Nils Kjær
(1870–1924)
Norsk forfatter og kritiker.
Brev fra Nils Kjær til Edvard Munch
I det digitale arkivet finnes det 1 brev fra denne avsenderen. – Hvis lenkene nedenfor er aktive, er brevene publisert.
Munchmuseet, MM K 409. Brev. Datert 01.02.1905.
« Herrn Edv. Munch, Maler Cassierer, Kunstsalon Victoriastraße 38 Berlin»
« Herrn Edv. Munch, Maler Cassierer, Kunstsalon Victoriastraße 38 Berlin»
Nils Kjær er omtalt i følgende tekster
Munchmuseet, MM K 858. Brev fra Aase Nørregaard. Datert [??].01.1905. Se s. 3
«aften. Har De læst det. Hvis ikke skal jeg sende
Dem bogen øieblikkelig. Den er udmerket, jeg har
læst den 4 gange. Skriv bare et brevkort.
I aften har Ragna Nilsen skrevet en anmeldelse
som mærkelig nok er udmerket. Læser Du
Morgenbladet? – der er den nemlig. Ligeledes
havde Nils Kjær en udmærket artikkel om
den i «Verdens Gang». – I Morgenbladet
stod artiklen om Dig ogsaa. Hvis Du
ikke har seet den. – Af Ravensberg hørte jeg det ikke blev noget af senator
malingen. Du kommer kanske snart
hjem da. Eller hvordan? Skriv lidt
om Dine planer, og om forøvrigt hvordan
Du har det. – Thorsteinson optraadte for
for noen uger siden atter paa skuepladsen »
«
Munchmuseet, MM K 1135. Brev fra Jens Thiis. Datert 25.12.1906. Se s. 2
«Endnu mere tak for dit til-
bud om nogle af dine «sortekunster».
Din store «Syge pige» (som Kjær har)
holder jeg særlig meget af. »
«
Munchmuseet, MM K 1160. Brev fra Jens Thiis. Datert 18.05.1933. Se s. 2
«– Ja nu skal jeg slutte dette lange brev, som kanskje kan
synes snakkesalig. Men husk på, alderen gjør ensom. Vennene
dør bort eller falder fra. Jeg har egentlig ingen annen igjen av mi-
ne ungdomsvenner enn dig. Et stort savn er der efter Nils
Kjær – og nu efter Olaf Bull. Men man får være glad, sålænge ikke
ungdommen vender sig bort og blir kjed av en! »
«
Munchmuseet, MM K 1167. Brev fra Jens Thiis. Datert 31.12.1935. Se s. 1
«Når jeg ser tilbake på disse to år synes jeg nesten ikke jeg har
fått gjort stort annet end å gå i begravelser og holde taler over
avdøde venner. Det er uhyggelig, hvorledes de alle rives bort, de
som var din og derefter de som var min generasjon og mine nær-
meste venner. Efter Christian Krohgs død i 1928 har der vært et
svært mandefall i norsk kunst. Min kjære venn … Nils Kjær,
det vidunderlige menneske og den store kunstner, var den første
av min generasjon som blev revet bort, allerede i 1924, to år efter
var det Karsten og så følger det slag i slag, Eilif Peterssen i 1928 og Gerhard Munthe i 1929, Sigurd Bødtker i 1928 og Gun-
nar Heiberg i 1929, \Frj. Nansen i 1930/, Nærup
og Jappe i 1931, Harriet Backer i 1932, Olaf Bull og Folkestad i 1933, Sven Elvestad, \Holmboe/ og Oda
Krohg i 1935. Og nu Henrik Lund, som vi betraktet som kjem-
pen blandt dem alle, med sin glupske kjærlighet til livet og sitt »
«
