring!

Frelst paa den anden Side ser han sig omkring,

Tilbage over Fossen, den stænker Skovens Green,

Og skuer sin Fiende blodig paa Fjeldkantens Sten.

I Hevnens blinde Harm er han sprungen bagefter.

Forgjeves nu han søger et Sted, hvor Foden hefter.

Han hænger over Dybet, med Armen om en Kant

Af Klippen, blodig saaret, han Frist for Livet fandt.

Iskolde Stænk fra Strømmen det hede Blod ham _kjøle;

Vildt stirrer han ned og hører Slusen brøle.

Det sortner for hans Blik – hjelp Gud! hans Kraft forsaget

Da føler han sig grebe{r}\t/, en Haand ham opad draget.

31

Skøiteløberen.

Fra Træet Rimens Blade

Faldt ned for sagte Vind;

Over den glatte Flade.

Sig spreder Maanens Skin.

Den ranke Yngling rendte

Paa tynde glatte Jern,

Saa paa det Lys som brændte

I Borgen hist saa fjern.

57

Endnu hun sidder oppe;

Se Straalen skimter m{‹a›}\i/ld

Gjennem de hvide Toppe

Til Isens Maane-ild.

Endnu hun ikke sover.

Ak tænker hun paa mig?

Hen ad de frosne Vover

Han henrykt skyder sig.

Sødtblussende han svæver

Ud paa den glatte Vei.

Det Lys, som hisset svæver bæver,

Hans Øie slipper ei.

Hans Barm det giennemflammer,

Han føler ei til Kuld.

«Der sidder hun i sit Kammer,

Og fletter det lyse Guld.»

Ak! mens hans luer,

Da pønser lumske Død.

De brast, de tynde Buer

Han sank i Havets Skjød

58

Medynksom Bølgen hæver

Det blege Hoved op.

Lyset saa roligt bæver

Endnu fra Skovens Top.

«O, Emma hører du ikke

Mit Dødsuk i Nattens Vind?»

Med matte, brustne Blikke

Han stirrer i Lysets Skin.

Derpaa han langsom dukker,

Over Isen Bølgen slaar.

Sig Lyset i Borgen slukker

En Sky for Maanen staaer.

32

Anekdote om Ludvig den Sy{v}\tt/ende

Dauphin (Ludvig XVII) beskriver Ma
dame Campan som en elskværdig
Dreng. Han bad engang Hr. Bailly
at vise ham Scipios Skjold, som be-
fandt sig de i det kongelige Bibe-
lothek; Bailly spurgte ham, hvem han
foretrak, Scipio eller Hannibal, hvorpaa
den unge Prinds uden Betænkning sv-
rede, at den var ham kjærest som
havde forsvaret sit Fædreland. Han
gav mange Exempler paa et me-
get skarpsindig Hoved. En Dag, f.Ex.,
overhørte Dronningen den lille Prindsesse
i hendes Le … ti … Lectie i den gamle
Historie, og denne kunde ikke strax
erindre Navnet paa Cartagos Dron-
ning. Det gjorde Dauphin ondt, at
hans Søster standsede, og for at hjelpe
hende paa Navnet, faldt han
paa den Udvei, s{j}\k/jøndt han aldrig

59

tiltalte hende med Tu Tu, at sige til
hende: «Men sig da*) Mama Dron-
ningens Navn, sig dog, hvorledes
Navnet heder.»

*)Di Dis donc, der klinger ligesom Didon (Dido)

33

Nationalstolthed.

En ung Englænder, som efter Napoleons
Fald befandt sig i Leipsig, kjøbte
der alle i Tydskland udkomne Ka-
ricaturer, som angik de nyeste Be-
givenheder og isærdeleshed Napoleon.
I blandt andre fandt et, som fore-
stillede Keiseren i Skikkelse af en
Ørn, der sad i et stort Bur. En Russer,
en Østeriger, en Preuser, og en Svenske
og en Englænder staa rundt
om Buret, og rykke allevegen er
Fjerene af den fangne Fugl. Til
fældigvis var Englænderen kommen
til at nappe i Ørnens Hale. Hans
patriotiske Landsmænd havde
neppe bemerket dette, forud han
fuld af Forbit{ … }\r/else udraabte: «Det
Billede er en uforskammet Løgner;
en Englænder rykker vist ikke
Ørnen i Halen, han griber den sik-
kert altid ved Hovedet.» Han for-
langte nu det hele Ø Oplag, be-
talte det, og rev Bladene i hundrede
Stykker.

60
34

Isfarten.

Kong Ring med sin Dronning til Gjæstebud _for,

Og Isen ligger saa blank paa Fjord.

«Tag ei over Isen!» – den fremmede bad –

«Den brister og dybt er det kolde Bad.

«Ei Konge drukner sa{ … }\a/ let,» kvad Kong Ring,

«Den, som er ræd, kan gaa Kysten omkring.

Den Fremmede syntes i Hu saa mod;

Dog spændte han Staalskoen i Hast paa Fod.

Og Skagler nu spændtes til sterken Bov,

Og Isen bølged for staalklædt Hov.

«Stræk ud,» raabte Kongen min Traver god!

Lad se, om du er af Sleipners Blod!»

Over Isen det gaar som en Kastevind;

Ei agtes paa Dronningens blege Kind.

Men staalskod Gjest staar ei heller stil

Han farer forbi den, saa tidt han vil.

Han slaar mangen Rune i Isens Favn,

Og Ingeborg kjører for … henover sit Navn.

Saa stormer de frem paa Banen glat;

Men Rana, den falske, opvogned brat.

Hun stødte et Hul i sit Sølvertag

Og Hest og Slæde sank ned med Brag.

Og blegere end blev Ingeborgs Kind.

Da kommer den Gjest som en Hvirvelvind.

65

Han bored Staalsko i Isen fast.

Og greb saa Traverens Man med Hast

Han bøied forover sin Kjæmpekrop

Og rev med et Ryk Hest og Slæde op.

Ring sagde: det Ry Tag kan man kalde stort;

Selv Fritjof s ei skulde det bedre gjort.

Saa vendte Kong Ring til Kongs{ … }\g/aard om

Og den fremmede blev der til Vaaren kom.

66.
36.

Caraktertræk af Indianerne i Nordamerika.

Man fortæller a{f}\t/ en liden Skare canadiske
Indianer, der bestod af ti Krigere og to Kvinder,
tidlig i forrige Aarhundrede under den langvarige
Krig mellem England og Frankrig, i hvilken de
fleste af Amerikas nordlige Stammer, saavelsom
de y nyengelske Provindser var indviklede, hav-
de gjort – et Indfald i Ny Englands mest fraliggen-
de Colonier. De laa en Tidlang skjulte i Nærhed-
den af en af de mest afsidesliggende Landsbyer
efterat de havde dræbt og skalperet flere af Om-
egnens Beboere, fandt de omsider Leilighed til at
tage i Kone tiligemed hendes omtrent tolvaarige
Søn tilfange. Da de nu var tilfreds med det,
som de havde fuldbragt, vendte de tilbage
til deres Hjem der laa henimod halvhundrede
Miler borte, og førte deres Fanger med sig.
Den anden Nat efter at de havde tiltraadt
deres Tilbagetog, fattede Konen en Beslutning,
som var den modigste Helt værdig. Hun vek-
kedes troede at kunne løse de Reb, hvor-
med hun var bundne, og beslu besluttede, naar
hun havde befriet sig fra dem at gjøre et
fortvivlet Skridt for at gjenvinde din Fri-
hed. Da derfor Skaren laa i den dybeste Søvn
søgte hun at trække sine Hænder ud af
Rebet. Dette lykkedes. Dette lykkedes hende.
Idet hun gav, forat … hendes Søn ikke
skulde blive foruroliget over dette som
hun foretog sig, et Vink, og bar Indianer-
nes Vaaben, som laa ved Siden af dem, med
største Forsigtighed bort. Da dette var skeet,
gav hun Drengen en Tomahauk selv tog
hun en og befaleden Drengen med Bestemt-
hed at følge hendes Eksempel, hun

{7}\6/7

selv og styrtede sig over Indianerne, af
hvilke hun dræbte bl flere. Men hendes
Foretagende havde nær strandet ved
hendes Søns Enfoldi{h}\g/hed; thi da det
manglede Mod og Bestemthed, saa gav
han en af Krigerne et saa svagt Sl{g}\a/g
at det blot vekkede ham af Søvnen;
hun sprang imidlertid ind paa Krigeren
idet han reiste seg, og lod ham føle
Tomahavkens hele Vegt, førend han
var istand til at vriste Vaabenet ud
af Drengens Haand. Saaledes gjorde hun
ogsaa med alle de øvrige, med Untagelse
af en af Kvnd Kvinderne, som vaag-
nede itide og frelste sig ved Flugten.
Heltinden skalperede derpaa de overvun-
dne Fiender, og fratog dem ogsaa de Ho-
vedhuder, som de havde tænkt at tage
med til deres Hjem som Tegn paa deres
Held, og vendte triumpferende tilbage
til Landsbyen, fra hvilken hun to
Dage i Forveien var bliven bortført,
og troede ikke deres egne Øine, da de
saa de Seierstegne, hun bragte med
sig som Bevis for sin amazoneagtige
‹Uforfærdighed›. 37.

Skyggebillede.

68

Den norske Sjømand

Den norske Sjømand er

Et gjennembarket Folkefærd;

Hvor Fartøi flyte kan,

Der er han første Mand.

Paa Togt og hjemme her

Ved Sund og Skjær og Fiskevær

Han har sin Gud i s Sind

Og sætter Livet ind.

Her er et Folk i Krig.

For Livet ua{v}\f/ladelig –

Med dyre Mandefald

I Kampe uden Tal.

Det, som er dagligdags,

Det nævnes saadan ikke straks

Og tidt er ingen med,

Som bringe kan Besked.

Men vesle Fiskerbaad

Har baaret frem saa mangen Daad

Af Mod og herlig Kløkt,

Skjønt den blev aldrig trykt.

Og mangen Sømænds Liv

Fik Dødens Krans blan af Tang og Siv,

Som burde havt i Guld

Sit Navn blandt Heltekuld.

Sankt Olav Korsets Ros

Ret høvde for en vestlandsk Lods.

Som redded hundred Mænd

Og hundred om igjen.

Og mangen liden Gut,

Som red paa Hvælvet hjem tilslut,

Naar Far var sat ombord

Han burde havt et Ord.

69

Dog Norges høie Kyst

Er Landets eget Moderbryst

Med Næring og med Graad

N Ved ras Sønners raske Daad.

I det er alting gjemt,

Og der er ei den Mindste glemt

Fra Ha{v}\f/ursfjordens Dag,

Til ham paa sidste Vrag.

Det følte hver som kom

Fra Reisen hjem ogsaa sig om;

Det følte hver som gik,

I sidste Afskedsblik.

De følte hvor de for

At Landets Lykke var ombord:

Vor Ere og vor Magt

Har hvide Seil os bragt.

Hurra for dem idag

Som farer under norske Flag!

Hurra for Lodsen, som

Dem først imøde kom!

Hurra for dem, som ror

Sin Fidskebaad på Hav og Fjord!

Hurra for Alles Lyst:

Vor skjæromkredste Kyst.

Bjørnstjernen Bjørnson.

    70

    Anekdote

    Da General Rapp, som var inviteret
til Taffels hos Tallyrand, men kom
for silde, undskyldte sig med, at han
var bleven opholdt af nogle Pekins,
spurgte Tallyrand ham om, hva det
vilde sige. «Ih» svarede Generalen, «
saaledes kalde vi alle dem, som ikke er
Militaire.» – «Naa, nu forstaar jeg det,»
sagde Tallyrand, «ligesom vi kalde alle
dem militaires, som ikke er cevelis.»*)

*)Cevelis ɔ: borgerlige – høflige.
Beriderheste.

En ‹Afnen› opførtes der i Astleys
Cirkus en {s}\S/lags Pom Pantomime, hvori
der forekom et brændende Hus. Det
var lykkedes Beboerne at slippe
ud undtagen en Dame i anden
Etage. Man saa hende ved Vin-
duet slaa vildt fra sig med Arm-
ene og skrige om … Hjelp. Hun ud-
stødte hjerteskjærende Raab til
Mængden, der var forsamlet ud-
denfor Huset; Tilskuerne sad «med
Livet i Hænderne,» da Damen altfor
tydelig f vilde omkomme i Luerne.

71

Sprøitemandskabet kunde ikke hjelpe
hende fordi Trappen stod i lys Lue
og der fandtes ingen Redningsstige.
Pludselig styrter en Hest, der tilhø-
rer Damen, ind paa Scenen. Da Den
har i Stalden hørt din Herskerin-
des Skrig og iler nu til uden Sadel
eller Tøile forat frelse hende. Den
styrter ind i Huset, og klatrer op
ad Trappen gjennem den kvælen-
de Røg. Den naaer det Værelse, hvor
Damen er. Hun stiger op paa
den, holder sig fast ved Ar Manken
og Hesten gaar atter u ned ad Trap-
pen og bringer hende frelst ud af
Huset. Et stormende Befalsraab
lønnede selvfølgelig dette Kunst-
stykke.
En anden Aften gav en hvid
Hest ved Navn Prince en endnu
M mærkværdigere Scene i samme
cirkus. Det var en Pantomime i flere
Akter, der skulde give et Billede af
Hestens Liv fra Ungdommen til Al-
derdommen. Først saa man et en-
gelsk Landskab. Landsted. Foran det
holdt der flere Jægere tilhest, i der-
deres skarlagenrøde Dragter; de ven-
tede paa en ung Dame, der en-
delig kom ud af Huset i Ridedragt

72

og besteg en prægtig hvid Hest,
der holdtes ude til hende. Dyrets
elegante Bygning, stolte Hold-
ning, glinsende Ydre og den liv-
lige Maade af bevæge sig paa
vagte almindelig Beundring.
Efterat Hesten havde galopperet
lidt omkring, satte den med sin
skjønne Rytterske afsted efter
med de andre Ryttere efter en Ha-
re Ræv, som ogsaa var dresseret, –
og som førte Rytterne over Hegn
og op ad Klipper osv., indtil
den endelig flygtede ind i en fat-
tig Kones Hytte.
Ved anden Akts Begyndelse
er Hesten tilsyneladende bliven
adskillige Aar yngere ældre, og
den duer nu ikke længere til
Jagten. Damen har været nødt
til at skille sig ved den; den har
vundet adskillige Præmier paa
Væddeløbs banen, men er nu en-
delig blivet B Droskehest i Lon-
don. Man kan kan endnu
se at den har været et stolt
Dyr, men nu er den meget

73

fortr{ … }\y/gt. { … }\D/ens runde, glinsende
Former en forsvundne; den er
snavset, den hænger med Hovedet,
og Ribbenerne kan sees gjennem
Skindet. Den staaer paa tre Ben,
med ha medens hans fjerde hvi-
ler paa Spidsen af Foden, som
man saa ofte ser Droskehesterne
gjør. De{r}\t/ er gaaet slemt tilbage
med stakkels Prinse, men det skal
blive end{u}\n/u værre.
I den næste Akt er Prince redu-
ceret til at trække en Sandvogn,
og den er nu næsten ikke istand
til at trække Benene. Den … ser
ud som om den er halvdød af
Sult. Et ^Barn byder det et Straa, som
den begjerlig nyder æder. Den be-
staar nu ikke af andet end af
Skind og Ben. Vognen, som den træk-
ker, tilhører et raat Meneske som
vil sælge den til Slagtning. En Føl-
Følelse af Rædsel og Medlidenhed
griber Tilskuerne over dette Syn; man
kan næsten ikke tro, at dette er Ko-
medie, saa fuldendt er Fremstilling-
en. Under Pidskens Slag slæber Hesten
sig fremad, men saa kommer det

74

ikke formaar at gaa længer.
Den styrter pludselig om – for
for at dø og blive befriet fra sine
Pinsler. Den bliver spendt fra
Vognen Seletøiet taget af den
og den ligger nu udstragt paa
Gaden med en Gruppe Drivere om
sig
Medens den ligger her i sin sidste
Kamp, gjenkjender en Dame, der til-
fældig gaar forbi, i det døende
Dyr ^sin Yndlingshest Prince, som
hun for adskillige Aar siden
har ridet paa R{ … }\æ/vejagten.
Samtidig løfter det stakkels
… Dyr sit Hoved op, gjenkjender
sin tidligere Herskerinde og
syntes med det matte Blik
at bønfalde om B Medlidenhed.
Damen knæler uvilkaarlig ned
og paa Gaden, tager Hestens
Hoved i sit Skjød og taler trøs-
tende til den. Nu viser der sig
en velvillig Fe med sin Tryllestav.
Det er siger hun, hendes Mod-
{ … }\Mision/ at gjøre godt, hun
berører med sin Stav den døende
Hest og byder den reise sig. Øie

    75

blikkelig reiser Prince sig, og til
alles Forundring er den den nu
… atter ligesaa stolt og elegant som
sen var ved Rævejagten. Damen
springer op paa Hesten, som farer
afsted med hende i Gallop. Selvføl-
gelig bo lød her et umaadelig
Bifald.
          (Aftenposten).
[Red.: Trykket onsdag 2. mai 1877]

    «Take it cooly».

    Daden engelske Kansler Morus sad i Fæng-
selet, vilde han ikke lade sig rage. «Kon-
gen og jeg ligger i Proces om mit Hoved,» sag-
de han, «og jeg vil ikke betale A Barebereren,
før jeg ved, om jeg kommer til at beholde
det.

– Ende paa denne Bog.

Munchmuseet, MM T 2707

Munchmuseet MM T 2707

Datering

Fysisk beskrivelse

Omtalte personer og institusjoner: