Jeg har igjen en af
de vaagne nætter; og det nytter ikke
at lægge sig til, søvnen vil ikke
komme; bare tankerne, og jeg kan
da ligesaa godt skrive dem ned
som et tillæg til det her; jeg sendte
Dig før idag. Aa jeg kunde
ha saan lyst til
Dig hele denne tid, jeg har kjendt
Dig – fra første stund, hver liden
tanke; hvert motiv. – Jeg sier Dig,
jeg kunde ikke vært anderledes,
end jeg var, helt fra begyndelsen
af vort forhold. Det er saa meget
som maa undskylde mig dengang –
– alt det uvante, rædselen for
barn, – Du ved ikke hvor jeg led, naar
jeg kom fra Dig. – Du maa huske
paa de forhold jeg er kommen fra
hjemme – med saa liden forstaaelse
i alle dele – aldrig hadde jeg
behøvet og lyve for min mor – nu