eMunch.no | Personer | Gustav Vigeland

Munchmuseet, MM K 17. Brev fra Johan Anker. Datert 20.11.1911. Se s. 1
«Jeg talte med Vigeland i lørdags om kunstnernes utstillingsbygning. Han staar for oppositionen mot tomten i Rosenkrantzgaten og har lagt en plan om at skaffe kunstnerne en værdigere fritliggende byg-»

Munchmuseet, MM K 79. Brev fra Hans Dedekam, Kunstindustrimuseet i Oslo. Datert 03.01.1907. Se s. 1
«Af aviserne vil De ha læst en del om affæren «Vigelands fontæne». Vi har nu samlet ca 110 000 Kr til den. Hidtil har jeg stået alene – kun sammen med en ven – i denne sag. Nu vil jeg søge at gi den mer klem ved at lave en stor komité, der kan virke ved sine navnes vegt. Der er ingen norsk kunstner, hvis navn jeg heller vil ha med end Deres. Jeg skriver derfor disse linjer for å spørge Dem, om De ikke vil gjøre Vigeland og mig den tjeneste at gi os tilladelse til at sætte Deres»

Munchmuseet, MM K 80. Brev fra Hans Dedekam, Kunstindustrimuseet i Oslo. Datert 18.01.1907. Se s. 1
«Det gjælder Vigelands fontæne. Vil De med Deres navn indtræde som medlem af den Komité, jeg nu må nedsætte? De får ikke andet bryderi af sagen end at tillade mig at tegne Deres navn.»

Munchmuseet, MM K 591. Brev fra Tulla Larsen. Datert 28.12.1899. Se s. 2
«formodentlig blir \vi/ vel sammen med Obstf. osså. Fik Du vort kort fra en kneipe her. En ven af Wigeland var med O.s. Uf, den den aften blev skrekkelig, fru Obstf. prylet som sædvanlig sin mand – saa vi var blit kastet ud. – Hun skal nu ha et barn, saa hun er værre end noensinde –»

Munchmuseet, MM K 1131. Brev fra Jens Thiis. Datert 15.10.1902. Se s. 2
«er ganske vist tiden efter oktober den bedste – det er da vi får vort sam- lagsbidrag af Samlaget. Men det er iår for det første nedsat til det halve – foreningen er ikke populær \under/ sin nye styrelse – til kr. 1500. Og disse 1500 er forlængst disponeret ved indkjøb af Vigelands broncebuste af Ibsen, og pengene er for nogle dage siden udbetalt. Dermed er Kunstforenin- gens kasse (for det faste galleri) tom indtil næste oktober. Kom igjen da! – da skal jeg gjøre alt, hvad der står i min magt, for at sætte igjennem et kjøb til det faste galleri; og men du forstår at når der ingen penge er, er ethvert forslag om kjøb unyttigt. – Indkjøb til udlodning er der ikke tale om. Aldrig i verden vilde jeg få en eneste stemme med på det!»

Munchmuseet, MM K 1144. Brev fra Jens Thiis. Ikke datert. Se s. 4
«Dit selvportræt skal indlede 2^den del (foran tittelbladet) som Dahls portræt indledet 1^ste del og Vigelands «Abel» indleder 3^die del.»

Munchmuseet, MM K 1160. Brev fra Jens Thiis. Datert 18.05.1933. Se s. 1
«Meningene om statuen var denne første dag vistnok delte. Vi har jo ingen skolet forstand på skulptur i dette land, og derfor kan Vigeland by et usakkyndig bystyre hvad som helst, idet kritiken diktatorisk blir stengt ute. Det har vært det rene Hitler-gregimente gjennem tyve år. Men la ham få det som han vil ha det, eftertidens dom unddrar han sig ikke. Og en ukontrollert selvbevissthet er ingen garanti. Det er bare de mere eller mindre gale på asylene som soler sig i den idé.»

Munchmuseet, MM K 1173. Brev fra Jens Thiis. Datert 09.05.1937. Se s. 1
«Hvem som skal bekoste N.G.’s nybygg – staten eller alene eller i forening med kommunen, får bli gjenstand for forhandling. Munchmuseet mener jeg får bli gjen kommunens sak i forbindelse med private bidrag, som vistnok i denne tid ikke vil være så vanskelig å opnå. I verste fald får kommunen ta løftet. Har den kunnet offre milljoner på Vigeland fra Mandal, må den også \kunne/ offre noen hundre-tusener på sitt bys- barn Edvard Munch!»

Munchmuseet, MM K 1177. Brev fra Jens Thiis. Datert 25.04.1941. Se s. 1
«Jeg vet at store kunstnere er underlagt sin eksentri egocentricitet – vet det fra kunsthistorien – og desuten fra mitt ungdomsbekjenskap med Gustav Vigeland som fra å være et ‹forstyrrende›\fortryllende/ menneske i sin ungdom, er blitt en selvlaget gud, som selv ikke hans beste venner fra ung- dommen kan nærme sig. Jeg f.eks. er nektet adgang til hans atelier. Men jeg har også på min side nektet å se hans hærverk, som jeg bare kjenner gjennem avbildninger. Jeg har aldri sett Vigelandsbroen, fordi jeg nødig vil nedverdige mitt begrep om den unge Gustav Vigeland som \var/ en stor og skapende kunstner.»

Munchmuseet, MM K 1231. Brev fra Erik Werenskiold. Datert 14.06.1904. Se s. 1
«Læs igjennem dette fra Krohg og send mig det så snarest mulig tilbage. Lad mig så vide hvordan Du stiller Dig. Gerh. Munthe er imod. Harriet Backer, Kitty Kielland, Gustav Vigeland er i tvil, den sidste dog væsentlig på grund af fragt- omkostningerne. ‹Thv›Thv. Erichsen, Nord- hagen og Holmboe er ivrige for. Jeg har skrevet til Collett og vil skriver nu til Eilif. Gad vide om Fritz Thaulow er med; ne … navnet vilde ialfald gavne. … . Sig om Du tror det er fornuftig – jeg er ukjendt med forholdene; spørgsmålet for mig er om vi kan underholde en årlig udst. uden at gjøre fjasco. Teppeindustri har vi jo og lidt andet kan vel bli.»

Munchmuseet, MM K 1240. Brev fra Erik Werenskiold. Datert 31.10.1910. Se s. 2
«Er Du med på at sætte saken på spidsen om det behøves? Er Du, Gustav Vigeland og jeg enige, så går det; alle unge er med os – det vil si ikke Henrik Lund og de skøierne. Det første statsministeren brugte mot os var denne banden som har gras- sert

i avisene og særlig beæret mig nu i et halvt snes år med sine løgne\pøbelagtigheter/, og efter evne svækket os i arbeidet for skole og utstillingslokale. Men jeg er ellers sikker på de unge.\, som er noe ved./ Send mig et ord, er Du snild.»

Munchmuseet, MM K 1241. Brev fra Erik Werenskiold. Datert 08.11.1910. Se s. 1
«Gustav Vigeland er med. Han siger at han straks svor ved sig selv at han ikke skulde utstille i en provisorisk bygning på Frogner som attraktion for de andre.»

Munchmuseet, MM K 1559. Brev fra Linke Jørgensen. Datert 10.11.1909. Se s. 2
«At to »Tiggere« kunde øse en saadan Rigdom og Kraft og Skønhed ud over Menneskene, har jeg aldrig vidst, før jeg stod foran Vigelands dejlige Gruppe – ejede jeg den gyldne Fjederham, man kalder Penge, og dermed den ydre Frihed, saa spændte jeg straks Vingerne ud, og drog paa Flugt til hans Atelier! Saa spinkel som jeg er, slap jeg nok ubemærket ind, og forsvandt mellem al den Kæmpekraft, saa vilde jeg sætte mig hen i stille Undren over»

Munchmuseet, MM K 1709. Brev fra Ernest Thiel. Ikke datert. Se s. 1
«Jag for ner till Köpenhamn för att se dina och Vigelands arbeten på Charlottenborg: och jag vardt»

Munchmuseet, MM K 1721. Brev fra Ernest Thiel. Ikke datert. Se s. 2
«
Helsningar från Vigeland, som var här i lördags för att se galleriet.»

Munchmuseet, MM K 2902. Brev fra Julius Meier-Graefe. Datert 11.03.1895. Se s. 2
« Sei so gut und teile mir sofort mit, wie groß die Hölle Vigeland’s ungefähr im Original ist. Frage Vigeland, ich muss es noch heute wissen. Wäre mir auch haben lieb, zu wissen, wann Vig. geboren und wo»

Munchmuseet, MM K 2930. Brev fra Julius Meier-Graefe. Datert 28.05.1903. Se s. 2
«Bitte sage mir die Adresse von Vigeland.»

Munchmuseet, MM K 2943. Brev fra Julius Meier-Graefe. Ikke datert. Se s. 3
«Grüss Vigeland.»

Munchmuseet, MM K 3940. Brev fra Albert Kollmann. Datert 31.10.1902. Se s. 4
«Wenn Sie mit dem Norweger Bildhauer (Weigeland?) zusamm

en im Frühjahr eine grosse Collectiv Aus- stellung machen könnten – das wäre in Berlin von sicherem Erfolg. Aber allein dürfen Sie hier nicht wieder eine eigene Ausstellung haben. – Wenn Sie wünschen mir zu schreiben, so hat D^r Linde Lübeck immer meine Adresse.»

Munchmuseet, MM K 4449. Brev fra Karen Bjølstad. Datert 29.11.1906. Se s. 3
«– Du synes vel, at her er uvented Tilslutning til god Kunst, jeg mener Offervilligheden til Vigelands Fontæne, Snobberiet, Hensynet til Udlandet gjør sig nu gjældende i alt, – Grosserne aabner sine Punge vidt op»

Munchmuseet, MM K 4457. Brev fra Karen Bjølstad. Datert 08.02.1907. Se s. 2
«Napoleon III Billede, det var trangt for Dig dengang. – – Ved at see Maleren Borgens Dødsfald igaar kom jeg til at huske paa den Aften Du kom hjem med det lille Maleri af ham. Han har været daarlig i længer Tid, stakkels, det er vanskeligt for Kunstnerne {her}\nu/, de driver med Auktioner, {nu}\den/ { … }\‹ene›/ efter den anden. – Der kommer da forfærdelig mange Penge ind til Vigelands Fontæne, – Du seer Thiis holder Foredrag i den Anledning. –»

Munchmuseet, MM K 4465. Brev fra Karen Bjølstad. Datert 18.02.1908. Se s. 3
«Thiiss Værk, som Fru Nørregaard har tilbudt os laant i 14 Dage – – det var meget snilt af hende ‹da› det jo er elegant, men hun vilde vel vi skulde faa ‹den› store Fornøielse, – det er jo for den største Del om din og Vigelands Kunst. –»

Munchmuseet, MM K 4466. Brev fra Karen Bjølstad. Datert 04.04.1908. Se s. 3
«Du seer Thiis taler i Kjøben havn om Vigeland og Dig.»

Munchmuseet, MM K 4472. Brev fra Karen Bjølstad. Datert 28.01.1909. Se s. 2
«Har Du seet et Forslag, om, at benytte Eidsvolds-pengene til at reise op en Domkirke her i Kristiania, – synes Du ikke dette var heldigt, – rigtignok kommer dette fra Gustav Vigeland, som vel faaer meget av \Maler/arbeidet,»

Munchmuseet, MM K 4482. Brev fra Karen Bjølstad. Datert 27.03.1910. Se s. 2
«– Gustav Vigeland var jo ogsaa paa samme Maate \været/ for- fulgt af Krogh, der er En som siger, at han er i Kjølvandet»

Munchmuseet, MM K 4685. Brev fra Karen Bjølstad. Datert 01.03.1914. Se s. 2
«Jeg har læst for nogen Dage siden Dr. Brandes Brev i Tidens Tegn om Gustav Vigeland og E Munch. –»

Munchmuseet, MM K 5113. Brev fra Karen Bjølstad. Datert 07.11.1909. Se s. 3
«Det var svert morsomt at see hvorledes Du og Vige- land opretholder Udstillinger i Kjøbenhavn, – altid er der noget godt i Bladene, hvor det usigelig godt dette Omslag. – nogle sier «det er et Eventyr alt dette», Men det er sandt, som Nørregaard sagde til Inger under \din/ Udstilling her.– «Det er ganske i sin Orden det maatte da jo en- gang komme denne Anerkjendelse»»

Munchmuseet, MM N 32. Notat av Edvard Munch. Datert 1918–1919. Se s. 2
«Vigeland gav sin serie en bestemt form for han vidste, hvor den skulde staa, nu ved han ikke at finde plads. –»

Munchmuseet, MM N 35. Notat av Edvard Munch. Datert 1930–1940. Se bl. 1r
«livsfrisen – Jeg syntes det var vigti at dette arbeide der allerede i 1902 udstilledes som en sluttet fris stor fris i Secessionen i Berlinikke og ikke skulde helt gå i sand medens Vigelands fontæne 2 3 år efter begyn{ … }tes på og nu har antat så store dimensioner»

Munchmuseet, MM N 82. Notat av Edvard Munch. Datert 1930–1940. Se bl. 1r
«Det vil ikke være noget samfundsmæssig gode at få stanset mit arbeide herute – Mit arbeide kan ligestilles med Vigelands og alle vet hvordan han støttes medens jeg med egne midler må holde mit arbeide med større værker gående»

Munchmuseet, MM N 145. Notat av Edvard Munch. Datert 1930–1940. Se bl. 1r
«Det var med mig modsat … Vigeland.»

Munchmuseet, MM N 145. Notat av Edvard Munch. Datert 1930–1940. Se bl. 1r
«Vigeland fik udbetalt { … }300,000 kr for fontænen uten at udlevere den –»

Munchmuseet, MM N 150. Notat av Edvard Munch. Datert 1936–1940. Se bl. 1r
«Men hva er ikke ødslet på Vigeland – Kunde ikke blot en ⅟₅₀ del være ofret fra {d}at jeg fik»

Munchmuseet, MM N 224. Notat av Edvard Munch. Datert 1935–1940. Se bl. 1r
«Ja dette er vigtigt ^det kommer, da det vel vil vise sig at man mener jeg kopierer Vigeland mens Vigelands fontæne er blit har Vigeland blit fru han tvertimod er blit frugtsommelig med denne af livsfrisen.»

Munchmuseet, MM N 225. Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1935–1940. Se bl. 1r
«med Vigelands første fontæne – – I 1905 eller 6 skrev jeg under på en opfordring til hjælp til at Vigelands fontæne blev bestilt – Det var som at underskrive min egen dødsdom –»

Munchmuseet, MM N 227. Notat av Edvard Munch. Datert 1935–1940. Se bl. 1r
«Jeg havde nok tænkt mig at man vil si jeg vil efterligne Vigeland når jeg arbeider på livsfrisen der jo i høi grad er beslægtet med fontænen som ide og osså delvis i motiver – Men jeg havde ikke ventet det af Dig –»

Munchmuseet, MM N 284. Notat av Edvard Munch. Datert 1935–1940. Se bl. 1v
«Det var mig vanskelig at begribe med min fattige forstand at jeg ikke skulde ha lov til at bruge et par hundrede tusind selvtjente penger til at udføre et livsværk der var livsfrisen der var halvfærdi et halvt snes år før {v}Vigelands fontæne der er omtrent samme ide – og som vel vil koste kommunen 30 millioner –»

Munchmuseet, MM N 320. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1v
«Ligningsnævnden så jeg må ophøre med Raadhusdekorationerne og a livsfrisen og andre store arbeider må jeg sammenligne mine forhold med Vigeland – Der ødsles med milioner på milioner på hans arbeid og»

Munchmuseet, MM N 331. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«I 1905 begyndte Vigeland på sin Fontæne – Det var samme ide som jeg livets kresløb –»

Munchmuseet, MM N 331. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Mi{n}t arbeide blev kvælt sønder og sammen VgVigeland sat i høisædet –»

Munchmuseet, MM N 355. Varia av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Livsfrisen og Vigeland»

Munchmuseet, MM N 388. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Vi læser om b milionbevilning{ … }en til Vigelands såkaldte gave –»

Munchmuseet, MM N 388. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Vigeland får årlig 500,000 kr til { … }utgifter til et ikke vigtigere arbeide»

Munchmuseet, MM N 389. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Vigeland betaler ikke skat overhodet Han får 500,000 kr året til sit arbeides udførelse – Mit arbeide er lisså vægtigt og vigtigt og»

Munchmuseet, MM N 389. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Jo Vigeland har fåt millioner for sin «gave» og får 500 ½ million { … }årli til videre endeløs fortsat udførelse»

Munchmuseet, MM N 559. Brevutkast fra Edvard Munch til Johannes Roede. Ikke datert. Se bl. 1r
«Jeg ber at man sammenligner den måte jeg er behandlet på i Vestre Aker { … }og som jeg betragter som en udjagelse med den måte Vigeland behandles på»

Munchmuseet, MM N 559. Brevutkast fra Edvard Munch til Johannes Roede. Ikke datert. Se bl. 1v
«Man får sammenligne den måte Vigeland er behandlet på med den måte jeg er behandlet på i Vestre Aker og som jeg betragter som en udjagelse»

Munchmuseet, MM N 693. Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1r
«Det vilde jo osså være godt at få plads til mine større utkast til monumentalbilder – Der er livsfrisen først og fremst. Den blir nok { … }blot en torso af en fris – {o}Og så får da Vigeland udføre sin{ … }den samme ide i stor målestok. end Han begyndte på den 5 år efter at jeg havde udstilt flere steder min livsfris»

Munchmuseet, MM N 705. Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert mann. Ikke datert. Se bl. 1r
«Har man tænkt på Vigelands anlæg Mine svære monumentale … malerier er ligeså vigtige som Vigelands fontæne»

Munchmuseet, MM N 709. Brevutkast fra Edvard Munch til Uidentifisert mann. Ikke datert. Se bl. 1r
«Er det denne familiedrift Vigeland har nappet – Han dyrket ikke serier før jeg havde livsfrisen omtrent færdig og utstilt i Berlin.»

Munchmuseet, MM N 1392. Brev fra Edvard Munch til Inger Munch. Ikke datert. Se bl. 1v
«værdien af de kostbare atelierer med sin grund – Da jeg ikke spekulerte beholdt jeg dem – – Man tænker ikke på at store arbeider { … }osså har store utgifter – Men at Vigeland får 200,000 kr for en port syns man er rimelig –»

Munchmuseet, MM N 1995. Brevutkast fra Edvard Munch til Ludvig Ravensberg. Datert 27.3.1909. Se s. 6
«Jeg håber at Thiis når De læser for ham denne spændende Historie vil skaffe mig igjen det sidste Hefte der omhandler mig og Vigeland»

Munchmuseet, MM N 2074. Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1r
«Det er ikke at kopiere Vigeland om jeg n har ønske om at få placeret min livsfris – Den var som … allerede i 1902{ … }1894 færdig i en mindre målestok og i 1902 var den udstillet i Berlin i temmelig stor utgave»

Munchmuseet, MM N 2074. Brevutkast fra Edvard Munch til Jens Thiis. Ikke datert. Se bl. 1v
«Jeg har i alle årene arbeidet på den – Senere har Vigeland lavet sin livsfris (Der er blit stor nok) og nu har Rolfsen fåt placeret sin livsfris – … (Det … vistnok udmærkede værk i Krematoriet)»

Munchmuseet, MM N 2417. Brevutkast fra Edvard Munch til Gerhard von Mutius. Datert 1923–1924. Se bl. 2v
«Unsern grozste Bildhauer Vigeland hat eng eigentlich die Idee aufgenommen und eine grozses Werk mit Reihefolgen von Statuen gemacht – – Meines Werk ist fast vergessen und es wird zu Himmel geträgen»

Munchmuseet, MM N 2849. Brev fra Edvard Munch til Ludvig Ravensberg. Datert 30.1.1907. Se s. 4
«Vil Du være så snil at forklare Dedekam at jeg ikke kan – og hvorfor jeg ikke kan deltage i Fontænebevægelsen – så glad jeg er i Vigelands Kunst – Det gjælder jo at jeg kommer over en farlig indre Sygdom – Altså æd{ … }le Frænde – Ta et lidet {g}Glas på vores Velgaaende og mange Hilsener til Dig og {H}Gierløff –»

Munchmuseet, MM N 2958. Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1938. Se bl. 2r
«Det vilde jo osså være godt at få plads til mine store utkast til monumentale bilder og dekorationer – Ligeså vilde det være bra at få placeret livsfrisen som jeg har arbeidet på i 45 år men ikke er kommet længere med end til en slags frise – Den var udstillet 5 år da Vigeland begynte med { … }sin ^livsfris og som han har fåt lavet { … }stor nok»

Munchmuseet, MM N 3091. Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 19.12.1909. Se s. 2
«Jeg syntes ikke det er så helt daarli Ideen med e{n}t vakk{ … }ert Bygværk som Eidsvolds- monument – Hva mener Du om … Vægdekorationer af mig og Skulptur af Vigeland? Kloumann er nu vel ikke den rigtige arkitekt –»

Munchmuseet, MM N 3092. Brev fra Edvard Munch til Jens Thiis. Datert 1909–1910. Se s. 1
« Apropos! Hva mener Du om Taarnet som Eidsvoldsmonument? Kloumanns Forslag? Jeg syns selve Tanken er god – men jeg tror jo ikke Kloumann er arkitekten – {E}Jeg syns et stilfuldt enkelt Taarn med store dekorative Felter indeni og Skulptur er en god Ide – F Ex Felter af mig og Skulptur af Vigeland –»

Munchmuseet, MM N 3313. Brev fra Edvard Munch til Kristian Schreiner. Ikke datert. Se bl. 3v
«der har bedre salg – Hvorfor har ikke Amaldus Nilsen betalt skat for sine billeder når der mases på mig der aldrig har malt for salg – Han døde som milionær var den bedst betalte maler og efterlod sig vist 1000 billeder – Her kunde der være tale om lager – Og hvorfor vil { … }Arbeiderpartiet lægge sten på min vei når de de ødsler slig på Vigeland – Han dægges for af arbeiderbladet mer end det vistnok noen sinde er gjort for en kunstner i verden og meget mer end Vigeland selv og { … }har havt godt af – Ja nu skal Oslo ‹befolkningen› tvinges under Jernporten –»

Munchmuseet, MM N 3546. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 2r
«Jeg som er bortjaget fra mine arbeider var den f der først gjorde en livsfris der blev ideen til Vigelands fontæne hvorpå millioner er dynget»

Munchmuseet, MM N 3597. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 4r
«Jeg arbeider med næsten lige så stort apparat som Vigeland Man behøver blot at se på Aula- billederne

Freia dekorationerne og de store udkast til Raadhuset på mine atelierer –»

Munchmuseet, MM N 3599. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«Jeg har i 40 arbeidet på en livsfris Den var som en helhed udstillet i Berliner Secessionen i 1920 – Jeg anbefalet da {v}Vigelands fontæne til bestilling for 300,00 kr ‹3› år efter var begynte han på det værk der har bredt sig udover landstrekning Osså andre livsfriser er opstået»

Munchmuseet, MM N 3602. Notat av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1v
«Jeg vil sammenligne mine kår med Vigelands – Det er mange der mener at mit arbeider er ligeså vigtig som hans og det er meningen at det skal bli til et mussæum for Oslo og Vestre Aker»

Munchmuseet, MM N 3658. Brevutkast fra Edvard Munch til Vedutvalget for Oslo og Aker. Datert 1942. Se bl. 1v
«Jeg vil dra en sammenligning med Vigeland og hans arbeidsrum Vi har jo samme opgave idet vi begge ar … arbeider for et … blivende musæum og det er jo v mening { … }bland folk at mit arbeide er ligeså a vigtig –»

Munchmuseet, MM N 3661. Brevutkast fra Edvard Munch til Oslo Arbeidersamfund. Datert 6.9.1938. Se bl. 1r
«Jeg utstilte livsfrisen 3 år før Vigeland begyndte med sin, og jeg var med at anbefale ham til bestillingen av fontænen, som også er livsfrise. \han hade same ide/»

Munchmuseet, MM N 3661. Brevutkast fra Edvard Munch til Oslo Arbeidersamfund. Datert 6.9.1938. Se bl. 1r
«Jeg vil få lov at dra en parallel med mig og Vigeland: hans frise ødsles der på alt; jeg må kjæmpe mot mange troll for at får utført den. Blandt andet ilægges jeg så stor skat, at jeg venter nårsomhelst at måtte pakke sammen.»

Munchmuseet, MM N 3668. Brevutkast fra Edvard Munch til Oslo Arbeidersamfund. Datert 6.9.1938. Se bl. 1r
«Jeg utstilte livsfrisen 3 år før Vigeland begyndte med sin, og jeg var med at anbefale ham til bestillingen av fontænen, som også er livsfrise.»

Munchmuseet, MM N 3668. Brevutkast fra Edvard Munch til Oslo Arbeidersamfund. Datert 6.9.1938. Se bl. 1r
«Jeg vil få lov at dra en parallel med mig og Vigeland: hans frise ødsles der på alt; jeg må kjæmpe mot mange troll for at får utført den. Blandt andet ilægges jeg så stor skat, at jeg venter nårsomhelst at måtte pakke sammen.»

Munchmuseet, MM N 3709. Brevutkast fra Edvard Munch til Akers Ligningsvæsen. Datert 24.9.1943. Se s. 1
«Jeg har lidd så unner det uvante og vældige arbeide med jorden, at jeg er helt knækket og syk. Som en maler der har betydning og anseelse over den ganske verden burde jeg kunne vente, at jeg med min høie alder blir tatt såmeget hensyn til, at jeg kan få satt kro- nen på verket. Jeg vil dra en sammenligning med Gustav Vigeland. Jeg tør påstå, at mit arbeide i maleri, lithografi, træsnitt og radering står fullt på høide med Vigelands arbeide. Det nyder anseelse over den hele verden. Vigeland har i årenes løp fått 10 millioner til sit arbeide. Jeg bekoster allt selv. Ligningsvesenet er vist bekjent med, at jeg har testamenteret all min kunst til Staten, eventuellt til et museum. »

Munchmuseet, MM T 233. Skissebok av Edvard Munch. Ikke datert. Se bl. 1r
«{E}For at tage et exempel Vigeland gav sin livsfrise strax en endelig form – derfor ved han heller ikke hvor han skal placere den.»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 13r
«kunde bruke mine penge til til det jeg har hele mit liv har stridt for – Efter Jeg fik Auladekorationerne

– Det var ikke bystyret det var privat indsamling og det var mig en st{ … }ørre glæde end om bystyret havde gjort det – – Jeg fik derfor 80,000 kr. skulde have 80,000 kr herfor (førkrigspenge) Jeg brukte i de 5 … år vistnok mer end honoraret – Men Jeg betalte utgifterne med førkri{k}gs penge – og fik honoraret med efterkrigspenge Jeg fik ikke som Vigeland{ … }for Fontænen pengene før den var udleveret –»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 14r
«– Motivet er omtrent det samme som Viglands fontæne – Det er forsøg { … }på i billeder at fremstille et livs udvikling – En del ved jo man vel nu består af billeder med Mennesker i lykke og sorg mellem skov { … }på strandbredden med det bevægelige hav utenfor – Det var ikke rendende vand – men havet i bevægelse og hvile.»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 14v
«Jeg må si jeg uten bitterhed skrev under anbefalingen til Vigelands fon{ … }tæne –»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 15r
«Det har været meget tale om den ophobing af arbeider der foregår ute på tørtberg Jeg skal ikke udtale mig større om det – Det er jo vakkert ha gjort at støtte slig kunst – og det er jo meget vanskeli overhoved at skulde udtale sig om mot at penge ofres for kunst – Man er jo så ‹bar› vandt til det modsatte – Her har {k}fattige kunstnere i årevis samlet og arbeidet for et og fåt reist kunstnerhuset – Detm Hva er ikke dette for e{t}n gave af kunstnerne til Oslo – Og så er det sandt Oslo er med på at låne Kunstnerne 100,000 kr efter denne storslåede gave … der næsten har gjort^givetOslo^præg til en annen by – Og så National- galeriet og inkjøbspengerne? Og jeg kan selv ikke la være at undre mig over at jeg i årrækker af hemmelige chikaner er plaget livet af fordi jeg bruger 20,000 kr af egne penge til at udføre store for min kunst nødvendig arbeide. Og jeg må spørge – … Hvorfor beslut besluttes ikke at alt overhovedet gives til Vigelands arbeider – Hvorfor taes ikke skridtet ligeså godt fuldt ut – Eller hvor er grændsen! Efter Bystyrets og manges Mening kan udtalelser forstår jeg blot at grændsen er uendeligheden»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 15v
«Spør man mig om hva man mener om denne Vigelandsfontænen – Så vil jeg si jeg har ikke lyst til at udtale mig – Jeg kan bHartmann har udtalt det: Vi holder os til to ting Raadhuset og Vigeland – Det er jo osså bekvæmt og lettere at greie med. Hva gjør ikke vi for kunst. Se Vigeland har noe annet land gjort så ‹meget› ‹til›!»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 21r
«Renæsancens mestre malte sine dekorationer som monumentale billeder der indrammedes i rummets stil – – Det er mærkeli da Vigeland har samme indh{ … }old som mit om end mit utkast var gjort … færdig – og udstilet som dekorerende et rum flere ganger – før Vigeland begyndte på sit – – Det er det mest gjennemtænkte og gjennemlevede af mine billeder dekorative utkast – Men selv for 15 år siden forstod man ikke at dette lå nærmere til stor mig end noget annet – og burde { … }komme { … }til utførelse»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 23r
«– Havde jeg bare lavet en et påfund og et navn for. Ex k … tat en del af billederne sammen og kaldt det en sommmernatsdrøm – så havde gået lettere – så gjorde Vigeland han kaldte det en fontæne –»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 24r
«Når bystyret åbent erklærer at alt skal samles til Vigeland – så kan jeg med min bedste vilje finde ikke finde det rikti så stor billedhugger han er –»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 24r
«Jeg kan blandt annet ikke nægte for at mine dekorative utkast som jeg har arbeidet sig på i 40 år – er af samme livsindhold som Vigeland – men var gjort og omtrent færdi som store skitser flere år før {han}jeg anbefalet at han skulde få fontænen som bestilling –»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 24r
«Det havde jo kostet en liden brøkdel af hva Vigelands har kostet –»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 24r
«og hvorfor skal der kjæmpes så for at få et kunstens hus – Fattige malere har skaffet byen ved iarb‹slit› i et halvt århundrede – et kunstnerhus som skaf gave der har gjort byen til en større by – Her er det såvidt kunstnerne får lånt 100,000 kr – og hva får Nationalgalleriet til inkjøb og annet? – Al ære være min gamle ven {v}Vigeland men for meg der har fåt føle hvor vanskeli det er at få penge til sit arbeid svimler det for ved at høre om deres Milionbidrag –»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 24v
«Nu vet jeg ikke det bare er af det gode sligat få om jeg frit som Vigeland havde fået formet alle mine indfald –»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 27r
«Det riktige havde været at man havde ladet ^mig få anledning til at ud{ … }føre det værk jeg anser for mit hovedværk livsfrisen dengang da jeg var nået såvidt at det i store utkast dannede et hele – der havde stået sin prøve i en række af utstillinger opsat som dekorativ frise i {b}Berlin og Leipzig og udstillet samlet gjentagende gange i Oslo og Bergen og ellers i De forskjellige tider! de skandinaviske lande – { … }Det var mit det mest gjennemtænkte gjennem{ … }arbeidede og gjennemlevde arbeide – et arbeide der tog mig en Menneskealder – Jeg underskrev ans{ … }øgning om at Vigeland skulde få sin fontæne uten uten bitterhed – om der end var^havet samme ide som livsindhold som mit – Vigelands var i sin begynnelse mit var færdig i alfald som store utkast – der i og for sig kunde brukes til fris – Jeg havde rigtig‹n›ok tenkt mig den forstørret»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 27v
«Det var tidens … påvirket af tidens stil – som Vigelands fontæne – Man gav den stil slængordet jugendstil – Med rette og urette – Der var som nu med den kubistiske stil megen manier og nogen maner med osså megen { … }rikti tidsstil – der havde sin berettigelse og nytte – Pointilismen var farvens rendyrking – den såkaldte jugendstil / liniens rendyrking – det var naturlig at formens rendyrking så kom med kubismen – Vore yngre malere der dekorerer er har jo alle påvirket af kubististisk stil – Der kommer snart en tid hvor den osså får et slængord»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 30r
«Det vilde koste nogele hundrede tusind kroner men vi har jo Hartmanns ord for at i løbet af 2 Menneskealdre skal al{ … }le penger til kunst foruten til Raadhuset (Der jo er noget annet end bare kunst) blot gå til Vigeland – { … }Til mig kan vist borgermester Hartmann ikke frygte for pengeudlæg»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 30v
«Hvorfor jeg kommer in på det er at med i all beskjedenhed synes min opgave der var … { … }færdig i indre målestok og { … }prøvet overalt … 5 år Vigeland begynte på sin { … } … ligeså berettiget til at støttes som Vigeland – Jeg er ganske uenig ‹men›»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 31r
«Hartmannn som sier alt går til Vig{ … }eland»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 32v
«Bystyret kan kjøbe for så mange milioner det vil af Vigeland – men knib ikke af for annet som osså er viktig { … }la millioner osså til Musik og andre andre kunstnere og kunstarter»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 33r
«La ham fVigeland få guldstrømmen men ta det ikke hva an fra annen kunst { … }det der trænges til andre annen kuns{ … }t – La {dem}disse osså få guldstrømmer»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 35r
«Spørger man mig om Vigelands fontænen så { … }kan jeg ^ikke si annet end at jeg med forbauselse … må indrømme at jeg studser – studser over hva gives til kunst – Vi som er vandt til enslig veld så li{ … }det af … denslags { … }fra stat og kommune»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 35r
«Meg er det uforklarli at som Hartmann åbent sa – alt til Vigeland – Giv Vigelandsforntænen så meget I vil – men ta det ikke fra hva { … }der der skulde gå til annen kunst – Ta ikke af de små skaalene til and{ … }en kunst og held alt op i det store fadet til Fontænen»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 37r
«– Når så meget kan o{ … }fres på Vigelands forntæne burde det osså kunnet give vært penger til mit værk der er af samme ide som Vigelands – fra menneskets fra fra ungdommen {til}gjennem kampen til ‹enden› med … … menneskebjerget – … Mit værk var væsentli færdig og anerkjendt ute i Europa da Vigeland begyndte sit –»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 38r
«Jeg fik en stor opgave til Aulaen og jeg { … }f … vilde funnet det rimeli at jeg ikke fik flere opgaver – skjønt jeg jo havde fåt adskillig erfaring med arbeidet {da}jeg gjerne vilde anvendt – { … }Men når jeg ser de millioner der går til Vigelands fontæne kan jeg ikke nægte for jeg føler en bitterhed over at mine livsfris og … friser livsfrisen og mot lyset ikke har fået nogen forståelse og støtte – og ikke i tide fåt anledning til udførelse»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 38r
«Det vi må Det er jo samme ide som Vigelands men påbegyndt og om påbegyndt 20 30 år før han begyndte på fontænen og gjort færdi som afsluttet hele og udstillet mange år før han begyndte på {s}fontænen»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 39r
«Og Har … bystyret raad sa giv Vigeland så meget det vil men lad tag det ikke fra alle de små kilder der … ellers kunde gået til muligens enda viktigere kunstneriske øiemed –»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 39r
«– Jeg selv har fåt føle det med mit hovedarbeide … livsfrisen og mot lyset – som der som store udførte udkast har været færdi før Vigeland begyndte på sin fontæne ‹der› har lignende motiver og indhold som min»

Munchmuseet, MM T 2703. Skissebok av Edvard Munch. Datert 1931–1932. Se bl. 40r
«Aulabillederne

må si det jeg mener de er ligeså vigtige som Vigelands fontæne.»

Munchmuseet, MM T 2797. Skissebok av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 113
«Vigeland der har optat min ide livsfrisen har fåt et kolosalt atelier vel det største i Europa – Hele Fra Halve»

Munchmuseet, MM T 2797. Skissebok av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 177
«Ja det er forsk{i}jel på folk – Se på hvordan man skaber sig til for Vigeland –»

Munchmuseet, MM T 2797. Skissebok av Edvard Munch. Ikke datert. Se s.
«Når VigalaVigeland skider et stykke ler så bekoster staten 10,000 kr på det –»

Munchmuseet, MM T 2797. Skissebok av Edvard Munch. Ikke datert. Se s.
«Ja {s}Staten gir millioner på milioner til Vigelands ideer Fontæne – min ide. Når jeg beskedent bygger træhuse til at udføre mine ideer så heter det»

Munchmuseet, MM T 2797. Skissebok av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 327
«Jeg forlanger ikke fint udførte livfriser der var halvfærdig og udstillet i Berliner secesionen 4 år før Vigeland begyndte på sin der har samme ideindhold et atelier til en milion og tilskud af staten en halv milion om året –»

Munchmuseet, MM T 2797. Skissebok av Edvard Munch. Ikke datert. Se s. 328
«få lov til at udføre på egen bekostning et værk der nok kan sidestilles Vigelands og som allerede er kjendt og skatte{ … }t verden over i 30 år –»

Nasjonalbiblioteket, Brevs. 518 (PN 310). Brev fra Edvard Munch til Vedutvalget for Oslo og Aker. Datert 7.12.1942. Se s. 3
«Jeg skal tilslutt dra en sammenligning med Vigeland som til sit arbeide der vel kan sidestilles med mit arbeidsværk og som af staten får millioner på millioner til sit arbeide»

Nasjonalbiblioteket, Brevs. 518 (PN 310). Brev fra Edvard Munch til Vedutvalget for Oslo og Aker. Datert 7.12.1942. Se s. 3
«Jeg har fremmet et lignende værk på egen bekostning – Jeg tror at Vigeand får nok brændsel»

Nasjonalbiblioteket, Brevs. 604 (PN 733). Brev fra Edvard Munch til Jappe Nilssen. Datert 1.2.1910. Se s. 2
«at Alfa og Omega er det bedste på Charlottenburgudstillingen – hvor Vigeland osså udstilte – Jeg har i Tyskland fået to Bestillinger på Værket –»

Nasjonalbiblioteket, Brevs. 604 (PN 744). Brev fra Edvard Munch til Jappe Nilssen. Datert 1.11.1926. Se s. 2
«fortælle Danskerne Danskerne om de store bestillinger som jeg og andre malere har fået på at dekorere lokaler – og at vi her stod langt foran Dansk‹erne› – Ja her har vi virkeli grund til at rose os selv (Overhodet er Freia anlægget vistnok enestående – Du skulde se det store Parkanleg – med en fontæne af Vigeland) –»

Gustav Vigeland

Relaterte personer

Les mer

Gustav Vigeland er omtalt i følgende tekster