- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
- 8
- 9
- 10
- 11
- 12
- 13
- 14
- 15
- 16
- 17
- 18
- 19
- 20
- 21
- 22
- 23
- 24
- 25
- 26
- 27
- 28
- 29
- 30
- 31
- 32
- 33
- 34
- 35
- 36
- 37
- 38
- 39
- 40
- 41
- 42
- 43
- 44
- 45
- 46
- 47
- 48
- 49
- 50
- 51
- 52
- 53
- 54
- 55
- 56
- 57
- 58
- 59
- 60
- 61
- 62
- 63
- 64
- 65
- 66
- 67
- 68
- 69
- 70
- 71
- 72
- 73
- 74
- 75
- 76
- 77
- 78
- 79
- 80
- 81
- 82
- 83
- 84
- 85
- 86
- 87
No-MM_T2771-00-R
No-MM_T2771-00-Ri
Munchmuseet T 2771 bl. 1r Munchmuseet T 2771 bl. 2r Munchmuseet T 2771 bl. 2v Munchmuseet T 2771 bl. 3r Munchmuseet T 2771 bl. 3v Munchmuseet T 2771 bl. 4r Munchmuseet T 2771 bl. 4v Munchmuseet T 2771 bl. 5r Munchmuseet T 2771 bl. 5v Munchmuseet T 2771 bl. 6r Munchmuseet T 2771 bl. 6v Munchmuseet T 2771 bl. 7r Munchmuseet T 2771 bl. 7v Munchmuseet T 2771 bl. 8r Munchmuseet T 2771 bl. 8v Munchmuseet T 2771 bl. 9r Munchmuseet T 2771 bl. 9v Munchmuseet T 2771 bl. 15r Munchmuseet T 2771 bl. 15v Munchmuseet T 2771 bl. 16r Munchmuseet T 2771 bl. 16v Munchmuseet T 2771 bl. 17r Munchmuseet T 2771 bl. 17v Munchmuseet T 2771 bl. 18v Munchmuseet T 2771 bl. 19r Munchmuseet T 2771 bl. 19v Munchmuseet T 2771 bl. 20r Munchmuseet T 2771 bl. 20v Munchmuseet T 2771 bl. 21r Munchmuseet T 2771 bl. 21v Munchmuseet T 2771 bl. 22r Munchmuseet T 2771 bl. 22v Munchmuseet T 2771 bl. 23r Munchmuseet T 2771 bl. 23v Munchmuseet T 2771 bl. 24r Munchmuseet T 2771 bl. 24v Munchmuseet T 2771 bl. 25r Munchmuseet T 2771 bl. 25v Munchmuseet T 2771 bl. 26r Munchmuseet T 2771 bl. 26v Munchmuseet T 2771 bl. 27r Munchmuseet T 2771 bl. 27v Munchmuseet T 2771 bl. 28r Munchmuseet T 2771 bl. 29r Munchmuseet T 2771 bl. 29v Munchmuseet T 2771 bl. 30r Munchmuseet T 2771 bl. 30v Munchmuseet T 2771 bl. 31r Munchmuseet T 2771 bl. 31v Munchmuseet T 2771 bl. 32r Munchmuseet T 2771 bl. 33r Munchmuseet T 2771 bl. 33v Munchmuseet T 2771 bl. 34r Munchmuseet T 2771 bl. 34v Munchmuseet T 2771 bl. 35r Munchmuseet T 2771 bl. 36r Munchmuseet T 2771 bl. 36v Munchmuseet T 2771 bl. 37r Munchmuseet T 2771 bl. 37v Munchmuseet T 2771 bl. 38r Munchmuseet T 2771 bl. 38v Munchmuseet T 2771 bl. 40r Munchmuseet T 2771 bl. 40v Munchmuseet T 2771 bl. 41r Munchmuseet T 2771 bl. 41v Munchmuseet T 2771 bl. 42r Munchmuseet T 2771 bl. 42v Munchmuseet T 2771 bl. 45r Munchmuseet T 2771 bl. 45v Munchmuseet T 2771 bl. 46r Munchmuseet T 2771 bl. 46v Munchmuseet T 2771 bl. 47r Munchmuseet T 2771 bl. 49r Munchmuseet T 2771 bl. 49v Munchmuseet T 2771 bl. 50r Munchmuseet T 2771 bl. 50v Munchmuseet T 2771 bl. 51r Munchmuseet T 2771 bl. 51v Munchmuseet T 2771 bl. 52r Munchmuseet T 2771 bl. 52v Munchmuseet T 2771 bl. 53r Munchmuseet T 2771 bl. 53v Munchmuseet T 2771 bl. 54r Munchmuseet T 2771 bl. 54v Munchmuseet T 2771 bl. 55r
Forklaring av tegn og farger i visningen
NB: Kombinasjoner av virkemidlene forekommer!
Munchs skrevne tekst
overstrøket tekst
Munchs skrevne tekst
Munchs skrevne tekst
tekst skrevet av andre enn EM selv
store strykninger gjort med strek, kryss el.l.
fet tekst er trykt tekst
{overskrevet tekst}
\tilføyd tekst i linjen/
tilføyd tekst over linjen
tilføyd tekst under linjen
lakune/uleselig tekst merkes med ...
‹uklar/vanskelig leselig tekst›
endring av rekkefølgen på ord
Billederne forhåbentlig2 bliver1 god
Skal gjennem{l}sees af
forståelsesfulde f{ … }olk efter
min død
Sept. 1932
Sa\i/nt Cloud 5/2 90
{ … }Papa det er så mørkt det jeg spytter –
Er det det da gutten min –
Han tog lys og så på det –
{Jeg}Han så han skjulte noget –
Hva er det
Næste gang tog spyttet han på lagenet og han
så det var blod –
{N}Det er blod papa –
Han strøg mig {nedover}på hodet – vær ikke
ræd gutten min –
{Jeg}Han skulde dø da fra tæring – han
hadde hørt så meget om det at når man
spyttet blod da fik man tæring
Han så livet for sig
Han lå stille
Jeg går op til dig – hans hjerte banket –
Han krøb ‹ind› til ‹sin› far som for at
søge beskyttelse –
{ … }Vær ikke ræd gutten sa faren igen
Han var hadde gråd i målet –
{ … }Når på en spytter ‹bl›od får man
tæring sa Karl
– Han hostet igjen
og fik mer blod –
{ … }‹vend› dig til Herren gutten min
Så la faren hånden på hans
hoved – og velsign jeg skal velsigne
dig gutten min –
Herren velsigne dig – { … }Herren lade
sit Ansigt lyse over dig – Herren give
dig fred –
Udover dag måtte han ligge stille –
ikke snakke –
Han så stille hen for sig – ‹Med› Han
vidste man kunde leve flere år med
tæring – men han kunde ikke gå ud
fly mer på gaden – m lege { … }Einar
Tambarskjælve med Thoralf –
Udover
Mod aften fik { … }han stærkere feber
– og mere hoste –
Han Så fik { … }han en mundfuld blod
i mund han spyttet i lommetørklædet
– der farvedes mørkerødt – han holdt
{ … }det foran sig og så på det – se ‹her›
og viste sin søster det –
Hun for ud i forfærdelse og hentet ind
… tanten –
Der kom endnu mere – og man robte
på faren doctoren –
Han forordnede is «vær ikke ræd
gutten min».
Han Men han var så ræd
Det Han kjendte blodet rulle inde i brystet
– når han pustet – Det kjendtes som
om hele brystet var løsnet – og som
om alt hans blod vilde styrte ham ud af
munde{ … }n –
Jesus Kristus Jesus Kristus
Han foldede hændene –
{ … }Du papa jeg dør – jeg kan ikke dø –
jeg tør ikke – Jesus – Kristus –
{S}Ikke snak for høit { … }gutten min – Jeg skal
bede med dig –
Og han foldede hændene over sengen og bad –
Herre hjælp ham hvis det er din villie –
lad ham ikke dø – Jeg ber dig Herregud –
Ha Vi kommer nu til dig i vor nød
Han afbrødes af { … }et nyt hosteanfald –
– et nyt lommetørklæde – blodet
farvede næsten ‹halve› tørklædet –
Jesus kj hjælp mig jeg dør – jeg må ikke dø nu
{ … }Berta
lå på udstrakt på sengen
ved siden af og bad høit grædende
og m rundt sengen alle noen de andre ‹røde›
m i noen røde i ansigtet af
gråd andre {v}hvide –
Han hørte Udenfor kimede klokken
de ringede julen ind –
Ind i det andre værelse
stod { … }det pyntede juletræ – så morsomt
og – trist –
Jesus hjælp mig –
Jeg dør {N}Tror du jeg kommer
i himmelen hvis jeg dør –
Det tror jeg gutten min – hvis du tror
Du Tror du på gud fader gud søn
og den hellige ånd –
Karl
Ja – Kar
Ja svarte han men han vi{ … }dste
ikke rigtigt om han gjorde det
han hadde syntes det var meget
underlig i bibelen – som han
imellem hadde tvilet på –
{ … }Rædselen tog ham – Han skulde …
nu om noen minutter st‹il›es for
guds domstol – han skulde forstødes
evigt evigt – evig skulde han
brænde i svovel – i helvede –
Udenfor i gåren holdt en hund på
at gjø { … }hyle – Ved siden
Han hørte en kjærring stemme i kjøkkenet –
h{}vordan erd er det med ham –
min gut er osså syg
det blir enten han e{ … }ller min gut
– for hører de hvordan hunden gjør –
det er ikke for det gode –
{ … }Vil du at præsten ‹sal› skal bede
for dig i kirken –
Ja hvisket han.
{ … }‹Han› læste op af trøsteren
Hvo som ikke tror skal blive fordømt
men hvo som tror skal blive saligt –
Men Du blir salig gutten min
… du … når du tror
Kommer hid til mig alle i som
lide og er { … }besværede – Hvor venlig han
indbyr dig – gå til ham
Hvis han trode aldeles – men
der ‹v›ar tvil og han …
Bare han hadde tid – bare en
dag – så han kunde berede sig –
men han vilde dø nu –
Han kjendte hvordan det kogte
i hans bryst – og
Nu ber de ford for dig sa hans
far –
Han hørte bjælde klang ude –
Han så den store kirken og
{s}han syntes når pr han hørte præsten
udtale hans navn – i de
Han føl
Blodet
Bare ved at puste fyldtes nu hans
mund med blod – hans { … }tante tog
lommetørklædet til hans mund – og
skjulte det strax efte { … }det hurtigt –
Imellem randt blodet på
lagnerne –
Han lå og hvisket je{ … }sus – jesus – jeg
tør ikke dø ikke nu –
De bad … alle – med foldede hænder
noen på knæ – man hørte hvisken
over hele værelset Jesus Jesus –
Hvis de K … Herren gjorde dig
ikke lod dig dø nu – vilde du
d … hvis han lod dig endnu leve
noen år – vilde du da love at
høre ha elske ham og at leve
efter hans bud –
Ja ja, la mig ikke dø nu
Hvor gjerne han skulde ha tæring
bare han … … ikke skulde dø
nu –
Med gråd i stem
Halv{f}kval
Utydelig i grå af grå{ … }d …
Doctoren lå på knæ foran sengen
og med oprakte foldede hænder
bad han – med stemme u{tydelig}klar af
gråd.
Herre jeg ber dig – jeg fordre af
dig gjør lad ham ikke dø
idag han er ikke beredt –
Jeg ber dig { … }miskund i over
os lad ham leve – Han vil
altid tjene dig han har lovet mig det.
Han holdt { … }hænderne i veiret foldede
Jeg tigger dig herre, jeg fordrer det
af dig – For Jesu Kristi Blods
Han skyld gjør ham bra
Han { … }måtte ta skeer med salt –
og spise su på isstykker.
På brystet blev lagt isstykker
i Kluder –
Det rullet ikke længer så stærkt
i brystet han blev søvnig –
Han { … }hørte dæmpede trin af noen
som gik på tæerne han så en
bøiet tåget skikkelse bøiet over sig
– han hørte hviskende stemmer –
«Han har sover godt» hørte han doctoren
si – { … }hviske – Tænke om han kom sig –
Han følte ham bøie sig over sig
– Pusten er roligere – Gud være
lovet –
Han så lampen ved boret – hans
tante i … nattrøie noen grønlie medicin
flasker – med røde etiketter –
Over ham så han doctorens smilende
ansigt – Du har sovet længe –
Dagsskjæret faldt gråligt ind i
sygeværelset –
Han lå midt i sengen med hænderne
udover dynen – og så ret frem for sig –
Han var nu i { … }pagt med gud
– han hadde lovet at tjene ham –
Hvis han ble bra ikke fik tæring
– kunde han aldrig more sig som
før –
Han så på sin bror som for
omkring med … Petra
og Marie og
han misundte dem
Hvorfor skulde da han ikke kunne
more sig som dem – var han da værre
end dem –
Det var en tanke som kom fra
djævlen – han foldede hænderne og bad
om tilgivelse –
Saint Cloud 5/‹3› 90
Vi sad ru‹n›dt bordet – m …
der var klirren af gafler og knive med tallerkene
Ordene faldt … Der vex{ … }les ord af og
til –
Tante spurte om jeg hadde hadde jeg
med mig tilstrækkelig strømper –
bad mig ta to skjorter på på
dampskibet –
Far anbef bad mig
Vær endelig forsigtig nu i Paris da –
– sa far – han sad bøiet over talerkenet
– med vin med ryggen ‹mod› … vinduet –
{ … }lyset f kastet reflex lys på det
bare { … }hode og de grå næsten hvide hår –
Du ved det er farlig { … }fugtigt klimat
– så du let kunde få gi{k}gt –
Du må skrive ofte sa tante
B Ta Campferdråber når du er
forkjølet sa min far – jeg har
pakket det ned i æske{t}r til dig –
og vi spiste videre i taushed
– Jeg så { … }på min far han var
… var gammel nu – så rund i ryggen –
Det var lang tid 8 måneder at være
borte. –
{ … }Jeg tog farvel dem alle i hånden
– Jeg var lid Vi var lidt generet –
jeg var vilde nødig vise for stor
bevægelse –
Min far var ude i gangen –
Jeg rag rakte ham hånden –
Adjø – Adjø – Min tante
stod i døren – så efter mig – og
robte efter mig at jeg måtte
være forsigtig –
Stod min bror og søster – og en del
kammerater
Jeg Nede på bryggene – { … }fik jeg
vide at båden først skulde
gå om 3 timer – {Jeg}Men
Jeg og Lø{k}chen drev opover
Karljohan – Jeg Vi traf
Drefsen og frue – De indbød mig
til at drikke kaffe med dem –
Nei sa jeg får hjem til
min familie – er jeg ikke
en skikkelig fyr –
‹hun› lo – ja la mig se
de gjør det –
Jeg følte mig lidt generet da
jeg atter gik … op af trapperne
– de vil synes det er rørende at
jeg går den lange veien for at
være sammen med dem – en
halv times tid –
Jeg hadde ikke noen steds
at gjøre at mig sa jeg – så gik
{ … }lisså godt hjem –
Min far sat og skrev ved
skatoldet – han så halvt til siden
bort til mig over brillerne –
Bli hjemme du – jeg har hørt
det skal bli sty{k}gt veir –
Nei men om jeg gjør sa jeg
orker { … }ikke og være en dag længer
her i byen –
Nei { … }Nei Nei da sa han og
ble ved at arbeide –
Min tante hadde fundet
endnu noget mer { … }som jeg
skulde have med –
Sa Adjø jeg får nog nok gå
igjen – Min far ble sidd
Jeg { … }gik bort og rakte far
hånden adjø – Nå adjø sa han
og rækkende mig hånden –
Vi skul{l}de ha fulgt dig
ned – men jeg får ikke tid –
Å det behøves ikke –
Jeg vilde alligevel ønsket han
hadde gjort det –
Nede ved { … }på dampskibet
var dækket fuldt af mine
kammerater – og Wåge
Stang og Horneman
var
alt fulle – de hadde fl{ … }asker
med –
Jeg gik omkring på dækket –
det v og beså mig – dette skibet
var allerede noget af det Europa –
det skulde føre mig væk over i
det forjættede land –
{ … }Stang og Horneman
vilde reise
med til Kristiansand –
Løchen gik omkring og s med
et evigt smil – og sa endte enhver
s{ … }ætning med nu forresten skal vi
til på Paris –
{ … }Der går din far sa pludselig
{s}Stang – Jeg så op – han
Der gik han pyntet – med sirligt
og sp mellem noen baller –
Han hadde pyt pyntet sig
– gik spankulerede med
Jeg ble så { … }gla u{d}nderli rørt ved
at se ham –
Jeg gik bort til ham
Det er jo et pent skib – jo –
Du reiser ikke endnu – Bli me hjem –
{ … }nei jeg kan ikke det nu – mine venner –
Adjø da
n
Han hadde gik opover Karl Johan
i skumringen – en blød mild
Høst Vinter{ … }aften – det var {3}2 dage
siden han hadde truffet hende –
været sammen med – han skulde
træffe hende søndag – { … }det var to
dage til i overmorgen – men h
det var Han v{ … }ar fuld af
{ … }længsel efter hende – han s
og han sa det var så længe
til i overmorgen – Han så på
den gule luft bag slottet
– forbi han gik mørke skikkelser –
– aftenens bløde … lidt
Skumringens bløde melancholi –
gav ham en sygelig læng{ … }sel efter
hende som det … sig o var som
kjendtes som en strøm gjennem hans
blod Han følte en der g … gled op mod { … }ham
Og så var hun der ved siden
af ham i i indhyllet i
en sin pelskåbe – der gav hende
et mere frueagtig udseende end vanligt
– Hun Som hun gik ved siden
af hin{d}anden af ham – han følte
hendes { … }arm mod sin – hun små hun var
lidt frysende –
Det gik som en strøm gjennem
hans blod en strøm af glæde han ikke
havde h kjendt før – så han
en mathed vellyst i sine lemmer – i sine kinder
næsten ikke { … }kunde si no{ … }gen ting
Han følte kildende trækninger i sine læber
Han { … }Han var så lykkelig bare
ved at gå ved siden af hende
uden at si no
De gik helt ned af Karl Johan
Nu må du gå for der kommer
noen jeg kjender – sa hun pludselig
Adjø da sa han og svinget af
Det var leit at gå fra hende nu men han skulde se
hende
i måren
Dette Har Hvor det gjorde ham
Og han spaserte videre om aftenen drev omkring
medens lyset mer og mer og forsvandt –
fyldt af hende han netop havde forladt –
{ … }Dette tilfældige møde
Men der kom pludselig en tanke op i ham –
Men som forfær{ … }det ham – så hun var det meningen
at han skulde forladt hende – var hadde han
ikke hørt feil –
De var san
Men i morgen skulde han jo træffe
hende –
Hun var der ikke –
Hvor Universitetsgaden gaden så trist
og død ud – ‹sneslaps› og regn – sneen
faldt på tagene – og regelmessige dryp
fra tagrender – Hvor alle mennesker
Folk Alle dragter var så mørke
i dette veir – {g}Gårene lå der og kikket
med sine rader af mørke vinduer –
Det var en begravelsesdags uhyg{ … }ge
‹over› alting – Han hadde anet det
– var det da noget i skjæbnene – han
Da han Han hadde kommet 2 minutter
forsent – men hvistnok men hun pleiet
ellers ikke at ta det n{ … }øie med tiden
Han arbeidet ivrig på et b{ … }illede –
… han hun hadde engang bedt ham
… om et – { … }dette skulde hun ha
– og tiden var pludse gåt så hurtigt –
– han opdaget da han så på klokken
– var klokken snart 2 ½ halv tre – og
halv tre skulde han møde hende –
Han næsten løb hele veien – da
han kom til … så … var ved
udstillingen var det 2 minutter over –
Hvor uhyggeli { … }Den store bygningen
så så h uhyggelig ud – han
v … følte at hun ikke var der –
han var sikker på det {–}da han
gik opover trapperne – det … kom
H{ … }un var d Da han ikke fandt hende gik han
ikke overraskende da han han ikke
alligevel
fandt hende i noen af værelsene –
det la sig en over ham en såd{ … }an
tyngsel da medens han gik op og
ned i de store tomme sale – en uhygge
en ræds{ … }æl han hørte sine egne
skridt gjenlyde i de tomme sale –
– Hvilke{ … }t skjæbne { … }noget hadde
tvunget ham til i det sidste at
gjøre det modsatte af hvad han vilde –
da hun så til ham heroppe – be
pent – sk … hadde glidet ind til
ham heroppe en dag og hvisket til
ham – Bed pent skal jeg komme –
da han set på hendes rolige kolde
ansigt at det var alvor –
Hvorfor hadde han ikke { … }tryglet – bønfaldt
– h … h … hvilken djævel hadde fåt ham
til at ta hendes alvor spøgefuldt – og
… til at la være – han hadde
‹ærgret› sig over hendes h kolde tone – og
han bedt hende sagt – du sk kan vel
begribe jeg vil du skal komme –
Og så sidst – da han vidst hadde
hørt feil – han var sikker på det nu –
og så endeli idag – kommet lidt forsent
Han hadde været så overlegen
han hadde været så sikker på hende
i det sidste – så altfor sikker –
han hadde ikke sat pris på hende –
– I morgen skulde han få brev fra
hende – hun skulde sætte nyt st{ … }ævnemøde –
Han lå i grålysningen – han
lydde efter en lyd i klokken –
Det ringede – intet til ham –
Hun skrev virkelig ikke til ham –
Så skulde han håbet han
på søndagen – da vilde hun være på
udstillingen –
Intermeszo
Han sad med armen om hendes
liv – hendes hode var … så nær
ved ham – det var så underlig
ha at ha hendes øine hendes { … }mund
hendes bryst så nær ind til sig –
Han så {h}på hvert øiehår – så
på de { … }grønlige skatteringer i øiestenen –
{ … }der var havets gjennemsigtighed – pupillen
var stor i halvmørket –
Og { … }Han berørte hendes mund med
sin finger – har din hendes læbers
bløde kjød gav efter ved berøringen –
og { … }læberne drog sig til et smil –
medens han føl{ … }te de store blå grå
øine … hvile sænke sig hvile på
sig –
Han ‹ut› undersøgte hendes brystnål
der glindsede … røde lys –
med s han følte på den med
sine magre skjælvende fingre
Og han la sit hode ind til
hendes bryst – han f{ … }ølte blodets gang
i hendes årer – han { … }lyttet til hendes
hjerte{l}slag – Til Hans p … ho Han begravede sit ansigt begravdes i hendes skjød
Han \(/Hun sænkede s borede sit
hoved ned over ham – og\)/ han kjendte
to varme brændende læber mod sin
nakke – det gav ham en frysning
gjennem legemet – { … }en frysende vellyst
– og han Så han kramagtig trykkede
hende ind til sig.
Han stod \ved/ havegjæret – der var to
ve grind – skulde han gå ind a den nærmeste
eller den derborte – det var leit å gå
ind syns han – Han valgte den nærmeste
grinden s{ … }å behøvet han ikke at gå
forbi t vinduerne – han { … }gik langs huset
ind mod gården – de han gik op ad
alt‹aen› – ind i trampede lidt hardt
på gulvet – så han så en sk noen
reise sig inde i det andre værelse ved
vinduet – hjertet bankede p i ham –
hun kom mod ha ham ragte ham
en halvnøgen arm – og så på
Godag Hvor hun var vakker
hun var idag – {S}Gik de den veien
Så kom nu i sa hun og lo –
De gik bagveien sa hun – leende –
{S}Kom nu ind i stuen – så { … }skal jeg
vise dem mine rariteteter –
Der ser de noen malerier – dårlige ikke sandt
… De skriver
Nå de har holdt på at skrive { … }brev – jeg forstyrrer
ikke nei Han var kommen til at kikke
Nei langt fra – ned på noen papirer
De Hun skyndte sig at gribe brevet –
Aa det er bare skiss literat Bentsen
– Bentsen
?
De Han erindret så på hende – hvor ligegyldigt
hun tog detdet lød – { … }og { … }det var jo ikke mange
måneder siden han hadde hørt så meget
at de holdt af hverandre – at de el
Han sa Jeg De kjend har været meget sammen
– Det er bare foretningsanliggende – han
vil jeg skal skrive noget til et blad –
Jeg har kjendt ham fra barn ser de –
barndomsven –
Bentsen
ja jeg liker ham igru nok – men
Han er brutal sa – Brandt
– ja det
er han
Jeg blir så fort kjed af a folk sa hun
så – hun stod m{ … }od vinduet maven mod
boret – og begge hænderne holdt hun i et bæltet
om livet – han sa hvor det er vakkert det
bæltet – … B{ … }æltet var et gammelt arbeid det
gik ned på maven – Se her sa hun
alle mine erindringer – d ur … uhrkjedet – den
mynten har jeg fåt af Bentzen
– Den har
jeg fåt af komponist Lassen – og Er … ikke
morsomt h de kikket på den begge to – deres
hænder mødtes streifet hinanden –
Se den
Er ‹en› ikke yndig denne hatten sommer-
hatten jokeyhattensommerhatten – hun sto foran speilet –
Hun sto foran speilet –
den har jeg fåt a maleren Kristiansen
–
han som hadde presenteret Brandt
for
hende – den dagen i kunstudstillingen –
Brandt
så beundrende på hende – De{t}n hvide
farven fremhævet hendes g blege hud –
Så Her er her en anden – hun for ud
i gangen – her en jokeyhat – hun satte
begge hænderne {i}ved hofterne – og så på ham –
‹ham› Brandt
likte hende ikke nu – hun ser
ud som en hore med den luen tænkte han – med
pandehåret nedover øinene – Jo – den er pen sa han
Hun slængte hatten med en gang fra sig –
lidt …
– og tog den anden – Kom la os føl mig –
vi besøger Pryds idag – en nydelig vei –
Vil de ha vin – her ‹fors› ‹til› –
De satte sig mod hverandre ved et lidet bor ved
vinduet – glassene og karafellen imellem –
Skål – da de kommer ofte til mig ikke sandt?
Jo tak –
Hun hadde et hvidt tørklæde slængt over skuldrene
– hun drog det opover munden bøiede sig frem over boret –
Brandt
følte hendes blik – han måtte se på hende jo
øinene hvilet hvilede fast rolig – på ham – store dunkelt grønne
i svære øienl{ … }åg – han så ned – så måtte han igjen se
Vi
Si mig skal vi gå se på brylluppet –
nei –
Det skulde være moro at se hende
– hun vilde være … rar – jeg
syns jeg ser hende frygtelig alvorlig
– bleg –
{ … }Men om de så os – ‹hun› det
var ‹leit› –
La os gå opover – og se vi
behøver jo ikke betemme os
Vi drev omkring i kvartalet
hvor hun boede – Der Vi mødte den
ene kaleschevogn efter den anden –
vi h det Hesten vi hørte hvordan
hestene { … }bed i bidselet og vrinskede –
og den huskende lyd af vognen
hjul på fjærer –
Det er leit hun reiser –
Jo frygtelig leit –
Hvorfor faen skulde hun gifte sig
hyggeliere pige findes ikke –
Og den ‹varme› mannen
Vi var ved kirken – vi
så ‹en› hel del nyskjerrige – be{ … }glodde
stod rundt vognen og så glo beglod
de som steg ud af vognerne
Der er hun – vi så en
hvi lys kv dame stige ud – det
måtte være hende
Vi går ind –
Vent til alle er inde –
Vi ‹sneg›
Vi … sneg os ind – gik åbnet
{ … }døren der gled lydløst igjen efter
og os – vi sneg os ind hatten
i h … vi hørte den syngende
præstens stemme bag fra der ved
alteret – syngende ekkolignende stemme fra alteret
Vi gik på tåspidserne og med
ha hatten i hånd bort i en bo …
mørk krog og st bag en pille
Der stod
Der stod knælede de begge to
ved alteret – hun i sin sorte kjole
som han kjendte så godt – et solstreif
f{ … }aldt på det h lyse håret –
De var lige høie – h … Om
Den blege fyren bag pillen
spurte sig om h ikke han burde
ha vær{ … }t‹t› der ved hendes side
Han tænkte på alt hva de
havde talt sammen – … dagene
i forveien – Da hun hadde lagt
hans fo{ … }tografi – ind ‹til› sit { … }bryst –
under kjolen – den gangen i bodegaen –
– da de hadde dengangen de hadde
sat sammen i værtshuset en solskins
dengangen hun var kommen til han –
ud på ‹Lian› – og de hadde sat
sammen på altanen og og havet
lå Luften blå og {D}Vandet
Det var solskin og vandet lå blåt
og blankt – med solblink –
Og en luftning fra syd pustet hendes …
… gule hår frem foran øinene –
Det var et lidt træt udtryk over
øinene – Vi sa intet –
Hun vidste {jeg}han skulde idag den
dag træffe den andre – Og {jeg}han
Vi vidste … vad
Vi{ … }dste { … }at hendes brudgom
kom for at hen{ … }te hende bringe
hende langt bort –
Hun var hadde aldri været så
vakker – Jeg var
De måtte gå indover ‹b›yen
for han hans pige kom
om en time til mødestedet
– Det er stygt a dem
at gå – den ene gangen jeg
er herude – jeg vilde været her
i hele dag – Den var … svag og nervøs
blød stemmen og resigneret –
De { … }ved hvad jeg skylder
dem hende sa han de ved jeg
kan ikke narre hende –
De valgte at gå til byen
forat hale tiden være så længe
sammen som muligt
De satte sig på en kafe de på
De gik op i den lille grønne
kafeen ved bækkelagets Station –
De sad tæt ind til hverandre –
deres De sad på
Værten stod ved siden rød i
og ‹øllet› – og smilte til frøken
‹Nørreg›
Han tror vi er gif{ … }te sa hun
– og lo – da må vi si du – og
La os få øl sa hun –
Vore hænder mødtes så ofte
– når vi tog vore glas –
Da Vi måtte igjen gå – hun
ble træt – vi fik tag i en
vogn – Jeg gik forat få tag i
en vogn –
gik op i en station i nærheden –
Han så hende så tydelig
Hun stod ved
Da han gik ned af bakken
så han hende ved gjærdet –
stod mod gjærdet ryggen vendt
til ham – med bøiet hode –
Det Hun Hun stod urørlig
i tanker, han da han var
ved siden og af hende og han
talte til hende så hun op –
med et distrait udtryk som optat
af sin{ … }‹e› tanker – og han s og
der var tårer i øinene –
Hun hadde Aldrig hadde hun
været så skjøn – som hun stod der
bleg og trist – det med noget håbløst
i blikket –
Vi så en stund på hverandre – { … }uden
at si noget – {Jeg}Han hadde { … }i denne stund
en følelse ‹som› som miste han
nu gled nu fra ham der st
hans livs største lykke –
Tårerne steg ham op i øinene –
han vendte hodet bort –
Kom hesten venter sa han –
han { … }skalv i stemmen
Der sad de ved siden af hverandre
De frøs lidt –
De Munk sa hun – vil de
ha dette a mig
{ … }Frøken Nørregård sa han – mulig –
… … senere – kanske vi da kan
træffe hinanden – og det blir anderledes
– … H den kommer den – kjærligheden
– { … }Man må ikke være letsindig
sa hun – gifter jeg mig så lever
jeg for min mand.
– Efter en stund tok hun op et
lidet guldkors hun hadde ved sit bryst –
Dette har jeg h … båret siden jeg var liden
vil De ha dette –
{ … }Det var forbi –
Hun { … }gik sagte fremover gulvet –
øinene { … }halvt tillukket – som som en
søvngængerske – Det var … a Ansigtet
var næsten hvidt – re … madonna
billed{ … }es skjønhed –
Solen skar sig ind s skråt ind
fra et vindue høit oppe – ‹det›
et blå{ … }hvidt støvbælte –
Hun kom ind i støvbæl‹tet› –
Solen skinnede Sollyset flimrede
i hendes ‹gugle› hår – Det så ud som
en glorie om en helgeninde –
Som hun Hvad var hendes tanker
da hun gik der – men d med en
hypnotiserets gang – gled henover
gulv kirkegulvet som en ånd – i
Tænkte Hadde hun hun da hun sa { … }næsten
uhørligt svarte ja til præstens spørgsmål
elsker du ungkarl – hadde en
den andens billede stået for hende? – da – ?
Tænkte hun Tænkte hun osså nu
på den blege mand bag pillen – og ‹nu› var
den … han vidste hun osså els holdt
af han osså –
Lad os gå de kommer nedover vi vil
ikke sees
De jeg vil spørre dem om noe
– { … }hvis det ikke … hadde været det
med den de talte om – hadde de – da
– tror de – holdt a mig –
Ja – det tror jeg –
Hun sa ikke ikke noe en stund
De – jeg Så sa hun – De jeg er imellem
{ … }så { … }ærgerlig på henne – Uf så ærgerlig –
og hun gik bed tænderne sammen og og så stivt
frem for sig –
H Jeg hadde lagt om n{ … }atten
og tænkt på { … }alt jeg vilde ha sagt
– som jeg aldrig fik sagt når jeg
var sammen med hende – Jeg
vilde sagt henne hvor hun var vakker
– at jeg holdt a henne – jeg trodde jeg holdt
a henne – at jeg længtet så efter hende –
at jeg var så ensom – måtte ha en
at ælske – jeg holdt ikke ud
længer – det var { … }en lidelse – den det
var en usynlig skranke mellem os
når vi var sammen – min arm var
lam så at når jeg så øieblikket til
at handle var kommen jeg var
– når { … }hun var varm – og jeg så
hun vilde – da var jeg kold –
jeg magtet ikke og at gribe –
Vi
… s …
Vi hadde gået omkring i
gaderne i hadde ikke snakket ikke stort
sammen –
La os gå ned i bodegaen
Vi sad på hver vor tønde og
ved hvert vort glas – uden at tale
jeg tænkte på om øieblikket nu var
kommen – jeg sad træt og uden
vilie – men jeg vidste – når natten
kom – vilde jeg ligge og martre mig
fordi jeg ikke hadde talt –
Og Tonløst sa jeg så – Vil de
– frøken Carlsen – holde mig i
hånden – jeg er så ensom – Jeg følte
stemmen
var kold
{ … }Nei sa hun – ikke der
Jeg syntes hun var hård – det var
så lite jeg ba om – og jeg var
så ulykkelig –
La os gå sa jeg efter en stund
Vi drev opover Joungsgaden –
De sa hun – jeg liker dem så godt
– men jeg tror det er mere som ven –
{ … }Venskab { … }er så lite sa jeg –
Man lever så kort – m om vi
forsøgte at lære hinanden nærmere at kjende –
kanske kjærligheden kom – Jeg
Jeg {k}føler mig så ung jeg sa hun
Jeg ser livet med andre øi{ … }ne end
de – jeg ser det lyst –
Jeg vil ikke ofre mig – De {s}er
de – jeg er for ung og frisk for dem
– de s er slap – livstræt – nei –
Jeg så Jeg syntes hun var hard –
Jeg men Jeg fandt det jo så ‹umuligt› –
det hun sa – hvor ungt det var
det smilet hendes – og { … }hvor de øinene
så … på ud i verden – ‹tilfredsfuldt›
Men hun kunde ikke bli noe
for mig at jeg hadde noensinde tænkte
det –
Nu hadde jeg gjort forsøg –
Det var koldt { … }afskeden vi tog
den aften – Det blåste – gas ‹løk› { … }gasblussene
flimrede – i den blå svarte luft –
…
Vi
{ … }Jeg gik og så på vore to
skygger so … når gik fra gasløkten
voxet { … }de så hørt hurtigt – til
de forsvandt i mørket –
Jeg var forsvandt vi
Vi hadde talt om dagens begivenheder
– O Hun var exalteret – og nervøs –
De sa Vi var kommen til porten
hendes – De, sa hun – jeg vil
ikke – ikke – kysse dem –
– Det kom så underligt – jeg
så på hende – hvor for mon
hun sa det –
Adjø da sa hun og fløi
ind i porten – der ble hun
stående i halvmørket – som ventet
som Bleg og smilende forlægent
hun jeg skulde følge efter –
– Jeg følte som bur ventet hun
Jeg skulde følle efter hende –
En modbydelig lamhed tog mig fangen
og ‹som› kom der som bly i mine ben
– Det var mig som en nu umuligt – jeg
lettet på hatten og sa ‹djø› –
Nei å moro det var jeg
traf dem – de munk – jeg har
tænkt så på dem –
{ … }Hun så mig ind i øinene – hun
håret … det lyse håret fremover øinene \ansigtet/
den Huden var så bleg og fin – hun { … }hun
smil{ … }ende med sine matblege læber –
med hvide tænder indunder
Hva … har de malt nå da munk
Sk Det er længe siden vi var i
Bazarhallen ska vi ikke ha lidt
moro igjen dernede – { … }Aa jo –
la os det –
Vi e Jeg er igrund fæl – sa
hun ‹å› rangle sån med dem –
Jeg taber aldeles mit rygte –
Vi gik å slang – mod hverandre –
Hun var blit rød i kinderne –
Øinene blinkte –
Jeg kan ikke undvære dem jeg
– sa hun med engang –
{ … }Vi passer godt sammen – ikke sandt
– de er så rar de munk
Om aftenen undret jeg mig over
at jeg ikke pludselig hadde følt
en mig så klam og kald –
Og nu stod hun for mig som hun
sa det – høi og lys – og smilende med
sine matblege læber – og jeg hvisket
ind i mørket – hvor du er deilig –
{ … }Jeg er så varm og jeg Jeg holder
a dig – dig alene – Hvorfor er du
her ikke så jeg kan si dig det –
Jeg Jeg la kjendte trykket puden
mod mi{k}t kind – jeg kjendte
lagenets tørre kolde kulde mod min
hud
Goddag – Goddag –
De gik ind til hverandre –
Nå det v{ … }ar rart at se de{ … }m da fru
– Hvor har du været henne så
længe –
Jeg har været syg –
Jaså – er du bedre nu da –
Ja nu er jeg bra –
De gik og snufset –
Det klasket i s
Galoscherne klasket i sneschappet –
Det dryppet fra tagerne –
De{t}r var Der var lugt af … f … fugtigt
tøi som dampet –
De sa ikke no – de snufset begge
to – først den ene og så den anden –
Nå, så han –, endelig, hva skal alt
Hva dette betyde – det – han snufset
Hvilket – Hun snufset …
Å de ved det godt –
Nei hvilket da –
Hun hilste på en kjørende
hvem var det spurte han
Ikke spør om det sa hun grættent Hvem var det ‹a›
Da H … Kasserer Antvordt
{ … }Atter snufsen og klask af galoscher –
Hva var det du begyndte
på –
Aa det var intet –
Si det – Sir du det ikke
går jeg med engang –
Nå ja det var de – det – med –
Det var denne fyren – denne
l{ … }eutnanten – Han bed tænderne sammen
Aa lieutnant Lund
?
Han svarte ikke
Det var da ikke farligt at gå med
ham –
Han g foragtet at svare –
Nå du kom ikke – sidst
på udstillingen –
Jo da jeg var der med leutnant
Lund
–
Så hun hadde altså da osså
været sammen med ham –
Du Du hadde kanske ikke
sat stævnemøde med ham
– dengangen i Kunstforeningen –
sa han h{ … }ardt –
Ikke vær sint sa hun og
trak lommetørkl{ … }ædet op –
Du ved ikke hvor jeg har det
vondt –
De sa ikke noe –
De var ved hjørnet af dronningens
gade – Der traf de pludselig manden –
De gik stille sammen alle tre –
{ … }Man hørte bare dem alle
De snufset alle tre på rad afvxl
afvexlende – Han syntes det
var mod{ … }bydelig at gå der sammen
med h manden –
{ … }De stansete ved sporvognen –
Heiberg
og Fru skulde op i pilestrædet –
– Heiberg
ragte hånden frem –
… En fin hvid hånd – han gav
ham sin blå og forfrosne hånd –
Fru Heiberg
Fru Heiberg
gav han sin –
Hun smilede li til ham hjerteligt
idet hun trykket ham i hånden
Jeg
Alle de andre da sa han brutalt
hvilke andre –
All Å – jeg kan nok regne
dem om – nævne flere –
Stang f.ex – Sidst F … A …
sku Skuespiller Hambro –
{Så}Og literat Klausen –
Nå Klausen – jaså sa hun –
… han osså –
Hun sa ikke ham imod –
‹men› så lissom ned som en
martyr –
Ha Hadde han gåt for h … vidt
Det var en Pludselig var
{ … }Goddag – Manden var lige ved siden
af dem af ham – Hadde han gåt bag og
lyttet – ‹Åh› han ikke fåt noen trøst af ved
at tale med fru Heiberg
– De Hvor væmmelig
at gå sammen med manden – De gik så
længe uden at si noe bare klask af kaloscher
og snufsen – af alle ‹tre›
Fru Heiberg
lo – sån som vi snufser alle
tre
Der har vi fru { … }Heiberg
sier { … }Brandt
– h og la si tilbage i skyggen – hun
Hun har vært deili –
Og hun er deili –
Synd på mannen – stakkar – som hun
narrer ham – nu ere den leutnant –
– han hun er vel snart ‹færdi› med
leutnant osså – nå m{ … }an ser
{ … }jo hun gjør ‹til› Consul D nu
– Ja fanen så mange hun er svær –
…
Den historien med kattepusen
var udmærket – lignet hende –
Ved Nå vi har du ikke hørt den –
– Manden ville ha noen av
sine fremmede hos sig – Udlændinger
gamle doctorer Kaptain franske ‹fillologer›
Manden hadde nægtet noen a hennes
venner huset – hun var forfærdelig ‹sint› –
Dagen ef Grand sene – dagen efter
kom manden hjem til
dagen efter hadde {h … }vilde inviter{te}e
noen venner til middag – ‹fremmede›
udlændinger han kjendte fra tidlig
dage – { … }han vilde vise dem hjemmet
og konen – Hun vilde ikke
ha noen – sa nei –
M Han inviterte dem alligevel – og
bad hende stille skaffe dem noget
rigtigt udmærket –
Vennerne kommer sætter sig til boret –
ingen frue, ingen mad –
Han går ned til hen{ … }de rasende
og bruger mund lægger hånd på hende –
Hun lover at skaffe dem bord noget
de efter en ti … 3 kvarter kommer
sætter hun en te{a}rrin på bordet
sier værs å go og går –
Manden tar lå låget a forat hælde
– en liden sort katunge stikker
hode op – Anden mad fik de ikke
Manden måtte gå ud me sine venner og
spise middag på en restauration
Et lyshav der blændede øinene
– m man så et billiard bor
han så det intense grønne på et
billiardbord – med noen tågede
herrer {i}med floshatter omkring –
Så opdaget han alle kokotterne
omkring som sad ved borene –
noen enkeltvis – andre sammen
med herrer –
De så på dem som de
stod der rundt på uden at
og så efter plads –
Ved
{ … }Solen varmede – På det
plænerne der i det skjære grønne –
legede børn i lyse dragter –
Solen Skyggerne faldt lange og
bløde på der singelen i gangene
og over grønsværet –
Lan Der ved
På den nærmeste bænken – sad to
men prælater i sine store k sorte
kapper og sine bredskyggede hatte – der
skjærmede det alv halve ansigt
for solen –
Den ene var ‹ung› gammel og
meget fed – det dobbelthagede ansigt
var mørkerødt – Den anden ung
med sorte tegninger om øiet – Kinden
hvid men som af indesidden – men
her var begyndende fedme men
dens der var begyndende fedme i kinderne
Langs gitteret … basenets … jerngitter
på den anden side af veien – kom
et følle – to unge folk – to herrer
lidt lapsede med floshatterne i nakken
og blomster i knaphullet – og to damer
Det var øiensynlig pausen – herrerne
med floshatterne i nakken og blomster
i knaphullet – de bar hadde dame
tøi { … }på armen – Damerne
Deres latter blandet sig med
pladsket af springvandet i basenet
De gik arm i arm –
Så opdaget de ‹prunke› prælaterne
og lystigheden tog overhånd –
Pludselig da de var tæt ved
dem – sparker den ene af damerne
i veiret – med en kåd liden latter En liden lakeret
sko fu glindset i solen i høide med
hendes hode – et som i en kankan
på ‹ball› { … }‹På› kokkotballerne i Paris –
Ma Der vistes en
Man så en læg og hvidt undertøi
Prælaterne sidder urørlige {i}som
monumenter i sine sorte kapper
der i jævne folder falder ned
og lægger sig på singelen –
Så Men ‹Så› s { … }Skjød der ikke et
lyn{k}glimt fra den unges ans øine
– Så vendte den ældre sig til
den unge og sa noget –
{ … }Der skjød gnis – Der { … }skjød som et
lynglimt fra den unges øine
under den brede hat – Han
fulgte dem med øinene – Kinden
var { … }Var det hellig vrede eller
var det hans synden som var
på lur – Kinden Det runde kind
var hvidt som marmor –
Der borte gik de arm i arm – i arm –
nu for den ene af damerne kokottene
til den anden og hvisket hende in i
i øret – så for herrer på dem og adsplittet
dem – Nu hadde den ene af herrene
to damer in under hver arm – Så
gik de to og to op af den
solstribede hældning under trærne
der farvedes af et skjært grønt –
Der var ungdom i deres gang der
var latter i deres skuldre
Den gamle { … }prælat gabede
og tegnede i singelen med sin
tykke stok –
Den unge foldede hænderne om sin
pergament gule pergamentbog over
knæet – { … }Og fulgte bl … med øinene
føllet som det forsvandt mellem stammerne
op – der så hvilede fremdeles på
ham over tørklædet – og hun blinket
ikke engang –
De sa Hvor det er passer ‹dem› pande-
hår sa hun – de hadde l{ … }angt hår engang –
– husker husker de mig fra før da sa han –
ja jeg har lagt mærke til dem mange
ganger – De Jeg syntes de lignet
Kristus –
Øinene var der igjen over tørklædet
Men de skulde ha pannehåret lidt mer
nedover – Vent lidt – hun reiste sig –
jeg skal hente en kam –
Han skulde lægge bøie hode mod henne
og hun skulle kjæmme ham nei –
det vilde han ikke – En …
Der kom fru Peters
– {v}hvor heldig
Uf sa Fru Heiberg
– der kommer
fru Peters
– h det hun er vel kjedelig
Jeg går { … }sa Brandt
Ja Ja – men kom snart igjen
Saint Cloud 3/4 90
{ … }Vi sad ved bordet i det lille aflukke
– Golfstein fortalte om si{n}t besøg i Paris
om hos greven –
{ … }Han var kommet ind fik et indtryk
af noget tungt pragtfuldt – så noget
lysende forværk og tæpper i en krog
… – han opdaget en liden fod – for en liden
forgyldt tøffel – en strømpe af decadent farve
– så formet det sig trådte en kvindeskikkelse
frem mod tæpperne – liggende på
en divan –
En deilig kvinde
hvord … så greven ‹har› kommen ind –
læste op sine sager – declamerte sine
værs – af
spurte { … }Golfstein om hans udtrykkelig
mening – et ord Goldstein hadde et
Vi sad og lo over greven –
lidt døsige ved kaffen – {G}Margarete
gjorde sig sød men jeg var
kold d … jeg skulde vise mig for dem
Har du Så talte
Vi var sammen med Holmboe
og frue, talte om Krohn
Ved du ikke hvor fru Heiberg
er nu sa han har du ingen
anelse –
Nei langtfra
spørrer aldri
Det er fordi du ikke rig er rigtig sikker
på dig
Nei jeg kunne røbe mig på stemmen
kan forresten forsikre dig – ingen
ting tilbage
Ah nei kommer det og smilte
(Hun hadde tabt sig så
Jeg skal forresten fortælle dig –
Han så på mig – så kom det
langsomt –
{ … }Fru Heiberg
er reist til Wien
blit Chansonetsangerinde – reist med
en leutnant som er blit san synger
med hende Det er en leutnant
– leu{ … }tnant? –
{ … }Det er liutnant Barth –
Ja leutnant Barth –
Familien f vil ikke længer ha
noget med hende at gjøre etter Skilsmissen
Er hun
Jeg {la}lo
Nei er det muli – hun er
{ … }Chansonetsanger –
Det er ikke mulig –
Jeg undret mig
Du tar det tålelig roligt – nu
tænkte jeg på mig sel
Chansonetsangerinde?
Leu{ … }tnant Barth stakkars han sa
jeg og smilte – man stakrer alti sin { … }medbeiler
sa jeg og smilte
Du ser jeg tar det rolig sa jeg
og reiste mig – Jeg trak veiret tungt
Reis {B}Drik ud sa jeg er kje af
og være her – la os spadsere
– Det {han}Jeg holdt ikke ud længer inde
Vi satte os ved brystværnet og så
udover Paris – der l d solen skinnede
på de vide gåre –
Der Jeg s …
Der gle for mit blik
noen billeder – Jeg så hende
i sin lyse bebehat – og sin lyse
tynde sommer{ … }kjole – h … bøiet
med hodet så hele nakken vistes – snart
inde i skoven ml mellem stammerne –
Så så jeg hende
Jeg tænkte mig hende
Jeg så hende som sangerinde –
gjennem den tykke tobaksrøg
og alle floshatterne –
Synge der Med alle { … }de bevægelsene
jeg kjendte så godt – som når
hun trak skuldrene frem og brystet
frem – hun smilte over den ene
skuldren – med sit vellystige smil –
mys mysende med øinene udover ned
til herrerne – Vuggende sig i hofterne
Eller med hænderne foldede { … }over
maven
Og så syng
Og jeg hørte hendes stemme – …
imellem dyb og så kildrende imellem kildrende –
fin – kjælende – vuggende sig i hofterne
Så endn‹u› laver – by sit legem legeme
for { … }penger for 10 Kr –
Der steg andre billeder frem
Jeg så … … i som jeg
hadde pint så mange gang – det
var hun skyld i
Vi gik …
Vi gik ned ad ind i parken
– { … }grønsværet var { … }lysegrønt – med
st … solstribet –
Der burde ha været en rød
Parasol –
Der burde ha været … –
Hvor det var deilig
Hele
Er frøken ‹Steineger›
hjemme
– Ja h værsgo – han viste
{ … }Brandt
ind i forsamlingsværelset
der var sad hun og den lille frøken
Berg
–
Brandt
så på frøken ‹Steineger› –
Hun så strålende ud – kinderne
lyste røde og glød i øinene –
Hun hilste –
Nå de ska jo reise – deres mor
er syg
Ja sa hun
hun er syg – hun dør –
Aa det er ikke så farlig
Hun { … }Jo se her hun holdt
telegrammet i hå{d}nden
Kom strax – mor meget syg –
Stakkars lille mor – sa hun
og kysset papiret
Det er bare påskud af deres bror
– Nei – jeg tror hun er død –
Vil dere ha { … }no { … }å drikke
– hva ere mellem dere to
– ikke no kurtis
hun lo sat i en voldsom latter –
Vi må drikke holde leven –
Å jeg er virkelig så rar i aften
– syns de jeg ikke er væmmelig
Brandt
–
Brandt
sa ikke no
Sån hadde han aldri set hende –
var hun gal – Hun så ud som
Brandt
Det var koldt i det og
{ … }uhyggeligt i det store værelse
– Brandt
sad å frøs – hva
skulde han gjøre forat trøste
hende
Frøken ‹Steineger›
hadde sat sig
ved pia … pianoet – og spilte
en støiende vals.
Så for hun op – ringte på
tjeneren –
la os f
Tre middage – aften –
Jeg mener du er gal sa
frøken Berg
slig du er –
Frøken ‹Steineger›
lo – sat i en
latter
Stakkars lille musen – er hun
ikke et lidet lite spæbarn –
man skulde ikke tro hun
er voxen – hun slog hende
for brystet –
Hvor væmmelig du er sa
frøken {b}Berg
–
Å lieutnanten din da –
har du fåt dig et kys
af ham nylig –
Ved de hva hun gjør
den små – kysser en
pen lieutnant i porten om
aftene{n}r
Så sa Brandt
å lo – gjør du
det
Hun var virkelig så pen den
lille frøken Berg
–
Å det er ikke sandt – hvor { … }du
er ækkel Marie
–
Å min stakkars stakk{s}ars
Mor – hun så og vendte på
telegrammet –
Kom strax alvorlig syg –
Tror du { … }hun er død d når
jeg kommer – Å jeg som
har været så slem mod hende
det
Nei sa Brandt
– { … }forat trøste
de har du ikke – {de}Jeg har lagt
mærke til hvor snil du har
været –
Nei nei jeg har været frygteli
slem – det blir min skyld hvis
hun dør –
Hun lå tilbage i sofaen
Hun tog op pudderæsken
… Hun hadde sin sorte fløielskjole
på – med det ildrøde tøi i brystet
– Er jeg ikke væmmeli Brandt
si mig det – Er jeg ikke styg –
Hun pudrede sig – over ansigtet
Håret var i uorden faldt
ned over øinene som det funklet –
i de sorte øine –
Hun så vild … hadde noe
vildt over ubændigt over sig i
aften – Det var noget nyt som
kom frem i aften – noget i latteren
noget som skræmmet som stødte Brandt
– Det
var som til der til vished no
Der hadde gjæ …
til { … }klarhed – at det
han ikke holdt a hende –
han kunde ikke ho
hun kunde ikke bli no
for han –
Hvor hun ligtet lignet en
hore som hun lå der i sofaen
– men en deilig hore – aligevel –
Var hun virkeli blit gal sån
hun var –
Han var ikke gla i hende længer –
ikke det var osså en drøm – men
han måtte ikke vise det i aften
Elskovsdrama –
En ung dame skjød sig igår på Ankertorvet –
Jeg hadde lagt mærke til hende
for flere år tilbage –
For flere år tilbage hadde
jeg lagt mærke til en ung pige –
jeg mødte hende næsten hver
dag ude på Grunerløkken – hvor
hun bode – Hun var ualmindelig
bleg – en blåagtig gjennemsigti hud –
… tæ næsen spids og krum – med
store bev … nervøse næsebor –
t … hun så ud til at lide a tæring –
Jeg vidste ikke rigtig til hvilken
stand hun hørte – hun var altid
smagfuldt klædt – { … }altid i sort –
og ofte med et langt sort slør –
Hun hadde { … }fuldstændig de
gamle romanheltinders inter{ … }sante udseende
Hun kunde været model til en magdalena
– eller en helgeninde
Jeg måtte …
Jeg måtte gjø
Hun måtte være en dame –
Så Men så hun så ofte på
en så udfordrende på en – med
sine store sorte øine – det ‹slo›
satte mig i tvivl – Ma Jeg
tænkte { … }jeg vist kunde tiltale ‹med›
hende på gaden – { … }dersom det faldt sig
så – Jeg hadde ofte lyst til
det – tænkte men fandt ingen anledning
Jeg ble imidlertid optat med
en anden dame – Livets hjul tog mig
i sine store hænder – jeg kastedes igjen
ud som et udbrugt klædesplag
– Jeg var hævnlysten –
Jeg mødte … atter den
tynde blege pike med det lange
sorte slør – Jeg var nu lisså
bleg som hun – Jeg
Jeg gik me Hans på
gaden opover ‹grænsen› –
Der s
Hans vendte sig over hodet
til den anden side og smilet
Jeg vendte så til samme kant –
Derover gik den bleke med en
ven{ … }inde – Denne ven så over til
os med et frækt ansigt og smilte –
Det var tydelig jeg kunde tiltale
dem –
Jeg tog fa Jeg nikket til min
kammerat – og skrådde over – gled
ind på siden a dem – jeg så de så
på hverandre og smilte –
Jeg hilste – goddag –
goddag – og med en knisen af veninden –
Den blege smilte lidt osså
{ … }Må jeg få lov at forestille mig –
Maler –
Jeg har tat mig den frihed –
Jeg hadde lyst til at male dem – Ja så – h … h …
– hvorfor det da – er det no ve mig da
– at male da –
Jeg kjøbte en halv flaske portvin –
og gik ned på Atelieret – med dem
Nå sa Hans – og smilte
hvordan gik det –
Jeg trak på skuldren –
Ganske sød – Men altfor brysom
– snakket om at elske –
Er naturligvis a de man skal være
forlovet me – gå på gaden me –
– Ble fornærmet da jeg ba om et kys –
snakket om at behandle damer slig –
– Nei tak slige affekterte –
Siden så jeg hende
gå me ofte me en herre –
hun var vist forlovet –
Hun var elegant men i klædt
men i sort – og med langt sort slør –
– Hun så lidt studs ud
når jeg hilste – Så holdt
Jeg jeg op –
… Jeg var kommen hjem
fra udlandet – jeg hadde næsten glemt hende
Jeg læste i verdens Gang
{ … }Elskovsdrama
Han var igen drev igen nedover
op og ned på strøget mellem Magnus
og Posthuset – Det var om eftermiddagen –
senhøstes – det begyndte at mørknes –
det mylrende af folk – damer
endnu friske og bru{ … }ne efter sommeroph{ … }oldet
og endnu i lysende dragter –
Han var kommet over det nu
– det var henne – han hadde virkelig
været en smule ulykkeli ha ha ha
Igrunden var en en gang ganske
int{ … }ersant fyr – alle disse forbindelser
med damer – la mig se –
Først Først fru Heiberg
– så frøken Dref –
så fru Petersen
– ikke at tale om
alle de mindre eventyr – hun som
fulgte ham op på atelieret – Og alt dette
på et år – en formelig don Juan
Han Den { … }Den lille historien me fru
Heiberg
havde han da overvundet – Det var jo
igrunnen han der hadde blit kje a henne
Det var ganske morsomt
alligevel at snakke et par
ord me henne – før hun reiser
– sån ganske overlegent – spørgende –
han var jo overla aldeles ovenpå nu
– sån – f. ex.
Så de ska reise nu – jeg syns
vi gjerne kunde ta afsked en liden
afsked – være lidt hyggelie inden de reiser –
vi har jo kjendt hinanden ganske
godt «ganske godt» det { … }går an
– om hun nu sier f. ex.
ja men { … }det er så gj går ikke
at an her – vi kan jo – { … }træffes
derude ved {a}Ankertorvet – Det sier hun
Ja vel med disse de ud dobbelte
udtrykket i øinene som han kjendte
så godt – Det var ganske morsomt
så det udtrykket
– {H}Så går de sammen derude i
ved plankegjærdet – hun får det
alvorlige sorgfulde ansigtet igjen –
Hun Og ‹sæt› da fortæller hun at
det { … }bare er ham hun har holdt
a – at hun bare har g{ … }åt me
den anden forat gjøre ham jalou
– Men og så –
Men det er jo forsent nu hun reiser
jo i morgen – Han bed tænderne sammen Han var posthuset
Uh{ … }ret i vor Frelsers kirketårn viste
6 – Hun pleiet gå der da –
Men {}‹Men› hun pakker vel har
vel travelt nu til reisen – hun
kommer vel ikke – Pyt hva
brydde han sig derom – Skulle han
gå hjem – Sidde i sofahjørnet og
stirre ud i luften – De spørrer hvorfor
han ser dårlig ud – Han svingte
og drev opover igen –
Han ha{ … }dde ventet hun hadde
sendt ham en billet – så så
ha så de kunne ha bedt
farvel me hverandre – de var
jo goe venner i alt – det var
jo slut me kjærligheden – men
de hun kunde – da gjerne bedt
farvel me ham – Han kun
At han ikke før hadde bedt
om et stævnemøde – det skulde
ialfald være morsomt at
hørt hva hun … vilde si –
En liden mør sortklædt dame
kom hurtig mod ham – snoede
sig mellem de gående – hurti – hurti
hun var ved siden af ham –
han hilste hun nikkede blidt til ham
De{t}r gik en rykning i at ham som vilde
{ … }vidste han ikke – han skulde standse
… – men han gik videre – noen skridt
så standset han op fulgte hende
… me øinene den lille mørke
skikkelse – som pilede mellem ‹de›
folk‹ene› – så han så efter hende til
hun forsvandt i mars mørket –
Så skvat han op – o … han
gik hurtig opover gaden efter hende
– han ga sig til at løbe –
løb og løb – som gal puffede folk til side –
hilste ikke på kjendte der st{ … }o
og så efter ham – op forbauset
han stirret ret … fors sig
om han ikke skulde o … få
se den lille skikkelsen igjen –
og Han standset træt og anpusten først opp ved
universitetet – hun var ikke at
se – hun var vel svinget ind
en sidegade – Han var skamfuld –
Han Ærgerli – Hvorfor fløi de sån
– idiot – det var ikke efter hende nei da
– sån for … skyld –
Jeg gratulerer deres billede
er brilliant – virker storar{ … }tet
Det blir De{ … }res billeder i år som
kommer til at gjøre mest opsigt
{ … }De{n}t syke‹gale› ‹barn› – er …
virker det –
Ja netop – slår i hjel alting –
jeg syns det er storartet –
Bl … Bar Krüger hilste og
gik videre –
Brandt
gik bort til
en klynge unge mennesker –
…
Nå hva sa Kr{y}üger – er billede
dit { … }tat –
Ja – Krüger synes det var
brilliant –
Jeg har sat det ned i kjælderen
jeg syns det er skit – Der
D … er ikke stof –
Hva fanen bryr jeg mig om
stof sa Brandt
– Hva jeg
har villet ha frem – er det som
ikke kan måles – { … }jeg har villet
ha frem den trætte bevægelse – i øinelågerne
– læberne skal synes at hviske –
{I}Den han skal synes at puste –
jeg vil ha livet – det som
lever – ikke { … }hva ‹fanen› { … }bryr
jeg mig om om den stolen er gjort
rigtig –
Han var talte ivrig – gjore bevægelser
i luften me sine magre fingre –
Stemmen var hæs
Du blir gæren holder { … }du
på slig –
Hva fanen skal alle de
stregene til – det ser ud som det
regner – De lo allesammen –
Nu kommer vi ind på
{b}maleriet til Brandt
igjen – han
snakker bare om billederne sine –
han bryr sig ikke om andet
Reis til helvete sa Brandt
–
– Han gik ind på {g}Grand –
Jeg gratulerer – billedet ska
være storartet – Det var Jæger
– Har du noen me dig
af dine ‹på› åbnings ved åbningen
–
Nei – de g vil ikke – de
{s}generer sig – de syns bilde
er rædselsfuldt – han lo
{J}Vi går sammen op da – ja vel
De sat p … og drak til klokken
var 12 – så gik de op til
Skulpturmusæet –
Han så bilde hænge lige
fors sig på en udmærket plads
– Hvor striberne kom stærkt frem –
han så ængstelig på de omkringstående
– det sto tykt f af folk foran
bildet – han gik hurti{ … }g gjennem
klyngen – Rædselsfuldt – hørte
han – Det suste ham om ørerne –
Der { … }Han så sig om efter et
kjendt ansigt –
Det var Maler Hansen –
Goddag Goddag –
Ha ha ha – Brandt
lo – jeg gik
igjennem klyngen – Rædselsfuldt –
afskylig latterli – sa de ‹alle› –
{ … }Ja de tror du er gæren
Hva Brandt
så p … på ham –
han foragtet Hansen dybt – men
han ‹vilde› måtte vite hva han
mente –
Hva syns du – sa han
nervøst –
Jeg syns det er dårlig – jeg
skjønner det ikke –
Brandt
smilte – ja så
Han så efter en anden –
Advokat Meiners kom bort til
ham – gratulerer – jeg har
hørt så meget godt om bilde
– det er deili –
Brandt
trykket ham taknemli –
i hånden Ja ikke sant –
Udtrykket i hode er levende –
Jeg Ja det er sån sorg i det
ansigtet –
B
Brandt
vilde { … } … Kristiania –
han hva hadde slåt sig sammen
me en ung digter – de var
sammen hele dagen – Han var næsten
aldri hjemme – Kun om
… M morgenen ve frokostbordet –
Hva gjør du ude så sent
sa doctoren en dag – alvorli –
Du er aldri hjemme … –
Ja dere vil jo ha det så{ … }n
sa Brandt
kort – Jeg kan
jo ikke tale me dere om
noget – det bliver strax strid –
Vi er jo ikke enige i noget –
Så ere best vi er så
meget som muli fra hverandre
Ja {m}Men du er ud så sent
Karl
– Det skulde din Mor
ha vist –
Du gjør vist no galt –
Å { … }vi …
Munchmuseet MM T 2771
Skissebok.
Datering
Datert .
Fysisk beskrivelse
På skissebokpapir. Mål [mnglr.]
Omtalte personer og institusjoner:
Kalle Løchen, Viggo Beutner Drewsen, Gudrun Drewsen, Kalle Løchen, Aase Nørregaard, Emanuel Goldstein, Hans Jæger, Slottet (Det kongelige slott), Christiania Kunstforening, Grand Hotel, Grand Café, Verdens Gang, Oslo domkirke, Vår Frelsers kirke, Universitetet i Oslo, Grand Hotel, Grand Café
