Gjæstfrihed var et glimrende
Træk i de gamle Nordmænds
Karakter. Ingen, der søgte og
behøvede Hjælp, han maat-
te være fornem eller ringe,
kunde bortvises, uten at man
derved paadrog sig et skammeligt
Rygte for Karrighed. Derimod var
det er stor Anbefaling for Husbon-
den naar det hed om hans Hus,
«at alle der fandt Gjestning»
(Þar var allra manna gesting), eller
«at Gjæst og Tigger der fik Under
holdning» (alla gest ok ganganda).
Naar en reisende kom til Hus, var
det Skik ikke at gaa lige ind, om end
Dørene stod aabne; man skulde ban-
ke paa, hvis han
af Husets Folk ude, og først paa
Indbydelse, som skjelden udeblev
maatte man træde nærmere. Var
det kjendte Folk, der kom, traadte
gjerne Husbonden selv ud for at
modtage dem. Han hilsede hin-
anden med de Ord: «heill ok sæll!» d. e.
«vær frisk og lykkelig!» Undertiden
hilsede man hinanden ogsaa
med Kys. Kvinder og udlevede svag-
elige Oldinger blev løftet af Hesten.
Naar den reisende var kommen
ind, blev der aller først sørget for
at faa Ildene optændte eller op-