Jeg hørte forleden af
brev fra Dig, at Du bor i Dit hus i
er vel vakkert deroppe nu. Hernede begynder naturen
alt at bli ligesom falmet. – Nu, – jeg vil gjerne
tilbage til for at komme
hjem, er jeg imidlertid nødt til at sælge mine
møbler. Og det er da om dette, jeg skulde skrive
til Dig, for jeg kan jo ikke faa tag i møblerne
uden Din hjælp. – For Du har jo nøgle. – Det
kunde jo heller ikke lade sig gjøre at lade møblerne
hente uden at Du er tilstede og kan passe paa
at flyttefolkene ikke stikker hul paa nogen af
Dine lærreder. –
I fjor sommer, da jeg var i Aasgaardsstrand, mindes
jeg at Du noksaa ofte reiste ind til byen – til
«
reiser kanske snart ind, og naar Du reiser ind,
vil Du da være saa snild at henvende Dig
til
møbler. Du faar sansynligvis en kjedelig time
at tilbringe – eller kanske det bare tar en halv
times tid. Men Wang kan jo ikke vente til
jeg selv kommer hjem; – for det er jo for
de penge, jeg faar ved auktionen, som jeg
I Dit soveværelse staar vist to reoler. I atelieet
det store bord og en stol. Alt i alt er der følgende
møbler: en stor sofa (som vist kan løses op i flere dele),
4 stole, et vinskab, 1 bred seng, , 1 arbeidsbord,
en vaskevandsservant med marmorplade, et stort og et
mindre gulvtæppe, – en hængelampe.
Hvis Du er tilstede, saa husk paa at Wang