Det er længe – meget længe siden
et Brev har gjort mig saa glad som
Deres forleden Dag, saa har det end
kostet Overvindelse, hvad jeg jo
ved, det gør, saa er det ikke ofret
paa en utaknemlig, kan De tro!
Er det fordi at De, samme Dag som
De skrev det, gik ind i Deres 46 Aar,
at der lyser en egen rolig – afklaret
Harmoni ud af hver Linie, der er
over det noget af at have tilbagelagt
en Strækning, som man er færdig med;
der er, som der var samlet et Fond
af Kræfter til at gaa det næste
Aar i Møde med, det er, som om
De og Livet begynder at finde sig til
Rette med hinanden! Tager jeg vel fejl?