anden Side af Gangen, saa kunde jeg gaa lige
ind og finde den, men nu maa jeg sige, at den
er i en lang graa Bog, større end en Stilebog,
og at den er rejst med Dem til
største Kuffert. Ganske vist gav jeg Dem den
ikke selv, fordi De havde den uheldige Vane
at sige Tak, men jeg lagde den ovenpaa Teg-
ninger og Papirer på Bordet,
bestemt ved er gaaet med Dem i Noahs Ark.
Lad De Pigen søge, saa skal De se, hun finder
den.
Ja, saa naaede jeg da det forjættede Land
i Form af
Fru
fra
han endnu et Skridt i min Agtelse, og det var,
fordi han havde berejst
eneste rigtige Maade, nemlig til Hest. Der gik
ikke en Dag, hvor jeg ikke ønskede Jernbanen
paa Bloksbjerg, hele den Natur maa netop være
dejligst fra Hesteryggen; jeg mener ikke som
en jagende Amazone, men i Ro og Fred, ganske
»
man vil, og videre naar man vil! Saadan var det
ideelt – og altsaa uopnaaeligt. I
og
alt for meget, men jeg maatte jo samle Forraad
til at tære paa hele den lange Vinter, for Ingen
ved jo, hvor lidt eller meget Fremtiden bærer i sig.