Munchmuseet, MM N 478

MM N 478, Munchmuseet. Datert 1892?1893. Notat.

Vis forklaring av tegn og farger i visningen

Lukk forklaring av tegn og farger i visningen

Forklaring av tegn og farger i visningen

NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!

Munchs skrevne tekst

overstrøket tekst

Munchs skrevne tekst

Munchs skrevne tekst

tekst skrevet av andre enn EM selv

store strykninger gjort med strek, kryss el.l.

fet tekst er trykt tekst

{overskrevet tekst}

\tilføyd tekst i linjen/

tilføyd tekst over linjen

tilføyd tekst under linjen

lakune/uleselig tekst merkes med ...

‹uklar/vanskelig leselig tekst›

endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god

Skriv ut visningsforklaring
Munchmuseet N 478, s. 1

    Mange lys –
hvite glinsende helt til toppen
noen dryppede –
det skinnede i alle lyse farver
– mest i rødt gult og grønt

    Et lyshav som blændet
man kunde næsten ikke se
Luften var het og lugtet
af gran og os

    Moderen sad i sofaen med
en stor hvit pude bag ryggen
stille og blek i

    Børnene s{ad}tod {ved}omkring
hende – Faderen bøiet sig in
til hende og hvisket –

 

Munchmuseet N 478, s. 2
Glade jul hellige Jul
Engle dale ned i skjul

    {D}Taget aabnede sig –
Der var lys, strålende skyer
‹langt› langt op og {s}ængle
dal‹ede› ned smilende og med
hvite lange kjortler. og p

    Deroppe sad Gud – urørli,
majestætisk – og engle neiet for ham
– Ved siden stod Jomfru Maria
med Kristusbarnet – der var født
idag forat alle skulde blive blive salige



    Et stort dunkelt værelse – en tung
kvalm luft –

    Ved enden {v … }af den store dobbeltsæng
stod en fremmed mand og bad med
foldede hænder.

 

Munchmuseet N 478, s. 3

Børnene stod ved sengkanten i
ydertøi – Pigen ventede ved døren
– {Moderen}Hun i sengen strakte
hænderne ut mot dem – { … }og
kysset dem en for en –


    { … }De var hos fremmede \nogle dage/
så kom faderen og hentet dem –
Hun, moderen, var hos Gud
Tu{‹Den›}sind {va}Stjernene tindret på
den mørkeblå luft –
Det var så koldt – børnene frøs
på deres kinder –

    Hun moderen er {hos Gud}deroppe
og har det bedre end vi –

    Sjælen er hos Gud – bare legemet
ligger på kjærgården – Der står
en stor hvit Engel over graven –
der strækker hænderne ut og velsigner hende

 

Munchmuseet N 478, s. 4

og ved hendes fødder st{ … }år en
pil – dens blade hænger og sørger –


     … 
    Det sner ute { … }store sneflag
falder ned    uafladeli – oppe i
luften