Jeg ved jo godt alligevel, at det er ikke
den slags ting du har at si mig – men
forfærdelig ondt kommer det til at gjøre –
det føler jeg nok –
Ja, jeg maatte jo
skrive det brev til dig, og skrive netop
hva jeg skrev, jeg gik og tænkte mig –
paa dig,
(desverre det eneste sted i Paris – hvor vi kan
gaa allene uden at risikere noget) og
satte mig ned og skrev. Der har du det.
Ja, jeg tror gjerne du synes det er
frygtelig slemt at du er blit gla i mig –
men hvis man er gla i nogen saa
tænker man sandelig ikke paa om
man passer eller ikke passer – simpelt-
hen er gla i – selv om man piner
livet baade af sig selv og den anden. –
Det er nu min mening. – –