havde særlig Brug for
det. (Afdøde
Hansen
gang sin Nød for
det Haab
at Ibsen vilde til-
byde ham et Laan. Det
gjorde Ibsen nu ikke,
men han trøstede
ham med de vise
Ord: «Jeg skal sige Dem
noget Irgens Hansen.
Der hænder altid no-
get.» –) Der hænder
altsaa noget – jeg vilde
kalde det mysteriøst,
hvis det ikke gik
naturligt til – Det
mysteriøseste skylder
jeg dig.
du ikke engang til
vil i lige grad glæ-
de min Hustru og
mig selv at se dig!
Endnu engang Tak
Du har baade glædet
og rørt mit Hjerte! Min
for paa en særlig Side med tre
Udraabstegn til Ære baade for dig og Menneskeheden.