Munchmuseet, MM N 667

MM N 667, Munchmuseet. Datert 1929. Notat.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
Munchmuseet N 667, s. 1

    Når vintersolen der stod
nede ved horisonten skinnede
in gjennem Vinduet – flammet
det i rødt og gult i værelset
– De gule trævægge blev til
ild og det brunrøde bordtæppe
til blod.

    Lyset og farverne skar som dolke og pile in i
min sjæl og mit legeme (som
dolke og pile
) – og blodet rullede
hvori blodet rullede sygt
– Melancholi
– mangel på fart i det
syge blod.

    Jeg løb ud forat fly fra
det uhyggelige væsen – der havde
sat sig ned i mit værelse
– ud i den friske luft –

 

Munchmuseet N 667, s. 3

Nede i trappen mødtes
 …  jeg af et par lyseblå
stirrende øine – der fæstet sig
i mine – jeg ser et blegt
ansigt {,}– med rødligt gråsprængt
hår –

    Det var den eliptiske Kommentar
det var første gang jeg så
{ … }ham og den si{ … }dste – Den næste morgen hørte
jeg han va ikke var kommen hjem
– død i eliptisk Kommentar an{ … }fald

    Disse evige ture – h{ … }vorfra
jeg kom tilbake badet i
sved –

    – Da jeg {k}atter var
hjemme hørte jeg

    Idag m{ … }ødte jeg
den gale {–}jeg oftere mødte
– han med den flagrende
kappe over skuld{ … }rene –

 

Munchmuseet N 667, s. 4

han gik ret mot mig –
hvisket i mit øre – De –
næste gang vi møtes skyder
jeg dem – Så gik han
videre med sin flagrende
kappe om skuldrene –

    {Han}Jeg vente{r}t på våren – så
søvn og sundhed kan komme
tilbake –

    Når De sorte skyer har
fåt overhånd – det har i flere
dage regnet, og sneet og blaast
– {h}jeg var træt så jeg knapt
kunde gå –

    Jeg traf idag den tæringssyge
kjøbmand – han som altid
hostet og spyttet –

    Nu er jeg da forkjølet igjen
sa han – har ligget i 5 dage
spytter hele dagen

 

Munchmuseet N 667, s. 5

    Det gule huset

    { … }Oppe på fjeldskraaningen lå
det gule huset – et beiset beisede
træhus med to etager –
med stygge udskaarne træsnirkler
– i styg schweizerstil med
styge dum dragestil –

    Den klidsede besede gule
farven virket trist mot
den mørke granskov –
den s huset stirrede mørkt
udover fjorden med vinduerne
opspilede som øine –

    Deroppe havde jeg to små
værelser – gul{ … }e klidset beisete
m

    Men udsikten over fjorden
med grantopperne foran og

 

Munchmuseet N 667, s. 6

og holmerne udenfor var
vakker – sørgmodi vakker

    Der i de to værelser gik
{han}jeg op og ned – op og ned
– så ud og en lang spadsertur
– så atter op og ned på
gulvet til sengetid kom
– Hvor jeg hadet sengen
– hans min torturbænk –
Der lå {han}jeg og ventet på
søvnen – der blot kom for
strax efter atter at vågne
– sån lå han og ventet
til morgenen kom –

    De lange ta nattimer
med tusind uhyggelige
tanker til endeli – endeli
{ … }morgenen kom – så atter
den lange dag –så den atter
den søvnløse nat

 

Munchmuseet N 667, s. 7

    {Han}Jeg var menneske{k}sky
– vilde ikke se nogen –
De øvrige husets beboere
spiste nedenunder – Den
melancholske – den eliptiske Kommentar
og den værtinden som altid
lå tilsengs med lamme ben.

 

Munchmuseet N 667, s. 8

    Nede i trappen mødtes
jeg af et par lyseblå øine
stirrende øine – der fæstet sig in
i mine – jeg ser et blegt ansigt –
med rødligt gråsprængt hår
– Det var den manden med
den faldende syke –

    – Det var det første og det
sidste blik – han kommer
aldri tilbake til pensionatet.
– Et anfald havde givet ham
døden i byen

 

Munchmuseet N 667, s. 9

    Jeg veier nu bare 110 pu pund
som et barn –

    Bare våren kom!
    Kom og besøg mig –

    Jeg {v}gik op til ham –
{d}hans hus lå i nærheden –
Aaså et mørkt beiset {b}brunt
beiset hus i schweizerstil –
– trist og mørt –

    Jeg gik op a den mørke
trappen –

    Der sad han gråblek med
bøiet over skriveborde{ … }t –

    – Jeg skriver mit testamente
– min kone skal arve –
vi har ingen børn

 

Munchmuseet N 667, s. 10

    Jeg vidste han stadi ødelagde
og sk de testamenter han
skrev når konen havde
ærgret ham –

    Nu havde hun været
snil mot ham –

    – Ja sygdom er ækkel


    Atter Atter været
    Han var atter ute i
den mørke gransk{ … }ov –
så tilbake igjen – op og
ned på gulvet i d{ … }et gul{e}beisede
triste rum –

    Der kom bud op fra
værtinden – { … }Hun lod

 

Munchmuseet N 667, s. 11

pik
    Piken stod i døren med
en regning – og lod hilse
fra værtinden –

    Hun vilde pent spørge
om jeg vild kunde betale
regningen –

    – Hun er så dårli forresten
sa piken – hun lever vist
ikke natten over –

    – Jeg betalte regningen –
Piken kom op med kviteringen takket og hilste
fra værtinden

    – Hun døde
    Værtinden døde – i aften samme aften
klk { … }ved midnat kl 12 –

 

Munchmuseet N 667, s. 12

    Jeg malte billedet
Melancholi –

    J{ … }eg lod den melankolske
sidde ved det flammende røde
bord med vinduet bak –

    Jeg Det gjaldt at få hende stor
og mægti og monumental
sin sorte stumme evige
sorg – Slig sad den melancholske
kvinde jeg så i et galehospital
– hun kjendte ikke sin søster
der talte til hende ømme ord
– hun forstod intet – hendes
store sorte øine var uten
glans – .tomme stirret tom{ … }me
ubevægelige ut i rummet –
– Hvad er det store? –  … 
Småt i forhold til stjernene
– Hvad e{ … }r det lille? stort
i forhold til dets atomer
– der er stiernesystemer

 

Munchmuseet N 667, s. 13

    Jeg udførte da Detalier i
vinduet der var 3 meter bag
hende – Vinduet blev litet
– perspektiviskt set – Furutrærne
utenfor med sne – { … }Havet
langt ute med solstjerner –
Aasene bag blev bittesmå
dukketrær – dukkesolstjerner –
dukkeåser –

    Så blev den melancholske
stor i sin

    Tapetet tegnedes med
små blomster – På gulvet
kunde skimtes en rift i
det gult skinnende { … }sollys
– Blot den melancholske
blev stor – som hun sad
der i sin stumme sorg
sorte sorg

 

Munchmuseet N 667, s. 14

Endeli kom våren.
{ … }Solen skinnede længer –
og længer –

    Men Kulden og sneen
fra nord vilde ikke slippe
taget – vilde ikke forlade den
frosne jord – hvorover den i
mange måneder havde
hersket – Store mørke troppe-
masser af skyer lå stadi og
truet fra nord over åsene
– Når solen brandt så
trak de mørke vinterskyer
sig tilbake – men stormet
atter på udover eftermiddagen
– Bedækket så hele himmelen
– Der mot syd – lyste det
i vinterlysskyer med sydvind

 

Munchmuseet N 667, s. 15

og italiens sol – Solbrennende
slott slotte af skyer

    – De lå ventet på at
komme og vælte sin vår
over den frosne jord – jage
på flugt vinterskyerne

    – Om middagen når stod
solen høit – br brædde
de hvide engleskyer sig
over blank blå luft –

    Vinden fra {i}Italien gjorde
sindet vegt – {ve}og underli
vemodi –

    Sneen smeltede – bækkene
fossede – tagene dryppede –
blanke vandperler –

    Jorden blødtes op
    Vår

 

Munchmuseet N 667, s. 16

    Men Udover eftermiddagen
knyttede vinterskyerne { … }sine
store blå sorte knytnæver
sig i had og trods –

    bly grå – blå sorte styrtet
de sig med fornyet kraft
over himmelvælvingen
– Sydens englevinger
jagedes atter væk